Asterisk - DPU's digitale magasin

Vi undervurderer ofte den rolle, fantasien spiller i den professionelle dømmekraft. Det er derfor en bunden opgave for lærere og pædagoger at holde fantasien ved lige og bruge den til at forestille sig, hvordan man kan gøre en forskel for andre mennesker, og hvordan verden også kunne se ud. DPU-forskerne Ditte Winther-Lindqvist og Steen Nepper Larsen fortæller om fantasi og dømmekraft og deres betydning for pædagogikken.

Af Carsten Henriksen

Artikel fra Asterisk nr. 107, april 2024
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

 I denne podcast fra Asterisk - DPU's digitale magasin -  diskuterer Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet, og Lars Thorup Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab, AArhus Universitet, dømmekraft i to forskellige professioner: hvad er lighederne og forskellene mellem lægens og lærerens professionelle dømmekraft og autoritet, og kan de lære noget af hinanden?


Podcast fra Asterisk nr. 107, april 2024

Læs mere på dpu.au.dk/asterisk

Hvem får mest ud af at gå i skole? Mange vil svare, at det er de privilegerede elever, pigerne, og de ”danske” elever, der får mest ud af deres skolegang. Meget tyder dog på, at børn uanset deres baggrund får nogenlunde det samme ud af at gå i skole, og hvis der er en forskel, så er det til de mindre privilegeredes fordel. Selvom den sociale ulighed først ses i skolen, så er det ikke her, årsagen til den skal findes.

Kommentar af Simon Skovgaard Jensen, postdoc på DPU, Aarhus Universitet

Artikel fra Asterisk nr. 107, april 2024
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Arbejdet med at løse udfordringer med trivsel og inklusion i skolen er som et sammenfiltret garnnøgle. Løser man en knude op ét sted, dukker der nye op andre steder. En frisættelse af skolerne bør give bedre betingelser for, at de professionelle i og omkring skolen kan udvikle et tæt og forpligtende samarbejde uden benspænd for lokale løsninger, lyder det fra to DPU-forskere.

Af Knud Holt Nielsen

Artikel fra Asterisk nr. 107, april 2024
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

 Den nye aftale om folkeskolen - Frihed og fordybelse - vil give mere frihed til lærerne, så de i højere grad kan udøve professionel dømmekraft. Men dømmekraft opstår ikke af sig selv; den bliver til i professionelle fællesskaber og på baggrund af viden og indsigt fra blandt andet test, lyder det fra to DPU-forskere.  

Af Mathilde Weirsøe

Artikel fra Asterisk nr. 107, april 2024
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Forsker-interview med Line Lerche Mørck i P1 den 8. december 2023 om et Østjysk initiativ på tværs af politi og kommune, der skal bekæmpe ’slægts-baseret kriminalitet’.

Århus har tidligere været verdenskendt for Århusmodellen, hvor man bekæmper radikalisering med ’den fremstrakte hånd og sociale initiativer’.

Det nye initiativ er et markant brud på den humanitære tilgang. De tre nye initiativer bygger på bandepakke 4, udvidet datadeling, udvidet brug af sanktioner i forebyggelse, herunder fratagelse af Børneydelser, Alcapone-strategi, hvis familiemedlemmer i en udpeget slægt de ikke ”fravælger kriminalitet”.

Kontraproduktive effekter – og doublebind for både familierne og socialarbejderne:
- det er et doublebind for familierne at straffe dem kollektivt – fordi et medlem ikke ’fravælger kriminalitet’. Vi ved fra forskningen – at der kan være mange situationer, hvor kriminalitet opstår uden det er et bevidst valg. At straffe en hel familie – som vi fx så på Nørrebro da familier blev smidt ud af deres boliger efter en søn havde kastet ting efter Paludan – kan skabe polarisering, stikker-beskyldninger – og kollektive mæglingsprocesser for at genskabe tilliden – nogle dygtige socialarbejdere vil vælge at forlade feltet – fordi doublebind skaber stress – og mangel på mening.

Det udgør også en grundlæggende doublebind for de socialarbejdere at de med den nye bandepakke og det østjyske initiativ i højere grad tvinges til at dele data med politiet, og de skal endda have kontor i det udsatte område, og dele lokaler med politiet. Den tillid, som det typisk tager mange år at opbygge ved at socialarbejdere deltager engageret i et lokalsamfund kan blive tabt på gulvet, blot pga at de deler bygning.

Vi har næppe nogensinde før talt så meget om sex. Alligevel overser vi ofte, at kærlighedens og seksualitetens skyggeside er skam – når det da ikke er skamløshed. Skam lyder ikke sexet, men samtale om den kan ikke desto mindre lede til kærligere sex.

Af Claus Holm

Artikel fra Asterisk nr. 106, oktober 2023
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Siden vi i 1700-tallet begyndte at se børn som seksuelle væsener, har seksualoplysning været fanget i et dilemma: vi skal oplyse børn om seksualitet, men vi risikerer, at oplysningen virker ophidsende og stimulerer børnenes lyst, frem for at de lærer at styre den. Samtidig har seksualoplysning lige siden været spændt for sundhedens vogn. Måske er det på tide at supplere al den forlegne sundhedssnak med den erotiske side af seksualiteten, foreslår lektor Jens Erik Kristensen i et idehistorisk vue over vores tanker om børn og seksualitet.

Af Carsten Henriksen

Artikel fra Asterisk nr. 106, oktober 2023
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Den obligatoriske seksualundervisning i den danske grundskole har fejret 50-års fødselsdag. Men mens den på papiret er i god form, ser det anderledes ud i praksis. Hvorfor er det så svært at undervise i sex? Tre forskere giver deres bud på, hvad der skal til for at skabe en tidssvarende seksualundervisning, hvor eleverne både lærer at forholde sig til egne rettigheder og grænser, at se seksualitet som en kilde til begejstring og at agere i et samfund, hvor krop, køn og seksualitet fylder stadig mere.

Af Eva Frydensberg Holm

Artikel fra Asterisk nr. 106, oktober 2023
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk

Det er ikke nok at oplyse børn og unge om lovgivning og opdrage dem til at sætte grænser, hvis vi vil digitale seksuelle krænkelser til livs. Der er nemlig meget mere på spil end uforsigtige piger og ondskabsfulde drenge. Deling af seksuelle billeder kan danne ramme om identitetsskabende fællesskaber, hvor drenge bliver drevet af at demonstrere mod og hårdhed som led i en traditionel forståelse af maskulinitet. Også selv om de overskrider ikke blot pigernes grænser, men også deres egne.

Af Anne Anthon Andersen

Artikel fra Asterisk nr. 106, oktober 2023
Læs denne og andre artikler på dpu.au.dk/asterisk