Klaveret nyder en vis status som klassisk instrument. Netop derfor er det rart ind imellem at lægge øren til de pianister der trykker hårdt i tangenterne. Klaver-bokserne Professor Longhair, Allen Toussaint og Katie Webster præsenteres. Derudover en sektion med sange fra 70'erne og 80'erne om klimaet. Er der overhovedet sket noget på dette punkt? Og er det rimeligt at individualisere det enkelte menneskes frygt for klimakollaps som 'klima-angst'?
DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer fra alle lyttere der er interesserede i at prøve kræfter med radioformatet. Formen bestemmer du selv. Du kan lave musikradio, en reportage fra et sted i dit liv, eller udvikle en helt ny fortælle-form der berører det alle sjæle radiofællesskabet på måder ingen kunne have forestillet sig før du tog fat. Talent hverken et krav eller en hindring.
Det tekniske er simpelt: brug din telefon eller diktafon og send optagelser af 2-15 minutters varighed, eller dine spørgsmål, til
[email protected] og så kan dit radioindslag blive sendt som en del af DJ Brevets musikprogram.