Det mest arrogante, og dog ubetydelige, tidspunkt i verdenshistorien var da mennesket opfandt idéen om "sand viden". Det mener Friedrich Nietzsche i essayet "Om sandhed og løgn i amoralsk forstand" (1873), som Jonas, Seier og Gustav diskuterer i denne uge. Hvorfor ønsker vi at tale sandt? Hvad betyder det, at sandheden er sproglig og dermed metaforisk? Hvem tjener idéen om sand viden? Naturen er ligeglad, mener Nietzsche, men det er vi ikke.

Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel

Musik: Alfred Egede Kristensen

Diskussionen om relativisme fortsætter! Har vi rykket os på basis af første halvdel? + Seier AFSLØRER sin metaetiske, etiske og epistemologiske position. Lyt til del 1 først.

Anbefalingerne sidst i afsnittet vender tilbage: Kenneth Gergens Virkelighed og relationer, Sextus Empiricus, Jaan Valsiners Cultural developmental psychology samt Salman Rushdie.

Kontakt: [email protected]

Bibliotekets husfilosof Seier Peitersen joiner Jonas, Erik og Gustav til en diskussion om et begreb: relativisme, i sine forgreningen inden for videnskab, epistemologi, ontologi og etik. Vi er ikke helt enige. Skud ud til Kenneth Gergen og Bruno Latour, der er nogen af de eneste, der vedkender sig relativismen og ikke kun bruger den som anklage.

Kontakt: facebook.com/studerendeibabel

Musik: Alfred Egede Kristensen

Forskeren Ernst Schraube har indkaldt til kamp: kritisk psykologi overfor den moderigtige aktør-netværksteori. Hvad sker der når to lige store krafter mødes? Kan førstepersonsperspektivet, en slags fænomenologisk opdatering af Descartes cogito, overvinde den flade ontologi? Kan teknologien vinde sig egen ret? Holzkamp eller Latour? Tyskland eller Frankrig?

Tak til Cecilie for forslaget!

Tekst: Schraube (2013).

Musik: Alfred Egede Kristensen

Erik, Jonas og Gustav snakker videre om Bruno Latour og aktør-netværksteori. *Man bør virkelig lytte til del 1 først.*

Vi diskuterer videnskabelige og psykologiske implikationer samt begrænsninger. Hvordan studerer man netværk, når alt er filtret sammen? Hvor fri er aktøren? Uendelig aspektuering og netværk? Networking eller "netarbejde" med "infrasprog" bliver en del af svaret.

Kontakt: [email protected] el. facebook.com/studerendeibabel

Efter lytterforespørgsel tackler vi Bruno Latour, science and techonology studies (STS) og især perspektivet aktør-netværksteori (ANT). Der er videnssociologi, flad ontologi, opgør med dikotomier og posthumanisme på menuen! I del 1 fokuserer vi på at forstå begreberne om netværk og aktør (og aktant). Hvil i fred til Bruno!

Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel

Musik: Alfred Egede Kristensen

Tesen vi kommer frem til er, at determinisme* ikke findes. Det sker via en diskussion af dynamisk systemteori, psykologi og videnskaben om adfærdsforandringer. Perspektivet vi snakker om er et ikke-mainstream og anderledes bud på naturvidenskabelig psykologi. Tjek afsnit 30 for en genopfrisker af systemteori.

Nøgleord: attraktorlandskaber, systemteori, kompleksitet, determinisme, replikationskrisen, bayesiansk statistik, ikkelineære modeller, radikal naturvidenskab, ontologi, personlig medicin, emergens

Tekst: Attractor landscapes: a unifying conceptual model for understanding behaviour change across scales of observation

Kontakt: [email protected] eller Facebook.com/studerendeibabel. Vi er altid glade for beskeder.

Musik: Alfred Egede Kristensen

Erik, Jonas og Gustav snakker videre om Hartmut Rosa og livet i acceleratiossamfundet. Man lever godt, hvis man har travlt, og man bliver straffet for at stå af. Det skaber en særlig identitet og subjektivitet. Vi er jo i psykologi.

Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel

Efter efterspørgsel drøfter vi sociologen Hartmut Rosa og hans idéer om accelerationssamfundet. Alt går hurtigere - eller hvad? FOMO, tilpasningstvang, to do-lister, sequencing (bl.a. angelsaksiske produktivitetstermer), kalender, oplevelsessamfundet, short-short, TV-kritik, lidt ånd fra Frankfurterskolen, tiden, oplevelsessamfundet, og andet på menuen. Og del 2 venter.

Musik: Alfred Egede Kristensen

Nærlæsning og gennemgang af samtlige kapitler i Sigmund Freuds bog Kulturens Byrde fra 1930. Over tre timers ren samfundsanalyse fra den psykoanalytiske værktøjskasse.

Du kender den måske som:

- Kulturens Byrde

- Das Unbehagen in der Kultur

- Civilization and its discontents

Kontakt: [email protected]

Musik: Alfred Egede Kristensen