I denne episode af Knæk og Bræk handler det om kystfiskeri efter havørred med spin. Vi besøger en af Danmarks dygtigste og mest alsidige kystfiskere efter havørred – Lars Kyhnau Jensen
Han deler ud af sine bedste tips til spinnefiskeri efter havørred – og fortæller røverhistorier fra et liv langs de fynske kyster.
Vi dykker ned i havørredens adfærd på kysten, som Lars med egne øjne har fået en unik indsigt i gennem sine originale metoder til at overliste havørreden.
Undervejs taler vi om det bedste endegrej – og hører historien om fangsten af en af de største havørreder nogensinde omkring Fyn, som Lars fik til opgave at nette. Så uanset om du er ny i gamet eller en erfaren kystfisker, er der masser af tips og ny viden at hente i denne episode.
Knæk og bræk!
Gæst: Lars Kyhnau Jensen
Vært og tilrettelægger: Anders Worre
Redaktør: Christian Flinker
Udgiver: Danmarks Sportsfiskerforbund