Litteratur på Blå

Litteraturåret på Blå skydes i gang med fornemt besøg af franske filosof Catherine Malabou.

Malabous filosofi tager udgangspunkt i biologien og opfattes af mange som en fornyelse af fransk filosofi. I høst udkom Hva skal vi gjøre med hjernen vår? på norsk ved forlaget H/O/F. Bogen fra 2004 er Malabous første værk om skæringspunkterne mellom biologi, filosofi og poli­tiske problematikker. Særligt gennem begrebet plasticitet stiller Malabou spørgmål til, hvordan vi kan bruge neurovidenskaben til at forklare os selv og vores samfund. I bogen dykker hun ned i nyere forskning, som viser en hjerne, der udvikler sig langt mindre forudsigeligt og ensartet end tidligere antaget.

Den plastiske hjerne kan tilpasse sig omstændigheder, formes i møde med erfaring, men også gøre modstand. Den skabes og bliver skabt på samme tid, og vi er selv både forfattere og værk. Malabou udfordrer hermed en herskende overbevisning, den såkaldte neuroideologi, om at menneskers adfærd er indskrevet i hjernen. Malabou ønsker at hjerne­forskningen bliver taget alvorligt, uden at hengive sig til et deterministisk menneskesyn. Samtidigt forsøger hun i bogen at gøre op med en populær forståelse af hjernen som fleksibel, et ord, som i dag findes overalt, især i arbejdslivet. Et fleksibelt materiale kan bøjes i alle retninger. Det fleksible menneske er altså underforstået et menneske, man kan kræve af, hvad man vil. For et plastisk subjekt derimod, vil det ikke være muligt at tilpasse sig alt. Malabou drager på den måde foruroligende paralleller til den kapitalistiske samfundsstruktur, men belyser også, hvilke muligheder det vil kunne give, at vi bliver bevidste om plasticiteten.

”Hjernen er vårt verk og vi ved det ikke”, gentager Malabou i bogen. De filosofiske og politiske konsekvenser kan være en helt ny måde at tænke modstand i os selv og i samfundet, men plasticitetstanken benyttes allerede nu også til at skabe nye perspektiver inden for en lang række felter som blandt andet kunst og litteratur.

I samtalen møder Malabou Kaja Jenssen Rathe, oversætter af bogen og Ph.D-candidate i filosofi ved Oregon University, som vil stille spørgsmål til de centrale begreber hos Malabou, og trække tråde til både kontinentalfilosofien og Malabous øvrige arbejde, samt Karin Kukkonen, førsteamanuensis i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo, som vil belyse filosofien fra en litterær og kognitiv vinkel.

Catherine Malabou (f. 1959) tog sin doktorgrad under vejledning af Jacques Derrida i 1994, og kan anses som en kritisk videreudvikler af Derridas dekonstruktion. Hun har igennem de sidste årtier markeret sig gennem sit arbejde med neurobiologi, men har også beskæftiget sig med politisk, feministisk og æstetisk orienteret filosofi. Hun er ansat som professor ved Philosophy Department at the Centre for Research in Modern European Philosophy (CRMEP) ved Kingston University.

Litteraturåret på Blå skydes i gang med fornemt besøg af franske filosof Catherine Malabou.

Malabous filosofi tager udgangspunkt i biologien og opfattes af mange som en fornyelse af fransk filosofi. I høst udkom Hva skal vi gjøre med hjernen vår? på norsk ved forlaget H/O/F. Bogen fra 2004 er Malabous første værk om skæringspunkterne mellom biologi, filosofi og poli­tiske problematikker. Særligt gennem begrebet plasticitet stiller Malabou spørgmål til, hvordan vi kan bruge neurovidenskaben til at forklare os selv og vores samfund. I bogen dykker hun ned i nyere forskning, som viser en hjerne, der udvikler sig langt mindre forudsigeligt og ensartet end tidligere antaget.

Den plastiske hjerne kan tilpasse sig omstændigheder, formes i møde med erfaring, men også gøre modstand. Den skabes og bliver skabt på samme tid, og vi er selv både forfattere og værk. Malabou udfordrer hermed en herskende overbevisning, den såkaldte neuroideologi, om at menneskers adfærd er indskrevet i hjernen. Malabou ønsker at hjerne­forskningen bliver taget alvorligt, uden at hengive sig til et deterministisk menneskesyn. Samtidigt forsøger hun i bogen at gøre op med en populær forståelse af hjernen som fleksibel, et ord, som i dag findes overalt, især i arbejdslivet. Et fleksibelt materiale kan bøjes i alle retninger. Det fleksible menneske er altså underforstået et menneske, man kan kræve af, hvad man vil. For et plastisk subjekt derimod, vil det ikke være muligt at tilpasse sig alt. Malabou drager på den måde foruroligende paralleller til den kapitalistiske samfundsstruktur, men belyser også, hvilke muligheder det vil kunne give, at vi bliver bevidste om plasticiteten.

”Hjernen er vårt verk og vi ved det ikke”, gentager Malabou i bogen. De filosofiske og politiske konsekvenser kan være en helt ny måde at tænke modstand i os selv og i samfundet, men plasticitetstanken benyttes allerede nu også til at skabe nye perspektiver inden for en lang række felter som blandt andet kunst og litteratur.

I samtalen møder Malabou Kaja Jenssen Rathe, oversætter af bogen og Ph.D-candidate i filosofi ved Oregon University, som vil stille spørgsmål til de centrale begreber hos Malabou, og trække tråde til både kontinentalfilosofien og Malabous øvrige arbejde, samt Karin Kukkonen, førsteamanuensis i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo, som vil belyse filosofien fra en litterær og kognitiv vinkel.

Catherine Malabou (f. 1959) tog sin doktorgrad under vejledning af Jacques Derrida i 1994, og kan anses som en kritisk videreudvikler af Derridas dekonstruktion. Hun har igennem de sidste årtier markeret sig gennem sit arbejde med neurobiologi, men har også beskæftiget sig med politisk, feministisk og æstetisk orienteret filosofi. Hun er ansat som professor ved Philosophy Department at the Centre for Research in Modern European Philosophy (CRMEP) ved Kingston University.

Nok et flott semester på Blå går mot slutten, og det ønsker vi å markere med en julefest – 12. desember kommer et knippe av våre største poeter.

Kristin Berget, Tone Hødnebø og Anne Oterholm vil samtale med Erlend Wichne om å gjendikte poesi.

Etter samtalen vil Tone Hødnebø, Hans Petter Blad og Steinar Opstad lese opp fra sine bøker av året. Vi gleder oss!

KRISTIN BERGET er poet og romanforfatter. Hennes siste utgivelse er Og når det blir lyst blir det helt fantastisk, som kom ut på Cappelen Damm tidligere i høst. Berget jobber for tiden med å gjendikte den svenske lyrikeren Katarina Frostensons Sånger och formler (2015).

HANS PETTER BLAD er forfatter, dramatiker og poet. Hans siste utgivelser er romanen Kart over ømhetens rike på Forlaget Oktober (2017) og diktsamlingen Reisen (2017) på H//O//F.

TONE HØDNEBØ er poet, og hennes siste utgivelse er Nytte og utførte gjerninger på Kolon Forlag (2016). Hun har gjendiktet Emily Dickinson og Anne Carson til norsk, og arbeider for tiden med å oversette Carsons Rød selvbiografi.

ANNE OTERHOLM er romanforfatter, og har i 2017 gjendiktet Leslie Kaplans diktsamling Himlenes bok. Oterholms siste roman er Liljekonvallpiken på Oktober Forlag (2015).

STEINAR OPSTAD er poet og essayist. Hans siste utgivelse er dikt- og aforismesamlingen Kjærlighetstapene (2015) på Kolon Forlag. Arbeid og drøm - dikt 1996-2016 samlet hans åtte første diktutgivelser og kom ut i fjor. I år har Opstad gjendiktet Lars Noréns Fragment for Kolon.

ERLEND WICHNE er poet, og hans siste utgivelse er Trær / fall / flakse / stå / topp / hopp på Flamme forlag (2016). Han arbeider for tiden med å gjendikte André du Bouchet og Laura Vazquez og er redaksjonsmedlem i tidsskriftet Mellom.

Nok et flott semester på Blå går mot slutten, og det ønsker vi å markere med en julefest – 12. desember kommer et knippe av våre største poeter.

Kristin Berget, Tone Hødnebø og Anne Oterholm vil samtale med Erlend Wichne om å gjendikte poesi.

Etter samtalen vil Tone Hødnebø, Hans Petter Blad og Steinar Opstad lese opp fra sine bøker av året. Vi gleder oss!

KRISTIN BERGET er poet og romanforfatter. Hennes siste utgivelse er Og når det blir lyst blir det helt fantastisk, som kom ut på Cappelen Damm tidligere i høst. Berget jobber for tiden med å gjendikte den svenske lyrikeren Katarina Frostensons Sånger och formler (2015).

HANS PETTER BLAD er forfatter, dramatiker og poet. Hans siste utgivelser er romanen Kart over ømhetens rike på Forlaget Oktober (2017) og diktsamlingen Reisen (2017) på H//O//F.

TONE HØDNEBØ er poet, og hennes siste utgivelse er Nytte og utførte gjerninger på Kolon Forlag (2016). Hun har gjendiktet Emily Dickinson og Anne Carson til norsk, og arbeider for tiden med å oversette Carsons Rød selvbiografi.

ANNE OTERHOLM er romanforfatter, og har i 2017 gjendiktet Leslie Kaplans diktsamling Himlenes bok. Oterholms siste roman er Liljekonvallpiken på Oktober Forlag (2015).

STEINAR OPSTAD er poet og essayist. Hans siste utgivelse er dikt- og aforismesamlingen Kjærlighetstapene (2015) på Kolon Forlag. Arbeid og drøm - dikt 1996-2016 samlet hans åtte første diktutgivelser og kom ut i fjor. I år har Opstad gjendiktet Lars Noréns Fragment for Kolon.

ERLEND WICHNE er poet, og hans siste utgivelse er Trær / fall / flakse / stå / topp / hopp på Flamme forlag (2016). Han arbeider for tiden med å gjendikte André du Bouchet og Laura Vazquez og er redaksjonsmedlem i tidsskriftet Mellom.

Vi er stolte over å kunne invitere til en dybdesamtale mellom Judith Hermann, en av Europas flotteste samtidsforfattere, og Kristin Vego, dansk litteraturviter og kritiker.

Kristin Vego om Hermann:

"Judith Hermann blev kaldt sin generations stemme, da hun debuterede med novellesamlingen Sommerhus, senere i 1998. Hun blev en del af en ny generation af tyske forfattere, som ikke skrev om landets mørke fortid, men som både stilmæssigt og tematisk indvarslede en ny litteratur, hvor ungdommens liv omkring årtusindskiftet var i fokus. Hermann er født i Vestberlin i 1970, men i hendes noveller er det særligt de østlige dele af byen som skildres efter Murens fald. Det er et sted præget af muligheder, af åbne og forladte områder, hvor man både kan drømme og blive tabt. I Sommerhus, senere satte hun tonen for resten af forfatterskabet, som kredser om længsel, rastløshed og en søgen efter noget – måske lykke.

Judith Hermann skriver med en fantastisk sans for detaljen, for sætningernes rytme og atmosfære. Hendes fortællinger handler om møder mellem mennesker og om de øjeblikke, hvor en forandring finder sted; når en lille begivenhed pludselig får stor betydning. Siden Sommerhus, senere har hun udgivet tre novellesamlinger og en roman, senest "Lettiparken" (2016) som udkom på norsk tidligere i år på Pelikanen Forlag. I "Lettiparken" vender hun for første gang tilbage til den helt korte novelleform fra debuten. Personerne er blevet ældre, men det er stadig den samme følelse af længsel som præger teksterne – her, på grænsen til en skilsmisse eller stillet over for en aldrende fars psykiske sygdom. Hermanns tekstunivers er realistisk, men der er altid noget magisk som glitrer et sted bag facaden, mellem de årvågne og smukke sætninger. Hendes noveller handler om hvor nær det er muligt at komme et andet menneske."

Kristin Vego er kritiker i Information og redaksjonsmedlem i Vagant. Hun har skrevet masteroppgave om Judith Hermann.

Samtalen er arrangert i samarbeid med Goethe-Institut Oslo.

Vi er stolte over å kunne invitere til en dybdesamtale mellom Judith Hermann, en av Europas flotteste samtidsforfattere, og Kristin Vego, dansk litteraturviter og kritiker.

Kristin Vego om Hermann:

"Judith Hermann blev kaldt sin generations stemme, da hun debuterede med novellesamlingen Sommerhus, senere i 1998. Hun blev en del af en ny generation af tyske forfattere, som ikke skrev om landets mørke fortid, men som både stilmæssigt og tematisk indvarslede en ny litteratur, hvor ungdommens liv omkring årtusindskiftet var i fokus. Hermann er født i Vestberlin i 1970, men i hendes noveller er det særligt de østlige dele af byen som skildres efter Murens fald. Det er et sted præget af muligheder, af åbne og forladte områder, hvor man både kan drømme og blive tabt. I Sommerhus, senere satte hun tonen for resten af forfatterskabet, som kredser om længsel, rastløshed og en søgen efter noget – måske lykke.

Judith Hermann skriver med en fantastisk sans for detaljen, for sætningernes rytme og atmosfære. Hendes fortællinger handler om møder mellem mennesker og om de øjeblikke, hvor en forandring finder sted; når en lille begivenhed pludselig får stor betydning. Siden Sommerhus, senere har hun udgivet tre novellesamlinger og en roman, senest "Lettiparken" (2016) som udkom på norsk tidligere i år på Pelikanen Forlag. I "Lettiparken" vender hun for første gang tilbage til den helt korte novelleform fra debuten. Personerne er blevet ældre, men det er stadig den samme følelse af længsel som præger teksterne – her, på grænsen til en skilsmisse eller stillet over for en aldrende fars psykiske sygdom. Hermanns tekstunivers er realistisk, men der er altid noget magisk som glitrer et sted bag facaden, mellem de årvågne og smukke sætninger. Hendes noveller handler om hvor nær det er muligt at komme et andet menneske."

Kristin Vego er kritiker i Information og redaksjonsmedlem i Vagant. Hun har skrevet masteroppgave om Judith Hermann.

Samtalen er arrangert i samarbeid med Goethe-Institut Oslo.

Velkommen til en ny samtale i serien av tankegods-kvelder, hvor vi presenterer og diskuterer arbeidet til sentrale og toneangivende teoretikere, filosofer og forfattere. Denne gangen skal det handle om den russiske filosofen og litteraturviteren Mikhail M. Bakhtin.

I panelet:

OLA HARSTAD – stipendiat ved Institutt for lærerutdanning / Institutt for pedagogikk og livslang læring (NTNU). Han arbeider med en ph.d.-avhandling i krysningspunktet mellom litteraturdidaktikk og pedagogisk filosofi.

ATLE SKAFTUN – professor i lesevitenskap ved Lesesenteret (Universitetet i Stavanger). Han er dr.art fra Universitet i Tromsø, hvor han disputerte i 2002 med en avhandling i nordisk litteraturvitenskap om Knut Hamsuns dialogiske realisme. Skaftun har skrevet en rekke artikler og bøker om litteratur og lesing, ofte med utgangspunkt i Bakhtins dialogisme.

Samtalen ledes av Sindre Dagsland, stipendiat ved Institutt for lærerutdanning / Institutt for språk og litteratur (NTNU). Han har nettopp sendt inn en doktoravhandling i anvendt språkvitenskap hvor Bakhtin er et viktig teoretisk utgangspunkt. Dagsland spiller også i bandet Bakhtinians, som bruker Bakhtins begrep flerstemmighet som konseptuelt utgangspunkt for musikk-, litteratur- og kunstprosjekter.

Velkommen til en ny samtale i serien av tankegods-kvelder, hvor vi presenterer og diskuterer arbeidet til sentrale og toneangivende teoretikere, filosofer og forfattere. Denne gangen skal det handle om den russiske filosofen og litteraturviteren Mikhail M. Bakhtin.

I panelet:

OLA HARSTAD – stipendiat ved Institutt for lærerutdanning / Institutt for pedagogikk og livslang læring (NTNU). Han arbeider med en ph.d.-avhandling i krysningspunktet mellom litteraturdidaktikk og pedagogisk filosofi.

ATLE SKAFTUN – professor i lesevitenskap ved Lesesenteret (Universitetet i Stavanger). Han er dr.art fra Universitet i Tromsø, hvor han disputerte i 2002 med en avhandling i nordisk litteraturvitenskap om Knut Hamsuns dialogiske realisme. Skaftun har skrevet en rekke artikler og bøker om litteratur og lesing, ofte med utgangspunkt i Bakhtins dialogisme.

Samtalen ledes av Sindre Dagsland, stipendiat ved Institutt for lærerutdanning / Institutt for språk og litteratur (NTNU). Han har nettopp sendt inn en doktoravhandling i anvendt språkvitenskap hvor Bakhtin er et viktig teoretisk utgangspunkt. Dagsland spiller også i bandet Bakhtinians, som bruker Bakhtins begrep flerstemmighet som konseptuelt utgangspunkt for musikk-, litteratur- og kunstprosjekter.

Litteratur på Blå inviterer til dybdesamtale, og denne gangen tar vi for oss en av Amerikas største etterkrigsforfattere: Philip Roth (1933- )

“What’s wrong with being a human being?” spør Marcus Messner, hovedpersonen i Roths roman 'Indignation' fra 2008. “Everything” svarer en annen karakter, som smiler og sier at “human beings stink to high heaven”.

Når man leser seg gjennom Philip Roths forfatterskap får man på følelsen at mennesker faktisk stinker, eller at Roth synes de gjør det. Roths karakterer er ikke hyggelige mennesker, de er sjeldent snille, de kan fremstå som komplekse, ofte drevet av sex og eksistensiell angst. Mennene er selvsentretrte og kvinnene blir ofte omtalt som ‘the great American bitch’. De tenker på sex, og på døden, de psykoanalyserer seg selv og sine omgivelser til det punktet hvor de tror at den eneste måten å bli tilgitt av det jødiske samfunnet for sine intellektuelle og kroppslige synder er å banke på synagogedøren med en levende Anne Frank på armen. Dessverre blir Roths karakterer sjeldent tilgitt.

Roths fiksjon blander faktiske historiske hendelser med sin egen, konstruerte oppfatning av historien. De vrir og vender på den, og kan summeres opp med et spørsmål stilt helt til slutt i Indignation, i en shakespearsk ånd: “Do you have any idea that you belong to a time at all?”

Og det er akkurat det vi skal diskutere denne kvelden: Philip Roth i tiden. Roth har mellom 1959 og 2010 skrevet over tretti bøker. Han har vunnet både Man Booker International Award og Pulitzer, samt titalls andre priser for sine ulike verk. Vi går i dybden og ser blant annet på noen av hans store verk, som 'Sabbath’s Theatre' (1995), 'Indignation', 'The Ghost Writer' (1979) og 'Everyman' (2006).

I panelet:

BERNHARD ELLEFSEN: Litteraturkritiker i Morgenbladet.

LEIF BULL: Tidligere forlagsredaktør med en PhD i amerikansk litteratur. Utga i fjor essaysamlingen "Den synkende byen" om amerikansk samtidslitteratur.

Ordstyrer er Eirin Andresen Betten, redaksjonsmedlem i Litteratur på Blå.

Litteratur på Blå inviterer til dybdesamtale, og denne gangen tar vi for oss en av Amerikas største etterkrigsforfattere: Philip Roth (1933- )

“What’s wrong with being a human being?” spør Marcus Messner, hovedpersonen i Roths roman 'Indignation' fra 2008. “Everything” svarer en annen karakter, som smiler og sier at “human beings stink to high heaven”.

Når man leser seg gjennom Philip Roths forfatterskap får man på følelsen at mennesker faktisk stinker, eller at Roth synes de gjør det. Roths karakterer er ikke hyggelige mennesker, de er sjeldent snille, de kan fremstå som komplekse, ofte drevet av sex og eksistensiell angst. Mennene er selvsentretrte og kvinnene blir ofte omtalt som ‘the great American bitch’. De tenker på sex, og på døden, de psykoanalyserer seg selv og sine omgivelser til det punktet hvor de tror at den eneste måten å bli tilgitt av det jødiske samfunnet for sine intellektuelle og kroppslige synder er å banke på synagogedøren med en levende Anne Frank på armen. Dessverre blir Roths karakterer sjeldent tilgitt.

Roths fiksjon blander faktiske historiske hendelser med sin egen, konstruerte oppfatning av historien. De vrir og vender på den, og kan summeres opp med et spørsmål stilt helt til slutt i Indignation, i en shakespearsk ånd: “Do you have any idea that you belong to a time at all?”

Og det er akkurat det vi skal diskutere denne kvelden: Philip Roth i tiden. Roth har mellom 1959 og 2010 skrevet over tretti bøker. Han har vunnet både Man Booker International Award og Pulitzer, samt titalls andre priser for sine ulike verk. Vi går i dybden og ser blant annet på noen av hans store verk, som 'Sabbath’s Theatre' (1995), 'Indignation', 'The Ghost Writer' (1979) og 'Everyman' (2006).

I panelet:

BERNHARD ELLEFSEN: Litteraturkritiker i Morgenbladet.

LEIF BULL: Tidligere forlagsredaktør med en PhD i amerikansk litteratur. Utga i fjor essaysamlingen "Den synkende byen" om amerikansk samtidslitteratur.

Ordstyrer er Eirin Andresen Betten, redaksjonsmedlem i Litteratur på Blå.