LIVE fra Det Kongelige Bibliotek

LIVE fra Det Kongelige Bibliotek

By Det Kgl. BibliotekArts
Download on the App Store

LIVE fra Det Kongelige Bibliotek episodes

  • Svenske Matilda Gustavsson om MeToo i medierne og 'Klubben'

    Først nu i 2020 slår MeToo for alvor igennem i Danmark, men allerede i 2017 ramte bølgen Sverige med fuld kraft. I spidsen stod journalist og forfatter Matilda Gustavsson, hvis artikel i Dagens Nyheter afslørede overgreb og magtmisbrug i miljøet omkring det hæderkronede Svenske Akademi.

    I denne podcast fortæller Matilda Gustavsson med udgangspunkt i sin bog 'Klubben - en undersøgelse' om det vanskelige arbejde med at afsløre en af Sveriges mest magt- og prestigefulde institutioner. Om hvordan man arbejder med kildernes smertefulde vidnesbyrd, om mediernes ansvar og hvad Danmark kan lære af både de svenske erfaringer og fejltagelser.

    Matilda Gustavsson taler med Det Kgl. Biblioteks Lise Bach Hansen, der bl.a. står i spidsen for International Forfatterscene.

    Samtalen fandt sted 20. november 2020 i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

    1 hr 28 min
  • Lucia Odoom i samtale med Linea Maja Ernst

    Lucia Odoom har inviteret sit kulturjournalistiske forbillede Linea Maja Ernst med på scenen i Den Sorte Diamant. Det kommer til at handle om deres vej ind i kulturjournalistikken, om nørderi, om at være blevet radikaliseret af folkebiblioteket i en tidlig alder og om at være en del af den første journalistgeneration, som for alvor havde internettet til rådighed.

    Samtalen er den del af række De Unge Og De Tunge, hvor en yngre kreativ person peger på en mere rutineret kollega, som har inspireret, været forbillede og har haft stor betydning.

    1 hr 14 min
  • Auður Ava Ólafsdóttir om romanen ”Miss Island” i samtale med Mikkel Harder Munck-Hansen

    Hun vandt Nordisk Råds Litteraturpris med ”Ar”, og Auður Ava Ólafsdóttir besøgte Diamanten med efterfølgeren ”Miss Island”.

    Med samtalepartner Mikkel Harder Munck-Hansen talte hun bl.a. om hvornår det blev muligt, som kvinde at have en stemme i Island? Ólafsdóttir fortæller også om at være ung kvindelig forfatter i tresserne på Island­ i et snæversynet samfund.

    I løbet af podcasten oplæses uddrag fra romanen ”Miss Island ” af skuespiller Karin Bang-Heinemeier.

     

    http://www.kb.dk/podcast

     

    Introduktion: Lise Bach Hansen


    Klip: Marie Louise Madelung

    2 hr 5 min
  • Kristian Bang Foss i samtale med Kirsten Thorup

    I samtalerækken De Unge Og De Tunge peger en yngre forfatter på en mere rutineret kollega, som har inspireret, været forbillede og har haft stor betydning.

    I denne podcast er det den unge forfatter Kristian Bang Foss, som har peget på Kirsten Thorup som inspiration og samtalepartner.

    Kristian Bang Foss vil bl.a. gerne tal med Kirsten Thorup om, hvor forfatteren selv står i relation til de karakterer, de skaber, når de skriver. De taler også om, hvordan litteraturen kan udvide det normale.

     


    http://www.kb.dk/podcast

     

    Introduktion: Lise Bach Hansen

    Klip: Marie Louise Madelung

    1 hr
  • To og to med Jomi Massage og Anne Lise Marstrand-Jørgensen

    En kunstnerisk blind-date blev starten på det kreative parløb, som Jomi Massage og Anne Lise Marstrand-Jørgensen har dyrket siden 2003. I denne podcast fortæller de om deres kreative proces, den seneste udgivelse og et intenst kunstprojekt, der kom til verden i en nedlagt smedje i Aarhus.

    Arrangementet fandt sted i forlængelse af udstillingen ”Cirkelbryder” i Den Sorte Diamant med en anden kunstnerduo, nemlig digter Ursula Andkjær Olsen og kunstner Sophia Kalkau.

    51 min
  • Kønskamp, arv og miljø hos Henrik Ibsen

    I denne internordiske podcast fortæller forfatterne Vigdis Hjorth, Merete Pryds Helle og Klas Östergren om deres værker, der alle baserer sig på den norske forfatter Henrik Ibsens udødelige teaterværker. Hør, hvordan de hver især behandler Ibsens evigtgyldige temaer, når de i samtale med retoriker og forfatter Barbara Læssøe Stephensen diskuterer den nordiske kulturarv og dens udtryksformer.

    1 hr 19 min
  • To og to med Katrine Wiedemann og Maja Ravn

    I denne podcast taler to af dansk scenelivs absolut største stjerner om deres kreative samarbejde. Det er kostumedesigner og scenograf Maja Ravn og instruktør Katrine Wiedemann. Sammen med kunstanmelder Mathias Kryger diskuterer de, hvad deres faglige og sociale sammenhold betyder for deres arbejde med teateropsætninger. 

    Arrangementet fandt sted i forlængelse af udstillingen ”Cirkelbryder” i Den Sorte Diamant med en anden kunstnerduo, nemlig digter Ursula Andkjær Olsen og kunstner Sophia Kalkau. 

    Sidste arrangement i serien er den 19. november med Anne Lise Marstrand og Jomi Massage (læs mere her).

    1 hr 4 min
  • Europa på forsiden III: Wolodarski og Østergaard

    De svenske medier har oplevet et voldsomt omslag i samtalen om immigration og klima, hvor højre-vinde nu blæser ind over landet. Det fortæller chefredaktør for Dagens Nyheter, Peter Wolodarski, i denne udgave af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek. Sammen med chefredaktør for Berlingske, Mette Østergaard, diskuterer han, hvordan de danske og svenske medier har udviklet sig, og hvilke udfordringer journalistikken i begge lande står overfor i de to lande.

    Arrangementet fandt sted i Den Sorte Diamant og er en del af Det Kgl. Biblioteks serie Europa på Forsiden, hvor nuværende og tidligere chefredaktører i europæiske mediehuse fortæller om tidens journalistiske tendenser og rammer.  

    1 hr 10 min
  • Europa på Forsiden II: Lykkeberg og Lidegaard

    Fjerner pressens kritiske fokus på de demokratiske institutioner opmærksomheden fra magtmisbrug i andre dele af samfundet, for eksempel i finansverdenen? Det diskuterer tidligere chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg i denne udgave af Det Kgl. Biblioteks serie 'Europa på Forsiden'. Med en humoristisk understrøm lader de bølgerne gå højt, når de runder emner som pressens ansvar i samfundet, politisk radikalisering og den franske præsident Macrons slægtsskab med De Gule Veste.

    Samtalen fandt sted på scenen i Den Sorte Diamant i København. 

    1 hr 19 min
  • Som jeg husker det med Jan Grarup og Anja Bo

    Når hukommelse er en byrde. Det ved den danske krigsfotograf Jan Grarup om nogen. Han har besøgt verdens brændpunkter og dokumenteret krige, humanitære katastrofer og væbnede konflikter samt deres konsekvenser for civilbefolkninger gennem flere år. I denne podcast taler han med journalist og dokumentarist Anja Bo om sine oplevelser, om de psykiske belastninger, der har fulgt med, og hvordan minderne påvirker ham i dag.

    Podcasten er en del af serien Som jeg husker det, hvor fire markante personligheder fortæller om levet liv, og hvordan vi erindrer det.

    1 hr 1 min

About LIVE fra Det Kongelige Bibliotek

From the publisher's feed

En podcast med highlights fra Det Kgl. Biblioteks kulturscene i Den Sorte Diamant.

More shows like LIVE fra Det Kongelige Bibliotek

Udsyn by DR

Udsyn

28 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

15 Listeners

Litteraturhusets podkast by Stiftelsen Litteraturhuset

Litteraturhusets podkast

2 Listeners

Altinget taler om Europa by Altinget

Altinget taler om Europa

7 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Langsomme samtaler by Dagbladet Information

Langsomme samtaler

7 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

15 Listeners

Regnfang by Regnfang

Regnfang

0 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

24 Listeners