Det næste kapitel

1. Kapitel: »Jeg kan huske, at jeg var helt vildt rasende over noget med EU, og så kom Peter hjem, og så råber jeg ad ham, at det sikkert er hans holdning,« fortæller forfatter Kristina Stoltz.

Gennem livet har hun været tiltrukket af dramatiske mænd, men i dag er hun sammen med en, som bare ser roligt på hende, når hun er ude af fatningen.

På samme måde har vært, Hassan Preisler, lige haft en weekend-langt udbrud af natlig angst fordi han har svært ved at tro på, at hans kæreste, Sarah, virkelig er så mild og varm, som hun giver udtryk for. Han frygter, at hun pludselig udvikler sig til et frådende monster i stil med dem, han tidligere har været sammen med. Eller måske i stil med gæsten, Kristina Stoltz?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: Forfatteren Kristina Stoltz har hele livet kæmpet for at lære at vise vrede. Hendes umiddelbare reaktion var før i tiden at blive ked af det og give sig til at græde.

»Kvinder mærker skam, hvis de raser,« forklarer hun om årsagen til den manglende vrede. De føler nemlig straks skyld, hvis de ikke er bløde, søde, kærlige, harmoniske. Hassan Preisler mener på den anden side ikke, at mænd nødvendigvis er bange for kvinders vrede, men synes snarere, at det meste skræmmende, han kan opleve, er stor diskrepans mellem en kvindes indre liv og ydre udtryk. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: Før entertainer og terapeut Finn Nørbygaard endelig blev tvangsfjernet fra sine plejeforældre og kom over til det barnløse par, Edit og Erling, hed han Steffen Lund. Steffen Lund lå og skreg i to uger, indtil naboen ringede til myndighederne. 

Mange år senere ser Finn Nørbygaard den rumænske diktator Ceausescu falde. På Tv viser de de frygtelige billeder fra diktatorens statsbørnehjem, og da Finn ser disse, får »kroppens erindring« om hans egen tidlige barndom ham til at besvime.

Selv som 68-årig gæst i Det næste kapitel kan Finn Nørbygaard ikke uden gråd tale om sin egen begyndelse på livet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. kapitel: »Kvindernes rolle er at vælge den mand, de mener, har de bedste gener,« siger Finn Nørbygaard, der i øvrigt beskriver sig selv som en pungrotte.

Hans 15 år yngre kone, Hanne, »hun er en løvemor,« siger han.

Hvordan gik det mon for sig, at den yngre smukke og stærke løvemor, Hanne, valgte den ældre paniske og pylrede pungrotte, Finn?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Natasja Crones mor mødte en anden mand og dermed lod sig skille fra faren, flyttede hun og søsteren sammen med deres far. Det var til ham, at den unge Natasja skulle fortælle om de ting, der gik hende på i livet. Sine sexuelle oplevelser holdt hun dog helt for sig selv - også debuten som 15-årig.

En smule bedre har hun det med at dele ud af sine følelsesmæssige oplevelser, men ikke meget, for en stor frygt tv-værten har, er frygten for spisesedlen.

Selvom Natasja Crone ønsker at bryde med den ulykkelige forestilling om det perfekte liv, så er det alligevel mere bekymrende, at ens familie og venner skal læse om alt det uperfekste på landets avisforsider.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg har ikke bevidst tænkt, at i aften skal jeg tænde for det falske smil,« forklarer Natasja Crone, der dealer med, at hun ikke synes, hun må svigte, sige nej og skuffe. Hun skal nemlig kunne klare alt, mener hun selv.

»Jeg skulle have klap for øjet for at melde mig syg,« fortæller Tv-værten om en af de få gange, hun ikke er mødt op for at tone frem på skærmen. Hendes hornhinde havde løsnet sig og resulterede i den eneste gang, Natasja Crone kan huske, hun har meldt sig syg.

Hvor prisværdigt det end er, at man synes, man skal beskytte de nærmeste, og at man tager det store smil på, så må det være både udmattende og forløjet, eller?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel  »Blev I ramt af hovmodet,« spørger værten. »Ja,« svarer Peter Skaarup. »Og du selv, blev du også ramt af det?« spørger værten. »Ja, det gjorde jeg nok,« svarer Peter Skaarup.

Det stod ellers ikke i kortene, at den meget generte og tilbageholdne unge mand skulle ende, hvor han gjorde.

»Ja, jeg var en nørd,« siger han om sig selv. Barndommen i det konservative hjem på en lukket parcelhusvej udenfor Aarhus var stille og stabil, i skolen blev mobbet af bøllen Hans Henrik, og han gik hjem fra gymnasiefesterne uden nogensinde at have drukket sig fuld eller danset med pigerne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: Da den 16-årige Peter Skaarup så Mogens Glistrup tone frem på TVet hjemme i huset udenfor Aarhus, var der noget der blev vækket i den unge mand. Glistrup var det modsatte af hele det etablerede politiske liv. Han var uforudsigelig og følelsesfuld. Med sin person 'rokkede han båden,' sådan som Peter Skaarup også gerne ville det.

40 år senere ser den 56-årige gruppeformand tilbage på 40 år i politik, men kan han i sig selv få øje på det, der ville kunne inspirere fremtidens 16-årig unge mand til at træde ind i politik, hvis nu han så Peter Skaarup på skærmen?

For nogle uger siden postede gruppeformanden et foto af sin datters hundehvalp, Bambi. Det gjorde han, fordi han har forstået, at han skal til at give noget mere af sig selv. Det var ellers langt over grænsen for, hvad han havde ment, at man skal dele med offentligheden.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

1. Kapitel: »Min mor kunne finde på at gå forbi mig ved spejlet, og så siger hun, ’hvor er du grim!’,« fortæller Bwalya Sørensen om sin voldelige mor

Allerede da hun var helt lille, lærte Bwalya Sørensen derfor at beskytte sig mod et stort ydre pres. Det kommer hende til gode i disse tider.

»Ja, jeg er vant til psykopatiske idioter. Jeg bruger bare mine gamle tricks,« forklarer Bwalya Sørensen, som meget tidligt i livet lærte fortrængelsens kunst.

Som barn fortrængte hun, at hun var anderledes - først fordi hun var det eneste sorte barn, siden fordi hun var den eneste, der kom af en familie, der var velhavende.

Som voksen fortrænger hun sorgen over at miste sin højt elskede far, og i dag fortrænger hun det, når hun rammes af de mange mediestorme. Bwalya Sørensen lever hellere i en konstant tilstand af posttraumatisk stress - »men uden ’post’,« som hun siger - end at give efter og ændre sin kurs.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

2. Kapitel: »Min far, han har lavet sin research, men han glemte de danske FN-soldater - og svenske,« siger Bwalya Sørensen: »Oh, my God!« griner hun.

»Den svenske soldat var blond, men den danske var leverpostej,« forklarer hun forlegent.

Da skoleåret er gået, skal hun retur til forældrene i Zambia, men det er først, da de genneskuer graviditeten, at hun tvinges til at forholde sig til den.

Den nu 17-årige pige vil tilbage til Cypern og væk fra den danske FN-soldat, som hun ved har været hende utro, men hendes far forlanger, at hun opsøger ham i København.

Kort efter står Bwalya alene i Kastrup - med en falsk adresse i hånden.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.