Mediano Håndbold

Mediano Håndbold

By MedianoSports
Download on the App Store
  • Favorites

    25

    Followers

  • Typical duration

    64 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Mediano Håndbold episodes

  • Special med idrætsforsker Merete Møller: Fra verdensmester til håndboldinvalid
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    Vi husker triumferne. Vi huskerne vinderne. Vi husker billederne af det danske kvindelandshold, da de i 1990’erne drog til slutrunder med medaljestøvsugeren under armen. I 1997 var Merete Møller som 19-årig med til at vinde verdensmesterskabet med dem, vi i dag ynder at kalde ‘De Jernhårde Ladies’.
    Som 21-årig blev hun erklæret håndboldinvalid.
    I dag er Merete Møller idrætsforsker ved Syddansk Universitet i Odense, hvor hun arbejder med fokus på skader i håndboldsporten. Og netop skader er i den grad noget, Merete Møller både har en stor viden omkring, men også personlig erfaring med. For hende var det knæet, der sagde stop, og i dag minder artrosen (slidgigten, red.) hende dagligt om, hvilke konsekvenser tiden med harpikskuglen har haft.
    I denne udsendelser taler vi med Merete Møller om et hårdtprøvet knæ, om et alt for tidligt karrierestop, om VM-guldet, landingen på bagkant af håndboldkarrieren og skadesforskning i håndboldsporten. Der er, heldigvis, sket meget siden dengang, da Merete Møller i 1996 blev fortalt, at genoptræningen efter en meniskskade tog 14 dage.
    Vi er nået langt, men der er fortsat udfordringer, fortæller idrætsforskeren i denne udsendelse. For én ting er, når tal, analyser og rapporter printes ud fra SDU og lignende institutioner, men hvordan når de erfaringer hele vejen ud i håndboldhallerne?
    Gæst: Merete Møller, tidligere landsholdsspiller og idrætsforsker ved SDU
    Vært: Emil Halkier
    1 hr 5 min
  • Györ gjorde det igen, igen og så står den på guldduel i dameligaen
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    Sæsonen lakker mod enden, og i den forgangne weekend blev der kæmpet om den ultimative hæder i international kvindeklubhåndbold, da Champions League-turneringen blev afgjort. For tredje år i streg kunne giganterne Györi Audi ETO KC hæve den store pokal, men udover en stærk økonomi, hvad er så opskriften på den vedvarende ungarske succes?
    Den danske mester er endnu ikke fundet, men inden for kort tid vil enten Team Esbjerg eller Herning-Ikast stå som sejrskvinder. Jesper Jensens tropper er forventede finalister, mens det er en noget større overraskelse, at de midtjyske enhjørninge nu som minimum vinder sølvmedaljer.
    På lørdag skal den første finale spilles. Vi satte ord på holdenes sæson og kiggede frem mod de afgørende dueller i finalen, da U-landstræner og DHF Talentansvarlig, Flemming Tuborg Larsen, gæstede Johan Strange i denne udsendelse.
    Gæst: Flemming Tuborg Larsen
    Vært: Johan Strange
    1 hr 8 min
  • På besøg hos Mads og Nikolaj Øris Nielsen i BSV
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    De er brødre. De er klubmænd. De er holdkammerater. Ja, selv i vuggestuen render Mads og Nikolaj Øris Nielsen på hinanden, når de om morgenen afleverer næste skud på familien Øris Nielsens stamtræ. Vi fangede de to Bjerringbro-drenge efter aflevering af børn og inden taktisk træning på halgulvet i Jysk Arena til en snak om nogle af de mange indtryk, livet med harpikskuglen har kastet af sig.
    Det er ganske få håndboldspillere, der har tilbragt ligeså mange år i den samme klub, som det har været tilfældet for Mads og Nikolaj. Derfor har de også fået en masse fælles oplevelser, der tæller langt mere end det fælles efternavn og de hundredevis af timer med skumhåndbolden i legeværelse på Kildevej i Bjerringbro.
    Gæster: Mads Øris Nielsen og Nikolaj Øris Nielsen
    Vært: Emil Halkier
    1 hr 9 min
  • Så blev passagererne til Final4-toget fundet. Næste stop: Køln
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    En plads ved Final4 hænger ikke på træerne. Det måtte både Flensburg-Handewitt, Nantes, Paris og Pick Szeged sande, da de i weekenden vinkede farvel til drømmen om at hæve det mest prestigefyldte trofæ i europæisk klubhåndbold. Vinderen af dette års Champions League skal nemlig findes blandt Veszprem, Barcelona, Kielce og Vardar.
    Et udgangspunkt vi nåede på baggrund af decideret håndboldpropaganda, var vores håndboldekspert Rasmus Boysen ikke sen til at indskyde. Vi fik nemlig både i poser og sække, da klodens bedste herrespillere ramlede sammen. Og så fik vi nok engang set forskellen på at spille ude og hjemme, når der er europæisk klubhåndbold i flimmerkassen.
    Kom med ned i kælderen hos Rasmus Boysens svigerforældre i halvanden time, hvor nørderiet fik frit løb, både om kvartfinalerne, men også omkring farvellet til en af de absolut bedste forsvarsspillere, danske middel- og pragtpræstationer, fremtidsudsigterne for topklubberne og spanske trænergenier.
    Ekspert: Rasmus Boysen
    Vært: Emil Halkier
    1 hr 37 min
  • En mellemtid på herrernes slutspil, fokus på dem med fløjter og en traditionsklub i knæ
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    Om den dårlige stemning fra Fodboldministeriet stadig hang i luften i studie 1, var svært at sige, men i hvert fald var det op ad bakke fra start, da Emil Halkier fredag formiddag havde besøg af Jesper Fredin, cheftræner i HØJ, og Oliver Jørgensen, talenttræner i HRØ og ungdomstræner i TMS Ringsted.
    Der var ingen Faxe Kondi Booster til Fredin, men blot tynd, skoldhed instantkaffe. Det til trods overlevede alle tre halvanden time foran mikrofonerne, hvor de både nåede at stikke fingeren i jorden i herreligaens slut- og kvalifikationsspil, men også kom omkring et af ugens varme emner - nemlig dommerne.
    Svinger dem med fløjterne for meget i præstationerne? Vi tog snakken og kom blandt andet omkring, hvordan man kan hjælpe dommerne bedre på vej, hvad der kendetegner gode dommere, og hvorfor det er problematisk, når det enkelte dommerpars linje bliver et tema i holdenes forberedelser.
    Gæster: Jesper Fredin og Oliver Jørgensen
    Vært: Emil Halkier
    1 hr 27 min
  • HTH Ligaen: Og så var der to
    Podcast: Sidste års guldduel mellem København og Odense skal gentages, men dog i kampen om bronze. Team Esbjerg og Herning-Ikast skal mødes i finalen. Vi sætter ord på semifinalerne og konkluderer også på sæsonen for Aarhus United og pokalvinderne fra Nykøbing Falster.
    Gæster: Dennis Jensen og Mathias Berg
    Vært: Johan Strange
    Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland.
    1 hr 15 min
  • På besøg hos Anders Dahl-Nielsen: "Det er let at blive god. Det er svært at være god"
    *Udsendelsen er sponsoreret af vores hovedpartner Sparekassen Kronjylland*
    Man skal ikke slynge om sig med udtrykket ‘legende’, men når det mobile studie rammer spisebordet hjemme hos Anders Dahl-Nielsen, er det bestemt ikke at tage munden for fuld, hvis man kalder hovedpersonen i denne udsendelse netop dét. Den tidligere landsholdspiller og -træner hører til blandt de mest respekterede personager harpikssporten har herhjemme.
    Vi inviterede os selv på besøg hjemme på Anders Dahl-Nielsens privatadresse i Ribe, og her fortalte den tidligere Skjern- og Flensborg-træner blandt andet om forskellene på nutiden og dengang i 1970’erne. I 1976 nåede han med sit klubhold Fredericia KFUM til finalen i mesterholdenes turnering, datidens Champions League, men det var som om, at vinderen af opgøret mellem danskerne og storholdet Banja Luka fra Jugoslavien allerede stod skrevet i stjernerne på forhånd - eller faktisk nærmere på den kage vinderne af pokalen skulle fejre triumfen med. Hør den historie og mange andre gode fra et langt liv i symbiose med håndboldsporten i denne udsendelse.
    Vært: Emil Halkier
    1 hr 13 min
  • Fredericia HK Special: Den håndboldgale bys tilbagevenden til ligaen
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    I 2012 blev Fredericia HK begæret konkurs og tvangsnedrykket til Jyllandsserien, i 2014 præsenterede klubben en 2020-plan med mål om at vende tilbage i håndboldligaen og i 2019 - et år før tid - nåede traditionsklubben sin målsætning og kan fra næste sæson igen byde indenfor til ligahåndbold.
    Vi satte Fredericia HK’s cheftræner Jesper Houmark og højreback Nikolaj Mehl i stævne for at blive klogere på, hvad håndbolddanmark skal forvente sig af den nye dreng i klassen - hvis man overhovedet kan tillade sig at kalde en klub med fem danske mesterskaber på CV’et det.
    For de tunge traditioner gør nemlig Fredericia HK til en speciel størrelse, hvor især klubbens fankultur er noget af det, der gang på gang er blevet fremhævet og også blev det af både Houmark og Mehl i udsendelsen. Én ting er de ydre faktorer, men hvad med indenfor de 40 gange 20 meter? Hvad skal vi forvente os af oprykkerne? Hvordan bliver indflyvningshøjden? På hvilken hylde kigger holdet efter forstærkninger?
    Vært: Emil Halkier
    53 min
  • Sidste stop før Køln, men hvem skal med CL-toget videre til Final4?
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    Det er Flensburg-Handewitt mod Veszprem. Det er Nantes mod FC Barcelona. Det er Vardar mod Pick Szeged. Det er Kielce mod PSG. Det er kvartfinalerne i dette års Champions League, og det er en duel om at booke billet til sæsonens mest eftertragtede håndboldstævne, nemlig Final4 i Køln.
    Og hvem andre kunne vi hive ind til at klæde jer lyttere på til den omgang i håndboldmanegen end Danmarks og velsagtens også én af Europas største håndboldnørder, Rasmus Boysen. For selvom Rasmus Boysen p.t. har travlt både med bleskift på den nyfødte, et kvalifikationsspil med Ribe-Esbjerg og en kommende flytning til Norge og Elverum, havde han heldigvis fundet tid til en god håndboldsnak med Emil Halkier.
    For hvem er favoritter? I hvilken forfatning rammer de otte mandskaber kvartfinalerne? Og hvad bliver nøglerne i de forskellige opgør?
    Bliv klogere på alt det og meget mere her.
    1 hr 8 min
  • Final 4-optakt: Nu skal drengenes DM-medaljer fordeles
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    Sæsonens sidste ungdomskampe står for døren, og det er også de mest afgørende af slagsen, vi har i vente. Landets bedste drengehold i U16- og U18-årgangene skal i weekenden den 27. og 28. april kæmpe om DM-guldet i Roskilde.
    I U16 Drenge-rækken skal GOG/Oure møde Vejle Idrætsefterskole i den ene semifinale, mens Skanderborg Håndbold krydser klinger med Gunslevholm Idrætsefterskole i den anden kamp. På U18-siden tørner Skanderborg Håndbold sammen med Oure HK, mens GOG og HF Mors står overfor hinanden til stævnets sidste semifinale. Analyser af disse matchups og en masse andre kloge ord om DM Final4-stævnet står 1. divisionstræner i HC Odense og DHF Talenttræner Martin Hjortshøj for i selskab med vært Johan Strange.
    55 min

About Mediano Håndbold

From the publisher's feed

Mediano Håndbold er din foretrukne håndboldpodcast. Vi giver dig baggrund og analyse i samtale med sportens store personligheder.

Best of Mediano Håndbold

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Mediano Håndbold

Mediano by Mediano Media

Mediano

29 Listeners

PL Showet by PL Showet

PL Showet

11 Listeners

B.T. Fodbold by B.T.

B.T. Fodbold

14 Listeners

Forhjulslir by Anders Mielke

Forhjulslir

22 Listeners

Duften af harpiks by Radioteket / Niklas Landin & Jonas Landin

Duften af harpiks

3 Listeners

Bilradio by Jyllands-Posten

Bilradio

9 Listeners

Genstart by DR

Genstart

102 Listeners

Fodboldlisten by DR

Fodboldlisten

10 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

19 Listeners

Tyvstart by DR

Tyvstart

8 Listeners

Stolpe Ind by PodAmok Studio

Stolpe Ind

2 Listeners

Hattrick by Bold

Hattrick

2 Listeners

GIGA - podcasten om Aalborg Håndbold by Nordjyske

GIGA - podcasten om Aalborg Håndbold

2 Listeners

Lang Distance by Mads Pedersen og Jakob Egholm

Lang Distance

17 Listeners