Da Asta Østergaard Langvad bliver gravid, er det fyldt med glæde og taknemmelighed. Men Asta skal samtidig se sin “Emetofobi” (angsten for opkast) i øjnene. Og fobien skal vise sig ikke at være den eneste udfordring. Til nakkefoldsscanningen bliver det nemlig opdaget, at hun har en såkaldt SUA-graviditet med kun 2 i stedet for 3 blodkar i navlesnoren. Herfra følger et hav af scanninger for at sikre, at lille Dagmar vokser, som hun skal. Derudover er Asta ved at blive udredt for en genetisk hjertelidelse. Og sidst men ikke mindst får hun i slutningen af graviditeten konstateret svangerskabsforgiftning og skal derfor måle sit blodtryk derhjemme, tage medicin og sættes i gang før termin. Fødslen bliver sat i gang med Angusta-piller, og Asta har en rolig opstart - men pludselig buldrer både hendes veer og blodtryk afsted i alt for høj fart. Det er en efterfødselssamtale om at forsøge at finde tilbage til sig selv efter en voldsom fødsel, hvor Asta beskriver, hvordan hun oplever at blive konfronteret med sin egen dødelighed.