"Teorier er som tandbørster. Vi har alle hver vores, og ingen vil låne andres."

Det er selvfølgelig en joke, men når det handler om at forstå bevidsthed - som i sin enkleste betydning er at opleve, være klar over eller opmærksom på noget - rammer den ikke helt ved siden af.

I 2022 publicerede jeg sammen med den britiske hjerneforsker Anil Seth en gennemgang af 22 teorier, som alle har udspring i hjernens biologi.

I 2024 lavede den amerikanske forfatter, investeringsbankmand, Kina-specialist og tv-vært, Robert Kuhn, en bredere optælling. Han nåede frem til flere end 200 forskellige teorier.

Med andre ord er det ikke let at finde hoved og hale i, hvad forskningen egentlig viser om vores bevidsthed.

Det er i den sammenhæng, at tidsskriftet Nature netop har offentliggjort resultaterne af et projekt fra en forskergruppe kaldet Cogitate Consortium.

Gruppens måde at samarbejde har været såkaldt 'kontradiktorisk' (på engelsk: 'adversarial collaborations'), hvilket betyder, at de har testet modsatrettede teorier for i fællesskab at fremme vores viden om det omstridte område. De har således testet to af de mest fremherskende teorier:

integreret informationsteori (integrated information theory)

global neuronal workspace theory

Når der findes så mange forskellige teorier om et emne, som i sig selv er rigtig svært at måle direkte, er det ikke helt ligetil at teste, hvilke af idéerne om bevidsthed der holder vand.

Diskussionerne mellem forskerne og fortalerne for de forskellige teorier har ofte været intense - og til tider endda temmelig hårde og uforsonlige.

Debatten nåede et lavpunkt i 2023, hvor forskergruppen Cogiate Consortium første gang var ude og omtale det studie, de netop har udgivet. Det fik en lang række forskere til at underskrive et åbent brev, hvori de ikke blot hævdede, at teorien om integreret informationsteori var forkert, men også stemplede teorien som pseudovidenskab.

Alligevel er de to teorier, integreret informationsteori samt global neuronal workspace theory, blandt de fire 'store' teorier, der i øjeblikket dominerer bevidsthedsforskningen (de andre to er 'higher-order representation theory' og 'local re-entry theory').

Det er svært at opsummere teorierne, men begge forsøger kort fortalt at forklare bevidsthed ud fra neuronaktiviteten i bestemte dele af hjernen.

Fortalerne for de to teorier udledte (sammen med en række uafhængige teoretikere) forudsigelser om, hvilken type hjerneaktivitet man kunne forvente at finde i forbindelse med bevidsthed ifølge de to forskellige teorier.

Teorierne (blandt flere) og forudsigelserne blev testet af 'teori-neutrale' forskerhold fra hele verden.

Men resultaterne var ikke så entydige, som mange forskere havde håbet.

En del passede med forudsigelserne fra den ene eller den anden teori, men andre skabte problemer.

Selvom studiet ikke var en sejr for teorierne, var den til gengæld en klar sejr for videnskaben.

Studiet markerer et tydeligt fremskridt i, hvordan forskere inden for bevidsthedsområdet arbejder med at teste teorier.

Det er ikke usædvanligt, at forskere har en tendens til at lede efter evidens, der støtter deres egen teori, men hvor stort problemet egentlig er i bevidsthedsforskningen, stod først for alvor klar i 2022, da forskerne fra Cogitate Consortium udgav en vigtig artikel.

Artiklen viste, at man faktisk kunne forudsige, hvilken teori et studie ville støtte - alene ud fra, hvordan forsøget var designet.

Langt de fleste forsøg på at 'teste' teorier om bevidsthed er blevet gennemført af forskere, der allerede tror på netop denne teori. Derfor har mange studier fokuseret mere på at bekræfte teorier end på at finde fejl eller forsøge at modbevise dem.

Det første, samarbejdet opnåede, var at få rivaliserende teoretikere til at blive enige om nogle konkrete, testbare forudsigelser ud fra de to teorier.

Det var særligt udfordrende, fordi både global workspace theory og integreret informationsteori er meget abstrakte i deres formuleringer.

En anden vigtig milepæl var, at man...

To fyldte kufferter med tøj.

Så meget tøj køber hver dansker i gennemsnittet om året, ifølge tal fra tænketanken CONCITO.

Det er for længst fastslået, at tøjindustrien slider på klimaet, fordi det kræver mange ressourcer at producere en t-shirt eller et par bukser.

"Så vi skulle rigtig gerne et sted hen, hvor vi begynder at bruge alt det tøj, der er i omløb, noget mere," siger Mette Dalgaard Nielsen. Hun er ph.d.-stipendiat ved Det Kongelige Akademi i København, hvor hun forsker i gensalg og cirkulær omstilling i tøjbranchen.

Her kommer genbrugstøj ind i billedet. For takket være nye gensalgsplatforme og genbrugsbutikker har danskere - og særligt unge taget genbrug til sig.

En undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten tre ud af fire danskere købte genbrugstøj i 2024, og DBA's genbrugsindeks kortlægger, at 9 ud af 10 unge har købt genbrug inden for de seneste år.

Men er genbrugstøj altid vejen frem, hvis man vil have et tøjforbrug med et lavere klimaaftryk? Det forsøger vi at svare på med hjælp fra to forskere.

Som udgangspunkt er genbrug en god ting for klimaet.

Problemet er bare, at vi stadig har en tøjindustri, som producerer og sælger nyt tøj i store mængder. Hvor meget der produceres vides ikke, hvilket også er blevet fremhævet som et problem i industrien.

"Jo mere der produceres, jo mere køber vi, og jo mere vil vi også have at skille os af med igen," siger Mette Dalgaard Nielsen.

Genbrug er derfor ikke problemet. Men det stigende forbrug af genbrug er en konsekvens af det "lineære produktionsparadigme", der eksisterer lige nu, forklarer hun.

Der sendes hele tiden nyt tøj i cirkulation - og som også ender i genbrugsbutikker og på gensalgsplatforme, som ikke altid kan sælges.

"Så længe der er en traditionel industri, der tjener penge på samme måde, som de ellers havde gjort, er muligheden for, at genbrug skulle reducere mængden af nyproducerede varer meget lille," forklarer Mette Dalgaard Nielsen.

Gensalgsmarkedet har også vokset sig større de seneste år, forklarer hun. I 2024 tjente platformen Vinted, der opkøbte danske Trendsales, også sit første overskud.

Selvom der ikke er tal på forbruget på gensalgsplatformene, har både Politiken og TV 2 dækket, hvordan nogle unge modtager pakker hver dag.

En af grundene til, at vi køber meget brugt tøj er også, at meget sælges rigtig billigt, lyder det fra Mette Dalgaard Nielsen. Det gælder blandt andet brugte designervarer, hvor man ofte kan gøre sig en god handel.

Og jo flere produkter, der kommer ind på gensalgsplatformene, jo bedre muligheder får køberne for at gøre sig en god handel. Det giver køberne lyst til at sælge deres produkter via platformen, og dermed bliver platformen mere populær.

"Vi har en tendens til at anskaffe os ting, uafhængigt af at vores klædeskabe allerede er fulde, og vores behov i virkeligheden også er opfyldte," siger hun.

Netop den problematik har Ruby Bubinek undersøgt i sin forskning. Hun er ph.d.-studerende på SDU Life Cycle Engineering og har i et nyt studie undersøgt effekten af en genbrugsbutik i Odense.

I studiet regnede forskerne frem til, at man kan spare 1,8 kilo CO2-ækvivalenter (CO2e, en fælles måleenhed for forskellige drivhusgassers påvirkning) per kilo genbrugsmøbel. 1,8 kilo CO2e svarer cirka til 1 kg kyllingelår, ifølge CONCITOs klimadatabase.

Men selvom genbrugsshopping kan være med til at reducere drivhusgasudledninger, viser studiet, så kan de reduktioner modvirkes af den såkaldte 'rebound-effekt'.

Rebound-effekten beskriver, hvordan nye effektive teknologier gør, at varer bliver billigere, så man faktisk ender med at forbruge mere. For eksempel hvis man skifter til en energiudbyder, hvor det bliver nemmere og billigere for dig at bruge det varme vand.

"Nu tænker du måske, at du kan tage et bad mere om ugen, fordi det er så billigt. Men ved at gøre det, ender du muligvis med at forbruge mere, end du gjorde før," forklarer Ruby Bubinek.

Selvom studiet kun undersøger genbrugsmøbler, peger forskerne på, at der i forhold til genbrug...

Det europæiske rumagentur ESA har udsendt en pressemeddelelse om, at man nu vil til at øge samarbejdet med det indiske rumagentur ISRO, og det er der flere gode grunde til.

For al erfaring viser, at samarbejde er grundlaget for at drive rumforskning - og det samarbejde har jo fået nogle store udfordringer, efter de store nedskæringer NASA nu står overfor.

Derfor er rumagenturer verden over begyndt at se sig om efter nye samarbejdspartnere, hvor man kan indgå aftaler, som rækker flere år ud i fremtiden, da rumprojekter ofte tager mange år at gennemføre.

Her er det ofte noget oversete indiske rumagentur ISRO en oplagt partner for ESA, da ISRO er et stort rumagentur med et stabilt rumprogram.

ISRO har næsten 20.000 ansatte (hvilket er lidt flere end NASA) med et årligt budget på kun 1,6 mia dollar - hvilket dog mest afspejler de lave lønninger i Indien. Til sammenligning har ESA godt 2.500 ansatte med et årsbudget på 8,7 mia dollar.

Teknologisk er ISRO fuldt på højde med ESA, og det blev demonstreret for nylig, da Indien i rummet gennemførte en sammenkobling af to ubemandede satellitter. En teknik, der fremover bliver meget brug for. Men inden vi ser på samarbejdet mellem ESA og ISRO, en kort beretning om det indiske rumprogram.

Det allerførste tilløb til et indisk rumprogram var opsendelsen af en lille raket i 1963 fra det sydlige Indien til en højde på 150 km, og det skete på et tidspunkt, da Indien kun havde været et selvstændigt land i godt 15 år.

På det tidspunkt var Nehru landets første premierminister, og han var klar over, at videnskab og teknik var vigtige for at gøre Indien til en moderne stat.

Hans datter Indira Ghandi, som også blev premierminister, delte sin fars opfattelse. Således har hun sagt, at Indien ikke kunne undvære et rumprogram.

Regeringen indså også tidligt, at kun satellitter kunne skabe den nødvendige infrastruktur til hurtigt at gøre Indien til et moderne land, hvad det bestemt ikke var ved rumalderens begyndelse.

Langt de fleste boede jo i små landsbyer, langt fra de store byer. Her levede man i de fleste tilfælde stort set isoleret fra resten af Indien - ingen telefon eller fjernsyn og måske kun en enkelt radio i landsbyen.

Det var klart, at uden god kommunikation ville det ikke være muligt at skabe et sammenhængende samfund, og her kunne satellitter spille en afgørende rolle - blandt andet ved at uddanne befolkningen i moderne landbrugsmetoder og familieplanlægning.

Alternativet til satellitter var at forbinde de op mod 600.000 landsbyer med kabler, og det ville være en meget langvarig opgave, som også var uoverkommelig dyr.

Og det blev ikke ved snakken, for et helt afgørende skridt blev taget i 1975 med projekt SITE, en forkortelse for Satellite Instructional Television Experiment. Det var et samarbejde mellem NASA og Indien, hvor amerikanerne stillede en satellit ved navn ATS 6 til rådighed til at sende uddannelsesprogrammer til udvalgte områder i Indien.

ATS 6 var en stor satellit med en ni meter stor parabolantenne, og det gjorde det muligt fra 1975-76 at sende en række programmer direkte til 2.600 landsbyer - et projekt, der blev støttet af FN. Dette første forsøg var så vellykket, at det fik Indien til at begynde på sit eget INSAT-program, der omfattede en lang række satellitter til kommunikation og vejrforudsigelser.

INSAT-programmet førte også til de første forsøg med telemedicin. Ideen er via satellit at forbinde nogle af de større hospitaler i storbyerne med de mindre og dårligere udrustede hospitaler i landområderne.

Derved kan læger på et lille hospital overføre TV-billeder og data om en patient til et stort hospital, hvor ekspertisen er til stede. En diagnose eller lægelig vejledning kan sendes retur, eller det kan besluttes, at patienten skal overføres til et større hospital.

Netop den kendsgerning, at rumprogrammet fra begyndelsen var centralt for at skabe den moderne indiske stat, og at inderne kunne se, at det virkede, betød, at rumprogrammet havde opbakning i befolkningen.

Fakti...

Vi ved selvfølgelig godt, at kroppen forandrer sig i løbet af en graviditet.

Men den voksende mave er blot en synlig del af de utallige store og små forandringer, der sker indeni, for at et foster kan vokse og blive et nyt liv.

Nu gransker et nyt studie denne viden på et helt nyt og langt mere detaljeret niveau.

Forskerne har analyseret 44 millioner biologiske markører fra mere end 300.000 fødsler.

De har blandt andet set på blodprøver, urinprøver og andre prøver taget før, under og op til 80 uger efter fødslen.

I Danmark kalder vi den første tid efter et barns fødsel for 'efterfødselsperioden'. Den varer normalt omkring seks til otte uger, og i denne periode omstiller kroppen sig fra at være gravid til ikke længere at være gravid.

Næsten halvdelen af det, forskerne indsamlede målinger af, havde stabiliseret sig inden for den første måned efter fødslen.

Men der gik mere end 10 uger, før 40 procent af målingerne vendte tilbage til normalen før graviditeten. Det gjaldt blandt andet for målinger af leverfunktion og kolesterol.

Flere af målingerne var efter 80 uger, hvilket er mere end et år efter, stadig ikke de samme, som de var før graviditeten. Det omfattede blandt andet målinger af betændelse og målinger af jernniveauet i blodet.

"I stedet for at tale om et 'fjerde trimester' som kroppens hurtige omstilling efter fødslen, ser vi, at der er en langsom restitution på mellem 10 og 50 uger for næsten halvdelen af målingerne," skriver forskerne.

Datamængden i studiet kommer fra Israels største udbyder af offentlige og semi-private sundhedsydelser.

For at danne sig et billede af en typisk graviditet brugte forskerne kun prøver fra kvinder, der ikke tog medicin, og som ikke havde kroniske sygdomme. Kvinderne var mellem 20 og 35 år gamle.

Målinger fra før graviditeten afslørede forskellige profiler hos de kvinder, der udviklede svangerskabsforgiftning (præeklampsi) og graviditetsdiabetes blandt visse af de biologiske markører, før de blev gravide.

I visse tilfælde var disse ændringer mest iøjnefaldende lige før graviditeten.

Måske kan denne opdagelse hjælpe med at identificere kvinder med risiko for at udvikle disse tilstande, så de kan modtage hjælp, før de bliver gravide. Det skriver tidsskriftet Nature i en gennemgang af forskningen.

"Det overrasker mig ikke, at det tager så lang tid for kroppen at vende tilnærmelsesvis tilbage til, hvor den var," siger Annetine Staff, som er professor i obstetrik og gynækologi ved Universitetet i Oslo.

"Graviditet påvirker en kvinde resten af livet."

Annetine Staff, som også er klinisk overlæge og forskningsleder ved Kvindeklinikken ved Oslo Universitetshospital, synes, den israelske undersøgelse er imponerende.

"Det er rigtig mange graviditeter og mange prøver. Det er et studie, som ikke ville kunne lade sig gøre i Norge," siger hun.

"Vi skal have etisk godkendelse og samtykke fra alle kvinderne. Det har de ikke haft brug for."

Derudover tages der ikke prøver på denne måde fra gravide kvinder i Norge.

"Vi tager ikke systematisk prøver før og efter graviditet af for eksempel leverfunktionen. Vi mener, at det er en meningsløs brug af offentlige ressourcer. Jeg ved ikke, hvorfor de tog så mange prøver. Men når de nu har dem, er det interessant at se analyserne."

Annetine Staff efterspørger dog information om, hvorvidt kvinderne i studiet ammede.

"Kroppen fungerer jo anderledes for at kunne producere mælk," siger professoren.

"Det ville ikke overraske mig, hvis der var forskel på kvinder, der ammede, og dem, der ikke ammede."

Ifølge et israelsk studie ammede 58 procent af israelske kvinder fuldt ud to måneder efter fødslen. Efter seks måneder var tallet nede på 20 procent.

"Der er meget fokus på, at amning er godt for barnet, og studier viser, at kvinder, der ammer, har en fordel. De har lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det ville have været spændende at se, hvad der ændrede sig i biomarkørerne for hjerte-kar-sundhed i dette store studie," siger Annetine Staff.

Kroppen er rigtig g...

Måske har du hørt, at nøglen til moderne medicin mod den frygtede HIV-virus er en ganske særlig genmutation:

En genmutation, der bæres af mellem 18 og 25 procent af danskerne og ved at hæmme immunforsvaret gør dem resistente eller decideret immune overfor HIV-virussen.

Hvordan og hvornår denne mutation er opstået har imidlertid længe været en gåde. Men ved hjælp af genomet fra 2.000 moderne mennesker, 900 skeletter og kunstig intelligens er det lykkedes forskere fra Københavns Universitet at knække koden:

Alle med genet nedstammer fra én og samme person, der levede ved Sortehavet for 9.000 år siden.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

De 900 skeletter levede både geografisk og tidsmæssigt spredt; nogle stammer fra vikingetiden, mens andre er fra den tidlige stenalder.

Sammenholdt med moderne data lykkedes det at triangulere tid og sted for, hvornår genmutationen opstod. Det fortæller førsteforfatteren til det nye studie, Kristine Ravn, i pressemeddelelsen:

"Ved at se på det her store datasæt kan vi fastslå, hvor og hvornår mutationen opstod. I en periode er mutationen slet ikke til stede, men pludselig dukker den op og spreder sig utrolig hurtigt," forklarer Kristine Ravn og fortsætter:

"Kobler man det med vores viden om, hvordan mennesker migrerede dengang, kan vi også fastslå det område, hvor mutationen opstår."

Taget i betragtning hvor ny en sygdom HIV er, kan det virke enormt tilfældigt, at en årtusinder gammel genmutation nu giver beskyttelse for så mange mennesker. Men forskerne har en teori.

De mennesker, der havde mutationen, overlevede sandsynligvis netop på grund af deres svækkede immunforsvar.

"Det lyder negativt, men i virkeligheden har det formentlig været en fordel. Et for aggressivt immunforsvar kan være livsfarligt - tænk på allergiske reaktioner eller alvorlige forløb af virusinfektioner som COVID-19, hvor det ofte er immunforsvaret, der laver skade på kroppen og slår patienterne ihjel," forklarer Kristine Ravn.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Vejle Fjord er ofte blevet kaldt 'død' og beskrevet som en undervandsørken.

Men én type liv pryder tilsyneladende dele af dens sandede bund: blåmuslinger.

Siden 2020 har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) nemlig været en del af projektet Sund Vejle Fjord, og det har blandt andet indebåret at skabe blåmuslingebanker, der ser ud til at klare sig godt.

Det skriver DR.

Og ifølge Timi Løvholt Banke, phd.-studerende ved Biologisk Institut på SDU, er det godt nyt for fjordens liv:

"En del af deres levevis er, at de spiser algerne fra vandet, netop det, som er med til at gøre vandet uklart og gøre fjorden i en dårlig tilstand," siger han til DR om én af de gavnlige effekter ved blåmuslingerne.

Han påpeger dog også, at blåmuslingebanker ikke kan stå alene som løsning, hvis man vil redde fjorden.

Mænd bliver oftere syge, og de dør også oftere af deres sygdomme.

Det billede går igen i stort set hele verden, viser et nyt globalt studie, der har analyseret sundhedsdata fra op mod 200 lande og territorier.

Her slår forskerne fast, at mænd har højere dødelighed ved tre af de mest udbredte sygdomme i verden: forhøjet blodtryk, diabetes og HIV/AIDS.

Samtidig viser studiet, at mænd i mange lande er dårligere end kvinder til at søge lægehjælp, når de er syge.

"Det er ikke nyt, at mænd er dårlige til at gå til lægen," siger Carsten Bak, som forsker i ulighed i sundhed på University College Lillebælt, og som har læst studiet for Videnskab.dk.

"Men det er nyt, at man så systematisk dokumenterer forskellene globalt - og viser, at mænd er dårligere stillet end kvinder hele vejen fra risikofaktorer til død."

Et internationalt hold af forskere, blandt andre lektor Angela Chang fra Syddansk Universitet, står bag det nye studie, som er udgivet i tidsskriftet PLOS Medicine.

Forskerne konkluderer, at køn spiller en rolle gennem hele sygdomsforløbet - fra man bliver udsat for en risiko, til man bliver syg, får en diagnose, kommer i behandling og i sidste ende enten overlever eller dør.

Det overrasker ikke Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og i over to årtier har forsket i mænds sundhed i Danmark.

Ligesom det nye studie peger han på, at forskellene mellem mænd og kvinder begynder længe før diagnosen - allerede ved evnen til at opdage symptomer og erkende, at noget er galt.

"Hvis man skal til lægen, skal man først have en mistanke om, at man har et symptom," siger mandeforskeren til Videnskab.dk.

"Det kræver både viden og samtale. Kvinder taler mere med hinanden om symptomer og sygdom, og de møder oftere sygdomshistorier i medierne, end mænd gør."

Mange mænd er derimod blevet opdraget til at ignorere smerter og andre tegn på sygdom, forklarer Svend Aage Madsen.

"Der findes stadig en kultur, som fastholder bestemte idéer om, hvad det vil sige at være mand - og en af dem er at bide smerte i sig og undgå at vise svaghed. Det er en af grundene til, at mange mænd stadig undgår at søge lægehjælp," siger han.

Også forskerne bag det nye studie peger på, at normer for maskulinitet kan være med til at holde mænd tilbage fra at søge hjælp. Men de nævner også andre mulige forklaringer på forskellene i dødelighed:

For eksempel kan nogle dødsfald blandt kvinder være blevet fejlregistreret eller overset. Der kan også være biologiske forskelle, som gør, at mænd i visse tilfælde simpelthen er mere sårbare - blandt andet ved diabetes.

Men disse spørgsmål kræver mere forskning, understreger forskerne.

Svend Aage Madsens forskning viser, at mænd ofte har dårligere oplevelser hos lægen end kvinder. Der opstår tit en kommunikationskløft mellem mænd og sundhedspersonale.

"Mange mænd har ikke sproget til at forklare, hvad der er i vejen - og ofte klapper de bare i," siger han.

Derudover er manden det ensomme køn.

En undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed fra 2024, som Svend Aage Madsen står i spidsen for, viste, at hver tredje mand mellem 30 og 49 år sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Blandt mænd mellem 50 og 69 år gælder det for hver fjerde.

Og når man ikke har nogen tæt på, bliver det også sværere at få støtte til at søge læge, huske sin medicin eller gennemføre et forløb med genoptræning, forklarer Svend Aage Madsen.

"Alt det øger risikoen for, at mænd ikke får den hjælp, de har brug for - og i sidste ende dør tidligere," siger han.

Det tyder også på, at mænd sjældnere tager imod tilbud om rehabilitering sammenlignet med kvinder.

Ifølge tal fra Forum for Mænds Sundhed er fire ud af fem deltagere i rehabiliteringsforløb, efter for eksempel et kræftforløb, kvinder.

"Tilbuddene er ofte ikke skabt med mænd i tankerne," forklarer Svend Aage Madsen.

"Mange forløb virker for følelsesladede eller spirituelle - og så står mange mænd af."

Men erfaringer viser, at det kan gøres anderledes.

"Vi har set, at hvis man flytter fo...

Stockholm 2000: To midaldrende mænd fra Odense træder ind på en scene i en arena foran 16.000 ellevilde tilskuere.

Mændene, der ovenikøbet er brødre, er klædt i sort fra top til tå. De har hver især en guitar hængende på maven, og de smiler bredt, ja, de griner nærmest, mens lyden af en panfløjte følger dem i deres gang frem til mikrofonstativerne.

"In the summer niiight, when the moon shines briiight," skråler den ene.

Og resten er historie. Dansk musikhistorie.

'Noller' og Jørgen, tilsammen Brødrene Olsen, vandt for 25 år siden Eurovision. En bedrift, der dengang kun var sket én gang før i historien i 1963, hvor Grethe og Jørgen Ingmann vandt med sangen 'Dansevise'.

Men hvad gjorde vindersangen 'Fly on the wings of love' (Smuk som et stjerneskud på dansk) så speciel?

Videnskab.dk har søgt svar hos en hitliste-forsker og en garvet Eurovision-sangskriver, der står bag årets danske bidrag til sangkonkurrencen.

Først ringer vi til Henrik Smith-Sivertsen, ph.d. i musikvidenskab med speciale i populærmusikhistorie. Han forsker i Melodi Grand Prix, dansktop og hitlister på Det Kongelige Bibliotek.

En større ekspert på området findes næppe herhjemme. Alligevel tog Henrik Smith-Sivertsen grueligt fejl, da han første gang hørte Brødrene Olsens Eurovision-bidrag i 2000:

"Jeg dømte sangen så hårdt ude," siger han til Videnskab.dk, mens han griner i telefonen.

"Jeg væddede faktisk en kasse øl med en ven om, at sangen blev nummer sjok. Nu var jeg ikke musikforsker dengang. Men jeg syntes jo, at jeg vidste helt vildt meget om popmusik," fortsætter han og skynder sig at tilføje, at han ikke stod alene med sit fejlskud.

De internationale bookmakere gav nemlig pengene hele 21 gange igen, hvis det odenseanske brødrepar løb af med sejren.

"Det er høje odds. Det svarer til, at Vejle skulle vinde mod Barcelona i fodbold. Så det var virkelig ikke sandsynligt, at de vandt," husker Henrik Smith-Sivertsen.

Hvorfor dømte du dem så hårdt ude?

"Jeg syntes ikke, at 'Smuk som et stjerneskud' var særlig god som sang. Og så var det bare to midaldrende mænd, der sang om moden kærlighed. Det sagde ikke 26-årige mig ret meget, naturligt nok," siger hitlisteforskeren:

"Men det fede er, at idet de går på scenen i Det Internationale Melodi Grand Prix, vidste jeg med det samme, at jeg ikke bare havde ramt lidt forkert. Jeg havde ramt fuldstændigt forkert," lyder det fra Henrik Smith-Sivertsen.

Da Jørgen og 'Noller' trådte ind foran de 16.000 tilskuere på Globen i Stockholm, var det nemlig med "en ro og glæde", så selv en skeptisk Henrik Smith-Sivertsen måtte overgive sig.

"Det var to mænd på en scene, der bare var til stede. Og det stod som en kontrast til alle de her indstuderede shows, der ellers havde været, med effekter og dansere," siger den danske Eurovision-forsker.

"Og så er der det her tidspunkt midtvejs i første omkvæd, hvor Jørgen kigger på 'Noller' og smiler på en alt andet end indstuderet måde. Til sidst i første omkvæd kommer der også sådan et spontant grin fra Jørgen. Det er ren livsglæde."

"De har det bare så godt, og man får indtryk af, at sangen 'Fly on the wings of love' lige så godt kunne være noget, som de sang til hinanden. Jeg får helt kuldegysninger, når jeg beskriver det," fortsætter han.

Henrik Smith-Sivertsen har skrevet en afhandling om 'autenticitets-forestillinger' i populærmusik. Og det er lige præcis det, han ser i deres performance, når han genser den i dag: Glæden virker ægte og autentisk, når de står på scenen, siger han:

"Og det at noget føles ægte er enormt vigtigt, hvis man skal sælge plader eller brænde igennem til Melodi Grand Prix. Når vi bedømmer hinanden, så er det mest grundlæggende for vores relation, om den føles autentisk," siger Henrik Smith-Sivertsen.

En lignende pointe kommer fra musiker Marcus Winther-John. Han underviser i sangskrivning og komposition på Det Jyske Musikkonservatorium. Og så har han skrevet årets danske vindersang 'Hallucination', som synges af den færøske sanger Sissal.

Marcus Winther-John ros...

På Isle of Skye har forskere fundet noget ganske særligt.

Tyve stencirkler - alle mellem tre og fem meter i diameter - gemt under bølgerne i en vade ud for den skotske ø's østkyst. I dag dukker de kun frem ganske få timer om året, når forårets tidevand trækker vandet allerlængst ud.

Men arkæologer anslår, at de blev bygget for 10.000 år siden, da området endnu ikke var blevet slugt af havet - et estimat, der omskriver vores forståelse af, hvornår disse svært fremkommelige egne første gang blev tæmmet af mennesket.

Det skriver netmediet ZME Science.

Det hele startede, da arkæologer fra University of Glasgow fandt en række værktøjer, udarbejdet i sten, langs en strand på nordkysten af Isle of Skye.

Ikke alene er det første gang, sådanne artefakter er blevet fundet så langt nordpå i Storbritannien:

Værktøjerne var alle udarbejdet af lokale stenarter, hvilket ifølge forskerne peger på, at der enten var tale om en stor bosættelse eller én, der strakte sig over mange år.

I et nyt studie argumenterer forskerne derfor for, at disse - sammen med fundet af de mange stencirkler - peger på, at mennesker nåede det skotske højland en hel del tidligere end hidtil antaget.

Hvordan disse mennesker har nået Isle of Skye er imidlertid noget af et mysterium. Holder dateringerne betyder det nemlig, at istidens gletchere endnu lå tungt over det skotske højland. Det fortæller studiets førsteforfatter, Karen Hardy, til ZME Science.

"De her mennesker har måske fulgt dyreflokke nordpå, mens gletcherne trak sig, og så har de på et tidspunkt nået Skotland," spekulerer arkæologen.

Ligeledes er det svært at sige, hvordan de har nået den afsides ø, men det er ikke utænkeligt, at der har været snævre landbroer, der dengang forbandt Isle of Skye med resten af Skotland.

Til ZME Science fortæller Karen Hardy, at de nye fund præsenterer en helt ny forståelse for, hvornår mennesker faktisk slog sig ned i disse ugæstfrie egne af Skotland:

"Vi ved nu, at de ikke bare passerede igennem. De var her. De boede hér, i udkanten af alting," afslutter forskeren.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Quarterly Science.

Mandag den 24. februar afgjorde Landsretten, at 50 vittigheder på en hjemmeside bryder med racismeparagraffen, og indehaveren af hjemmesiden blev idømt 7 dages betinget fængsel.

Grove vittigheder kan dermed få alvorlige konsekvenser, men gør dommen os klogere på, hvor grænsen går for humor?

Sagen er især opsigtsvækkende, fordi den handler om vittigheder. De afviger fra normal sprogbrug i både form og indhold, typisk ved at føje noget uvirkeligt til virkeligheden og bryde med vores forventninger.

I vittigheder kan hunde tale, skilte kan have en holdning, og selv en bregne kan svare igen. Vittigheder kan være en uskyldig leg med ord, som den om Grev Draculas veganske fætter - ja, du gættede rigtigt: Grev Rucola.

I sagen fra Landsretten er nogle vittigheder imidlertid fundet ulovlige, så at sige, med en ordlyd à la "Hvordan får du plads til seks millioner jøder i en bil?". Svaret må du selv tænke dig til.

Selvom jokes som denne udlægger uvirkelige scenarier, har retten vurderet, at disse vittigheders indhold overtræder straffelovens racismeparagraf (som du kan læse om i faktaboksen nedenfor).

Inden vi dykker mere ned i dommens mulige betydning, så lad os først se på, hvorfor der overhovedet findes racistiske vittigheder og grænseoverskridende humor mere generelt.

De fleste vittigheder er ikke uskyldige, men 'tendentiøse'. Med andre ord tjener de et formål. Det bemærkede psykoanalytikeren Sigmund Freud allerede i starten af det 20. århundrede i sit værk om 'Vitsen og dens forhold til det ubevidste' (1905).

Tendentiøse vittigheder falder i to kategorier ifølge Freud: De er enten 1) fjendtlige og tjener dermed et aggressivt formål, er satire eller et forsvar for noget, eller også er de 2) uanstændige, sjofle, og søger dermed at udstille eller afsløre noget.

Freud observerede, at de fleste vittigheder har deres udspring i følelser, vi i dagligdagen undertrykker. Lyst og seksualitet, had, død, frygt og fobier er typisk tabubelagte emner, som vi normalt holder for os selv. Det fører til en ophobning af 'nervøs energi', som vi kan få frigivet, når vi ler.

Her kan vi også tilføje galgenhumor eller sort humor, som sætter ord på døden eller svære emner som sygdom, misbrug og lignende, vi sædvanligvis har svært ved at tale om eller se i øjnene. Vittigheden bliver en ventil for energien, vi bruger på at undertrykke de svære følelser, og latteren forløser os.

Man kan altså betragte grænseoverskridende humor, herunder vittigheder med et racistisk indhold, som et slags frirum. Det er samtidig nærliggende at forstå vittigheder som en måde at nærme sig et emne med distance.

Frem for at tale frit fra leveren, bringer vi et budskab ad omveje, på en indirekte måde, med en vittighed, som måske/måske ikke skal tages alvorligt, eller helt som vores eget synspunkt. På den måde kan man beskytte sig bag en vittighed, for det var jo bare for sjov - var det ikke?

Tilbage til retssagen og de lovovertrædende vittigheder.

Umiddelbart betyder dommen, at også vittigheder kan overtræde loven og derfor straffes af en domstol. Og det er første gang i Danmark, i hvert fald i nyere tid.

Selv om noget er sagt eller skrevet 'i sjov', med form som en vittighed, kan indholdet vurderes med alvor og dømmes som ulovligt. Dommen udpeger en faktisk grænse for, hvad man må lave sjov med.

Men præcist hvor grænseoverskridende skal en vittighed være, for at den kan dømmes ved en domstol som ulovlig? Er det skydeskiven eller ofrene for vittigheden, der er afgørende? Altså om vittigheden udstiller en bestemt gruppe eller tro?

Er det formen på vittigheden, eller snarere graden af grovhed eller vold, der er den primært udløsende faktor? Måske det også var mængden af vittigheder, der i dette tilfælde havde en betydning for udfaldet af dommen?

Nok er dommen entydig i sin vurdering af nogle vittigheder som ulovlige, men den giver ikke umiddelbart et entydigt svar på, hvor grænsen for humor går.

Det er med andre ord svært at udlede noget alment gældende om grænsen for humor ud fra dom...