Børn i Bagagen

Børn i Bagagen

By Caroline og Pelle HvenegaardSociety & CultureLeisureKids & Family
Download on the App Store

Børn i Bagagen episodes

  • Rikke Hørlykke - "Jeg hader at bo på hotel"
    Når man som den tidligere professionelle håndboldspiller Rikke Hørlykke siden sine teenageår har brugt utallige dage og nætter på dødsyge hoteller rundt om i verden i forbindelse med sin karriere, så er man blevet vaccineret mod at bo på hotel. Det føles i følge Rikke næsten som at være i fængsel. I det hele taget, har der ikke været plads til meget spontanitet, rejser eller frihed i hendes ekstremt skemalagte eliteliv, og Rikke lyser da også helt op både ved tanken om skiferierne som barn, hvor alle fire søskende lå bag i familiens gamle volvo svøbt ind dyner på vej til den årlige skitur til Østrig, og så ikke mindst dengang hun og manden Claus tog på et tre uger langt roadtrip til USA - det står stadig som den ultimative frihed. Til gengæld har der løbende været en masse familieferier, hvor de er op til 40 børn og voksne samlet i fx Toscanas bjerge. Det er virkelig inspirerende at høre om, og det er samtidig et fascinerende indblik i en elitesportsudøvers ekstreme rejseliv, og samtidig i virkeligheden manglen på samme - for selvom hun har været rigtig mange steder, så har mest set håndboldhaller og de forhadte hoteller. Rikke fortæller med en smittende energi, som man kun kan blive opløftet af. Go' lyttelyst!!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    48 min
  • Østrig - Zell am See - "Skiftedagen fra helvede"
    Vi er taget på skiferie til de østrigske alper, og den første dag vil gå over i historien som "HELVEDESDAGEN". Den stod på laaaange køer, store skænderier, en lille pige der ikke længere ville stå på ski og en tur på skadestuen for Carolines vedkommende - oven i købet med en klam taxachauffør, der begyndte at tale om, hvor skønt det er at gå nøgen rundt...MEN bortset fra lige den dag, hvor alt gik galt og vi gik op i limningen, så var det en fantastisk tur med høj sol, hvor vi kan anbefale både hotel, skiskole og område. Kom med på ski og familiehygge i 1.800 meters højde. Go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    50 min
  • Jan Magnussen - del 2 - "Et liv i hele verden og børnene skal selvfølgelig med"
    Sidst vi slap Jan og Christina Magnussen havde de lige mødt hinanden. Kærligheden havde svære kår, da Jan boede i Georgia i USA, hvor han kørte ræs, mens Christina studerede til grafisk designer på Østerbro i København. De to havde dog noget sammen, og efter i et år at have talt i telefon sammen hver dag i timevis, besluttede de, at nu var de kærester. Herefter tog Christina på udveksling i USA og rykkede ind hos racerkøreren. De drønede både Amerika og resten af verden rundt med Jans arbejde. Det gik stærkt, og Jan ville helst bare frem til racerbanerne, mens Christian havde meget mere lyst til at udforske de steder, de besøgte. Langsomt lykkedes det dem, at smelte deres verdener sammen. Hun omfavnede racerbilerne og Jans arbejde på banerne, mens han fandt ud af, at der er skønt ude i naturen, og at det er rart at sætte tempoet ned og bare være tilstede. I deres første mange år sammen uden børn, så de, hvordan den ene racerkører og mekaniker blev skilt, fordi de levede liv langt væk fra familierne. Sådan skulle det ikke være i familien Magnussen, her skullel man være sammen om tingene. Det holdt de fast i, da de fik deres to børn Luca og Millie. Børnene er med mor og far rundt i hele verden og har lavet lektier på alt fra Le Mans banen til en giga autocamper i Florida. Hør om Jan og Christinas overvejelser omkring det at have et liv i hele verdenen, og hvordan de får det til at gå op med børnenes skolegang i dette meget ærlige og dybt inspirerende afsnit af podcasten. Go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    45 min
  • Jan Magnussen - del 1 - "Et rejseliv i overhalingsbanen"
    Racerkøreren Jan Magnussen blev med et trylleslag professionel, da han som 14-årig sammen med sin storebror kørte til VM i Frankrig i en gammel smadrekasse af en varevogn. Storebroren havde skaffet lidt sponsorer, lånt en del penge og stjålet resten, da de to på bedste Klods Hans manér tog ned og vandt foran alle de professionelle kørere fra hele verden, der var sponseret af store firmaer og gokartfabrikker. Pladsen på toppen af podiet betød, at Jan kunne rejse hjem med en kontrakt i baglommen, og derfra begyndte et liv som racerkører, der sendte ham rundt i hele verden. Han gik stadig i folkeskolen, og hans nye liv betød en del fravær, men Jan følte alligevel, at han lærte en masse, selvom læringen ikke foregik bag en skolepult. På samme tid bliver Christina, Jans kone, taget ud i verden fra hun er 9 år af sin mor. Hun elsker alt det nye og fremmede, og vil bo alle de steder de besøger. Hun lærer sig også masser af sprog, og køber sågar en swahili ordbog, da hende og moren skal til Kenya. Hun vil simpelthen kunne tale sproget. Det er derfor to meget berejste mennesker, der møder hinanden for nogle af tyve år siden, og skal have deres liv rundt om i verden til at gå i hak. Hør deres fantastiske og inspirerende fortælling - og glæd dig til anden del, hvor de fortæller, hvordan de får deres rejseliv til at harmonere med, at de får to børn. Go' lyttelyst - det er fart på!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    43 min
  • Anne Glad - "Ikke typen med udelængsel!"
    De fleste mennesker kender Anne Glad fra "Kender du Typen", hvor hun i 13 år har været livsstilsekspert og sat ord på danskernes vaner og forbrug. Nu har vi lokket hende til at sætte ord på sine egne rejsevaner. Selvom hun har været i de fleste store byer i Europa, har haft et hus i Italien og har haft enkelte afstikkere videre ud i verden, så lider hun ikke af stor udlængsel. Hun synes faktisk, at Danmark har alt, hvad hun har brug for, og hun vil hellere have, at hendes 5-årige søn Kaj oplever Århus, før han ser Thailand. Den lille gut er ikke helt tilfreds med, at fætrene og kusinerne konstant rejser ud og oplever verden, mens den for ham står på ture rundt i Danmark og ned til sommerhuset på Falster, men det er sådan det er. Få et sjovt indblik i Annes rejser op gennem livet, og få hendes syn på det at rejse, når hun i det her afsnit inviterer lytterne med på rejserne i livet. Go lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    43 min
  • Togo - del 2 - "Hvis du som far tager dig af dit barn, er du forhekset!"
    Anden del af vores speciel fra det lille Vestafrikanske land Togo, hvor Pelle er inviteret ned af Danmarks Indsamling, for at se nogle af de projekter indsamlingen støtter for at afhjælpe flere af alle de masive udfordringer, der er i landet. Udover stor fattigdom, så er der stor mangel på rent vand, pigerne bliver behandlet som andenrangsborgere, børnene bliver ikke hjemme stimuleret i høj nok grad, der er underernæring og sygdomme og visse steder i landet bliver en mand betragtet som værende forhekset af sin kone, hvis han interagerer positivt eller tager sig kærligt af sine børn. Derfor står den kulturelt set på hård og autoritær opdragelse fra mange mænds side. Pelle deltager i et projekt, en mandegruppe, hvor de prøver at gøre op med de normer. Her taler mændene om opdragelsesmetoder, og det ændrer dem i en grad, så en af deres koner siger, at manden, der før var opfarende og slog børnene, nu har bragt kærlighed ind i hjemmet. Det er ekstremt opløftende at opleve, men Pelle er alligevel lidt nervøs, da han fortæller, at han lader sin datter lægge neglelak på ham. Hør i podcasten, hvordan mændene i landsbyen reagerer, da Pelle hiver neglelak op ad tasken og spørger om de vil prøve den... Det og meget mere i dette skønne radiografiske postkort fra et udfordret men også farverigt og spændende land. Go lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    36 min
  • Togo - del 1 - "Sæbebobler og 4 håndbolde bryder isen"
    Velkommen til en specialudgave af podcasten, hvor Pelle er inviteret til det lille Vestafrikanske land Togo af Danmarks Indsamling. Caroline og Ukhona må desværre blive i Danmark, da der er et teaterstykket og en hovedrolle som sej sørøverkaptajn i skolen, der overtrumfer alt. Pelle er dog ikke alene afsted, for med på turen er også Rikke Hørlykke og Mascha Vang - og de har begge "børn i bagagen". Begge kvinder har nemlig deres døtre med på turen, hvor de alle skal opleve og videreformidle, hvordan livet er i et af verdens fattigste lande. Samtidig skal de selvfølgelig også erfare, hvordan pengene fra Danmarks Indsamling kan gøre en stor forskel dernede for nogen af verdens mest sårbare børn. Her i den første del står den på skolebesøg, hvor den tidligere OL guldvinder Rikke Hørlykke smider en omgang håndboldundervisning i puljen og viser, hvordan et par bolde kan skabe magi. En anden ting, der skaber et magisk møde, er de sæbebobler, som Macha klogeligt har taget med. På ingen tid er hun og datteren Hollie omringet af flere hundrede begejstrede børn, og der er grin og glæde overalt. Det er sjovt og sødt, men gruppen får også indblik i de mere barske sider af landet, da de er på besøg på en sundhedsklinik, hvor der er flere under- og fejlernærede børn. Samtidig er det også en øjenåbner for Rikke og Maschas piger at opleve, at en hel families komplette hjem er mindre end deres værelser derhjemme, og de får på den måde noget med hjem og tænke over. Glæd dig til at komme på eventyr på godt og ondt til det spændende afrikanske land - go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    51 min
  • Norge - Beitostølen - "Hurra for masser af sne og frost"
    To dage efter juleaften pakkede vi bilen og satte kursen mod Oslobåden. Ingen af os har været med det sejlende forlystelsescenter siden var små, men vi huskede det begge som et paradis for børn. Det var det virkelig også. Omend diskoteket stadig ligner noget fra firserne, med laserlys, farvede drinks og et orkester med fuld tryk på røvballeknappen, så var det lige så magisk, som vi huskede det - og Ukhona ELSKEDE det. Det var en fed måde lige at spare 8-9 timers kørsel op gennem Sverige, og samtidig blev transporten til en sjov del af eventyret. 3-4 timer nord for Oslo lå Beitostølen og ventede os, og den fine by i bakkerne tog imod med masser af sne og høj sol - eller lav sol, for den kigger nærmest kun lige frem. Til gengæld giver al sneen og de 10 graders frost en masse lys og energi, og bare lyden af ens støvler i frostsneen er hele turen værd. I de fem dage vi havde deroppe, stod den på kælk, langrend og slalom - og sidste dag genfandt Ukhona formen fra de skiferier, der var på programmet før corona. Det betød en tur ned gennem skoven på off piste med en svært nervøs men også imponeret farmand i hælene. Få et skud vinter- og skiglæde i denne årets første rejsepodcast fra vores hånd.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    47 min
  • Sæsonafslutning - "RejseBrevkasse"
    I det her sidste afsnit inden en tiltrængt jule-og nytårsferie (ja det kan man faktisk godt have brug for selvom man lever af at rejse!) så svarer vi på spørgsmål fra jer lyttere. Vi kommer - ligesom i vores rejseliv - vidt omkring. Få blandt andet svar på spørgsmålet om, hvilket land, der topper vores bucket-list. Vi svarer på, om vi ikke tænker på klimaet med alt det vi rejser, og så giver vi gode råd til en enkelt uges ferie i Oman. Vi kommer også ind på, hvad vi har taget med os fra de mange skønne snakke med de kendte danskere, som vi har talt med om deres rejsevaner. Det og meget mere i årets sidste udgave af Børn i Bagagen. TAK fordi du har lyttet med - og go' lyttelyst!!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    26 min
  • Sara Blædel - "Derfor vil Adam stadig rejse med mig"
    Succesforfatteren Sara Blædel har altid rejst meget. Først med forældrene, der tog lille Sara med rundt i Europa på bagsædet af en røgfyldt bil, til hun første gang som 12-årig blev sendt alene på sprogskole i Skotland. Det var grænseoverskridende og svært for den lille ret introverte Sara, og det blev ikke bedre, da de i første time skulle dissekere et koøje, for Sara hadede blod og den slags. Om det var med til at lægge kimen til hendes krimikarriere, er svært at sige, men senere var der i hvert fald også inspiration at hente, da hun som 25 årig blev fanget i en ægte krydsild mellem politi og banditter sammen med hendes 70-årige faster midt i New York. Rejsehistorierne er mange, og Sara bliver flankeret af hendes nu voksne søn Adam, der kan fortælle med om alle de rejser, de har haft sammen op gennem tiden. Faktisk rejser de stadig rigtig meget sammen - og som de siger i podcasten med stor kærlighed i stemmerne - "vi er et team!" Lyt med og bliv inspireret til hvordan man sikrer sig, at ens børn fortsat gider at rejse med en selv længe efter de er fløjet fra reden. Go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 4 min

About Børn i Bagagen

From the publisher's feed

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et…

More shows like Børn i Bagagen

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

67 Listeners

Hva så?! med Christian Fuhlendorff by Christian Fuhlendorff

Hva så?! med Christian Fuhlendorff

27 Listeners

To The Moon Honey Podcast by tothemoonhoney

To The Moon Honey Podcast

14 Listeners

Genstart by DR

Genstart

96 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

16 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

11 Listeners

Go' Tur Hjem by Oliver Stanescu

Go' Tur Hjem

15 Listeners

Hemmeligheder by DR

Hemmeligheder

8 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

4 Listeners

momkind podcast by Podimo

momkind podcast

5 Listeners

ALT fortalt by Alt for damerne

ALT fortalt

3 Listeners

Akavet, Emma by Podimo

Akavet, Emma

1 Listeners

Fanget af Forræder by TV 2 Echo

Fanget af Forræder

1 Listeners

Lang Levetid Podcast by Emil Thorup

Lang Levetid Podcast

7 Listeners

De Uventede Eventyreres Klub by LAKOR

De Uventede Eventyreres Klub

0 Listeners