Udsyn

Det er dagen før dagen i Tyskland, og på valgkampens allersidste dag samler vi op på det tyske valg med analyse og reportage fra bla. München hos De Grønne og Socialdemokraterne, SPD, i Hamborg. Og så ser vi fremad mod et Europa uden Merkel, og hvad det kan betyde af ændringer for verden.

Den danske statsminister har, som andre stats- og regeringsledere, holdt tale i New York ved FNs 76. generalforsamling. Hvad er det for en udenrigspolitisk linje, hun har lagt for Danmark? Det ser vi nærmere på.

Og så tager vi en debat om behovet for arbejdskraft og det såkaldte uddannelsessnobberi - Dansk Metal vil have færre unge til at vælge gymnasiet ved simpelthen at lukke færre ind.

Vært: Mette Vibe Utzon.

Fem døde flygtninge eller migranter er de seneste dage fundet på grænsen mellem Polen og Belarus. EU slår nu alarm over situationen i området, hvor en gruppe flygtninge og migranter lige nu er fanget i ingenmandsland. Også den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er bekymret. Vi fortæller om situationen langs den polske grænse, og så spørger vi Mattias Tesfaye om hans ønske om at hegne EU mere ind, vil føre til færre eller flere af den slags tragedier.

"Vi klarer den". De tre ord har mere end noget andet præget den sidste del af den tyske Kansler Merkels eftermæle. Men mens flygtningespørgsmålet var højt på dagsordenen ved valget i Tyskland for fire år siden, ser det ikke ud til at være et stort emne for tyskerne denne gang. Vi spørger, hvad der egentlig blev af balladen om "wir schaffen das"-politikken og flygtninge/migrant-diskussionen i valgkampen, og så er vi til Fridays for Future-demonstration i Køln. For i dag slutter den tyske valgkamp, og de unge fra klimaaktivistbevægelsen vil gerne give politikerne en sidste opsang med på vejen.

Når en dansk specialoperationsstyrke lander i Mali til januar, risikerer de at stå side om side med Wagner Group, en russisk paramilitær organisation kendt for sine menneskerettighedsovertrædelser og tætte bånd til den russiske regering. Det er mediet Danwatch, der kan fortælle historien om de omkring 1000 soldater fra Wagner Group, der tilsyneladende er på vej til Mali. Udenrigsministeriet kalder en samarbejdsaftale mellem Mali og Wagner Group "uacceptabel. Vi folder historien ud, og spørger blandt andet to forskere, hvorfor det er så stort et problem for Danmark, hvis både vores soldater og Wagner Group skal arbejde for regeringen i Mali.

- "Vi må tage os sammen og tage ansvaret på os", sagde den britiske premierminister Boris Johnson På FN's generalforsamling, da han talte om klimakrisen. Men de 100 milliarder dollars om året, som de rige lande har lovet til klimaomstilling i fattige lande, de kommer ikke. Sådan har det længe været. Men fra Danmark, der kommer pengene faktisk nu, lover Mette Frederiksen. Men pengene skal tages af udviklingsbistanden, så det bliver de fattigste lande, der selv kommer til at betale. Vi taler med udviklingsministeren og SF's udviklingsordfører, der kritiserer regeringen for den beslutning.

Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer.

www.dr.dk/orientering

Regeringen melder nu klart ud, at Danmark skal sende grænsehegn til EU's ydre grænse. Valget står nemlig mellem åbne og venlige grænser eller hegn og bevogtning, siger udlændingeminister Mattias Tesfaye. Det ser vi på i dag og undersøger, hvad der skal til for, at det er effektivt, og hvad det betyder for folk på begge sider af pigtråd og beton.

Når tyskerne på søndag går til valg for at finde deres nye kansler, bliver det også et farvel til den kvinde, der har siddet på posten de sidste 16 år. Angela Merkel har haft hænderne på det tyske ror så længe, at nogle af de unge vælgere, der nu skal sætte deres kryds, ikke kan huske andre kanslere end hende. Og selvom mange har set hende som en suveræn garant for stabilitet både i Tyskland og i Europa, så er der blandt de tyske vælgere også nogle, der synes, hun har blokeret for vigtig fornyelse og i det hele taget bare burde være trådt tilbage for længe siden. Orienterings udsendte, Brita Kvist, har samlet tyske holdninger til Angela Merkel, og så taler vi med nogle, der har haft Merkels kanslertid helt tæt på, om hvilket eftermæle hun vil have.

4 ud af 10 danskere lever med to eller flere kroniske sygdomme, og cirka en kvart million danskere har fire eller flere kroniske sygdomme i følge Danske regioner. Det kan eksempelvis være en kombination af psykisk sygdom, diabetes og KOL. Men patienter med mere end én alvorlig sygdom ender ofte som kastebold mellem læger og afdelinger på hospitalet. For det er sjældent, at en specialist ved nok om en anden specialists område. Det kan betyde, at patienter ender med medicin og behandling, der kan være godt for den ene sygdom, men dårlig for en anden. Vi undersøger, hvorfor multisyge kronikere ofte risikerer at blive kastet rundt i sundhedsvæsenet.

På FNs generalforsamling vakte Kinas præsident Xi Jinping opsigt. Han lovede nemlig, at Kina vil stoppe med at bygge kulfyrede kraftværker i udlandet. Det er en afgørende melding i den grønne omstilling, fordi Kina uden sammenligning er størst i verden, når det handler om at finansiere kulkraftværker uden for egne grænser. Men kritikere frygter, at meldingen er designet til at dække over, at Kinas grønne ambitioner er alt for sorte. Vi taler med en ekspert om den opsigtsvækkende udmelding

Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer.

www.dr.dk/orientering

Virksomhederne mangler arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at Danmark kommer til at mangle 100.000 faglærte i 2030. Og regeringen har varslet, at der i fremtiden skal satses markant på flere faglærte. Men i dag udfordres den vurdering af en analyse fra to konsulenthuse Iris Group og HBS Economics. Behovet er langt mindre, og det er ikke klassiske håndværkere i blå kedeldragt og skruetrækker i baglommen, som bliver den største mangel i fremtiden. Det bliver SUSO-assistenter!

Shipping-industriens store spillere skruer nu op for de grønne ambitioner. I 2050 skal alverdens skibe sejle på grønne brændstoffer og udlede nul Co2. Det lyder flot, men det bliver ikke nemt: Grønne brændstoffer findes nemlig ikke i de mængder, der kræves. Og mange lande har ikke råd til at være med på den grønne bølge.

Den britiske premierminister Boris Johnson tog til USA og ville gerne have en stor frihandelsaftale, men den fik han ikke. Vi forklarer hvorfor.

Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.

ww.dr.dk/Orientering

I New York er FN's 76. generalforsamling i gang, og store dele af verden lytter nok med, når den amerikanske præsident Joe Biden går på talerstolen. Mange lande håber, at USA med dagens tale sætter gang i det internationale samarbejde igen. Og der er nok at tale om med den nylige tilbagetrækning fra Afghanistan og annonceringen af den nye forsvarsalliance, Aukus, som USA's europæiske allierede, Frankrig, kalder en kniv i ryggen.

Klimaet er et stort emne til det tyske valg. Det skyldes især de store oversvømmelser, der ramte landet i juli. Broer, huse og mennesker blev revet med. Mere end 180 døde. Nogen partier vil gøre mere end andre for at stoppe klimaforandringerne. Men uanset hvem der bliver ny kansler, bliver det en gigantisk opgave at sikre den grønne omstilling. Vi ser på den kæmpe opgave den nye regering står med, og så har vi besøgt en vinbonde i Ahrdalen, der fik sin vinproduktion voldsomt skadet, da muddervandet væltede alt rundt. Dengang var politikerne hurtige til at love hjælp. Men de mange penge, politikerne lover, vil vinbonden se, før han tror det. Og så når vi forbi klimatopmødet i Glasgow, der nærmer sig, for i går talte den kommende vært for mødet, Boris Johnson, i FN om de dystre klimarapporter. Han siger, at tiden er inde til at tage ansvar. På samme møde lovede statsminister Mette Frederiksen at øremærke flere penge til klimabistand. Men er der tale om penge, som vi allerede har afsat én gang? Det ser vi på i denne time af Orientering i dag.

På Bahamas har centralbanken udstedt sin egen digitale valuta. Den hedder Sand Dollar. Men centralbanken på Bahamas-øerne er ikke alene om at arbejde med digitale valutaer. Også i Europa, Asien og USA forbereder centralbanker sig på at kunne lancere deres egen nye digitale valuta, som på sigt kan erstatte trykte sedler og mønter. Herhjemme er nationalbankdirektøren dog noget mere tilbageholdende. Vi ser i dag nærmere på de forandringer, som digitale centralbankpenge kan skabe flere steder på kloden.

Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer.

www.dr.dk/orientering

I en ny rapport opfordrer FN til at fokusere meget mere på menneskeskabt metan i klimakampen. Metan udledes f.eks. fra lossepladser, olieindustri og landbrug. Hvis metanen blev opsamlet og solgt, så kunne halvanden graders klimamålet igen være inden for rækkevidde, lyder det fra FN.

Støvet er ved at lægge sig efter en weekend med fire politiske årsmøder. Vi skuer ud over det politiske landskab, som det ser ud efter weekenden sammen med Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen.

Og vi zoomer ind på den socialdemokratiske kongres, hvor statsminister Mette Frederiksen forsøgte at udviske konflikten mellem hovedstad og resten af landet.

Ruslands kommunistparti nægter at anerkende weekendens valg. Det er første gang, at et af Ruslands godkendte oppositionspartier protesterer mod valgresultatet. Vi spørger vores Ruslands-korrespondent Matilde Kimer, hvilken betydning det kan få på russisk politik?

Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er værter. Birgitte Gadegaard redigerer.

www.dr.dk/Orientering

Der er brug for en europæisk forsvarsunion! Sådan lød ambitionen og ønsket fra EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tidligere på ugen.

Orientering Europa zoomer ind på, hvilke forsvarssamarbejder der i forvejen er mellem EU-landene, hvordan en styrket forsvarsunion kunne se ud og spørger Venstre og Enhedslisten, om vi skal have et mere militariseret EU.

Vært: Thomas Tjaerandsen.

www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Ugens markante tendenser og begivenheder fra Orienteringsredaktionen.

Orientering Weekend spejler ugen der gik med focus på internationale begivenheder og tendenser. Markante indslag fra Orienteringsredaktionen og et nyt blik på det, der sætter spor, skaber brud og peger fremad.

Der er på forhånd lagt op til ballade til weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti. En magtkamp ruller sig ud i fuld offentlighed. Noget som tidligere var uhørt i partiet. Hvad er der sket? Vi får en analyse.

Unge i bydelen Nordvest i København klarer sig langt bedre, end de selv tror. For selvom en stor del af de unge har travlt med at studere, passe fritidsjob og sportsaktiviteter, så oplever de selv, at de bor i bydel fyldt med unge bandekriminelle. De tror blandt andet, at det er ti gange mere almindeligt at være bandemedlem, end det er tilfældet. Men hvorfor har de så lave forventninger til sig selv og deres kammerater? Det tager en ny undersøgelse fat på, og den dykker vi ned i.

Alvorlige syge patienter kan ikke få deres fysioterapi, selv om de er henvist af egen læge. Der er nemlig ikke penge nok i kommunekasserne. Sundhedsministeren blander sig nu og siger, at alle skal have deres behandling.

Vi spørger Kommunernes Landsforening og Danske Fysioterapeuter, hvordan de vil leve op til ministerens forventninger.

Australien går med i en ny forsvarsalliance med USA og Storbritannien og får blandt andet adgang til avanceret atom-ubåds-teknologi. Alliancen er rettet mod den stigende trussel fra Kina og repræsenterer et totalt skift i australsk sikkerhedspolitik, der hidtil har tilstræbt et fredeligt forhold til Kina. Vi ser nærmere på, hvad der har fået australierne til nu at vælge side, ligesom vi dykker ned i, hvorfor den nye alliance har gjort den franske udenrigsminister rasende og kalder det "en kniv i ryggen". For med den nye alliance taber Frankrig over 400 milliarder kroner og graver grøften mellem USA og de europæiske medlemmer af NATO endnu dybere.

Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer.

www.dr.dk/orientering

Tallene for coronasmittede er fortsat meget lave, og corona er ikke længere en samfundskritisk sygdom i Danmark. Men efteråret og det kølige vejr er på vej, og det giver desværre gode vilkår for, at andre typer luftvejsinfektioner såsom influenza og RS-virus kan sprede sig meget. Det kan betyde, at både samfund og sygehuse igen kan komme under pres. Den bekymring luftede regeringens ekspertgruppe i går på pressemøde. Vi undersøger, hvor alvorligt vi skal tage bekymringen om den kommende influenzasæson, og om vores beredskab er klar på det, der venter. Og så spørger vi to sundhedsordførere, om prisen for at undgå en potentielt dødelig sygdom kan blive for høj? Og hvad mener Etik Råd, når de siger, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer, at døden er et vilkår, uanset om det handler om corona eller influenza.

I Storbritannien har man givet de mange evakuerede afghanere permanent opholdstilladelse. Men i Danmark er asylbehandling af afghanere sat i bero, og de evakuerede afghanere får ikke klar information om deres ret til at søge asyl - selvom de ifølge eksperter opfylder kravene til at få asyl efter FNs flygtningekonvention. Vi dykker ned i den særlov, der giver toårig opholdstilladelse til evakuerede afghanere. For ifølge en ekspert i flygtninge- og udlændingeret er loven ikke alene unødvendig. Den stiller også afghanerne langt dårligere, end hvis de søger asyl på almindelig vis. Et af regeringens støttepartier er langt fra tilfreds. De mener, at vi holder afghanerne unødigt hen. Vi ser på sagen og spørger udlændinge- og integrationsministeren, hvad han siger til kritikken.

I Tyskland går næsten al opmærksomheden i denne valgkamp til partierne, der ligger forrest i meningsmålingerne - De Grønne, De Konservative, Socialdemokraterne. Ved det sidste valg var det højrenationale Alternative für Deutschland en af valgets centrale partier. Men der er temmeligt stille om partiet, der ellers ofte vækker debat i tysk politik, denne gang. Vi undersøger hvorfor.

I foråret var medierne fulde af historier om at EU's vaccineudrulning var gået helt galt. USA og Storbritannien var meget længere fremme med at få vaccineret befolkningerne. Nu er billedet vendt på hovedet. Men historien må ikke gentage sig. Derfor forslår EU nu en fælles beredskabs-myndighed. Hør, hvad den nye beredskabs-myndighed er for en, og hvad den skal kunne.

Mathias Bay Lynggaard og Karen Hjulmand er dagens værter, Tine Linde redigerer.

www.dr.dk/orientering