Udsyn

Udsyn

By DRNews
Download on the App Store
  • Favorites

    108

    Followers

  • Typical duration

    52 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Udsyn episodes

  • Spændingerne på højt blus forud for Pelosis forventede Taiwan-besøg
    Hvis formanden for repræsentanternes hus Nancy Pelosi besøger østaten Taiwan, vil det lede til "alvorlige konsekvenser". Så markant var meldingen i går fra en talsmand for den kinesiske regering. Samtidig dukker videoer op på nettet af kinesiske tanks, der kører på bredden på det kinesiske fastland, der ligger over for Taiwan. Så hvad er det for konsekvenser, man planlægger i Kina, hvis der pludselig dukker et billede op af Nancy Pelosi i Taiwan? Og hvad får hun ud af at trodse de kinesiske trusler? Og hvad siger værdiordfører for Dansk Folkeparti og tidligere formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, om Pelosis planer?
    Dagens sommertema handler om fænomenet "regeringer henover midten". Et emne, der pludselig blev aktuelt, da statsminister Mette Frederiksen i sin grundlovstale den 5. juni helt uventet luftede en positiv holdning til tanken om en regering henover midten af dansk politik. Vi ser på dannelsen af Anker Jørgensens SV-regering i 1978, på de europæiske lande, der i dag har regeringer over midten, og så spørger vi en analytiker, om vi bør indstille os på en regering over midten efter det kommende valg, når målinger viser, at mange vælgere gerne vil have sådan en.
    Retfærdigheden er sket fyldest. Sådan lød det fra USA's præsident Joe Biden, da han i nat dansk tid fortalte, at en amerikansk drone har dræbt al-Qaedas øverste leder Ayman al-Zawahiri i en bolig i Afghanistans hovedstad, Kabul. Gemmestedet for en af verdens mest eftersøgte mænd lå lige midt byen og kun få minutters gang fra den tidligere danske ambassade i byen. Vi taler med journalist Nanna Muss Steffensen, som i dag har bevæget sig rundt i området, hvor terror-lederen gemte sig, og så spørger vi en analytiker, hvor drabet på al-Zawahiri nu stiller al-Qaeda.
    Astrid Berg er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Første fragtskib har forladt Ukraine og skaber håb
    I dag har det første skib med afgrøder forladt Ukraine. Eksporten af korn og andre fødevarer fra et af verdens allerstørste korneksportlande har ellers ligget stille i knap et halvt år. Men en nylig FN-aftale mellem Tyrkiet, Rusland og Ukraine har banet vejen for, at det første fragtskib i dag er sejlet ud fra havnen i den ukrainske by Odesa. Men hvor solid er aftalen, og betyder det, at en fødevarekrise nu er afværget? Og hvilken interesse har russerne i at lade de ukrainske afgrøder fortsætte med at forlade Ukraine og komme ud til et kornsultent verdensmarked?
    EU-landene har indgået en aftale om at reducere deres gasforbrug med 15 procent for at undgå en energikrise, når vinterkulden kommer. Aftalen gælder fra i dag, men hvordan skal de forskellige medlemslande skære ned? Og gør det den store forskel, når der alligevel vil mangle gas i Europa til vinter?
    Denne uges sommertema ser på det valgår, vi går i møde. For inden næste sommer skal danskerne have været en tur i stemmeboksen, og allerede nu presser støttepartiet Radikale Venstre på for, at statsminister Mette Frederiksen snart trykker på den sagnomspundne, imaginære valgknap. Vi dykker ned i, hvad der får regeringer til at udskrive valg, og så taler vi ungdomspartierne, der sover med støvlerne på og er klar til kamp.
    Astrid Berg er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 50 min
  • Verden på kanten af økonomisk krise
    Brændende asbest og halmballer på motorveje. Tusinder af landbrugsmaskiner, der blokerer byer. Sådan har det set ud i Holland de seneste fire uger. Her er landmændene vrede på regeringen over en nyt miljøtiltag, der kan tvinge stribevis af landmænd til at dreje nøglen om. Vi får en udlægning af situationen fra Amsterdam og taler med en dansk mælkeproducent med hollandske rødder.
    Lad være med at grave grøfter. Sådan lyder opfordringen fra formanden for Rektorkollegiet på landets universiteter. Opfordringen kommer efter, at uddannelsesministeren i går i kølvandet på årets tal for uddannelsesoptag meldte ud, at der skal gøres op med opfattelsen af, at nogle uddannelser er finere end andre.
    Hvordan forandrer verdensøkonomien sig lige nu? Det spørgsmål har vi stillet hele denne uge, og i dag samler vi op og søger svar på, hvor det er ved at gå galt? Hvad kan der gøres for at forhindre eller som minimum afbøde krisen? Bliver der gjort nok og i tide?
    Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Årets studieoptag varsler en hård kamp om de unge fremover - 28. jul 2022
    Interessen for at blive sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer er i år faldet gevaldigt. Det står klart, efter mere end 60.000 personer i nat fik besked om, hvilken uddannelse, de er blevet optaget på. Antallet af nye studerende til velfærdsuddannelserne er faldet med 14 procent siden 2019. Det skyldes ifølge uddannelsesminister Jesper Petersen, at fagene er blevet talt ned og har mistet status. Den udlægning er en forsker, vi taler med, dog uenig i. Vi ser på, hvorfor mange af pladserne på de store velfærdsuddannelser står gabende tomme og spørger, om det kalder på mere styring af de unges uddannelsesvalg?
    Hele denne uge ser vi på, hvordan verdensøkonomien forandrer sig lige nu. Og i dag handler det om, hvad der sker med den europæiske økonomi. Hvor krigsramt er den? Hvordan undgår EU at tabe konkurrencen med stormagterne USA og Kina? Og er de ansvarlige politikere og økonomer i gang med at gøre det, der skal til for at få afværget en økonomisk krise, eller tøver de med at handle, fordi det sjældent er beslutninger af den populære slags, der skal til?
    Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Vingegaard i gult fejret i København - 27. jul 2022
    Der har været fest og fejring på programmet, lige siden Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard i søndags krydsede målstregen. Først i Paris, senere i Jumbo-Visma-holdets hovedkvarter i Holland, og i dag kom fejringen så for alvor hjem til Danmark.
    Fredstiden i rummet er måske forbi. I hvert fald har Rusland besluttet at forlade samarbejdet om Den Internationale Rumstation ISS efter 2024. Samarbejdet med USA er ikke længere en mulighed, siger chefen for Ruslands rumagentur. Rusland, USA, det europæiske rumagentur ESA og flere andre har ellers samarbejdet om ISS, lige siden den blev sendt op i 1998, og det har indtil nu været et område, hvor landene trods diverse kriser fortsat har kunnet samarbejde. Men nu vil russerne ud. Vil de bygge deres egen rumstation? Og hvor efterlader det rumforskningen i verden?
    Denne uges sommertema handler om, hvordan verdensøkonomien forandrer sig lige nu, og i dag kommer den økonomiske ulighed under lup. En ulighed, som er blevet markant værre de senere år, både herhjemme og ude i verden. For krig, pandemi og inflation er en farlig blanding. Når priserne på fødevarer og benzin stiger, så stiger risikoen for social og politisk uro også.
    Henrik Lerche er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: EU-plan for at reducere gasforbrug med 15% - samtidig skruer Gazprom yderligere ned for leverancerne - 26. jul 2022
    EU's energiministre er blevet enige om, at medlemslandene vil reducere deres gasforbrug med 15 procent den kommende vinter. Samtidig har det statslige russiske gasselskab Gazprom meldt ud, at gasforsyningen til Europa igen skrues ned. Vi ser på, hvem der bliver ramt af EU's gas-plan.
    Knap er blækket tørt på aftalen mellem piloterne og SAS efter strejken, før det trækker op til ny potentiel ballade i SAS: Kabinepersonalet er vrede over, at 300 medlemmer er blevet fyret i stedet for at blive tilbudt genansættelse. Vi taler med Christa Ceré, der er formand for de kabineansattes fagforening CAU.
    Vores sommertema har i denne uge fokus på, hvordan verdensøkonomien forandrer sig. I dag zoomer vi ind på den grønne økonomi. Vi ser blandt andet på krigen i Ukraine og hvilken betydning den har og kan få for den grønne omstilling - og så spørger vi, hvor god en forretning grøn økonomi skal være.
    Vært: Mathias Bay Lynggaard.
    Redaktør: Annette Hartvig Mikkelsen.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Stadig stor usikkerhed om korn, der hober sig op i Ukraine - 25. jul 2022
    Ifølge Rusland er det Vestens skyld, at knap 50 millioner mennesker nu trues af hungersnød. Det er Vestens sanktioner og ikke fordi Rusland blokerer ukrainske havne og kornlagre. Det hævder den russiske udenrigsminister, som i disse dage er på rundtur til en række afrikanske lande, der alle er afhængige af korn fra blandt andet Ukraine. Aftalen mellem FN, Rusland, Ukraine og Tyrkiet åbner på papiret muligheden for, at Ukraine igen kan sejle korn ud fra sine Sortehavshavne og sælge det til de især afrikanske lande, der trues af hungersnød. Men Rusland fortsætter med at blokere de ukrainske havne. Er aftalen ren propaganda fra russisk side, og hvad skal der til, før danske skibe tør sejle med korn fra Ukraine?
    Antallet af covid-indlagte på sygehusene stiger. Og ifølge Statens Serum Institut har myndighederne ikke det reelle billede af sygdommen, fordi de fleste hjemmetester sig. Vi spørger seruminstituttets direktør, om corona bliver ved med at være en "ufarlig" sygdom, som ikke kræver test og restriktioner?
    Denne uges sommertema sætter fokus på, hvordan verdensøkonomien forandrer sig lige nu. Det er nok blevet tydeligt for de fleste, ikke mindst med prisstigningerne verden rundt, at tingene ikke er, som de plejer. Betyder det, at der er en global økonomisk krise i vente? Vi ser på krisetegn, redningskranse og kampen mod inflationen.
    Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Energibekymringer får kommuner til at ville ændre på affaldsplan - 22. jul 2022
    EU ruster sig til den kolde vinter ved at opfordre medlemslandene til at spare på gasforbruget. Også herhjemme skal der findes løsninger. Og derfor har over halvdelen af landets kommuner opfordret regeringen til at udskyde beslutningen om at mindske forbrændingen af affald. For næsten en fjerdedel af fjernvarmen stammer i dag fra forbrænding af affald. Men et flertal i Folketinget aftalte i 2020, at affaldsenergien som en del af den grønne omstilling skal reduceres med 30 procent inden 2030. Men det var før Ukrainekrigen og der var noget, der hed gaskrise. I dag ser verden anderledes ud, mener borgmestrene.
    De forhadte minusrenter, hvor kunderne betaler for at have sine penge stående i banken, er nu på vej ud. Som en konsekvens af, at Den Europæiske Centralbank i går hævede renten, har mange af landets banker nemlig valgt at ændre eller helt fjerne minusrenten. Det gælder dog ikke for landets virksomheder.
    Og så samler vi op på denne uges sommertema, der har undersøgt, om en ny verdensorden er på vej. Der er nemlig sket store forskydninger på den verdenspolitiske scene de seneste år. Nye og gamle alliancer og partnerskaber præger verden i dag. Vesten har forladt Afghanistan. Rusland er gået ind i Ukraine. Og samtidig mødes Putin med lederne fra Indien, Sydafrika, Brasilien og Kina.
    Henrik Lerche er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Russisk gas flyder igen, men bekymringerne er langt fra ovre - 21. jul 2022
    Europa undgår gaskrise med genåbningen af Nord Stream 1. For nu i hvert fald. For gassen flyder igen igennem rørledningen fra Rusland til Tyskland. Bekymringen var ellers, at den årlige vedligeholdelsesperiode ville blive efterfulgt af et russisk gasstop, men i morges blev der åbnet for hanerne igen, dog kun med 30 procents kapacitet. Og den kapacitet kan hurtigt blive endnu lavere. Vi ser på bekymringen for endnu mindre gas frem mod et efterår og en kold vinter, og så ser vi på dilemmaet om, at EU faktisk ville kunne blive uafhængige af russisk gas på under et år, men at det kommer med en pris for klimaet.
    De fleste centralbanker i den vestlige verden er stemplet ind i kampen om at bekæmpe inflationen, og i dag tilsluttede den europæiske centralbank sig kampen ved at hæve renten med 0.50 procentpoint. Det er første gang i 11 år, at banken hæver renten. Men kan det få betydning for inflationen?
    Og hvad betyder det, at den italienske premierminister Mario Draghi igen i dag har indgivet sin afskedsbegæring til præsident Sergio Mattarella?
    I dag handler sommertemaet om nogle af de alliancer og partnerskaber, der præger verden i dag. Vi skal forbi nye og gamle alliancer, forbi Afghanistan, NATOs længste krig, forbi Rusland og deres allierede, og NATOs problembarn, Tyrkiet.
    Karen Hjulmand er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: EU-kommissionen er kommet med plan, der skal spare på gassen frem mod en kold vinter - 20. jul 2022
    I dag har EU-Kommissionen præsenteret deres "Save gas for a safe winter"-udspil, der lægger op til, at de europæiske lande skal skære ned i deres gasforbrug med 15 procent fra august til marts næste år. Rusland presser os og bruger gassen som våben, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen. Men hvad er det for et udspil, der skal afbøde virkningerne af den energikrise, der venter, hvis den billige russiske gas ikke længere flyder til EU?
    Efter piloterne i Dansk Metal natten til i går indgik aftale om en ny overenskomst med SAS, beskylder et andet pilot-fagforbund, Flyvebranchens Personale Union, Dansk Metal for "organisationskrig" og siger, at det kun handler om at Dansk Metal vil kapre medlemmer fra dem. Vi taler med Flyvebranchens Personale Union om den ulmende konflikt mellem to fagforeninger.
    Og så handler sommertemaet om den nye verdensorden i dag om de nye våben, teknologier og slagmarker, der er med til at forme den nye verdensorden og med til afgøre, hvem der har mest magt, og hvordan den fordeler sig.
    Henrik Lerche er dagens vært, Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min

About Udsyn

From the publisher's feed

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært…

Best of Udsyn

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Udsyn

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

8 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

25 Listeners

Baglandet by DR

Baglandet

1 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

3 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

13 Listeners

Ugens gæst by DR

Ugens gæst

6 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

29 Listeners

Ring til regeringen by DR

Ring til regeringen

0 Listeners

Genstart by DR

Genstart

103 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

18 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

3 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Kapitalisterne by DR

Kapitalisterne

1 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

25 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

9 Listeners

Radioavisen by DR

Radioavisen

3 Listeners

Sommeren '21 by DR

Sommeren '21

0 Listeners

Stafetten med Clement by DR

Stafetten med Clement

0 Listeners

Svingdøren by DR

Svingdøren

2 Listeners

Sørine & Kærligheden by DR

Sørine & Kærligheden

1 Listeners

Brev til 2050 by DR

Brev til 2050

0 Listeners

Moskva-kontoret by DR

Moskva-kontoret

3 Listeners

Indersiden med Viktor Fischer by DR

Indersiden med Viktor Fischer

0 Listeners

Kejserens nye klub by DR

Kejserens nye klub

0 Listeners

Dårlig stemning by DR

Dårlig stemning

0 Listeners