Vi har skiftet sendetid og udkommer nu i radioen hver søndag kl. 13.00. Det betyder også, at podcasten er rykket til næste uge - samme tid samme sted, men derfor skal I ikke snydes for en lille hilsen fra os og en juleanbefaling

Line Kirsten mister sin lillesøster på tre år, da hun selv er seks, til cancer. I afsnittet fortæller hun om at være barn i sorg, at rumme dødens uundgåelighed som voksen og at formidle begge dele i Line Kirstens egen podcast der netop handler om søsterens død.

Stine vokser op med sin far alene, fordi hun og søsteren bliver skilt ad da forældrene bliver skilt. Hun fortæller om at føle sig alene i en sorg, på trods af at have søskende, at opleve tabet af en forældre helt forskelligt. Men hun fortæller også at sørge i andre sammenhænge, og at finde sine egne fællesskaber.

Kristian mister sin far til kræft. I tiden efter er han både ekstra voksen for sin lillebror, men også en ung mand, der skal håndtere sorgen og tabet af en forælder. Kristians far kommer aldrig til at acceptere at han kommer til at dø tidligt, og frygten for og tankerne om døden, fylder stadig hos Kristian i dag.

Rikkes mor fik svær demens, inden hun døde. Da det var værst, kunne hun komme på besøg mange gange i træk med 10 minutters mellemrum, fordi hun havde glemt, at hun lige havde været der. Undervejs i forløbet mistede Rikke flere gange og da døden kom var det både en sorg og en lettelse.

To uger efter Julie er startet i gymnasiet, mister hun sin mor til selvmord. Julie beskriver tiden som en dobbelt identitetskrise: At stå midt i ungdommens løsrivelse, og samtidig skulle sige farvel til en forælder alt for tidligt. Vi taler også om det tabu som selvmord kan være, og hvilke følelser der er, eller ikke er, knyttet til det. Julie tilgiver nemlig sin mor fra dag et, og det er ikke alle der kan forstå den tilgivelse.

En smuk afsked med livet, kærligheden og tilværelsen. Sådan kunne man beskrive Kenneths fars afsked med verden. I familien taler de åbent om farens sygdom, om døden og om tiden efter. Kenneths far, Anders, dør hjemme i sit eget hus, med en søn i hver hånd og sin kones hånd på panden, og Kenneth fortæller om, hvad den afsked og åbenhed har gjort for et ellers trist farvel til en forælder.

Nicoline mister sin søn da han bare er fire år gammel. Han dør efter at have levet med et transplanteret hjerte siden han var 1½ år. Hvordan er man mor til et barn der ikke er her mere? Og hvilke valg er de bedste man kan tage? Nicoline fortæller om et stort kærlighedstomrum, begravelsesbeslutninger og om at slukke for sit barns respirator.

Rosa bor kun sammen med sin mor i sine allerførste leveår, og under ti år senere dør moren alene i sin lejlighed. I dag er Rosa 23 år, og netop selv blevet mor. Men hvordan er man den bedste mor, når man ikke selv har en at spejle sig i? Og har man mere “ret” til at sørge når man ikke kan huske at have boet med sin mor. For første gang har vi også en baby med i studiet, nemlig Rosas datter, Sommer.

I en eller alder af 28 er Thorbjørn forældreløs. Han mistede sin far som barn, og sin mor som ung voksen. Vi taler med Thorbjørn om forskellen på at miste en forælder når man er et barn, og når man selv er voksen. Vi taler om facader, og om det at løbe fra sorgen - helt bogstaveligt talt.