Vi åbner året 2026 med Moralens oprindelse af Nietzsche fra 1886. (tysk: Zur Genealogie der Moral: Eine Streitschrift, engelsk: On the Genealogy of Morals). Som titlen ansporer undersøger Nietzsche, hvordan vores idéer om rigtigt og forkert er opstået historisk. Han finder to hovedspor: herremoral (godt og dårligt) og slavemoral (godt og ondt) som har kæmpet siden oldtidens præster kæmpede imod de stærke gennem kløgt og manipulation. Reaktionært bavl eller postmoderne provkatør?

Kontakt: facebook.com/babelsbiblioteket

Musik: Alfred Egede

Om Walter Benjamins tekst Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder. Kontra mere kyniske kritiske teoretikere som Adorno og Horkheimer forholdte Benjamin sig ambivalent til om masseproduktionen af kunst i kraft af film og fotografi også besad et frigørende potentiale. Vi har desuden besøg af gæst og ven af podcasten Christine Volck Paulsen (kendt blandt venner som "Chris"), der hjælper os med at forstå Benjamins kryptiske vendinger.

Kontakt: facebook.com/studerendeibabel7

Musik: Alfred Egede

Mere Adorno og Horkheimer 'Oplysningens Dialektik' bortset fra, at vi prøver at foreslå en lidt bedre dialektik. Er Glenn Bech og Edouard Louis løsningen? Vi kommer med lidt popkulturelle anbefalinger til slut, som du kan bruge til at begribe kulturindustrien den dag i dag: Vinternoveller af Ingvild Rishøi og Perfect Days af Wim Wenders. Lyt med for at høre hvorfor.

Kontakt: facebook.com/studerendeibabel eller [email protected]

Musik: Alfred Egede

Nogen hævder at freudomarxismen og Franfurterskolen er død; ikke i Babelsbiblioteket. Oplysningens dialektik af Max Horkheimer og Theodor Adorno fra 1947 opstillede en hæftig kritik af den daværende (og stadig dominerende) kapitalisme, som det var sammenfiltret med oplysning, videnskab, og positivisme. Titlen på kapitel 4, 'Kulturindustrien som massebedrag', som vi fokuserer på, var simpelthen for god til ikke at genbruge.

Kontakt: facebook.com/studerendeibabel

Musik: Alfred Egede

Der er noget, der altid undslipper vores sprog eller vores oplevelser, men som selv samme sprog og oplevelse ikke kunne eksistere uden: det reelle. I Lacans system udgør det reelle sammen med det symbolske og det imaginære vores psykiske liv. Den første (men fejlagtige) definition er af det reelle er, at det reelle er det, der ikke kan integreres i det symbolske, hvilket gør det svært at tale om. Vi gør et forvirret forsøg via diverse metaforer og med hjælp fra Zizek: Lamella, sex uden fantasi, skrald mm. En ting er dog sikkert. Det er traumatisk, det er nødvendigt for begær, det er uhyggeligt, og det er svært at forstå. OG det er ikke new age.

Musik: Alfred Egede

Vi har allesammen lyst til alt muligt og dog er i vi tit i tvivl om, hvad vi egenligt vil. For problemet er: hvad i al verden skal jeg dog begære?! Men i dag ville den Anden, at Jonas begærede at snakke mere om den franske psykoanalyse (måske pga. en ubevidst fantasi?) og mere specifikt Jacques Lacan fortolket af Slavoj Žižek i "How to read Lacan", den nok tætteste lærebog der findes.

Kontakt: [email protected]

Musik: Alfred Egede

Andet afsnit om "Det okkultes Matador" (Information), Lars von Triers TV-serie Riget. Vi går til Krogshøj og Bondo og prøver at finde ud af, hvad Riget handler om. PS. Jonas går midt i afsnittet, så det er ikke, fordi vi udelukker ham, at han ikke siger noget. Erik blev inspireret til at anbefale 'Vaiana'.

Musik: Alfred Egede.

Der er ikke nogen lyttere, der ved det endnu, men porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny. Vi er nemlig forvildet os ind iden lige sjove og uhyggelige TV-serie Riget af Lars von Trier fra engang i 90'erne. I Riget er rigerne mange: Rigshospitalet, hvor det hele udspiller sig, Kongeriget Danmark, ånderiget og måske også videnskabens rige. Først zoomer vi ind på kampen mellem fru Drusse og overlæge dr. Stig Helmer.

PS. der gik noget galt med lyden under optagelserne, fra ca. en halv time inde. Det beklager vi.

Musik: Alfred Egede

To protestanter fra det velhavende nord tager til det katolske Sydeuropa for at arbejde i deres ferie. Hvad der så sker, gætter du aldrig. Teori: Max Weber og hans arbejde med protestantisk arbejdsetik samt (den tidlige) Karl Marx' idé om, at det er i menneskets natur at arbejde.

Videre til Gustavs speciale, hvor han stiller spørgsmålet: hvordan kan æstetisk oplevelse forandre den måde klimabekymrede folk danner betydning om klimakrisen? De teoretiske inspirationer inkluderer Maurice Merleau-Ponty, Herbert Marcuse, Ernst Bloch og Jacques Rancière. Lyt med for detaljerne. Ses til august!

Musik: Alfred Egede

Kontakt: [email protected] eller i virkeligheden.