"Tlön, Uqbar, Orbis Tertius" er en magisk og filosofisk novelle fra 1940 skrevet af argentineren Jorge Luis Borges, som også har skrevet Biblioteket i Babel. I denne korte fortælling udforsker Borges en labyrint af mærkværdige idéer og udforsker på en samtidig fortryllende og leksikonagtig måde grænserne af det, vi kan forestille os som mennesker samt temaer som fiktion, uendelighed og tid-og-rum.

I afsnittet kæmper vi med spørgsmål som: hvordan kan man forestille sig en verden uden rum? Hvad er den rene logiks begrænsninger? Og hvad er skønlitteratur bedre til end kolde filosofiske afhandlinger? Tænk selv med derhjemme, mens vi prøver at gøre det. 

Naturligvis spoiler vi novellen i afsnittet, men hvis man vil læse den inden eller efter podcasten, kan man downloade den på engelsk her. Vi kan varmt anbefale at læse med. I perioder strugglede vi en anelse i fortolkningerne pga. historiens mange lag, så kontakt os gerne med jeres fortolkninger eller andet på [email protected] eller på Facebook.

Musik: Det Blå Rum. 

I dette afsnit kaster vi os ud i et af Lev Vygotskys vigtige bidrag til udviklingspsykologien - netop Vygotskys idéer om børns leg. Som en af de store figurer i den kulturhistoriske skole med oprindelse i tyvernes Sovjetunionen har Vygotsky et særlig fokus på samfundet og kulturens enorme relevans for psykens udvikling. 

Vi fokuserer på teksten "Legen og dens rolle i den psykiske udvikling", hvor Vygotsky prøver at besvare to hovedspørgsmål: hvordan opstår legen i livsforløbet, og hvilken rolle har legen i barnets videre udvikling? Udover en generel diskussion om hvad udvikling vil sig, bruger vi det meste af tiden på at prøve overhovedet at forstå Vygotskys komplekse begreber som generaliseret affekt og relationen til Spinoza, den rene operation samt den mindste og største modstands lov. 

Vi håber, at du kan blive ligeså mindblown af Vygotskys analyser, som Erik blev! Hvis du gjorde kan, kan du skrive det til os på [email protected] eller på Facebook, hvor man også kan se, når der kommer nye afsnit. 

Relevante links:

Musik: Det Blå Rum. 

I tolvte afsnit vender vi endnu engang blikket imod forholdet mellem kultur og psyke - denne gang i interviewform med en forsker. 

Séamus A. Power er adjunkt i socialpsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og arbejder i krydsfeltet mellem psykologi, sociologi og antropologi. Vi havde en fascinerende snak med ham om kulturel psykologi, økonomisk krise og ulighed samt kulturpsykologiske problematikker i moderne multikulturelle samfund. Mange tak til Power for at ville deltage i interviewet - man kan læse mere om hans forskning på hans hjemmeside seamusapower.com eller fange ham på Twitter.

[English]. In the 12th episode of the podcast we once again return to the relationship between culture and the mind - this time we interview a researcher. Séamus A. Power is an assistant professor in the Department of Psychology at the University of Copenhagen who does work at the intersection between psychology, sociology and anthropology. We had a fascinating talk with Power about cultural psychology, economic crisis and inequality as well as cultural psychological challenges in the modern multicultural societies. Thanks to Power for participating in the interview. You can read more about his work at seamusapower.com or follow him on Twitter.

Ift. Babelsbiblioteket er det kun passende, at vi med vores lettere rustne engelsk, skulle interviewe en person, der selv benytter og tilmed underviser i kvalitative metoder som fx interview. 

Hvis man vil, kan man kontakte os på [email protected] eller finde vores Facebook side.

Jerome Bruner var en mand af mange kvaliteter. Efter at have biddraget til den kognitive revolution for at bringe psykologien ud af behaviorismens mørke tidsalder, opgav han kognitionspsykologien for at vende sig mod mere en mere sociokulturel psykologi. Ikke nok med det har Bruner kommet med vigtige biddrag til udviklingspsykologien og den pædagogiske psykologi fx med begrebet stilladsering og har været med til at introducere Vygotskys værker til den vestlige verden. Og her sidder vi så og optager en lille, ukendt filosofipodcast. 

I Babelsbiblioteket tager vi i dag hovedspring ud i et hav af diffuse begreber som kultur, mening og betydning ud fra Jerome Bruners kulturpsykologi og narrative psykologi. Vi synes nemlig, at vi lidt har negliceret kulturen indtil videre. For Bruner er især narrativer helt centrale for vores liv, da fortællinger er dybt betydningsfulde for, hvem man er. 

Hvis man vil påvirke vores narrativ om podcasten, kan man gøre det via [email protected] eller på vores Facebook-side.

Links man kan tjekke ud:

- Bruner (1999). Mening i handling. Vi tager udgangspunkt i kapitler fra denne bog. 

- Nisbett & Cohen et al. (1991). Insult, Aggression, and the Southern Cultur of Honor: An "Experimental Ethnography" 

- Fed video med Bruner på sine gamle dage 

Burde det moderne vestlige menneske give flere af sine penge til velgørenhed? Peter Singer siger ja! Og faktisk er han imod overhovedet at skelne mellem, når noget blot er velgørenhed, og når noget er pligt. 

I tiende afsnit af Studerende i Babelsbiblioteket udforsker Erik og Gustav Singers essay "Hungersnød, velstand og moral", hvor Singer argumenterer for, at vi skal give flere penge til at modvirke til bl.a. hungersnød. Singer kommer med tilsyneladende velaccepterede antagelser, men det er ikke altid lige let sluge Singers kameler, når man tænker dem til ende. Vi har også blandede følelser. Hvis man vil læse essayet, er der et link til det længere nede.

Hvis man vil kontakte os, kan man det på [email protected] eller find os på Facebook som Studerende i Babelsbiblioteket. 

Links:

Hvordan kan man forsøge at nå til forståelse, når man er uenig om en abstrakt og uhåndgribelig idé? Hvordan kan man prøve at forsone hårde, jordnære fakta med åndelige aspekter af menneskers oplevelser? Og hvad betyder det, at noget er sandt?

En filosof og psykolog, der forsøger at give svar på disse og lignende spørgsmål, er William James. Udover at bringe eksperimentel psykologi til USA tilbage i slut 1800-tallet er James inden for filosofien en del af skolen kaldet amerikansk pragmatisme (sammen med tænkere som Peirce og Dewey). 

I dette afsnit diskuterer Erik og Gustav James' pragmatisme ud fra den oplagte tekst 'What Pragmatism Means' af James fra 1906 (hvis man vil læse den, er der et link nedenfor. Lad dig ikke skræmme af anekdoten om egernet). 

Som James ser det, samler han en masse gamle idéer til en ny måde at filosofere på: nemlig pragmatismen. Helt kort sagt er der i pragmatismen fokus på menneskets oplevelse, handlinger og praktiske forhold til verden. James er åben overfor næsten alt så længe, det betyder noget konkret for menneskers tilværelse. 

Kontakt: [email protected] eller på Facebook på Studerende i Babelsbiblioteket. 

Links til episoden:

Nogen mener han har begået en fejl, mens andre mener, at hans ideer på en eller anden måde er relateret til babyer. Ikke desto mindre har han opfundet koordinatsystemet, og han har gjort noget så vildt som at skille sjæl og legeme. Hvem taler vi om? Ingen andre end Rene Descartes.

Erik og Gustav tackler i ottende episode Descartes ideer om sjæl og legeme. Tvivl har en central rolle hos Descartes fremgangsmåde, og det passer jo perfekt til Babelsbiblioteket. Descartes kan på sin vis berolige Bibliotekets desperate folk med sine tanker om bevidstheden som urokkelig, fundamental viden. Vi prøver at diskutere det fede ved Descartes' projekt, og omvendt hvordan han er blevet kritiseret, men ender på en eller anden måde ud i at diskutere alle vores yndlingsemner som psykoanalyse, determinisme og eksistensfilosofi. 

Man kan kontakte os på [email protected] eller på Facebook på Studerende i Babelsbiblioteket. 

Materiale vi har brugt og links til videre læsning for interesserede:

Musik: Det Blå Rum

Forestil dig en dystopisk fremtid fyldt med MR-scannere og elektroder på folks hoveder. Du føler dig deprimeret og går derfor til din læge, men efter en tur i hjerneskanneren, står der et hold i hvide kitler og fortæller dig, at du i virkeligheden er glad og ikke har noget at bekymre dig om. Stadig nedtrykt går du forvirret hjem. Selv ikke væbnet konflikt er fri fra neurovidenskaben. Krige kæmpes ikke længere med våben men med magnetkanoner, der skal ændre fjendernes hjernebølger til at give op eller at skyde sig selv. 

Podcasten her er desværre ikke nær så spændende som en paranoid konspirationsteori om neurovidenskabens overherredømme. Men Erik og Gustav vender denne gang tilbage med den brandvarme anden del om hjerneskader og psykologi, hvor vi anlægger et mere videnskabsteoretisk blik på emnet. Det er spændende nok i sig selv, at nogle mennesker føler mindre frygt ved særlige hjerneskader, men hvilken ny information giver det os egentligt om psykologi, at man kender det neurale grundlag? Vi udforsker her nogle muligheder og problemer ved at sige noget om psyken ud fra hjernen, og vi håber, at I vil lytte med. 

Hvis man vil kontakte os med kommentarer, spørgsmål, løsninger på vores forvirring eller kritik kan man gøre dette på [email protected] eller på Studerende i Babelsbiblioteket på Facebook. 

Vi freestylede rimeligt meget, men her er et par links alligevel:

Musik: Det Blå Rum

Den menneskelige hjerne er noget af det mest komplekse som vi kender til. Og i hverdagen render vi alle rundt med én, og tænker ikke over de milliarder af synaptiske forbindelser, som hvert sekund arbejder sammen i komplekse systemer.

En hjerneforsker har sammenlignet tilblivelsen af et lille nyt menneskes hjerne med dét at skrue på en toptunet formel 1-racer. Begge dele er så komplekse og velprøvede systemer, at det er meget lettere at ødelægge noget end at forbedre det. Og meget kan gå galt, når hjernen udsættes for skader. 

I dag taler de Studerende om nogle af de grundlæggende mekanismer i hjernen, og der illustreres med patient-cases at vores normale funktioner, som frygt, social hæmning og en krop der arbejder sammen, ikke skal tages for givet. 

Links:

Behaviorismen er en af de retninger, som mest nævnes for at kritisere den. Ikke desto mindre var behaviorismen dominerende i USA og andre steder i verden i den første halvdel af det tyvende århundrede. Som navnet antyder har behaviorister det til fælles, at de lægger meget på adfærd (på engelsk behavior) i kontrast til at lægge vægt på det indre mentale liv.

Erik og Gustav starter (som man ofte gør) med Pavlovs savlende køtere og ender ud med Skinners bordtennisspillende duer. Vi slutter af med at drage nogle paralleller til områder, hvor man i dag kan spore behavioristisk tankegang i praksis, og hvordan man ses behaviorismen i lyset af andre psykologiske skoler.

Det er sjældent konstruktivt at gøre nar, så vi forsøger at undgå behaviorisme-bashing og at undersøge adfærdselskerne på deres egne præmisser. Også selvom Watsons gnavne holdninger om blot at nævne ord som bevidsthed i psykologien kan være en anelse anstrengende. 

Kontakt: [email protected]

Benyttede tekster og andre relevante kilder:

Watson (1913). Psychology as the behaviorist views it 

Skinner (1956). Kapitlet "Education" i bogen "Science and Human Behavior"

Om forskellige udgaver af behaviorisme og tråde til andre filosofiske retninger

Musik: Det Blå Rum