Vi går i kælderen

Vi går i kælderen

Download on the App Store

Vi går i kælderen episodes

  • Vi går i kælderen: Danske bobler til nytår
    I det ultimative sidste afsnit af Vi går i kælderen tager vi et kig på dansk mousserende vin, der har efterhånden nået et niveau, hvor den kan spille med på den internationale scene. Ikke nødvendigvis på prisen, men det smager ganske godt. Især mousserende frugtvin på æbler skiller sig ud i begge ender af spektret i denne test af danske nytårsbobler. Vi smager på vine fra Skærsøgaard, By Stokkebye, Dyrehøj Vingaard, Cold Hand Winery og Andersen Winery.
    20 min
  • Vi går i kælderen: Moldovisk vin på charmeoffensiv
    Moldova hører måske til blandt de fattigste lande i Europa, men det lille land er rigt på vintraditioner. Her produceres vin på kendte internationale druer såvel som lokale sorter, der nok er ukendte for de fleste i Danmark. Noget, paraplyorganisationen Wine of Moldova håber at ændre på med to markedsfremstød, der blev afholdt i Aarhus og København, Vi går i kælderen var med i Aarhus og fik en snak med Vasile Catan om moldovisk vin.
    28 min
  • Vi går i kælderen: Solaris kan minde om sauvignon blanc, men er helt sin egen
    Der er sket meget med dansk vin de seneste seks-syv år, hvor en perlerække af danske hobby-vinbønder er sprunget ud som seriøse vinmagere, der ønsker at fremstille kvalitetsvin. Populære hvidvinsdruer som riesling, chardonnay og sauvignon blanc har fortsat svært ved at modne i Danmark. I stedet har vi solaris. En svamperesistent drue, der egner sig godt til vores lidt køligere og våde klima. Og en drue, der i udtrykket kan minde om netop sauvignon blanc. vine smagt i dette afsnit: Solaris Classic 2021, Skærsøgaard Vin; Styver 2022, Vejhøj Vingård, Frank 2021, By Stokkebye og Block 3 2022, Guldbæk Vingård.
    35 min
  • Vi går i kælderen: Hvidvine fra Sydrhône er på vej frem
    I visse kredse har hvidvine fra Sydrhône haft et blakket ry som værende alkoholtunge, opulente og uden nævneværdig syre. Men det holder ikke længere, mener vinekspert Thomas Rydberg, og tendensen er, at de grønne druer vinder mere og mere frem i et område, som nok mest er kendt for fyldige rødvine. Domaine de Pasquiers Sablet 2022, Domaine du Pegau ”Cuvée Lône” 2021, Domaine Grand Romane 2022 og Chateau de Montfaucon ”Comtesse Madeleine” 2021. Vine i dette afsnit: Domaine de Pasquiers Sablet 2022, Domaine du Pegau ”Cuvée Lône” 2021, Domaine Grand Romane 2022 og Chateau de Montfaucon ”Comtesse Madeleine” 2021
    27 min
  • Vi går i kælderen: Hvidvine fra Alto Adige domineres af internationale sorter
    Alto Adige er Italiens nordligste vinområde og har nogle af de højest beliggende vinmarker i støvlelandet. Det giver, friske og frugtige hvidvine med et højt bundniveau, der i stil minder mere om nabolandenes end om hvidvine fra det øvrige Italien. Vine smagt i dette afsnit. ”Penon” pinot bianco 2021, ”Tradition” pinot grigio 2022, chardonnay Peter Zemmer 2022 og Eisacktaler gewurztraminer 2021
    18 min
  • Vi går i kælderen: Pfalz’ kolde lunge giver knastør riesling
    Som 22-årig løftede Philipp Kuhn familiebrugets vinproduktion ud af efterkrigstidens dynd med høje udbytter og kedelige druer og ind i den moderne vinalder. I dag er markerne plantet til med blandt andet pinot noir og riesling og har givet vine, som har kastet flere priser af sig. Vinskolen mødte den tyske vinmager fra Pfalz, da han var i Danmark tidligere på året for at fortælle om sine vine og filosofien bag. Vine i dette afsnit: Tradition 2021, Vom Kalksteinfels 2020, Kirschgarten 2018 og Saumagen 2020
    23 min
  • Vi går i kælderen: Pinot noirs mange californiske ansigter
    Tidligere på året fik ”Vinskolen - Vi går i kælderen” tilsendt en række pinot noir-vine fra California Wines. Fremstødet vil vise californisk pinot noirs mangeartede udtryk, afhængig af i hvilket område og under hvilke forhold druen bliver dyrket. Og der er stor forskel på både stil, pris og kvalitet. Ikke overraskende hænger de to sidstnævnte parametre uløseligt sammen. Vinene i dette afsnit er: Martin Ray 2020, Duckhorn Decoy Ltd. 2019, Joseph Swan Vineyards 2016, Starmont 2018, Noble vines 667 2020, Angels Ink 2020 og Lucas & Lewellen 2019, som dog desværre havde en fejl.
    29 min
  • Vi går i kælderen: Rueda fører an i den spanske hvidvinsrevolution
    Forsvundet er tiden, hvor spansk hvidvin var forbundet med en oxideret stil med lang fadlagring. I dag ser man masser af sprøde, saftige, syredrevne hvidvine, og den lille DO Rueda har især været med til at ændre udviklingen med en ny tilgang til druen verdejo. I dette afsnit smager vi på: Javier Ruiz 2021, spanskekultvine.dk; Bodegas Verdeal ”20 de Abril” 2021, spanskekultvine.dk; Javier Sanz ”Viticultor” 2021 simplywine.dk og Rodriguez & Sanzo ”Bajo Velo” 2020, Supervin.dk.
    32 min
  • Vi går i kælderen: Vi zoomer ind på Chianti Classico
    Vinskolen har været til masterclass med Alessandro Masnaghetti på Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Den inden for branchen kendte korttegner har i efteråret udgivet en bog med vinkort over Chianti Classico, der samtidig er blevet inddelt i 11 underområder eller UGA’er, som de kaldes i bogen. De 11 UGA'er er: San Casciano, Greve, Montefioralle, Lamole, Panzano, Radda, Giaole, Castelnuovo Berardenga, Vagliagli, Castellina og San Donato in Poggio.

    Vinene vi smager i dette afsnit: Terreno DOCG Chianti Classico 2017, Le Cinciole DOCG Chianti Classico 2018 og Volpaia DOCG Chianti Classico 2020.
    21 min

About Vi går i kælderen

From the publisher's feed

Madanmelder Martin E. Seymour og vinskribent Kenneth Klingenberg guider lytterne gennem vinens forunderlige verden på en måde, så alle kan være med.