Allan Køster har i det meste af sit liv beskæftiget sig med sorg som forskningsobjekt. Han beskriver på fin vis sorgen som en menneskeligt fænomen og sætter lup på selve oplevelsen af at være i sorg. Vi taler om begreberne distance, længsel og livshistorie og taler også om hvorfor det at miste en forælder kan være definerende for et barn.

Janne mister sine forældre efter de begge i en længere periode har haft en alkoholmisbrug. De misbrug ender med at præge de sidste år, forældrene lever. Men hvor Jannes mor sidste år er præget af ventesorg, en sorg på forhånd, er sorgen efter faren helt anderledes. Vi taler også om hvordan sorgen efter faren og moren adskiller sig, og hvordan farens sidste år var fyldt med glæde og livslyst der vendte tilbage. Til sidst runder vi også at Jannes far havde doneret sin krop til videnskaben, og med Janne taler vi om det valg og tiden efter.

På seks uger mister Thale både sin lillesøster, til kræft, og sin far, til alkoholmisbrug. Thale fortæller om en presset familie, om at bo på et hospital, at blive væltet bagover af livet, og at gribe sig selv igen. Men hun fortæller også en konflikter mellem søsteren og faren og om at tilgive både farens misbrug og sig selv.

Tobias mister på seks uger både sin tante og sin ven, begge af kræft. Vi taler både om venskaber der transcenderer generationer, og om at sørge alene og i fællesskab, for mens Tobias føler sig lidt alene i sorgen til tanten, Gitte, er vennen, Christian, en del af en drengegruppe, der kan følge og forstå hinanden i sorgen. Efter de to begravelser tager Tobias på en længere rejse, med kultur, mad, fordybelse og sorgbearbejdelse, ikke for at flygte for sorgen, men for at møde den.

“Du var en stor idiot, men det her fortjente du ikke”, siger Camillas mor, da de står over morfaren begravelsessted.
Camillas historie er ikke som de flestes. Hun har i mange år ikke kontakt til sin morfar, da to uniformerede betjente en dag dukker op ved familiens hoveddør og fortæller ikke bare at morfaren er død, men også at han har været død i noget tid. Meget lang tid.
Camilla beskriver hvordan morfarens hårde skæbne påvirker hendes, både i social og psykologisk forstand og hvordan hun efterfølgende har fundet roen og en plads til den sorg der er knyttet til en morfar hun ikke rigtig kendte.

Sæsonafslutning. I dette særafsnit får Jeppe og Pernille besøg af Niels Overgaard, forfatter til bogen “Det hele handler ikke om dig”. Niels fortæller både om at miste sin far, men også om hvordan antikkens stoiske principper er relevant for det moderne menneske; både som generel livsfilosofi, og hos de sørgende. For de gamle grækere handlede det om at være fornuftig og acceptere livet som der er, men hvor findes fornuften når man mister en kær? Det og meget mere, vil Niels Overgaard dykke ned i dagens afsnit.

Rikke siger selv, at hun mister sin datter to gange. En gang under fødslen, hvor datteren mangler ilt og bliver svært handicappet, og en gang mere da hun endeligt forlader denne verden 18 måneder senere. Med Rikke taler vi om at leve med et sygt barn, lettelsen og afmagten da hun dør, og om muligheden for at have sit døde barn hjemme hos sig selv. Vi taler også om en vej og en tid ud af den altoverskyggende sorg; om mindekasser og bøger dedikeret til Lea.

En ufattelig tragedie. Det er måske det tætteste man kommer på en beskrivelse af Bentes historie. Hun mister først sit barnebarn til vuggedød, og nogle måneder senere sin mand, datter og svigersøn i en brand, startet af svigersønnen. Bente bliver derfor værge for sit ældste barnebarn, Nina på tre år. Bente fortæller om blive automatisk, at finde hinanden og sig selv i en ny hverdag og om at finde fodfæstet igen.

William mister først sin kusine og nogle år senere, da han er på efterskole, sin far. I årene efter farens død, får William ikke arbejdet med den sorg der følger med. Først efter gymnasiet eksploderer følelsen af at være utilpas, uheldig og alene; han får angst og angstanfald, og begynder at dulme livet i stoffer og alkohol.
Han begynder i terapi i tyverne, og psykologen hjælper William til at gå ind i sorgen, at arbejde med den. Verden bliver lysere og bedre, og William finder for alvor fodfæste i livet.
Vi taler med William om angst, forskellen på kusinens og farens død, terapi, vrede og livet i dag

Jens mister sin mor som barn, og fortæller i dette afsnit om at mangle en voksen mor i sit liv, men også om at finde både troen og roen i tabet og manglen på moren. Inden Jens’ mor dør, efterlader hun en række bøger til Jens, både med og uden noter. Og selvom det er længe siden, mangler Jens endnu at læse de sidste, for det vil være de sidste døre der kan åbnes ind til historien om den mor, der ikke er her længere. Slutteligt spiller Jens selv sit musiknummer, for ingen udgave af “Håndslag til Tonny” rammer helt den rigtige stemning.