Højtryk

Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret, og stater er juridisk forpligtede til at begrænse klimaforandringerne. Det vurderer den Internationale Domstol, ICJ, der for første gang nogensinde har vurderet staters klimaansvar.

En milepæl bliver den rådgivende udtalelse, som verdens fremmeste domstol, FN’s Internationale Domstol præsenterede i onsdags, kaldt allerede. Selv om det på papiret kun er en ikke-bindende udtalelse, som ikke pålægger verdens lande noget som helst, ja så er det også en lang gennemgang af det juridiske grundlag for netop at påstå, at verdens lande har pligt til at begrænse klimaforandringer, og at landene kan holdes ansvarlige, hvis ikke de gør det.

Sigrid Bjerre Andersen, klimapolitisk rådgiver i Globalt Fokus, giver en første vurdering af domstolens udtalelse.

Højtryk fra Globalnyt bliver bestyret af Laurits Holdt, lyddesigner Jonas Johs Andersen og Kirsten Larsen.

Jøder i Israel har ikke særlige rettigheder på grund af Holocaust, ligesom andre mennesker, der har været udsat for de værste forbrydelser, heller ikke selv må begå overgreb. Det er en absurd tanke, siger Jakob Erle, hvis far overlevede den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.

Når Jakob Erle, tidligere direktør for det Danske Dialoginstitut i Cairo og leder af Borups Højskole, ser på situationen i Mellemøsten, ja så ser han først og fremmest nogle kriminelle bander, der har taget den politiske magt. Både i Israel og Hamas.
 
“Israel er ikke en nation, som man kan have et samarbejde med, hvor man favoriserer den på alle mulige måder. Det er tværtimod nogen, som man burde underlægge sanktioner, indtil de overholder international ret,” siger Jakob Erle til Globalnyts podcast Højtryk.

Højtryk bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.”

Morten Kjærum er jurist og har arbejdet i 40 år med menneskerettigheder – som leder på Institut for Menneskerettigheder, på EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund i Sverige. 

Nogle af de eksempler på faresignaler, han ser blinke herhjemme, er den manglende reaktion på, at den danske statsminister sætter sig ned med sin italienske kollega for at prøve at svække den Europæiske Menneskeretsdomstol. Og at den danske anklagemyndighed ikke er uafhængig, noget der fremgår meget tydeligt i denne tid.

Højtryk fra Globalnyt bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

Verden blev mere uforudsigelig og voldelig end forudset i det første halve år af 2025 – netop de første seks måneder af Danmarks to-årige periode i FN’s Sikkerhedsråd. 

Den danske plads i det eftertragtede selskab har ikke udløst de store overskrifter i Danmark og da slet ikke i udlandet. Og sådan skal det være. Danmarks styrke som lille land er at arbejde diskret i baggrunden, lyder vurderingen fra to kendte forskere, der også giver deres bud på, hvordan Danmark kommer godt videre i Sikkerhedsrådet. 

Medvirkende: Fredsforsker Isabel Bramsen fra Lund Universitet, og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Højtryk fra Globalnyt bliver produceret af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jons Johs Andersen.

Danske civilsamfundsorganisationer og NGO'er sørger uge efter uge for, at vi ikke glemmer den rædselsfulde situation i Gaza. Med demonstrationer, debatter og andre arrangementer bliver vi husket på, hvad der sker. Hvorfor er netop Gaza så vigtig i en generelt kriseramt verden, spørger vi i Højtryk.

“Gaza er på en måde en test for det internationale samfund og det internationale retssystem,” siger generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær. Det er også vores værdier, der er på spil i Gaza. Han betegner den humanitære situation som fuldstændig katastrofal. Den kræver et stærkt fokus på de civile ofre.

Gæst: Jonas Nøddekær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Landene i Østafrika bruger i stigende grad vold mod sine egne og nabolandenes borgere. Tre af landene – Kenya, Tanzania og Uganda – har i mange år været blandt de lande, som Danmark har haft mest samarbejde med – og har givet mest bistand til – i Afrika.

Derfor sætter podcasten i denne uge spot på især de tre lande sammen med Afrika-kenderen Stig Jensen, der er lektor på Københavns Universitets Center for Afrikastudier.

Avisen The Continent har i sin seneste udgave en artikel, der samler op på en række af den seneste tids drab og forsvindinger med politiet som gerningsmænd samt en række eksempler på, hvordan myndighederne i landene anholder og i visse tilfælde mishandler aktivister og oppositionspolitikere fra nabolandene.

Gæst: Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Vi taler denne gang med Mogens Lykketoft om krigen i Gaza, om hvor svært det er at sige fra over for ens venner og allierede, selv om de forlængst har forladt demokratiets og retssamfundets vej. Vi taler om, hvad det er, der foregår i Gaza og på Vestbredden. Og hvad det er, der foregår i Israels politiske top.

“Jamen det har jo udviklet sig så grotesk, som selv ikke jeg, som altid har været bekymret for den djævelske dynamik, der lå i konflikten, fordi palæstinenserne aldrig fik opfyldt nogen af de løfter, verden gav til dem om egen stat, havde forudset. Jeg havde alligevel ikke fantasi til at forestille mig, at en jødisk stat kunne udsætte et andet folk for et så fundamentalt overgreb, som det, der er sket,” siger han.

Mogens Lykketoft tager os med tilbage til det engang så tætte forhold mellem arbejderbevægelserne i Europa og Israel, og husker os på de tendenser og planer, som den israelske højrefløj havde allerede den gang. Og han understreger, at for at stoppe blodsudgydelserne i Gaza og på længere sigt skabe fred i regionen, skal både USA og israelerne selv sige stop. Gæst: Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

“Vi har haft en lang periode, hvor man kunne have en fornemmelse af, at problemerne blev færre og mindre. Nu vokser problemerne, og der er ingen umiddelbare udsigter til, at det vender,” siger Knud Vilby, forfatter og journalist med kæmpe viden om udviklingsspørgsmål, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, chefredaktør for Information og gæst i Højtryk.

Knud Vilby peger på en række områder, hvor udviklingen går den gale vej for tiden. Klimaproblemerne, som vi i mindst 30 år har vidst var på vej. Der er flere krige og konflikter end han kan mindes, der tidligere har været. Mange mennesker befinder sig i yderst sårbare situationer, de balancerer lige på grænsen til alvorlig fattigdom eller er faldet ned i den. De har ingen tiltro til eliterne, de får stadigt sværere ved at holde deres børn sunde eller i skole.

Gæst: Knud Vilby, forfatter og journalist, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke og chefredaktør for Information

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Hvorfor er den amerikanske regering og præsident så optaget af Sydafrika? Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv og hinanden i de seneste måneder. Opmærksomheden har været af den negative slags og har især centreret sig om et påstået folkemord på de hvide farmere i Sydafrika. 

Der er intet, der peger på noget, der minder om et folkemord, men Sydafrika er et samfund, som er dybt præget af kriminalitet med 18.000-20.000 mord om året, og der bliver også dræbt hvide farmere.

Men nogle hvide opfatter det omfattende kvotesystem, der skal give medlemmer af marginaliserede grupper bedre muligheder i samfundet, som en trussel. Det er her, man finder kimen til tankerne om ’hvidt folkemord’ – især på højrefløjen.
Men også blandt de hvide indbyggere, som ikke befinder sig på den politiske højrefløj, er mange nervøse for fremtiden, og særligt dem med længere uddannelser har forholdsvist nemt ved at finde arbejde i andre dele af verden, forklarer Thomas Mandrup i denne uges episode af podcasten Højtryk.

Thomas Mandrup er lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika. Han har boet i Sydafrika i flere perioder og kommer der løbende, så han følger nøje udviklingen i landet.

Men det er langt fra kun spørgsmålet om den hvide befolknings vilkår, der går amerikanerne på – det er også Sydafrikas internationale ageren: at landet insisterer på at gå sine egne veje og pleje omgang med Iran, Cuba og andre af de lande, som den vestlige verden forsøger at gøre til paria-lande, at det har sluttet sig til BRIKS-samarbejdet, som er et forsøg på at udfordre den eksisterende verdensorden, hvor USA er den førenede magt – og så at den sydafrikanske regering anklager Israel for folkemord i Gaza. Altsammen noget, som generer USA. 

Det kan godt være, at Donald Trump råber højere og mere skingert end sine forgængere, men der er ikke noget nyt i, at USA er ude efter Sydafrika, forklarer Thomas Mandrup.

Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch universitet i Sydafrika

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

I årtier har Tyrkiets militær og den kurdiske bevægelse PKK ligget i krig i den østlige del af Tyrkiet - en krig, der har bølget op og ned i intensitet. PKK havde som udgangspunkt et mål om at skabe en kurdisk stat på tværs af grænserne mellem Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran. Med årene er organisationens ledelse dog nået frem til, at det ikke kommer til at ske – og nu har bevægelsen meddelt, at den lægger våbnene og opløser sig selv.

For PKK er en pragmatisk organisation, lyder det fra Mustafa Topal, adjunkt på Roskilde Universitet og ekspert i kurdiske spørgsmål. Han er gæst i denne episode af podcasten Højtryk.

Det kan virke, som om PKK spiller højt spil, for den gængse fremgangsmåde i fredsprocesser er, at parterne først forhandler, der udstedes garantier, og først til sidst nedlægger man våbnene.

Men måske har PKK fået en form for garantier, som offentligheden bare ikke har fået noget at vide om, lyder analysen fra Mustafa Topal. Han fortæller, at der er magtfulde kræfter fra toppen af det tyrkiske samfund, som gennem længere tid har haft samtaler med PKK’s leder, den fængslede Abdullah Öcelan – muligvis bag om ryggen på den ellers så magtfulde præsident Recep Tayyip Erdogan. Denne samfundselite – den dybe stat – er muligvis nået frem til, at tiden er løbet fra den tyrkiske stats konflikt med kurderne.

Mange blandt den kurdiske befolkning er ikke trygge ved udviklingen og opfordrer PKK til at holde fast i våbnene indtil videre, men organisationen virker til at have truffet en beslutning.

Vi taler om den dybe stat, om at kurderne måske endelig er ved at få noget tilbage for de gange, de har hjulpet Vesten i Irak og Syrien, og om en mulig ny samfundskontrakt mellem tyrkerne og kurderne.

I episoden nævner vi et indlæg fra USA’s tidligere udenrigsminister Mike Pompeo. Vi får sagt at det er i New York Times , men det er rettelig i New York Post – og kan læses her.

Gæst: Mustafa Kemal Topal, adjunkt på Roskilde Universitet

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]