Udsyn

Udsyn

By DRNews
Download on the App Store
  • Favorites

    108

    Followers

  • Typical duration

    52 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Udsyn episodes

  • Orientering: Stigende elpriser presser Europa - 6. okt 2021
    Vi mangler arbejdskraft. Sådan lyder det igen og igen fra virksomheder i hele landet. I dag kom der så en trepartsaftale, som skal løse virksomhedernes arbejdskraftsproblem. Vi taler med en hoteldirektør, der lige nu akut står og mangler arbejdskraft. For giver aftalen den hjælp, han har brug for? Og hvad tænker Regeringen selv om, hvor meget dagens aftale er værd for de ledige og for virksomhederne?
    Elpriserne er på vej stejlt opad i EU. De er seksdoblet inden for kort tid, og det har fået forbrugere i en række lande til at demonstrere. Det vækker dyb bekymring i EU for både det sociale og opbakningen til den grønne omstilling. Vi ser på, hvorfor elpriserne stiger og på konsekvenserne for EUs klimaplaner. Og så ser vi, at Rusland har en del af skylden for de stigende priser. Sådan mumles der mere eller mindre højlydt rundt om i EU. Vi spørger, hvad russerne siger til kritikken.
    Men de dyre elpriser giver ikke kun EU-lederne sved på panden. Bitcoin forbruger en gigantisk mængde strøm, og nogle steder i USA er virksomheder begyndt at samarbejde med gamle kulkræftværker for at producere den nødvendige strøm, der går til at "mine" den digitale valuta. Vi taler med både en hobby-miner og en kryptovaluta-ekspert for at prøve at forstå, hvorfor bitcoin bruger så meget strøm, og så spørger vi, om der vil være grønnere alternativer i fremtiden?
    Brita Kvist og Karen Hjulmand er dagens værter, Tine Linde redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Årets festdag for demokratiet - 5. okt 2021
    I programmet nævnes, som en del af indslaget om den franske katolske kirke, at man i Danmark fødes ind i folkekirken. Dette er ikke korrekt, da man først bliver medlem af folkekirken, idet man døbes. Vi beklager fejlen.
    Det er første tirsdag i oktober og dermed Folketingets åbningsdag og en festdag for demokratiet. Dansk politik fylder en del i dagens Orientering. Vi samler reaktioner på åbningstalen. Og så tegner vi et billede af det danske landskab, som det kommer til at se ud, når den klimaftale for landbruget, som blev indgået mandag aften, er ført ud i livet.
    Op til 330.000 børn er blevet misbrugt af præster og andre personer tilknyttet den katolske kirke i Frankrig de seneste 70 år. Det fremgår af en uafhængig undersøgelse, der er fremlagt i Paris i dag. Vi taler med DR's korrespondent Stéphanie Surrugue om, hvordan det er kommet frem, og hvad der nu skal ske i kirken.
    To amerikanske forskere fik i går Nobelprisen i medicin og fysiologi for at have klarlagt de processer i nervesystemet, som får os til at føle brændende, isnende eller smertende fornemmelser i huden eller på tungen. Et stof fra chili har været centralt i forskningen.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer.
    www.dr.dk/Orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Endnu en international læk af hemmelige papirer har set dagens lys - 4. okt 2021
    Endnu en international læk af hemmelige papirer har set dagens lys. Pandora-papers handler om, hvordan rigmænd, politikere, fodboldspillere og statsoverhoveder fra hele verden har gemt dele af deres formue i skattely. Historien trækker tråde til Jyske Bank, som har indgået et nært samarbejde med den kontroversielle rigmand fra Paraguay. Og den trækker tråde til andre dele af verden. Vi besøger nogle af dem.
    Den svenske kunstner Lars Vilks - som bl.a. blev er kendt for i 2007 at tegne Muhammed som en hund, og siden har været under politibeskyttelse - blev i går dræbt i en trafikulykke. Han befandt sig i en civil politibil sammen med to betjente, da de kolliderede med en lastbil. De to betjente omkom også ved ulykken. Vi tegner et portræt af kunstneren.
    Og så skal vi også kigge indad i DR i dagens program. Generaldirektør Maria Rørby Rønn annoncerede i dag den største omlægning i DR siden monopolbruddet. Vi spørger generaldirektøren, hvad det kommer til at betyde for seere, lyttere og læsere.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Europa: Frankrig og Grækenland indgår ny forsvarsaftale - 3. okt 2021
    Frankrig blev rasende på Australien, da australierne valgte at samarbejde med USA og droppede køb af franske ubåde. Men nu er Frankrig klar med en ny forsvarsaftale med Grækenland. Bedste venner er de to lande, og det indebærer blandt andet, at grækerne køber tre fregatter af franskmændene. Men spørgsmålet er, hvordan alliancen ser ud fra tyrkisk side, for samarbejdet omfatter også øget beskyttelse af græske interesser i Middelhavsområdet, hvor Grækenland og Tyrkiet ligger i indbyrdes strid.
    I Tyskland skal De Grønne og det liberale parti FDP blive enige på områder, hvor de ligger langt fra hinanden, hvis de skal indgå i en ny tysk regering sammen. Hvad skal der til, for at det kan lykkes? To danske Europaparlamentarikere, der ligger tæt på de to partiers grundsynspunkter, forsøger at tænke sig ind i mærkesager, dilemmaer og mulige kompromiser. Tag med i det politiske laboratorium!
    Litauen bruger både pigtrådstegn og ulovlige push-backs for at forhindre flygtninge i at kommer over grænsen fra Belarus. Men det nye grænsehegn blokerer også vejen for de hviderussere der flygter fra Lukhashekos regime og som Lituaen gerne vil hjælpe.
    Hør en beretning om, hvad der foregår ved Polens grænse mod Belarus.
    Vært: Brita Kvist.
    www.dr.dk/orientering/orientering-europa
    56 min
  • Orientering Weekend: Mangel på lastbilchauffører forstærker den globale forsyningskrise - 2. okt 2021
    Storbritannien oplever lige nu tomme hylder i supermarkederne, og nogle steder må tankstationerne lukke, fordi der ikke er lastbilchauffører nok til at fragte brændstof og fødevarer rundt. Det sker som en konsekvens af en dobbeltkrise: Brexit kombineret med den generelle forsyningskrise i verden.
    Herhjemme må vognmænd også sige nej til opgaver, fordi de ikke har chauffører nok. Orientering Weekend spørger de danske vognmænd, hvad de kan gøre, for at skaffe flere chauffører. Vi fortæller også om østjyske Stjært, der lørdag får titelen som Årets Landsby. Her har man organiseret det frivillige arbejde på en måde, hvor mange flere har lyst til at være med. Og kræfterne bliver især brugt på grønne initiativer: Affaldssortering, langtidsplaner for familiers klimaregnskab, solceller på Brugsen og et nyt gadekær, der er klar til fremtidens mere hyppige styrtregn.
    Den tyske Forbundsdag har ikke været et særligt godt spejlbillede på det tyske samfund. Der mangler ikke mindst unge, kvinder og medlemmer med anden etnisk baggrund. Men nu rykker de tyske socialdemokrater ind med 48 medlemmer af partiets ungdomsorganisation. Hør hvilken forskel og politiske konsekvenser de mange nye unge medlemmer, kan få for partiet.
    Vært Brita Kvist.
    56 min
  • Orientering: Ladestandere kan ikke følge med salget af elbiler - 1. okt 2021
    Det sidste år er salget af elbiler næsten fordoblet, og i september stod salget af grønne biler for over 45 procent af det samlede bilsalg. Problemet er bare, at opstilling af ladestandere ikke kan følge med det store salg af grønne biler, og det på trods af, at der alene i august måned kom 600 nye steder til, hvor man kan oplade sin elbil.
    Grænsen mellem EU-landet Polen og Belarus er lige nu mørkelagt i en grad så få rigtigt ved, hvad der foregår med de flygtninge og migranter, som befinder sig i området. Den polske regering har ved indførelsen af undtagelsestilstand gjort området til no-go-zone efter, at Polen har fået kritik fra EU for at lade polske grænsevagter skubbe migranter ind over den hviderussiske grænse. På trods af pres fra EU, afviser Polen fortsat støtte fra EU's grænseagentur, Frontex.
    De seneste år er det væltet ind med politianmeldelser af digital økonomisk kriminalitet i en grad, så selv politiet er blevet overrasket. I dag spørger vi Torben Svarrer, ledende politiinspektør, hvordan han vil sikre, at sagspuklerne og borgernes ventetid på politiefterforskning bliver høvlet ned.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Økonomien buldrer derudaf, men forsyningssikkerheden får det stadig sværere - 30. sep 2021
    Alt imens økonomien buldrer derudaf, og den højeste vækstrate i de seneste tre årtier ser ud til være indenfor rækkevidde, er der samtidigt ekstrem mangel på arbejdskraft. Og ikke mindst råvarer og materialer.
    Der mangler alt fra microchips til sand, legetøj og blækpatroner, og forsyningssikkerheden bør stå højt på den politiske dagsorden fremover, lyder det fra Dansk Industri.
    Hvorfor har verdenshandlen det så svært lige nu, og får vi overhovedet vores julegaver i år?
    Politikere på stribe kræver handling, efter at vi i går kunne afsløre, at dansk politi er ved at drukne i 70.000 sager om digital økonomisk kriminalitet. Og at ventetid på efterforskningen er helt op til to år. Vi undersøger i dag, hvad der skal til for, at politiet får nedbragt sagsbunker og ventetid.
    En aftale nærmer sig om landbrugets klimaudledninger. De svære forhandlinger har trukket i langdrag, men måske ikke så underligt, når de handler om alt fra køernes bøvser, til EUs milliardstore støtte til landbruget - og mange følelser. Vi besøger en landmand, der fortæller om den fædrene jord, der nu skal oversvømmes af hensyn til klimaet, og vi får en status på forhandlingerne og hvorfor det er så svært.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Sager om bitcoinsvindel samler støv hos politiet - 29. sep 2021
    Et stigende antal borgere anmelder, at de er blevet lokket af svindlere til at investere i f.eks. bitcoins. Men når den slags sager havner hos politiet, så samler de støv i månedsvis - og i visse tilfælde år - inden politiet går i gang med efterforskningen.
    I dag fremlagde regeringen sit klimaprogram med en køreplan for, hvordan alle aftaler for at nå klimamålet med 70 procent reduktion i 2030 vil være forhandlet på plads i 2025. Men hvor konkret er planen? Det ser vi på.
    Vi ser også til Holland, hvor landets narkomafia truer premierministeren. Efterretningstjenesten frygter ifølge hollandske medier et attentat, eller at regeringslederen bliver bortført. Men hvorfor vil narkomafiaen ramme premierministeren? Og hvor stor en rolle spiller den i Holland?
    Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Glæde hos tyske socialdemokrater - og nogen bekymring - 27. sep 2021
    Det er dagen derpå i Tyskland efter valget i går. I Orientering i dag ser vi på, hvad der nu skal ske. Hvor glad er man som SPD'er, når ens parti vinder efter 16 år med Merkel, men man ikke er tryg ved udsigten til den regering, der kan komme ud af det? Vil samarbejdet med FDP tvinge klima- og socialpolitik i mindre ambitiøs retning? Vi ser også på, hvor de to kongemagerpartier FDP og De Grønne mon kan finde hinanden. Og om det forenede Tyskland stadig er lige så delt i Øst og Vest, som det var før valget.
    I dag mødtes flere af de helt store kanoner inden for dansk erhvervsliv til en konference om, hvordan vi sikrer, at vi i fremtiden har den nødvendige grønne arbejdskraft. Hvordan kan den grønne omstilling skabe vækst og job? Vi spørger Ingeniørforeningen, som står bag konferencen.
    Denne uge kan blive en skæbneuge for USA's præsident Joe Biden. Lederne af hans demokratiske parti forsøger lige nu at få partiets fløje til at enes om Bidens to gigantiske, økonomiske reformpakker, som vil være den største ændring af det amerikanske samfund i mange år. Den konservative fløj i partiet synes, at det er for mange penge, venstrefløjen synes, at det er for lidt.
    Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/Orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering Europa: Valg i Tyskland - 26. sep 2021
    Mens de sidste tyskere sætter deres kryds på stemmesedlen, sender Orientering Europa en udvidet udsendelse om det tyske valg. Tyskerne stemmer til forbundsdagen og afgør derfor også, hvem der skal forsøge at udfylde Angela Merkels sko efter 16 år som kansler i EUs folkerigeste land. Hvad betyder det for tyskerne, for Danmark og for EU, hvordan stemmerne fordeler sig? I Hamborg håber SPD-vælgerne, at Olaf Scholz bliver den næste kansler, i München tager vi temperaturen på stemningen hos De Grønne, og også på Amager er der tysk valgfest. Alt sammen i to timers Orientering Europa.
    Vært: Marianne Skovlund.
    www.dr.dk/orientering/orientering-europa
    1 hr 52 min

About Udsyn

From the publisher's feed

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært…

Best of Udsyn

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Udsyn

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

8 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

26 Listeners

Baglandet by DR

Baglandet

1 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

3 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

13 Listeners

Ugens gæst by DR

Ugens gæst

6 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

28 Listeners

Ring til regeringen by DR

Ring til regeringen

0 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

17 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

3 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Kapitalisterne by DR

Kapitalisterne

1 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

25 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

9 Listeners

Radioavisen by DR

Radioavisen

3 Listeners

Sommeren '21 by DR

Sommeren '21

0 Listeners

Stafetten med Clement by DR

Stafetten med Clement

0 Listeners

Svingdøren by DR

Svingdøren

2 Listeners

Sørine & Kærligheden by DR

Sørine & Kærligheden

1 Listeners

Brev til 2050 by DR

Brev til 2050

0 Listeners

Moskva-kontoret by DR

Moskva-kontoret

3 Listeners

Indersiden med Viktor Fischer by DR

Indersiden med Viktor Fischer

0 Listeners

Kejserens nye klub by DR

Kejserens nye klub

0 Listeners

Dårlig stemning by DR

Dårlig stemning

0 Listeners