Højtryk

’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.

Færre er nok bekendte med begrebet ’økomord’, og det er der ikke noget mærkeligt i, for det er et begreb, som ikke er klart defineret endnu. Som ordet afslører, handler det om at gøre visse former for ødelæggelse af natur til en international forbrydelse – på linje med krigsforbrydelser og folkemord.

Begrebet folkemord kom ind i sproget og den internationale ret efter Anden Verdenskrig, men ikke før det var blevet forhandlet, på samme måde som det sker med begrebet økomord i dag. 

I denne episode af Højtryk har vi inviteret den dansk-colombianske forsker Julia Suárez Krabbe fra Roskilde Universitet i studiet for at gøre os klogere på, hvad begrebet økomord egentlig dækker over, og på, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med begrebet folkemord.

Gæst: Julia Suárez Krabbe, lektor på Roskilde Universitet

Værter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

Højtryk er til FN’s Generalforsamling i New York, hvor Kirsten Larsen møder denne uges gæst.

Thomas Ravn-Pedersen, som Kirsten interviewede på næsten samme plet på næsten samme tid for et år siden, nægter at lade sig slå ned af den generelle krisestemning. I år finder han håbet hos de unge energiske og de gamle vise. Hvorfor, det kan I høre i denne episode af Højtryk.

Gæst: Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

I Vesten er mange oprørte over russiske militærfirmaers ageren, men mange i Afrika ser omvendt på det, for russerne leverer noget, Vesten ikke vil. Men det er langt fra kun i Afrika, at brugen af private virksomheder til militære opgaver breder sig, og både blandt regeringer og soldater er man mere og mere positive over for det.

Anledningen til, at vi bringer emnet på banen, er, at det amerikanske firma Vectus Global har indgået en aftale med regeringen i Haiti om at sende lejesoldater til landet for at hjælpe med at nedkæmpe de bevæbnede bander, som har taget magten i store dele af landets hovedstad. Manden bag firmaet er Erik Prince, som udover at være tæt på Trump-styret i USA også var manden bag det berygtede firma Blackwater, som blev kendt under den amerikanske besættelse af Irak.

Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og på Stellenbosch University, Sydafrika

Værter: Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Floderne Eufrat og Tigris skabte det, som historikere og arkæologer kalder den frugtbare halvmåne – et (nogenlunde) halvmåneformet område, hvor forholdene var så gode, at små bysamfund skabte så meget overskud, at der kunne vokse en storby frem: Babylon, som med tiden blev verdens største by.

I de omkring 2.500 år, der er gået siden, er riger opstået og bukket under, og magten har skiftet hænder mange gange. I dag er der tre lande, som deler floderne: Tyrkiet, Irak og Syrien. Ét af dem har fat i den lange ende, for begge floder udspringer her, og landet er militært meget stærkere end de to andre. Så det kan mere eller mindre gøre, som det vil med floderne. 

De to floder er nærmest livsvigtige for det ellers så tørre Irak, men irakerne har ikke været gode til at passe på deres del af floderne. Samtidig er vandmængderne i dem ved at svinde ind, så der skal gøres noget, hvis ikke de skal tørre helt ud. 

Gæst: Thomas Jazrawi, forfatter, journalist og tidliger eklima- og miljøredaktør på Globalnyt. Aktuel med bogen ’Kampen om floderne – klima, konflikt og samarbejde langs verdens store floder’.

Værter: Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Vi bliver nok nødt til det, altså at udnytte nogle af de sjældne jordarter, der ligger på havbunden. Men det kommer med en pris.

Sådan lyder vurderingen fra en forsker i det dybeste dybe. Professor Ronnie Glud kender ikke bare til dybhavets sletter, hvor manganklumperne findes i en typisk fem-seks kilometers dybde. Han speciale er de dybeste grave i havene. Dem, der kan blive dybere end 10 kilometer, hvor man engang troede, der intet liv var. Men der er masser. Og hver gang forskerne kigger, ser de noget nyt. 

Alligevel svarer han positivt på spørgsmålet om mennesker skal begynde at høste nogle af de sjældne jordarter. Forsigtigt positivt i hvert fald. 

Gæst: Ronnie Glud, professor i marin biogeokemi ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, på Tokyo Universitet for Marin Forskning og Teknologi og leder af grundforskningscenteret ”Dansk Center for Hadal Forskning” på Syddansk Universitet.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Efter årtiers trampen på stedet er der nu et gennembrud. Man er tættere på at lave internationale skatteregler, tættere på et opgør med skattely end tidligere. Måske har desperationen i det internationale system lettet forhandlingerne i FN, hvor USA i øvrigt trampede ud af lokalet.

“Jeg vil nærmest sige, at jeg tror, det er det største gennembrud, jeg har set i mine 20 års FN-forhandlinger,” siger Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling. 

Gæst: Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Der virker ikke som om, der er mange, som går op i, hvad de 20 milliarder kroner, der er afsat til udviklingsbistand, bliver brugt til. Så man kan sige, at de mange penge udgør et ekstra økonomisk råderum for den siddende regering.

Men nogen er der, som holder øje med pengene. Og en af dem er professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, som udover at være udviklingsforsker også er forperson for Udviklingspolitisk Råd.

Gæst: Anne Mette Kjær, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og forperson for Udviklingspolitisk Råd.

Værter: Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges sædvanligvis af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]. I denne episode er det dog Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen, der har tilrettelagt.

En bølge af besparelser skyller henover FN-systemet – voldsommere end nogensinde tidligere. Millioner af mennesker vil dø, og vigtige dele af det internationale samarbejde bliver lagt i ruiner, hvis ikke man lykkes med at få skåret de helt rigtige steder. Og der kan være mere i vente.

Gæst: Anne-Birgitte Albrectsen, direktør og partner i LEAD – Enter Next Level, der er rådgiver for flere af de største FN-organisationer.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Styret i Iran er under pres – både indefra og udefra. Efter angrebene fra Israel og USA i juni har styret fået en del at tænke over, og samtidig har borgerne generelt ingen tillid til deres stat og dens evne eller vilje til at løse deres problemer.

De værste udfordringer lige nu er måske den akutte tørke og den kroniske korruption. Og indbyggerne går gerne på gaden for at demonstrere deres utilfredshed med alt fra den ødelæggende tørke, elforsyningen, kvinders rettigheder, pensionernes størrelse og meget andet.

Gæst: Misha Zand, Iran-kender

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Når sygeplejerske Astrid Opstrup forlader de døende børn og deres afkræftede forældre i ruindyngerne i Gaza, ja så går hun med sin rejsetaske gennem muren og direkte ud i det moderne, pulserende liv med Ikea, tankstationer og familier med madkurve på vej på picnic. Det er den groteske forskel, der får udstationeringer i Gaza til at påvirke hende særligt meget.

Astrid Opstrup er sygeplejerske og arbejder på Rigshospitalets neonatale afdeling. Hun har været på omkring 15 missioner for Læger uden Grænser, de seneste to til Gaza, som er hegnet af fra Israel. Hun fortæller om den humanitære situation inde bag muren. 

Højtryk produceres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.