Børn i Bagagen

Børn i Bagagen

By Caroline og Pelle HvenegaardSociety & CultureLeisureKids & Family
Download on the App Store

Børn i Bagagen episodes

  • Road trip - Dolomitterne - "Lago di Braies"
    "WOW" - blev der sagt en del gange i det forrige afsnit, og det fortsætter i det her. Vi tager til Lago di Braies, en sø i Dolomitterne, som er den seværdighed flest havde anbefalet os at se. Det viser sig også, at det er et af de mest betagende og eventyrligt smukke steder, vi nogensinde har oplevet. Bjergsøen, der ligger omgivet af klipper og bjerge, har det smukkeste, turkis blågrønne vand, hvis lige vi aldrig havde troet, vi skulle se udenfor Maldiverne. Det er vidunderligt, og alligevel var vi meget, meget tæt på helt at droppe det allerede for foden af vejen derop. Her viste det sig nemlig, at man skulle have bestilt på forhånd på nettet, for at komme ind. Her gik så et Sisyfos agtigt arbejde i gang med at købe adgang på nettet. Hver gang transaktionen var lige ved at gå igennem, så gik der noget galt. Vi var rasende og frustrerede, men gav det ET sidste forsøg med et andet kort - og vupti, så havde vi billet - og gudskelov tak og lov for det - for den sø må man ikke misse! Vi er også på tur på vores eget bjerg i den lille by vi bor i, og her viser det sig, at hvad vi troede var en dyrepark for børn, i virkeligheden var en skovsti med træudskårne dyr. Det viste sig dog, at man kunne samle stempler og Ukhona havde en kæmpe fest, og vi var igen bjergtagede af Dolomitternes skønhed. Velkommen til endnu engang magiske bjergoplevelser - go lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    40 min
  • Road Trip - Dolomitterne - "De tre Tinder"
    Vi har lagt det sydtyske vandland bag os og er kørt længere sydpå direkte gennem Østrig og ind i den italienske del af Dolomitterne. Vi har hørt meget om denne smukke del af alperne, men er alligevel blæst bagover af bjergkædens skønhed. WOW, er nok det ord, der bliver sagt mest i det her afsnit, da det ene magiske sted afløser det andet. Vi var også heldige med den lejlighed vi havde lejet mere eller mindre i blinde. Den viste sig at ligge i den skønneste lille bjergby med ko-klokke-dingende køer i gaderne og på markerne og med en enkelt restaurant, hvis sprøde pizza og cremede pasta carbonara får englene - eller i hvert fald Pelle til at synge. Vi begiver os ud på en næste 11 kilometer lang vandring rundt om "De tre Tinder". Det er en strabadserende men uendelig smuk tur og Ukhona klarer med hjælp fra såkaldte "kilometer-karameller" turen til bravur. Vi finder også undervejs ud af, hvor store amatører vi er ud i det meste - vi løber tør for vand halvvejs og da Caroline går en kæmpe omvej for at købe forsyninger, har hun ingen kontanter med - dem har Pelle - og hun kommer tomhændet tilbage. Men som hun siger i podcasten, det går jo det hele, og det gør det også ved hjælp af lidt smeltevand fra en gletsjer og tre medbragte KitKats. Kom med på tur og vandring i nogle af Europas allerflotteste bjerge - Go lyttelyst!!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    52 min
  • Road trip - Center Park Allgäu - "Den sjoveste vandrutsjebane og lort i legeland"
    På vores spontane road trip mod den italienske del af Dolomitterne havde vi brug for et stop i Sydtyskland. Caroline havde hørt om en tysk-hollandsk vandlandskæde, der skulle være ret fedt og der lå et kort før grænsen til Østrig. Vi var lidt bange for, at det ville være alt for Lalandia-agtigt - hvilket det var! - MEN Ukhona havde en fest og det var hele planen og klart det vigtigste. Det var rent faktisk skide sjovt og især en af vandrutsjebanerne fangede os alle tre, så den tog vi igen og igen og igen. Vi blev også fanget i deres spilleland, hvor man kunne vinde meter lange strimler af "point-billetter", der så på bedste tombolamanér kunne veksles til billigt plastiklegetøj fra Kina. Vi blev hooked, brugte en formue og forstod godt dem, der bliver afhængige af spil. Selvom vi voksne nok godt kunne have nøjes med en enkelt dag, så havde vi rent faktisk to sjove dage sammen som familie. Vi måtte dog også konstatere, at oplevelser trods alt har forskellig værdi, og her blev der på ingen måde stillet krav til hverken fantasi, kreativitet eller andet, der kan være bare en smule udviklende, Det hele er en omgang kommercialiseret plastikunderholdning, der er lige så nærende for sjælen som de fedtdryppende pomfritter, de serverer i badelandet, er for kroppen – og det hele stinker lidt som den lort Ukhona trådte i i legelandet...men hey, det skal der også være plads til, især når Dolomitterne og en masse fedt vandring og leg i naturen venter forude. Det hele er jo en balance og det er sjovt at se, hvad verden byder på alle planer. Go lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    37 min
  • Road trip - Berlin - "Elbil, gorillaer og ham det modbydelige menneske Hitler"
    Vores 4. sæson startede med, at vi så på vejrudsigten og den pegede i retning af, hvad der senere skulle vise at blive den vådeste juli siden 1931. Det blev et rungende "NEJ TAK" herfra og derfor fyrede vi op under vores nyerhvervede elektriske folkevognsrugbrød og hamrede sydpå på et spontant road trip - eller hamrede er nu for meget sagt, for sådan en elektrisk fætter, kører længst på "literen" med 120 i timen. Så Tyskland blev pløjet igennem i det inderste spor, men Bimmere og Mercere drønede afsted over 200 i timen ude i overhalingsbanen. Vores tempo og de mange opladninger betød, at turen tog længere end normalt, men det var faktisk rart nok, for vi havde ikke travlt med at nå noget med livet som indsats. Køreturen og bare det at være sammen, var en del af turen. Første stop blev Berlin, hvor vi tog fire nætter på et fint hotel lige ved siden af Check Point Charlie. Det og resterne af den forhadte mur gav en god anledning til at smække lidt europæisk historie ind i skallen på Ukhona, der til sin gru fandt ud af, at der engang var et svin af et menneske der hed Hitler. Hun hørte om både om Holocaust, koncentrationslejre og det efterfølgende kommunistiske diktatur, for som snart 8-årig tænker vi, hun er klart til at finde ud af, at verden ikke kun består af swimmingpools og venlige mennesker. Det var dog ikke kun gru, vold, død og utilgiveligheder det hele, det blev også til både abefest i Zoo, snurrende frokost i 203 meters højde i TV-tårnet, legepladser, shopping og alt mulig andet godt - og så har vi også et lille trick til at få små fødder med helt op i toppen af en stor katedral. Velkommen til 4. sæson af podcasten - GO LYTTELYST!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    42 min
  • Rejsebrevkasse
    Hvad er et "must have" på en 4-årigs første flyvetur? Det er et af de spørgsmål, vi svarer på her i 3. sæsons sidste afsnit. Som altid slutter vi af med en rejsebrevkasse, hvor vi besvarer spørgsmål fra lytterne. Udover spørgsmålet om et barns første flyvetur, så svarer vi også på, gode tips til ferie i Danmark, hvad man gør med ventetiden for et barn, hvis man er nede og se Tour de France og så fortæller vi om, hvordan vi gennem tiden har fundet autentiske hoteller udenfor Europa. Vi kommer også med bud på vores sjoveste rejseoplevelse og så svarer på, hvad vi aldrig skulle have gjort... Det og meget mere her i det sidste afsnit inden sommerferien. Go' lyttelyst og god sommer!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    35 min
  • Sønderborg - "Spraytan og kæmpe muller!"
    Pelle er kørt et smut til Sønderborg. Her har han lejet sig ind på et skønt hotel, men det også det eneste han får set af byen. Han er nemlig kommet med et helt andet formål. Målet for turen er en rejse ind i en verden af hårdt pumpede mænd og damer iført g-strenge og et tykt lag spra- tan. Vores personlige træner Emil stiller nemlig op til sin første bodybuilding-konkurrence, DM i naturlig bodybuilding - naturlig, fordi det er en konkurrence for folk, der ikke har brugt præstationsfremmende midler i mindst syv år. Det siger lidt om den verden generelt, at man er nødt til at have et forbund og et DM bygget op omkring det... Men selvom der ikke er nogen steroider, så er der stadig kæmpe biceps og stramme balder for alle pengene. Det er en skør verden med masser vilde tilråb fra atleternes trænere, der fra sidelinjen førsøger at få dem på scenen til at spænde ekstra op og holde de lidt anstrengte smil. Tag med på en underholdende tur ind i de store musklers verden. Go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    35 min
  • Dak Wichangoen - "Sikke en smittende energi og glæde!!"
    Hvis du gerne vil have et stort smil på læben og smittes med den skønneste energi, så skal du lytte til vores afsnit her med Michelin-kokken og Masterchef-dommeren Dak Wichangoen. Som hun siger i podcasten, så har hendes mål altid været at være glad. Den glæde skinner virkelig igennem, når hun fortæller om hendes liv set fra et rejseperspektiv. Hendes første rigtige rejse, var, da hun som 7-årig fløj til Danmark med sin bror for at blive forenet med deres mor og hendes nye mand. Det var noget af et kulturchok for lille Dak at havne i et land, hvor børnene røg i SFO efter skole stedet for at være derhjemme hos familien og de andre børn i landsbyen. Hun synes, det var mærkelig pludselig at skulle passes af fremmede og så var hun heller ikke specielt vild med de leverpostejmadder, som moren i integrationsøjemed insisterede på, hun fik med på madpakke. Dem kunne hun altså ikke få ned, men hun udviklede alligevel en stor kærlighed til mad, der senere skulle få hende langt omkring i verden som anerkendt køkkenchef på Michelin restauranten Kiin Kiin i København og Bangkok. I det hele taget lyder det som om, det er lykkes Dak at bevare glæden og den gode energi hele livet igennem - lige indtil hendes første rejse til Mallorca med datteren Lily. Den tur var så forfærdeligt, at hun "kunne sætte ild til nogen!". Hør hvad der fik den ellers evigglade kok helt derud på kanten, og mød et menneske hvis passion for livet og maden stråler ud af højtalerne. Go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    51 min
  • Cana Buttenschøn - "Sikke et rejseliv!"
    Vi havde ingen ide om Canas rejseliv, inden vi besøgte hende - andet end at hun havde sagt, at hun ikke rigtig havde rejst så meget og at det ikke var særligt spændende. Det skulle dog vise sig at være en sandhed med gevaldige modifikationer. Den 36-årige tidligere jordemor og nuværende bestsellerforfatter og succesfuld iværksætter med firmaet Cana Care har nemlig rejst rigtig meget rundt i hele verden. Hendes rejsemeritter spænder vidt fra bus-charterture til en masse besøg i 3. verdenslande, hvor hun blandt andet har været omgivet af somaliske sikkerhedsvagter og hjulpet i en lille pige på vej i Kenya, som familien gav navnet Cana som tak. Hun har også været på bartenderskole i Spanien og væltet Sunny Beach i en enkelt sæson og så kommer hun til sidst i tanke om, at hun forresten også lige vandt Miss Danmark engang, hvilket sende hende på en måned lang og meget suspekt tur rundt i Kina. Så nej Cana, kom aldrig igen og sig, at dit rejseliv har været kedelig - en rød tråd har der måske ikke været, men kedelig er det altså ikke at høre om!! Glæd dig til som lytter at komme med på den vilde og meget alsidige tur rundt i verden. Go lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    50 min
  • Louisa Lorang - "Jeg spiser aldrig morgenmad på et hotel"
    Du kan virkelig komme i skønt selskab, hvis du lytter med på kogebogsforfatter og tv-kok Louisa Lorangs tur ned igennem hendes livs rejser. Det var ikke mange penge i barndomshjemmet og de fleste somre blev tilbragt hos bedsteforældrene på Københavns Vestegn. En enkelt gang fik hun dog overtalt sin mor til en chartertur til Spanien, men den husker hun mest for den forfærdelige bustur derned. Senere har hun dog fået taget revanche på rejsefronten og allerede efter niende klasse tog rejsefanden og udlængslen fat i hende og sende hende et år til Texas i USA, Her elsker hun stadig at komme og køre i kæmpe pick-up trucks, mens hun mæsker sig i burgere, tacos og store bøffer. I det hele taget handler det meget om mad, når hun og familien drager ud i verden og tit bliver det til to gange frokost på en dag, hvis der er et overvæld af restauranter, som hun lyst til at besøge. Du får hendes tip til, hvad man skal kigge efter, hvis man vil have rigtig god mad i udlandet, og så kan du også høre, hvorfor hun næsten aldrig spiser morgenmad på hotellet, når hun er ude at rejse. Glæd til en lille time i selskab med skønne Louisa Lorang. Go' Lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    53 min
  • Maj My og Kristian Humaidan - del 2 - "Det store udland og den indre rejse"
    Vi skal tilbage til Ærø, hvor Kristian i slutningen af sidste afsnit lige nåede at minde Maj My om, at hun faktisk boede 4 år i New York, da hun var ved at påstå, at hun slet ikke rejste som ung. Det var faktisk en by og fire år, der blev vildt definerende for Maj My, der brugte opholdet i den store, vilde amerikanske by til at starte forfra og finde sig selv i en by, med højt til loftet og uden alle de bånd der bandt hende hjemme i Århus. Senere besøger Maj My og Kristian sammen Maj Mys fætters knapfabrik i et fremadstormende Kina, en vild oplevelse, og nu hvor de var her, besluttede Kristian sig for at prøve at bygge videre på deres succes med rap-gruppen Ufo og Yepha. De to ordekvilibrister drømte nemlig om det store udland og pludselig stod de på en kinesisk musikfestival og rappede foran tusindvis af kinesere - på dansk! Hør hvordan det gik, og kom videre i de to inspirende menneskers livsrejse imod et mere harmonisk og sammenhængende liv som mennesker og familie. Go lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    38 min

About Børn i Bagagen

From the publisher's feed

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et…

More shows like Børn i Bagagen

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

67 Listeners

Hva så?! med Christian Fuhlendorff by Christian Fuhlendorff

Hva så?! med Christian Fuhlendorff

27 Listeners

To The Moon Honey Podcast by tothemoonhoney

To The Moon Honey Podcast

14 Listeners

Genstart by DR

Genstart

96 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

16 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

11 Listeners

Go' Tur Hjem by Oliver Stanescu

Go' Tur Hjem

15 Listeners

Hemmeligheder by DR

Hemmeligheder

8 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

4 Listeners

momkind podcast by Podimo

momkind podcast

5 Listeners

ALT fortalt by Alt for damerne

ALT fortalt

3 Listeners

Akavet, Emma by Podimo

Akavet, Emma

1 Listeners

Fanget af Forræder by TV 2 Echo

Fanget af Forræder

1 Listeners

Lang Levetid Podcast by Emil Thorup

Lang Levetid Podcast

7 Listeners

De Uventede Eventyreres Klub by LAKOR

De Uventede Eventyreres Klub

0 Listeners