Erik og Gustav diskuterer kapitlet 'Filosoffernes fordomme' fra Friedrich Nietzsches bog Hinsides Godt og Ondt fra 1886. Som Nietzsche selv skriver i forordet til bogen, var perioden omkring den sidste halvdel af det 19. århundrede en periode med en stor åndelig spænding - tænkere som ham selv Kierkegaard, Marx og Freud udarbejder deres idéer og psykologien som videnskab bliver for første gang en del af et universitet. 

Hvad gør Nietzsche så i dette første kapitel af Hinsides Godt og Ondt? På en kaotisk og slagkraftig måde starter Nietzsche med at argymenetre for at filosofien og videnskaben ikke alene kommer af en uskyldig og ren 'vilje til viden'. Ved en kritik af bl.a. Kant, Schopenhauer og Descartes finder Nietzsche frem til en skepsis for ren logik, klassiske dikotomier som fri vilje vs. determinisme og sammenhængen mellem sandhed og godhed. I stedet betones vigtigheden af det levede kropslige liv, vilje (og viljen til magt) og perspektiv.

Kontakt: [email protected] og Facebook.

Man kan læse kapitlet (eller hele bogen hvis man er en champ. Det fik vi desværre ikke tid til i denne omgang) her.

Musik: Det Blå Rum.