Sommergæsterne tager tilbage til Stockholm – og dermed også kokkepigen Ida, som Carlsson ellers har taget til sit hjerte. Han sender hende et smægtende, men også faderligt formanende brev og ved første lejlighed sejler han ind til byen. Da han vender hjem er han mut og fåmælt, det er bestemt ikke gået som han håbede. Ida og hendes kæreste, en ølkusk, har gjort nar ad hans brev, får han at vide, og fruen i huset ænsede ham ikke. Så nu er han tilgængelig for enkefru Flods tilnærmelser og ved at lirke og lokke kommer det endelig til en forlovelse imellem dem.

Carlsson får rettet så meget op på driften, at han kan imponere naboerne ved høstgildet, og gennem bevidst manipulation får han efterhånden både Gustav og gårdens andre folk til at makke ret. Og han får indsmigret sig hos fruen, så han får sit eget kvistkammer og kan begynde at spille forvalter. Og til trods for familiens vantro protester lykkes det ham at få en stockholmer-familie til at leje sig ind i det tomme hovedhus for sommeren – til en god betaling.

I forbindelse med Pers ”religiøse gennembrud” følger en bevidsthed om synd og skyld og en helt ny ydmyghed, faktisk det som hans familie har ventet på. I et brev hæver han forlovelsen, og Jakobe ryster på hovedet af hans fejhed, at det hele skal pakkes ind i religiøse gevandter, selvom hun godt ved, at det handler om, at han er blevet forelsket i en anden. Men selv føler hun sig nu lettet og fri.Per møder den mystiske pastor Fjaltring, men foreløbig opstår der ingen samklang imellem dem. Efter et besøg ved sine forældres grav rejser han til København.

Først et interview med lektor Aksel Haaning, der har skrevet mange bøger om middelalderens og renæssancens naturfilosofi, og som i sin læsning af Lykke-Per lægger vægten på naturens rolle i forhold til Pers personlighedsudvikling.Og til slut endnu en bid af romanen. Per opdager, da han forkynder at han vil forlade Kærsholm, at Inger måske gengælder hans følelser – hvad han slet ikke havde anet før.

Per føler sig stærkt tiltrukket af pastor Blombergs datter, Inger, og hofjægermesterinden på Kærsholm skubber på, for hun forestiller sig at Inger kan være prisen for Pers omvendelse. Samtidig aner Jakobe hjemme i København, at der er en kvinde, som holder Per fast i Jylland, men også at der er religiøse kvaler med i spillet.

Med hofjægermesterinden og baronessen besøger Per præstegården, og pastor Blomberg indleder en samtale om, hvordan Per – der er opvokset i et præstehjem – er nået til sine nuværende holdninger. Og selv om Per ikke er imponeret over pastorens niveau, er han jo selv i sin åndelige søgen nået frem til standpunkter, der ikke ligger fjernt fra Blombergs.En smuk sommerdag tager Per med til et folkeligt møde i skoven. Det er hans første erfaring med sådanne møder, og han bliver slået af den alvor og åbne interesse, der lyser ud af folk. Han føler, at den folkelige vækkelse herhjemme har gjort store fremskridt.

Per beslutter sig for at trække sig helt ud af det videre arbejde med realiseringen af sine planer. Han overlader det til Ivan. Endelig skriver Jakobe til ham på Kærsholm og kritiserer stærkt hans beslutning. Han føler trang til at skrive og bebrejde hende den aggressive tone i brevet, men beslutter af lade en kristelig besindighed råde, og lader være.Han bliver mere og mere betaget af sin færden i naturen, og da han bliver præsenteret for den lokale præst, pastor Blomberg, hvis grundtvigianisme er stærkt farvet af naturen, føler han på trods af en middelbar modvilje mod hans præstelige selvgodhed, at de måske ikke står så langt fra hinanden. Og så har pastor Blomberg en yndig datter, Inger.

Under overfarten bliver styrmanden bange for, at de har en selvmordskandidat ombord, og Per søger endelig under dæk. Men han får ikke lukket et øje. Han se for første gang et samlet billede af sin lille, seje mor, der udholdt så meget.Han ankommer til Kærsholm næste dag, noget medtaget både legenligt og sjæleligt. Alle tager overstrømmende imod ham, også hofjægermesteren, som jo aldrig har mødt ham, og han bliver overtalt til at blive der et stykke tid og falde til ro. Han havde egentlig ventet en større sjælelig omvæltning, som han ombord på skibet følte nærme sig, men alle de gudelige bøger på gæsteværelset lader han urørt og slapper af med lidt lystfiskeri på åen.

Per bliver på hotellet opsøgt af Ivan Salomon, der spørger om han er i familie med den præstenke ved navn Sidenius, sm han lige har set dødsannonce for i avisen. Per benægter, men det er hans mor.Per opsøger sin bror Eberhardt i ministeriet om bliver informeret om, moderen døde uden forudgående sygdom, at familien vil holde en lille mindestund derhjemme, inden moderens lig vil blive bragt til båden og sejlet hjem, mens børnene vil tage med toget. Per nægter at deltage i mindestunden, da han ikke regner med at hans forlovede vil være velkommen (hvad han har helt ret i), men han kan ikke undertrykke sine følelser, selvom han forsøger det over for Jakobe, men hun kan godt se, at han kæmper med sig selv og sin sorg, og hun bliver forfærdet da hun får at vide, at Per har brændt alle gamle breve fra moderen, som hun ellers gerne havde villet læse sammen med ham.Per beslutter pludselig at tage ind til havnen, og skjult bag en avis i en nærliggende café iagttager han sine tre brødre, der ankommer med kisten, og ser hvordan kisten bliver hejset op og sænket ned i skibets last fuldkommen som de tønder og sække, der lige før og lige efter er blevet lastet.En ny indskydelse får ham til at tage billet til skibet, så han i løbet af natten kan ledsage moderens kiste til Jylland, hvor han vil gå i land ved fjordens munding og udnytte lejligheden til at aflægge den gamle baronesse og hendes søster et besøg på herregården Kærsholm. Det meddeler han Jakobe i et telegram.

”Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan.Per forlader festen på ”Skovbakken” for at få lidt luft og går en lille tur hen ad Strandvejen. Her bliver han i en have til et lille stråtækt hus vidne til en scene, der står i stor kontrast til den herskabelige fest hos Salomons. Her er en lille familie samlet uden al pragt til gammeldags lege i haven, og indtrykket rundes af med en stille aftensang, ”Fred hviler over land og by”. Per bliver underligt grebet af den lille scene. Der er noget over den, der minder ham om barndommen.Tilbage på ”Skovbakken” er festen i gang igen, og vi får her over 2 sider et præcist portræt af dr. Nathan, og man forstår godt at Georg Brandes følte sig truffet. Jakobe sidder som fastfrosset på en stol ved væggen, ramt af det ganske korrekte indtryk hun har fået af Pers flirten med søsteren. Men i Pers flyvske sind er Nanny allerede bortvejret, og det går op for ham, at den fornyede succes, hans projekt står over for, selvfølgelig skyldes hans position i den Salomonske familie, altså hans forlovelse med Jakobe, og han ser hende nu igen som en stor gave til ham.

I time 2:Næste morgen – tilbage på hotellet i København – føler Per sig dårlig og tilkalder en læge, der dog kan erklære ham kernesund, men han trænger til motion og sunde vaner. Opmuntret kaster Per sig over arbejdet, men det vil ikke lykkes, og han synker igen hen i pessimistisk opgivelse, men finder et opmuntrende, gammelt brev fra professor Pfefferkorn i Berlin frem. Inspireret af brevet beslutter han sig for at genoptage sin afbrudte udlandsrejse og tage direkte til USA. Han tager ud til ”Skovbakken” for at fortælle sin beslutning til Jakobe, og han foreslår – dels af hensyn til hende, dels til sig selv og sine manglende sprogkundskaber – at hun skal rejse med ham. Hun kan stadig ikke få sig selv til at fortælle ham, at hun er gravid, men lover at tage med ham så langt som til England, og går ind på hans tanke om, at de skal gifte sig inden hans afrejse.