DJ Brevets musikprogram

DJ Brevets musikprogram

By DRMusic
Download on the App Store

DJ Brevets musikprogram episodes

  • 039 - Et næsten ubestigeligt bjerg af x-faktor
    Den musikalske metal-detektor er i aftenens program indstillet på "usædvanligt men relatérbart" og den bipper taktfast i to timer.
    Gademusikere, musikpædagoger, nogle helt strimlede remix' af The Cardigans og Mozart. Og så en ung musiker, foran sin stationære computer, i et par helt hvide tennissokker, han råber af fuld hals. Det tårner sig op; denne forjættende kvalitet vi kalder for "x-faktor".
    Du får også mulighed for at deltage i en lytteøvelse, der er en anderkendelse af den måde vi hele tiden lever og opfatter den omgivende kultur, men som regel først langt senere bliver vi opmærksomme på, at de sange vi gik og sang med på, i mellemtiden har suget nogle nye fortolkningsmuligheder til sig.
    1 hr 54 min
  • 038 - Hvorfor er det sådan?
    Læser du mange nyheder i forsøget på at forstå hvad der sker i verden?
    Er du bekymret eller bange? Så kunne du måske have gavn af at forbedre og udbygge dit fugleperspektiv på verdenssituationen. I dette program får du nogle vinkler du (måske) kan bruge. Hvad ligger der bag det faktum at millioner af amerikanske vælgere nu har valgt at den amerikanske præsident til næste år skal være det, som nogen mener er en vred kvindehadende klimaskeptiker? Hvordan ser dit liv mon ud hvis Donald Trump ligner svaret på dine problemer?
    For at komme bag om ordene lægger vi også øre til musik udført af mennesker der er ved at lære dansk og vi hører en dejlig sang hvor det er en hund der synger.
    Udover de i programmet nævnte kilder indgår:
    Bøger
    Chris Hedges: Death of the liberal class, George Orwell: 1984
    Referencer
    Larry Lessig: "Our democracy no longer represents the people. Here's how we fix it", Gilens, Page: Average citizens have little impact on public policy.
    Princeton University, 2014.
    1 hr 55 min
  • 037 - Violette tåger suser omkring
    Rock og disco har altid stået i et modsætningsforhold til hinanden. Et modsætningsforhold der på et tidspunkt blev ligefrem eksplosivt.
    Hvorfor? Aftenens udsendelse forsøger at give et svar, men sender den endelige afgørelse videre til øverste instans: dine ører. Tilhængere af melanesisk popmusik går ikke sultne fra bordet i aftenens udsendelse, og vi lægger øre til et lytterskabt radioprogram om klimakrisen.
    DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer af 2-15 minutters varighed. I denne og næste måned er emnet for programmerne: klimakrisen. Skriv til [email protected]
    Omtalt i det lytterskabte indlæg, Husrottens "Modstandsdiversitet", klimakalenderen Grønne Lys: groennelys.dk
    På DR.dk kan du se dokumentarfilmen om Men In Black: "Oprør: Farligere end Corona?".
    1 hr 55 min
  • 036 - Diadem af kogler
    Bad girls! Bad boys! Alle et sted derimellem! Det bliver lettere at trække efteråret ned over ørerne når de også fyldes med soulpower! Ikke at livet som sådan er let, for det er det jo ikke. Nogle gange er det svært at falde i søvn! DJ Brevet videregiver reglerne til et ufarligt spil man lege i sine tanker istedet for at ligge og blive mere og mere frustreret. Med nogle eksempler på den indonesiske musikgenre dangdut og et finsk party-rap får du de bedst tænkelige grunde til at pege rytmisk op i luften med pegefingeren.
    1 hr 55 min
  • 035 - Håbet er at fløjtens ånd tager bolig i danskens mudrede sind
    Pas på! Fløjten er en regnbue-farvet haletudse. Den er uendeligt lille og stor og trænger ind over alt. I alle slags musik. Efter du har stiftet bekendtskab med fløjtens alsidige væsen tager den bolig i dit sind. For at give dit nu fløjte-optimerede sind noget stof at arbejde med stiller vi ind på en stribe rap-tracks og undersøger fraværet af kommercielt potentiale i rap-subgenren 'horrorcore'.
    1 hr 54 min
  • 034 - Det er kærligt at sætte grænser (nogle gange)
    Irettesættelser og skæld ud findes i mange kvaliteter. Udsendelsen begynder med en sang der består af noget førsteklasses skæld ud. Det er jo for dit eget bedste (hvis man skal tro sangeren). Vi skal også en tur på gaden i selskab med en klimaaktivist der har produceret et radioprogram om civil ulydighed og aktivisme. I programmets anden time er der dansksproget musik fra DR diskotekets gemmer, der vækker både til smil og til eftertanke.
    DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer af 2-15 minutters varighed. I september og oktober måned skal programmerne omhandle emnet: klimakrisen. Interesserede kan sende optagelser eller spørgsmål til [email protected]
    Du kan læse om klimaaktivistgruppen Nødbremsens arbejde her: noedbremsen.dk eller på instagram: @noedbremsen
    Rapport omtalt i det lytterskabte indlæg
    Pearce, J.M.; Parncutt, R. "Quantifying Global Greenhouse Gas Emissions in Human Deaths to Guide Energy Policy". Energies 2023, 16, 6074. https://doi.org/10.3390/en16166074
    1 hr 55 min
  • 033 - Dukketeateret har et darkroom
    Hvorfor ligge og sutte på en algoritme der tror den kender dig, når du kan rense ørerne med det her tæppe af multi-verden-bangers? De første toner rammer dig og er så smooth at det føles som at blive smurt ind i en creme af lys. Vejen deler sig og vi bliver måske bare en lille smule klogere på den indonesiske musikgenre 'dangdut' og dens moderne udløbere 'house dangdut' og 'disco dangdut'. Der er også nogle lærere på Bernstorffsminde Efterskole der havde en fed ambition med at få eleverne til at spille et Nirvana-cover, det er den løfteraket der tager programmet ind i rock'n'roll-hyperdrive.
    I løbet af udsendelsen bringes der også lytterskabt indlæg om klima-litteratur, "Klimabiblioteket".
    DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer af 2-15 minutters varighed. I denne og næste måned er emnet for programmerne: klimakrisen. Interesserede kan henvende sig til [email protected]
    Kildehenvisninger for sektion om klima-disinformationskampagner:
    The Conversation: "What big oil knew about climate change in it's own words"
    https://theconversation.com/what-big-oil-knew-about-climate-change-in-its-own-words-170642
    Geoffrey Supran: "Assessing ExxonMobil's global warming projections", 2023, Science 379, No. 6628
    https://www.science.org/doi/10.1126/science.abk0063
    Geoffrey Suprans: tråd på Twitter med vidnesudsagn om klimadisinformations-kampagner til EU-parlamentet
    https://twitter-thread.com/t/1109083684957810688
    Bøger omtalt i udsendelsen:
    "Skjulte penge" Carl Emil Arnfred, Chris Kjær Jessen (2016, Berlingske, People'sPress)
    Bøger omtalt i det lytterskabte indlæg om klimalitteratur "Klimabiblioteket":
    "We are nature defending itself", Isabelle Fremeaux and Jay Jordan (2021, Pluto Press)
    "Everything for everyone: an oral history of the New York commune, 2052-2072", M. E. O'Brien and Eman Abdelhadi (2022, Common Notions)
    "The deluge", Stephen Markley
    "I want a better catastrophe", Andrew Boyd (2023, New Society Publishers)
    "Half earth socialism" bog og computerspil af Drew Pendergrass, Troy Vettese (2022, Verso Books)
    1 hr 55 min
  • 032 - Lad for alt i verden ikke de skide aktivister få deres uendeligt lange "hvad sagde vi"-øjeblik
    Aftenens udsendelse bugner med features: du kan høre et lytterskabt radioprogram fra en klimaprotest i København i sidste uge, du kan blive bekendt med (hvis du ikke var det i forvejen) bevægelser på den indonesiske musikscene såsom bjælde-tung-hiphop, børn der laver dubstep-musik og en stribe hits fra Latinamerika. "Der er gang i verden"
    som en trafikant udtrykker det, ingen tvivl om det, og derfor er der gang i aftenens udsendelse.
    DJ Brevets musikprogram tager med tak imod lytterskabte radioprogrammer af 2-15 minutters varighed. I denne og næste måned er emnet for
    programmerne: klimakrisen. Interesserede kan henvende sig til [email protected].
    Bøger omtalt i udsendelsen
    "Tæm eliten: fra magtelite til borgerdemokrati" af Andreas Møller Mulvad, Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard (2015, Politkens
    forlag)
    "Magteliten: hvordan hvordan 423 danskere styrer landet" af Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard, Markus Bernsen (2017, Informations
    forlag)
    Bøgerne kan lånes på bibliotek.dk
    1 hr 55 min
  • 031 - Banen skal være kridtet op før spillet kan gå i gang
    Der er ikke rigtig nogen der kan fortælle dig hvad "menneskets natur" er og de der prøver har sandsynligvis en ideologi til salg. Vi kan dog konstatere med sikkerhed at mennesker og folk over hele kloden elsker at groove, evner at groove, om det så er med harper og familiepizza-størrelse tambouriner eller med trommemaskiner. Behovet og resultatet er det samme. Er det ikke? Kan man sige at det er en del af "menneskets natur" uden at ende som ideologisk telefonsælger?
    Indtil nu har man kunne indsende sit eget radioprogram til DJ Brevets musikprogram af 2-15 min. varighed med valgfrit emne. I aftenens program annonceres en mindre ændring i dette format. Fremover skal de lytterskabte indlæg besvare et givent emne, der går på skift. Den næste måneds tid er emnet: klimakrisen. Jeg håber du har lyst til at være med.
    1 hr 55 min

About DJ Brevets musikprogram

From the publisher's feed

Al musik ligger jo på streaming i dag, så i DJ Brevets musikprogram lytter vi til musik, der slet ikke findes. I sikker afstand fra algoritmernes hovedveje fejrer vi bredden af det globale…

More shows like DJ Brevets musikprogram

Udsyn by DR

Udsyn

29 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

6 Listeners

Sort Søndag by DR

Sort Søndag

3 Listeners

24 spørgsmål til professoren by Weekendavisen

24 spørgsmål til professoren

13 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

15 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

5 Listeners

Første række by DR

Første række

0 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

15 Listeners

Vistis vinyler by DR

Vistis vinyler

2 Listeners

Tættere på himlen by DR

Tættere på himlen

2 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

28 Listeners

På Bagsædet - med Hav & Kamal by DR

På Bagsædet - med Hav & Kamal

2 Listeners

Genstart by DR

Genstart

99 Listeners

Naturens Symfoni by DR

Naturens Symfoni

0 Listeners

Nye skrivende by DR

Nye skrivende

0 Listeners

00'erne by DR

00'erne

0 Listeners

Bakspejl by DR

Bakspejl

9 Listeners

Flyvende tallerken by DR

Flyvende tallerken

7 Listeners

Fra Start Til Slut by DR

Fra Start Til Slut

0 Listeners

Kasper & Kærlighedssangen by DR

Kasper & Kærlighedssangen

0 Listeners

P6 elsker by DR

P6 elsker

2 Listeners

Popdatering weekend by DR

Popdatering weekend

0 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

17 Listeners

Musikchefen by DR

Musikchefen

0 Listeners

Prompt by DR

Prompt

2 Listeners

Lykkeberg og Corydon by Dagbladet Information

Lykkeberg og Corydon

1 Listeners

Anmelderne by DR

Anmelderne

0 Listeners

Efter Suzanne by DR

Efter Suzanne

0 Listeners

Nyborg Station by DR

Nyborg Station

0 Listeners

Happy Hour by DR

Happy Hour

0 Listeners

Se det for dig by DR

Se det for dig

0 Listeners

Rotationer by DR

Rotationer

0 Listeners

Hot by DR

Hot

0 Listeners