Pharaos Cigarer

Georg Kold røber i sine breve til veninden Margrethe, at amtmandens yngste datter, Sofie, som har været en genstridig elev, da han som huslærer skulle undervise hende, alligevel har betaget ham mere, end han nok selv er bevidst om. Og nu vender hun hjem til amtmandsgården efter nogle års ophold hos sin tante i København. Hun er blevet voksen og alvorlig, og i de dagbogsblade, vi får lov at kigge med i, kan vi forstå, at hun har seriøse overvejelser om sine søstres triste skæbner (de blev begge gift med mænd, de ikke elskede) og om kvindens lod i det hele taget.

Nu gør familien klar til en udflugt op på sæteren med masser af mad og vin i kurvene, da madam Brandts søn Lorens, der efter en lovende ungdom er blevet en fordrukken bums, dukker op og trænger sig på, så de er nødt til at invitere ham med.

I et brev til en gammel veninde, Margrethe, som Georg har lovet at fortælle nyt fra hans landlige ophold, fortæller han om denne purunge Sofie, og man fornemmer, at hun alligevel har betaget ham og rummer meget mere, end han har fortalt Müller. Han kan i hvert fald skrive flere sider m visse bedårende og mystificerende træk ved hende. Og nu vender hun snart tilbage. Selvom tanten har opfordret hende til at blive i København, hvor der allerede er flere bejlere, har hun insisteret på at vende hjem.

Camilla Colletts roman fra 1854 regnes for den første realistiske roman i norsk litteratur. Den handler om unge kvinders begrænsende opdragelse på den tid, da alt var rettet mod ægteskab for kvinderne, der dermed blev afskåret fra uddannelse og fri valg, der kunne få udnyttet deres evner og gøre dem selvstændige – og selvstændigt tænkende.Vi møder den unge Georg Kold, der er blevet ansat som sekretær for en amtmand og samtidig skal være huslærer for hans søn og for hans yngste datter. Hans ældre ven Müller besøger ham på vej til et kald i det nordlige og advarer ham på det kraftigste mod faren ved de unge kvinder, som man lever under tag med. Georg beroliger ham, godt nok er to af amtmandens døtre blevet gift med nogle af hans forgængere, men den eneste tiloversblevne giftemodne er absolut ikke tiltrækkende, da hun er fuldstændig under moderens traditionelle dominans og ikke kan tænke en selvstændig tanke. Ved middagen forvisser Müller sig om, at det er rigtig nok. Men hvad så med den yngste, Sofie, som Georg jo har undervist. Nej, hun var en håbløs elev, og for tiden opholder hun sig hos en tante i København.

Det kommer til en konfrontation på Gyldholm. Per har alle husmændene bag sig i et krav om 25 øre mere på daglønnen. Men kammerherren afviser, og langsomt smuldrer sammenholdet. Det ender med at Per og hans familie alene forlader herregården og drager ud i det uvisse. Der er endnu langt igen, før ”sagen” kan vinde frem.Som udfyldning af den sidste time læses en munter novelle af Jeppe Aakjær, ”Tre på én stige” fra 1912..

Ved en frygtelig brandulykke i hjemmet mister Per Holt 3 af sine børn, og denne hændelse skærper hans klassebevidsthed og får ham til at agitere blandt sine kammerater og prædike socialismens budskab.

På herregården Gyldholm går livet sin gang inden for de snævre klasseskels rammer – med husmændene og landarbejderne som de nederste i hierarkiet. Selv det utugtige liv fungerer inden for disse rammer. Det er herreselskabet oppe fra Slottet der har fri adgang til pigernes sovesal. Men ikke til de pæne bondepiger, der er mejerilærlinge, de kan gysende lytte til, hvad der foregår inden ved siden af. Og kun en sej kones trodsigt-ærbødige insisteren redder hendes mand fra at blive fyret og fraflytte med familien, da han i kådhed har smuttet remmen af tærskeværket.

Så begynder vi på en ny historie, Johans Skjoldborgs roman ”Gyldholm” fra 1902, en fortælling om tyende, daglejerne og karlene på en stor herregård. Og vi får præsenteret et bredt udsnit af det store folkehold på gården med karlen Per Holt i spidsen. Skjoldborg havde selv ladet sig hyre på en herregård for at researche til sin ”arbejderroman”.

Efter at alle lig er kommet ud af skabene spidser dramaet omkring fru Alving til. Asylet brænder, snedker Engstrand får manipuleret pastor Manders til at tro, at det er ham der har været uforsigtig med et lys, fra Alving får fortalt både Osvald og Regine sandheden om kaptajn Alvings udsvævende liv, og det lader til, at den seje kvinde kan overkomme det totale illusionstab med en knusende ro. Men Osvalds sygdom – kan hun også klare den?

Fru Alving betror pastor Manders, at når hun sendte Osvald bort fra hjemmet i en meget ung alder, var det for at han ikke skulle se sin fars fornedrende livsførelse. Og at kammerherren ikke undslog sig for at føre sine udsvævelser ind i hjemmet. Han forførte tjenestepigen, og Regine er frugten af den forbindelse. Men Osvald har også en hemmelighed at betro sin mor. Han er vendt hjem fordi han i Paris har fået konstateret, at han lider af en uhelbredelig sygdom, der vil gøre, at han aldrig mere kan arbejde. Det siges at være en nedarvet sygdom (syfilis nævnes ikke direkte), og da han ud fra moderens (løgnagtige) breve kan bevise over for lægen, at hans far fører et upåklageligt liv, må det jo være hans eget liv, der har medført sygdommen.

Vi befinder os ved en fjord i det vestlige Norge. Fru Alving har netop fået sin søn Osvald hjem. Han har levet som kunstmaler i Paris i en del år. Dagen efter skal det nye asyl indvies, som fru Alving har ladet opføre i sin afdøde mands navn. Nu indfinder pastor Manders sig. Fru Alving har betroet ham opgaven med at ordne alle formaliteter omkring asylet. De øvrige personer er tjenestepigen Regine og hendes far, snedker Engstrand.Det viser sig hurtigt, at der ligger en del fortrængt fortid og lurer under overfladen, bl.a. kammerherre Alvings udsvævende og ryggesløse levned,