Du vågner en kold vintermorgen, tænder for det varme vand i bruseren og skruer op for radiatoren.

Lige dér stiger energiforbruget i tusindvis af hjem - og bag kulisserne tænder de fossile kedler.

Men hvad nu, hvis prisen på opvarmningen fulgte tilgængeligheden af grøn energi, og du rent faktisk kunne spare både penge og CO₂ ved at placere dit brusebad (og dit varmeforbrug generelt) lidt mere strategisk?

Jeg er i gang med min ph.d. om fjernvarme på DTU, og herunder forklarer jeg, hvorfor en model med såkaldt dynamisk varmepris kan være med til at fremme den grønne omstilling.

Vores 'varmevaner' er - ligesom mange andre vaner - bemærkelsesværdigt synkroniserede: Vi tænder for radiatoren, går i bad og bruger varmt vand på de samme tidspunkter - især morgen og aften.

Det skaber kraftige spidsbelastninger i forbruget, hvor efterspørgslen på varme overstiger, hvad grønne energikilder som affaldsforbrænding og overskudsvarme kan levere. Det er dér, de fossile backup-kilder træder til - såsom olie- og gaskedler - og det sker hver dag.

De fleste timer i døgnet er der faktisk rigeligt med grøn varme tilgængelig. I dag stammer mere end halvdelen af energien i fjernvarmenettet fra grønne kilder som affaldsforbrænding, kraftvarmeproduktion (kombineret varme- og elproduktion) og store varmepumper.

Problemet opstår, når forbruget sker samtidig i tusindvis af hjem, kontorer og skoler, for så er fjernvarmeselskaberne nødt til at hente ekstra energi fra fossile kilder for at kunne dække efterspørgslen.

En løsning på problemet kunne være at udvikle flere og større grønne varmekilder, som for eksempel overskudsvarme fra datacentre, solvarmeanlæg eller varmepumper drevet af vedvarende energi.

Men der findes også en billigere løsning: Den såkaldte 'dynamiske prissætning'.

Dynamisk prissætning betyder, at prisen på varme ændrer sig time for time og afspejler, hvor meget grøn varme der er tilgængelig i forhold til efterspørgslen i den pågældende time.

En høj pris i perioder med spidsbelastning signalerer, at der er færre grønne kilder til rådighed, end der er behov for.

Det vil motivere forbrugerne til at justere deres varmeforbrug for eksempel ved at skrue ned for radiatorerne eller tage et bad senere.

Disse små ændringer kan være nok til at mindske behovet for fossile brændsler og samtidig give lavere varmeregninger.

Indtil nu har forskere ikke undersøgt, hvor let det egentlig vil være at få forbrugere til at ændre varmevaner, eksempelvis hvornår man går i bad. Men løsningen er ikke ny - vi kender den allerede fra elregningen.

I Danmark bruger de fleste allerede dynamiske elpriser til at planlægge deres elforbrug. Mere end 70 procent af danske husstande følger elpriserne dagligt og tilpasser forbruget derefter.

Groft sagt kan man spare 10-30 procent på elregningen ved at flytte elforbruget fra dyre til billige timer.

Statistikker viser, at dynamisk prissætning har reduceret spidsbelastninger i elforbruget med 10 procent fra 2020 til 2023 - især ved at flytte ladningen af elbilen, tøjvask og opvasken fra aften til midnat.

Faktisk er forskydningen så markant, at midnat ikke længere er det billigste tidspunkt på døgnet.

Figuren herover viser det gennemsnitlige elforbrug i forskellige timer af døgnet fra 2020 til 2023. Ifølge denne figur er elforbruget størst mellem kl. 17 og 19. Det interessante ved denne figur er, at elforbruget er faldet i spidsbelastningstiderne fra 2020 til 2023, fordi folk har flyttet deres elforbrug ved hjælp af dynamiske elpriser. Det viser, hvor effektiv denne løsning kan være til at reducere spidsbelastninger.

En afgørende grund til, at fjernvarmeselskaberne endnu ikke har taget dynamisk prissætning i brug, er, at vi simpelthen ikke ved nok om det.

Der mangler forskning i, hvor villige forbrugerne er til at ændre vaner i forhold til varmeforbruget. Selvom der findes masser af studier om elpriser, er varmeområdet stort set blevet overset.

Vi har brug for flere studier og forsøg for at finde ud af, hvordan prisprofilen bør s...

De enorme stenstatuer på Påskeøen har længe været et mysterium. For hvordan kunne øens indbyggere for mange hundrede år siden flytte figurer på op til 800 ton uden maskiner? Den undren svarer ny forskning på.

Ved hjælp af 3D-modellering, fysik og forsøg i felten viser forskere, at folket på Rapa Nui - det lokale navn for Påskeøen - brugte reb og en særlig teknik til at vugge statuerne fremad i zigzagbevægelser.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra University of Binghamton, der står bag det nye studie i samarbejde med University of Arizona.

Forskerne byggede en 4,3 tons tung kopi af stenstatuerne og fik den til at bevæge sig 100 meter på bare 40 minutter - med kun 18 personer til at trække.

Ifølge professor i antropologi Carl Lipo, der har ført an i forskningsarbejdet, passer forsøget perfekt med, hvad fysikken forudsiger:

"Når man først har den i bevægelse, er det slet ikke svært - folk kan nøjes med at trække med én arm, og den bevæger sig virkelig hurtigt. Det svære er at få den til at gynge i første omgang," forklarer han ifølge pressemeddelelsen.

Statuerne er bygget i en ganske særlig form, som gør dem egnede til den vuggende bevægelse. En bred, D-formet base og en svag hældning fremad. Også øens gamle veje underbygger teorien - de er omkring 4,5 meter brede og buer let indad, hvilket ifølge forskerne hjalp med at stabilisere statuerne, mens de 'gik'.

Forskningen viser ifølge Lipo, at folket på Påskeøen var imponerende ingeniører: "De fandt ud af at gøre det her med de ressourcer, de havde. Det viser, hvor utroligt kloge de var."

For næsten 2 millioner år siden i Østafrika var leoparder (Panthera pardus) ikke bare elegante katte - de var livsfarlige rovdyr, som jagede vores tidlige forfædre.

Det skriver Live Science på baggrund af en ny undersøgelse, der har brugt kunstig intelligens til at afsløre, hvilket dyr der efterlod tandmærker i kranierne på to forhistoriske mennesker.

De to ofre - en ung og en voksen - tilhørte arten Homo habilis - en af de ældste arter i menneskeslægten. De blev fundet i Olduvai-kløften i Tanzania og er omkring 1,8 millioner år gamle.

Især ofrenes ansigter var hårdt ramt. Den voksne havde tydelige tandmærker i overkæben, mens den unge havde dem i underkæben, skriver Live Science.

Forskerholdet brugte AI til at sammenligne bidmærkerne med tusindvis af billeder af moderne rovdyrs tandaftryk - blandt andet fra hyæner, krokodiller og leoparder. Den kunstige intelligens gættede rigtigt på dyrearten i mere end 90 procent af tilfældene, og da forskerne lod systemet analysere Homo habilis-knoglerne, pegede det tydeligt på leoparder.

Antagelsen om, at vores tidlige forfædre højst sandsynligt blev spist af leoparderne - og ikke bare blev bidt eller angrebet - understøttes af flere spor.

"Det faktum, at meget få dele af skelettet overlevede, tyder på en høj grad af hærgen," fortæller medforfatter på studiet Manuel Domínguez-Rodrigo, der er professor i forhistorie ved University of Alcalá og gæsteprofessor i antropologi ved Rice University.

At kun få knogler fra ofrene blev fundet, tyder ifølge forskerne på, at leoparderne åd det meste. Hvis et andet rovdyr havde været først, ville leoparderne sandsynligvis ikke have rørt de tilbageværende rester.

Undersøgelsen giver et sjældent indblik i livet - og døden - blandt vores helt tidlige slægtninge. For selvom Homo habilis måske kunne lave simple stenredskaber, endte de stadig nogle gange som leopardernes aftensmad.

Ligner jeg virkelig min hund? Det er et spørgsmål, de fleste hundeejere har stillet sig selv på et tidspunkt.

Forestillingen om, at ejer og hund ligner hinanden, er faktisk ikke bare sjov, men noget, en gruppe forskere har set nærmere på helt videnskabeligt.

Jeg er kliniker og forsker, der arbejder med forholdet mellem mennesker og dyr. Jeg hjælper folk, der sørger over tabet af et kæledyr, så jeg ved, hvor dybt og meningsfuldt båndet og tilknytningen til en hund kan være.

Jeg er især optaget af, hvordan følelsen af ligheder og følelsesmæssig tilknytning til hunden påvirker forholdet hund og ejer imellem.

Det er vigtigt at forstå, hvad vi indtil nu ved om lighederne mellem mennesker og hunde. Det kan nemlig give os indsigt i, om det at føle, vi ligner vores hund, har betydning for, hvor tæt forholdet mellem ejer og 'menneskets bedste ven' er.

Forskning i opfattede ligheder mellem mennesker og deres hunde forsøger at finde ud af, om denne opfattelse rent faktisk passer, og hvordan den påvirker ejer og hund.

En nylig forskningsgennemgang opsummerer resultaterne fra 15 empiriske studier, der har undersøgt lighederne mellem hunde og deres ejere, både når det gælder udseende og personlighed.

Hvad angår det sidste, peger resultaterne på, at hunde og deres ejere kan dele egenskaber og træk som udadvendthed og angstniveau, samt graden af hvor selskabelige og omgængelige ejerne og deres firbenede venner er.

Det lader ifølge forskningsresultaterne også til, at nogle af os vælger hunde, der fysisk ligner os selv, især når de vælger en racehund.

Det ser desuden ud til, at kvinder med langt hår oftere foretrækker hunde med lange ører, mens kortklippede kvinder har tendens til at vælge racer med korte ører.

Et andet studie peger på, at ligheden mellem hund og ejer især kan ses omkring øjenområdet.

Flere studier viser også en positiv sammenhæng mellem ejerens BMI og graden af overvægt hos hunden - måske fordi de deler samme livsstil.

Det er dog værd at nævne, at mange af disse studier er baseret på spørgeskemaer, som hundeejerne selv udfylder, så man kan måske hævde, at resultaterne mest af alt afspejler ejernes egne opfattelse.

Men en gruppe forskere bad deltagere, som hverken havde mødt hundene eller deres ejere før, om at matche billeder af hund og ejer ud fra, hvor ens de så ud.

Interessant nok lykkedes det deltagerne at matche de fleste par korrekt, så det lader til, at ligheden ikke kun handler om ejerens egen opfattelse.

Men hvorfor er det lige? En forklaring kan ligge i vores evolutionære historie - vi har nemlig også en tendens til at søge ligesindede mennesker, for fra et evolutionært perspektiv øgede det samarbejdet og vores chancer for overlevelse at være i grupper, der var tætte og forudsigelige.

Disse mønstre præger stadig vores relationer i dag, hvor vi ofte knytter os til mennesker, der deler vores værdier og adfærd, og som måske endda ligner os fysisk.

De samme mekanismer gør sig tilsyneladende sig gældende i vores forhold til hunde.

Vi kan også se ligheder hos personer, der lever sammen med racehunde. Det kan skyldes, at mange vælger racer, der forbindes med bestemt adfærd, og fordi racehunde har en mere forudsigelig og stabil adfærd som følge af deres standardiserede racetræk og egenskaber.

Andre forklaringer på ligheder i personligheden hænger muligvis sammen med det følelsesmæssige samspil mellem mennesker og deres hunde - som for eksempel gensidig påvirkning, forstærkningsteknikker, der fremmer særlig adfærd, og læring gennem observation og efterligning.

For eksempel kan mennesker (bevidst eller ubevidst) fremelske bestemt adfærd hos deres hunde ud fra deres egne vaner og præferencer.

Samtidig kan det følelsesmæssige bånd mellem mennesker og hunde påvirke begge parters følelsesmæssige tilstand over tid.

Forståelsen af, hvordan oplevede ligheder påvirker forholdet mellem mennesker og deres hunde, kan være med til at skabe stærkere og mere givende relationer - både for mennesker og hunde.

Hvis vi oplever, at vi ligner ...

Når helt almindelige mennesker hjælper forskere med at samle viden om naturen, kaldes det 'Citizen Science' - eller på dansk borgervidenskab. Og for nylig fik Danmark sin første professor på området.

Den 1. oktober i år blev forskningschef Anders P. Tøttrup udnævnt til professor i Citizen Science ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Det skriver museet i en pressemeddelelse.

Citizen Science betyder, at skoleelever, foreninger og privatpersoner kan være med til at indsamle data til forskning - for eksempel ved at registrere fugle, sommerfugle eller fisk, de ser i naturen. Det giver forskere enorme mængder af oplysninger, som de aldrig kunne have samlet alene.

Ifølge museets direktør Nina Rønsted markerer udnævnelsen, at Danmark satser på det store potentiale i samarbejdet mellem forskere og borgere.

Anders P. Tøttrup har i mere end 15 år arbejdet med at udvikle borgerprojekter på Statens Naturhistoriske Museum. Han har blandt andet stået bag projekter om trækfugle, biodiversitet og klimaets betydning for dyrelivet. Hans arbejde har gjort Danmark kendt internationalt på området, skriver museet.

"Citizen Science gør det muligt at inddrage tusindvis af borgere i forskningen. Det giver os data i en skala, som ingen forskergruppe kunne indsamle alene - og samtidig styrker det samspillet mellem videnskab og samfund," fortæller Tøttrup i pressemeddelelsen.

Vil du blive klogere på, hvordan du kan hjælpe forskerne, så læs vores artikel 'Citizen science: Sådan kan du hjælpe forskerne'.

Opioidkrisen hærger i USA. Omkring 80.000 mennesker dør om året på grund af brug af opioider som tramadol og fentanyl.

I Danmark møder hospitalerne unge med misbrug af tramadol. De får kramper og skal indlægges. Opioidet er stærkt vanedannende, hvilket i sig selv kan få læger til at træde varsomt, når de udskriver tramadol.

Nu kommer et nyt dansk studie, der sætter store spørgsmålstegn ved effekten af det udskældte medicin for patienter med kroniske smerter.

"Gavnen af tramadol viser sig at være tvivlsom, når vi måler efter smerteændringer," siger Janus Christian Jakobsen, der er klinisk professor på Syddansk Universitet og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.

Resultaterne viser, at tramadol lindrer smerter, men i så lille omfang, at det ikke er klinisk signifikant.

Effekten er muligvis så lille, at patienterne ikke har gavn af det, forklarer Janus Christian Jakobsen. Til gengæld er der talrige bivirkninger forbundet med det vanedannede lægemiddel: Kvalme, svimmelhed, forstoppelse og søvnighed.

Brugen af tramadol sættes som noget nyt også i forbindelse med hjertesygdomme og -svigt i det nye studie. Alt dette uden at medicinen generelt har en mærkbar effekt for patienten.

Janus Christian Jakobsen opfordrer derfor til, at brugen af tramadol begrænses, og patienten skal som minimum have bedre viden om, hvilket stof de inviterer ind i deres liv under en behandling af kroniske smerter.

Spørgsmålet er så, hvilke alternativer smertepatienter har? Og her peger forskere ikke på én løsning, men en palette af fysiske øvelser, mildere medicin og stærkere medicin.

I 2023 fik lidt over 100.000 danskere tramadol på recept, ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Det tal har været meget højere. Udviklingen er allerede nu, at det udskældte lægemiddel bruges mindre og mindre.

Men der har manglet egentlig viden om effekten af tramadol for patienter med kroniske smerter. Og det mener de danske forskere nu at have leveret:

"Så vidt vi er orienteret, har ingen før foretaget en så omfattende vurdering af tramadols effektivitet og sikkerhed i forbindelse med en række kroniske smertetilstande," siger Janus Christian Jakobsen.

Forskerne har gennemgået data fra 19 studier med 6.506 danske patienter med kroniske smerter. Ved at lave en såkaldt smertemåling kunne de sammenligne patienternes oplevelse med tramadol.

"Ud fra smertemålinger kan vi vurdere effekten for den gennemsnitlige patient, og her ser effekten ud til at være usikker," siger Janus Christian Jakobsen.

Målt op imod de mange bivirkninger ser tramadols dage ud til at være talte som bredt anvendt behandling mod kroniske sygdomme, mener han.

Janus Christian Jakobsen påpeger desuden, at de inkluderede studier har høj risiko for forudindtagethed, hvilket muligvis skævvrider resultaterne til fordel for tramadol.

Troels K. Bergmann er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet og overlæge på Esbjerg og Grindsted Sygehus og Odense Universitetshospital.

Han finder ikke studiets resultater synderligt overraskende.

Udover at tilføje forskellige hjerteproblemer til listen af bivirkninger er de overordnede linjer med ringe effekt og mange bivirkninger velkendte.

"Der er samtidig omkring 10 procent i befolkningen, som tramadol ikke har effekt på, fordi de ikke har det enzym, der skal til for at få effekt," siger Troels K. Bergmann, der forsker i lægemidlers effekter på patienter.

Men det er positivt, at forskerne i det nye studie er med til at sætte tykke streger under, at tramadol fortsat skal fylde mindre i smertebehandling af kroniske smerter, siger han.

Overlægen kalder det endda en "fejl", at læger skrev så mange recepter på tramadol for bare nogle år siden. Læger har fejlagtigt troet, at tramadol var en mindre vanedannende, men effektiv udgave af morfin.

"Tærsklen for at udskrive tramadol har derfor været lavere end for morfin," siger han.

Janus Christian Jakobsen forklarer, at der ikke findes én erstatning for tramadol, som har været brugt i en lang række smertebehandlinger. D...

"Når vi ser på, hvilke patienter der ofte reagerer med vold og ødelægger møbler eller udstyr på hospitalerne, er det især patienter, der er påvirket af GHB."

Lars Gaardhøj, der er regionsrådsformand i Hovedstaden, siger til Videnskab.dk, at han er stærkt bekymret over, at et bestemt stof udsætter hans medarbejdere for et stigende antal voldelige episoder på Region Hovedstadens hospitaler.

GHB - også kaldet 'fantasy' - er mest forbundet med klubmiljøer og euforiske oplevelser, men også med drug rapes.

I sommer anmeldte 145 franskmænd efter en landsdækkende musikfestival, at de var blevet stukket med sprøjter. Størstedelen var unge kvinder. Igen er det stoffet GHB, der har været i spil.

Men hvad er GBH eller 'fantasy', og hvorfor er det så farligt?

Her får du fem fakta:

I hjernen er der forskellige signalstoffer, som hjælper cellerne med at sende beskeder til hinanden. De kaldes neurotransmittere. Nogle gør os mere vågne, glade eller aktive, mens andre virker beroligende. Det mest almindelige beroligende signalstof i hjernen hedder GABA, og det kemiske stof GHB ligner GABA og påvirker de samme områder i hjernen.

GHB har bruges ikke kun som euforiserende stof, men også som medicin, bedøvelsesmiddel og til behandling af narkolepsi. Men udenfor sundhedsvæsenet det et rusmiddel og ulovligt i mange lande, herunder Danmark.

Tager man GHB træder bekymringer og usikkerheder i baggrunden. Mange oplever, at de bliver mere afslappede, åbne og sociale. Det kan føre til, at man bliver mere flirtende eller udadvendt, og for nogle kan sexlysten også stige, fortæller lektor Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

"Effekten kan føles forskellig fra person til person, men generelt kan man sige, at i små doser kan GHB nedsætte angst og andre følelsesmæssige hæmninger."

På den måde minder effekten lidt om alkohol. Man kan føle sig mere fri og afslappet, som om de indre stopklodser bliver fjernet. Konsekvensen er, at det er sværere at tænke klart og vurdere situationer fornuftigt.

"For meget af GHB kan gøre dig sløv eller bevidstløs," siger Charlotte Uggerhøj Andersen, klinisk lektor på Institut for Retsmedicin og speciallæge i klinisk farmakologi, som sammen med sine kolleger har lavet et forsøg med 15 raske forsøgspersoner, der aldrig havde prøvet GHB før.

"Inden for 10-15 minutter blev de meget trætte, nogle blev svimle, og de fleste ville bare lægge sig og sove," forklarer hun.

Foruden træthed kan stoffet give kortvarig muskelslaphed og hukommelsestab. Efter omkring fire timer var der ikke længere målbare spor af stoffet i deltagernes kroppe.

Netop denne kombination af kraftig virkning og hurtig nedbrydning gør GHB særligt problematisk, forklarer Charlotte Andersen.

"Det gør det desværre velegnet til overgreb."

Et dansk studie fra 2023 viser, at stoffet var blandt de 25 hyppigst påviste stoffer i politianmeldte sager om seksuelle overgreb i Østdanmark fra 2015 til 2022.

Det, der gør GHB så farligt i disse sammenhænge, er, at stoffet både hæmmer kroppens evne til at reagere og sindets evne til at huske. På meget kort tid kan den, der har fået GHB i sin drink, blive søvnig, forvirret og ude af stand til at modstå eller sige fra.

Når stoffet samtidig giver hukommelsestab, betyder det, at ofret måske ikke kan huske, hvad der er sket - eller overhovedet opdage, at der har fundet et overgreb sted. Hvis offeret først anmelder hændelsen dagen efter, vil der sandsynligvis ikke være spor af stoffet i blodprøven.

Uden konkrete beviser og en klar erindring om, hvad der er foregået, bliver det både svært at anmelde og næsten umuligt for politiet at efterforske sagen.

I nattelivet er det umuligt at vide, præcis hvad man får, eller hvor stærkt det er. Særligt farligt bliver det, når GHB kombineres med alkohol eller andre stoffer. Kroppen reagerer ofte voldsomt og uforudsigeligt, når man blander rusmidler, og risikoen for en overdosis stiger markant.

Ifølge lektor Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning er grænsen mellem...

Nu har nobelkomitéen løftet sløret for årets nobelprisvinder i kategorien kemi:

Susumu Kitagawa fra Kyoto University, Richard Robson fra University of Melbourne og Omar M. Yaghi fra University of California løber med den ærefulde pris.

De modtager Nobelprisen i kemi for at have udviklet et særligt materiale, kaldet metal-organiske gitterstrukturer (MOF'er). Disse materialer indeholder mange små hulrum, som molekyler kan bevæge sig ind og ud af.

"Det bliver livsomvæltende for dem," siger Morten Meldal, der vandt nobelprisen i kemi for bare 3 år siden.

MOF'er kan blandt andet bruges til at trække vand ud af tør ørkenluft, rense vand, opfange kuldioxid og lagre brint.

I en pressemeddelelse siger Nobelkomitéen, at prisvinderne belønnes for at have etableret de første stabile MOF'er og for at have vist, hvor stort deres potentiale er:

Ifølge Mikael Bols, leder af Bols Group og professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, er det ikke overraskende, at årets nobelprisvinder i kemi skal findes inden for dette emne, da "det er et område, mange synes er hot."

"Det er et utroligt vigtigt felt, og det er meget fortjent," fortæller han til Videnskab.dk.

Og den begejstring deles af Kasper Steen Pedersen, professor ved Department of Chemistry på DTU.

"Det er vi nogle, der har ventet på i mange år efterhånden. Det er fedt, at man har valgt at honorere de her vigtige grundforskningssteps."

Han peger på, at der forskes intensivt i, hvordan MOF'er kan løse flere af vores klimaproblematikker. For eksempel kan materialet bruges til at fange CO₂ fra luften, og særligt dén egenskab, ser nobelprisvinderen Susumu Kitagawa potentiale i.

Han er med til prisuddelingen gennem en direkte telefonlinje.

"Min drøm er at bruge teknologien til at fange forurening i luften og omdanne den til genanvendelig energi," forklarer den japanske professor.

De færreste kan nok sætte sig ind i, hvordan det føles at modtage en Nobelpris, men det kan den danske stjerneforsker Morten Meldal, der vandt prisen i kemi i 2025.

"Det er en helt fantastisk følelse. Det første man gør, er at række hænderne i vejret og råbe 'YES!'"

Selvom hans forskning i klik-kemi har haft stor betydning, havde han ikke selv regnet med at vinde prisen.

"Det ændrede hele mit liv - både personligt og professionelt."

Ifølge Meldal kan en Nobelpris være med til at skubbe forskningen fremad. Når en forsker modtager prisen, kan det nemlig gøre det lettere at få penge og opbakning til nye projekter.

Derfor glæder han sig også over, at årets pris går til forskningen i MOF'er:

"Det er de helt rigtige vindere, for jeg tror, MOF'er kan komme til at spille en vigtig rolle i forhold til de globale udfordringer, vi står overfor."

Kasper Steen Pedersen kalder MOF'er for "designermeterialer på speed," og det er ikke uden grund.

Normalt er det svært at styre præcist, hvordan molekyler opfører sig og hæfter sig sammen. Men med MOF'er er det helt anderledes. Her kan forskerne bygge molekyler, næsten som hvis de havde et LEGO-sæt - bare på atom-niveau. Hver lille byggeklods er nøje udvalgt og sat sammen, så materialet får lige præcis de egenskaber, man ønsker.

"I metalgitteret kombinerer man uorganiske molekyler med organiske molekyler. De sættes sammen som en slags legoklodser i tre dimensioner og kan designes til at gøre alt muligt forskelligt," forklarer Kasper Steen Pedersen.

Man kan også tænke på MOF'er som super-porøse svampe: de har mange bittesmå hulrum, der kan opsuge og frigive stoffer såsom vand, gasser eller forurening.

"For eksempel kan man tage vand fra luften og kondensere det - altså gøre det til væske. På den måde kan man skaffe drikkevand i områder, hvor der ikke er adgang til rent vand," forklarer han.

Selvom teknologien stadig er under udvikling, mener Kasper Steen Pedersen, at det kun er et spørgsmål om tid, før MOF'er får en vigtig rolle i løsningen af globale klimaproblemer.

"Det har et enormat potentiale, og vi har indtil videre kun set toppen af isbjerget."

Foruden prisen modtager ...

Hader du også, at øjnene løber i vand, når du skærer løg? Så er der gode råd at hente.

En ny undersøgelse viser nemlig, at måden du skærer løg på, faktisk kan mindske, hvor meget de får dig til at græde.

Det skriver Cornell University i en pressemeddelelse.

Forskere fra det amerikanske universitet har ved hjælp af højhastighedskameraer vist, hvordan løg udsender små dråber, når de skæres - og at de dråber kan spredes over en halv meter med en hastighed på op til 40 meter i sekundet.

Det sker, når trykket mellem løgets lag frigives, idet kniven bryder den ydre skal.

Dråberne indeholder de svovlforbindelser, der danner den tårefremkaldende væske propanetial-S-oxid.

Forskerne opdagede, at hastigheden på dråberne er langt højere end selve knivens bevægelse. Professionelle kokke, der blev filmet under forsøget, skar med en hastighed på omkring 1 meter i sekundet, mens dråberne bevægede sig op til 40 gange hurtigere.

Studiet viser altså, at knivens skarphed og skæreteknik har betydning for, hvor meget løget sprøjter.

En slebet kniv og langsomme snit kan mindske mængden af dråber, mens et tyndt lag olie på løget også kan dæmpe effekten.

Forskerne peger desuden på, at resultaterne kan være relevante for fødevaresikkerheden. Da løg kan bære bakterier som E.coli, kan de hurtigt bevægende dråber potentielt sprede disse bakterier i et køkken.

I videoen herunder kan du se, hvordan dråberne spreder sig eksplosivt, når kniven skærer sig vej ned igennem et løg.

"Under de stigende røgskyer blev portene stormet … Mænd og kvinder, unge og gamle, blev brutalt nedslagtet, før tropperne blev beordret til at stoppe … og de fortumlede indbyggere blev overladt til at begrave de døde blandt asken fra deres hytter."

Sådan forestillede den berømte britiske arkæolog Sir Mortimer Wheeler sig, at det var foregået - den romerske massakre ved Maiden Castle i Dorset, som er det største jernaldervoldsted i England (et voldsted er et kunstigt jordanlæg med en borg eller borgruin, og som ofte er omgivet af volde og voldgrave, red.).

Ved udgravningen i 1936 fandt man en masse skeletter, som var blevet udsat for brutal vold.

Det var en krigsgrav, konkluderede Sir Mortimer Wheeler. Her lå alle de, der faldt under de hårde kampe mod de romerske styrker, som indledte deres erobring af England i år 43.

Arkæologens farverige fremstilling af angrebet på voldstedet og befolkningens forsvar mod de invaderende romere blev godtaget som fakta. Fortællingen blev en ikonisk hændelse i historien om England.

Der er bare ét problem: Historien viser sig at være helt forkert.

De usædvanlige fund ved gravpladsen ved Maiden Castle er aldrig blevet tilfredsstillende forklaret, skriver arkæologer fra Bournemouth University i et nyt studie.

For det var egentlig ikke én stor grav - men mange forskellige typer grave. Nogle af dem indeholdt genstande, og flere af skeletterne har spor af at være blevet udsat for langt mere vold, end der egentlig er nødvendigt for at tage livet af en person.

Denne vold kan i så fald have haft en funktion i samfundet - begået for at afskrække eller statuere et eksempel.

Arkæologer fra Bournemouth University har taget prøver fra 20 af de skeletter, der blev udgravet i 1930'erne.

Kulstofdateringen af prøverne undergraver den gamle forklaring.

De mennesker, der blev begravet her, døde ikke samtidig under ét stort angreb. De døde ad flere omgange, før romerne kom - mod slutningen af det sidste århundrede f.v.t. i og begyndelsen af det første århundrede e.v.t.

"Det tyder på episoder med voldsomme kampe, muligvis som følge af lokal uro, henrettelser eller interne konflikter i dynastierne i årtierne før den romerske erobring af Storbritannien," skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Udgravningen og Sir Mortimer Wheelers fortolkning i 1930'erne fandt sted i en helt særlig historisk kontekst.

"Med Anden Verdenskrig lige om hjørnet var der egentlig ingen, der var klar til at stille spørgsmål ved resultaterne," siger Miles Russell, som har ledet det nye studie.

"Fortællingen om uskyldige kvinder og mænd fra de lokale stammer, som bliver slagtet af romerne, er stærk og gribende. Den er blevet et definerende øjeblik i britisk historie, som markerer den pludselige og voldsomme afslutning på jernalderen."

Men med nye metoder fortæller de arkæologiske beviser nu en anden historie.

"Det var nok snarere et tilfælde af briter, der dræbte briter, og de døde blev begravet i et allerede forladt voldsted. Den romerske hær begik mange grusomheder, men dette ser ikke ud til at være en af dem," konkluderer Miles Russell.

Kulstof 14- datering var ikke tilgængelig i 1930'erne.

Metoden blev udviklet 1940'erne og publiceret i 1949, men det er først inden for de sidste 40 år, at brugen af den virkelig har taget fart.

Det er dog ikke nødvendigvis sådan, at vi nu kan sætte to streger under alle svar, påpeger arkæolog Ingar Mørkestøl Gundersen.

"Men potentialet for præcise tolkninger er større," siger han.

"Dette studie kommer med nye fortolkninger af tidligere vedtagne sandheder. Og det sker faktisk hele tiden. Det er det, der gør denne type studier så spændende," siger Ingar Mørkestøl Gundersen.

Et kendt eksempel er Birka-krigeren - den mandlige kriger, som viste sig at være en kvinde.

Datamaterialet i det nye studie er begrænset, påpeger Ingar Mørkestøl Gundersen, for 20 prøver er ikke særligt mange.

"Datamaterialet, de havde i 1930'erne, var heller ikke særligt omfattende," siger Ingar Mørkestøl Gundersen.

Faktisk er det kun ...