Udsyn

Marine Le Pen er tættere end nogensinde på sit helt store mål. Søndag stiller hun op for tredje gang som præsidentkandidat. Og den 53-årige leder af partiet National Samling står stærkere end nogensinde før, efter Le Pen har været i gang med den store 'afdæmonisering' af det parti, som hendes far stiftede for cirka 50 år siden. Den far, som Marine selv smed ud af partiet i kampen for at vriste sig fri af det ekstremt fremmedfjendske image. Hvem er Marine Le Pen? Og er tredje gang lykkens gang for den kontroversielle politiker?

Gæster: Kirsten Biering, seniorrådgiver hos Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere ambassadør i Frankrig, Karin Mørch, journalist i DR-Nyheder, Jens Peter Frølund Thomsen, Lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og Lasse Engelbrecht, DR-journalist i Frankrig tegner sammen et portræt af den 53-årige franske politiker Marine Le Pen.

Vært: Astrid Berg.

Flere danske lægemidler bliver fremstillet på medicinalfabrikker i Indien, som forurener voldsomt. Til trods for nye rensningsmetoder og -anlæg, så strømmer der stadig ufiltreret medicinsk spildevand ud i floder, søer og øvrig natur, der forurener store områder ved byen Hyderabad. Vi ser nærmere på problemer med spildevandet og danske medicinalvirksomheders ansvar.

I dag vedtog Folketinget at sende en bataljon på 800 mand afsted til Letland, men når Danmark sender yderligere en fregat og en bataljon på 800 kampsoldater afsted for at styrke NATOs forsvar i øst, har vi stort set ryddet hylderne herhjemme for kampklart udstyr. Vi ser på udfordringerne for det danske forsvar i anledning af Folketingets vedtagelse i dag af udsendelsen af fly, fregat og kampsoldater til NATO.

Streamingtjenesten Netflix er de seneste år stormet frem og raget abonnenter til sig i hele verden. Nu er udviklingen stoppet. I år har man mistet kunder for første gang og det resulterede i, at Netflix-aktien styrtblødte i går. Vi ser nærmere på streamingmarkedet og tech-aktierne, der virker til at have det svært.

Værter: Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggard, redaktør: Orhan Gökcen.

www.dr.dk/orientering

Regeringen kom i dag med sit udspil til grøn skat. Det belyser vi fra alle vinkler. Vi har skatteministeren og eksperter med ombord og forskellige interesseorganisationer, hvor specielt mindre virksomheder ikke er vilde med udspillet. Men lyt med fra 16.05 - udspillet har været ventet længe - nu er det og vi kigger ind i en kompleks verden bestående af CO2 og skattetiltag, der skal bremse forbruget af CO2.

I Frankrig mødes de to præsidentkandidater, liberale Emmanuel Macron og højrefløjens Marine Le Pen, i aften ansigt til ansigt i den første og sidste debat i valgkampen. Her skal især Le Pen undgå en gentagelse af en tilsvarende debat for fem år siden. Hør, hvad der skete, og hvilke argumenter Le Pen kan bruge overfor sin rival Macron ved aftenens tv-duel.

10.000-vis af borgere i Europa, USA og Asien er ifølge tysk politi blevet ofre for et omfattende og organiseret bedrageri. Ifølge tysk politi har et netværk af svindlere udgivet sig for at være investeringsrådgivere, der har lokket borgerne til at købe bitcoins og aktier, der viser sig ikke at eksistere. Og på den måde har svindlere ifølge tysk politi stjålet 3,7 milliarder kroner fra deres ofre.

Den internationale bedrageri-sag, som vi kan fortælle om i DR i dag, trækker tråde til en dansk kvinde, Nete. Og Nete kan komme til at spille en central rolle i efterforskningen og den retssag, der venter. Hør meget mere om dette bedrageri i milliardklassen i Orientering.

Værter er Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen. Erik Weir er dagens redaktør.

www.dr.dk/orientering

Mange borgere vil få et brev og snart efter nok også en regning, fordi de skal af med olie- eller naturgas-fyr, så vi kan blive mere uafhængige af russisk gas. Sådan lød en del af budskabet, da regeringen i dag præsenterede et udspil, der skal gøre Danmark grønnere og mere sikkert.

1.260 gange har russerne i nat angrebet Ukraine. Sådan lyder det fra Igor Konashenkov, der er talsmand for det russiske forsvarsministerium. Det er endnu uklart, hvor mange af angrebene, der var målrettet Donbas-regionen, men den russiske melding kommer i forlængelse af, at den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij i aftes meldte ud, at den længe ventede russiske offensiv i Donbas nu var påbegyndt.

I Sverige har politiet skudt tre personer under sammenstød med voldelige demonstranter i Norrköping. 26 politibetjente og 14 civile er kommet til skade under optøjerne, der blev udløst af, at Stram Kurs-lederen Rasmus Paludan havde varslet koranafbrændinger, men aldrig dukkede op. Og hans aktion var da også bare et påskud for at angribe politiet, mener den svenske rigspolitichef.

Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør

www.dr.dk/orientering

Der bliver brug for alle, også dem, der er gået på pension, når der skal skaffes nok pædagoger og lærere til at tage sig af ukrainske børn på flugt fra krigen. Pædagogernes fagforening BUPL foreslår derfor en særlig jobbank, hvor folk på pension eller efterløn kan melde sig som arbejdskraft, vel at mærke uden at skulle trækkes i pensionen. Både Kommunernes Landsforening, Ældresagen og nu også Dansk Arbejdsgiverforening støtter forslaget, hvor betingelsen er, at det ikke må koste på folkepensionen. Venstre og Socialistisk Folkeparti støtter forslaget og opfordrer regeringen til at handle hurtigt for at skaffe pædagoger og lærere til de ukrainske børn. Vi spørger regeringen, hvad de siger til forslaget.

Statsoverhoveder, ministre og menige politikere valfarter til Ukraine for at vise deres solidaritet. Det ville den tyske præsident Frank Walter Steinmeier også. Men Ukraine vil ikke have ham på besøg. Det måtte han konstatere, da han stod i Polen og ellers var klar til at fortsætte rejsen til Ukraine i en fælles delegation sammen med Polen og de tre baltiske lande. Den ukrainske ambassadør i Tyskland siger, at ukrainerne derimod gerne vil have besøg af den tyske kansler Olaf Scholz. Det er en pinlig sag for Tyskland, men måske også for Ukraine.

Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde er redaktør.

www.dr.dk/orientering

For journalister er det nærmest børnelærdom, at når der er krig, bliver sandheden det første offer. Derfor vil vi meget gerne være sikre på, at de informationer, vi får fra krigen i Ukraine, kan bekræftes. Det så vi blandt andet i forbindelse med billederne af de dræbte civile i Kyiv-forstaden Butja forleden. Når medierne fortalte historien eller rapporterede derfra, tog de forbehold for, at de ikke kendte sandheden om, hvorvidt det var russerne eller ukrainerne, der stod bag. Men risikerer vi på den måde at gå Ruslands ærinde, når medierne i forsøget på at overholde de presseetiske regler sår tvivl om russernes ansvar for for eksempel drab på civile? Det mener en militærekspert. Vi tager debatten.

Drab på civile, plyndringer og voldtægter var nogle af de beskrivelser, der kom fra Kyiv-forstæderne, efter de russiske tropper forlod området for lidt over en uge siden. Nu får FN flere og flere rapporter om voldtægter fra krigen i Ukraine. Blandt andet at kvinder og piger er blevet systematisk voldtaget i en kælder under et hus i byen Butja. Selvom krig ofte handler om våben og mandskab, bliver voldtægt også brugt strategisk til at dehumanisere, ydmyge og fordrive folk.

Mens manges øjne er rettet mod Ukraine og Rusland, har det officielt neutrale Serbien modtaget et jord-til-luft missilsystem fra Kina. Det skete i lørdags, da seks kæmpestore kinesiske militære fragtfly landede i den serbiske hovedstad Beograd. Det drejer sig tilsyneladende om en leverance fra en handel, der blev lavet i 2019, og har ifølge parterne ikke noget med den aktuelle krig i Ukraine at gøre. Men når våbenleverancen alligevel vækker opmærksomhed, så er det fordi, den spiller ind i en dybere europæisk frygt for, at det lille balkanland og de nyankomne våben kan ende som brik i den russiske krig mod Ukraine.

Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde er redaktør.

www.dr.dk/orientering

Stemmerne er talt op efter første runde af det franske præsidentvalg i går, og dermed er de to kandidater, som går videre til anden runde også fundet. Hvad kan Macron og Le Pen gøre for at kapre stemmer blandt frafaldne kandidaters vælgere? Og hvordan endte hver tredje franskmand med at sætte kryds yderst til højre? De helt store tabere ved valget, er de to traditionelt store, gamle partier i Frankrig, nemlig socialisterne og de konservative republikanere, som fik det dårligste valgresultat nogensinde. Hvad var det, der gik helt galt? Vi dykker ned i gårsdagens valg.

På en gennemsnitlig dag sidste år lå hver syvende patient på en afdeling, hvor der var overbelægning, viser ny kortlægning DR har lavet. Men sådan er det danske sundhedssystem indrettet, siger en sundhedsøkonom. Og overbelægning er ikke på vej væk, for der er flere kunder på vej. I 2030 vil der være 160.000 flere personer over 80 år, end der er i dag.

Det var en rimelig afgørelse, da den danske stat administrativt frakendte en kvinde hendes danske statsborgerskab uden at høre kvinden selv, fordi hun i 2014 tilsluttede sig terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Det afgjorde Østre Landsret ved en historisk dom i dag. Vi ser nærmere på den principielle dom.

Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde er redaktør.

www.dr.dk/orientering

Orientering sender denne søndag en særudsendelse om det franske præsidentvalg, som finder sted i dag.

Vi er live fra Frankrig og taler med korrespondenter, vælgere og eksperter.

Vært: Astrid Berg.

www.dr.dk/orientering

Regeringen forbereder muligheden for at lave særlige daginstitutioner for nogle af de mange ukrainske børn, der for tiden ankommer til landet. Det sker for at skabe pladser i et allerede presset dagtilbudsområde - og for at pulje de pædagogiskfaglige kræfter. I øjeblikket er det op til daginstitutionerne i de enkelte kommuner selv at vælge, hvordan de indretter sig i forhold til modtagelsen af ukrainske flygtninge.

To år før tid har Grækenland færdigbetalt sin gæld til Den Internationale Valutafond. Men det betyder ingenlunde, at Grækenland er ude af sine økonomiske vanskeligheder.

Den katolske pave i Rom har i denne uge skabt overskrifter verden over, efter han kyssede et ukrainsk flag. Hidtil har han nemlig holdt sine udtalelser til meget striks at fordømme krigshandlinger generelt. Vi ser nærmere på de nye meldinger fra paven.

Vært: Astrid Berg.

www.dr.dk/orientering

Fem danske børn sidder stadig fanget i den kurdisk kontrollerede Al-Roj lejr i Syrien. Børnenes helbred er nu så dårligt, at læger anbefaler en evakuering. Vi ser nærmere på lægernes vurdering og på de politiske muligheder for at få børnene hjem.

Verden over er der fokus på krigen i Ukraine og dens ofre, men i Rusland præsenteres befolkningen for en helt anden virkelighed end os andre. Der er dog en lille åbning i Rusland. Vi ser nærmere på russisk propaganda og den russiske befolknings muligheder for at få troværdige nyheder.

Regeringen har givet kommuner mulighed for alternativ indkvartering af ukrainske flygtninge. Det sker i lyset af ventede 100.000 flygtninge. Modellen har tidligere været brugt i forbindelse med bosniske flygtninge fra Eksjugoslavien, men hvad betyder det for integrationen?

Værter: Mathias Bay Lynggard og Brita Kvist. Redaktør: Orhan Gökcen.

www.dr.dk/orientering