Psykologen

I psykologien findes der sjældent én sandhed, og der kan opstå misforståelser eller deciderede usandheder, som kan være vanskelige at navigere i. Pseudo kommer fra græsk og betyder “falsk”, og i dag undersøger vi i Psykologen, hvornår noget der udgiver sig for at være psykologi, i virkeligheden er misledende.

Psykologen dykker ned i jalousien og undersøger, hvad det er for en følelse og hvordan jalousi adskiller sig fra misundelse. Vi diskuterer hvordan og hvorfor vi kan føle jalousi, og hvilke konsekvenser følelsen kan have i romantiske forhold, arbejdslivet og mellem søskende.

Hvad er hjernevask, hvordan udføres det og hvem udsættes for hjernevask? Vi diskuterer hjernevask som koncept og undersøger mystiske fænomener som manipulation og stockholmsyndromet. Vi diskuterer også i hvilken grad, vi kan blive hjernevasket af f.eks. medierne og hvornår der egentlig er tale om hjernevask med onde intentioner.

Hvornår opfylder man kriterierne for at få en diagnose inden for autismespektret, og hvad vil det sige, at der er tale om et spektrum? Hvordan oplever mennesker med autisme verden, og hvilke udfordringer kan mennesker med autisme opleve? I dag taler vi i Psykologen om sociale færdigheder, mentalisering og empati. Som altid er psykologien bag mere nuanceret og kompleks, men vi forsøger at blive lidt klogere på begrebet autisme.

Hvordan kan man definere ondskab, findes ondskab i os mennesker og er det et personlighedstræk at være ond? I denne uges episode dykker Psykologen ned i de mørke afkroge af menneskets sind og forsøger at forstå onde handlinger og de bagved liggende intentioner. Vi diskuterer forskellige teorier og holdninger til ondskab for at forsøge at lære at forstå ondskabens væsen.

Hvad kan evolutionen og psykologien producere af viden om mennesker, og kan vi lære at forstå nogle af de ulogiske eller uhensigtsmæssige tendenser, som vi mennesker har, hvis vi ser på vores evolutionære udvikling? I dag taler vi om hvilke egenskaber og personlighedstræk, vi har udviklet gennem evolutionen, og hvad det betyder for os som mennesker i dag.

I dag betragter vi psykoterapi fra et overordnet udgangspunkt. Vi undersøger hvilken effekt psykoterapi har, hvorfor det virker, hvad der virker ved terapi og hvordan man måler effekten. Særligt undersøger vi 3 påstande: 1. Psykoterapi er ikke blevet bedre/mere effektiv siden 1980´erne. 2. Alle psykoterapeutiske retninger/modeller er lige gode/lige dårlige. Der er ikke forskel på terapi overordnet set. 3. Terapeutens erfaring og uddannelsesgrad korrelerer ikke med behandlingsgraden (altså terapeuter bliver ikke bedre med årene).

Hvordan arbejder man med at omsætte teori til praksis, når man eksempelvis skal op i eksamen og får udleveret en case? Psykologen eksamineres, og pensum skal findes i de teorier, som vi hidtil har diskuteret i de øvrige afsnit. Vi når også at tale lidt om eksamen i gymnasiet og på universitetet, og giver nogle gode råd til at være i psykisk balance før og under eksamen.

Hvordan arbejder videnskaben med at gøre efterforskning mere effektiv ved bedre at kunne profilere gerningsmænd i forbrydelser? Psykologen kommer på kurus i kriminologi, når vi taler om, hvordan man kan karakteriserer voldtægtsforbrydere. Vi taler om evidensen og metoderne på området og forsøger at anvende teorien på cases.

Er der forskel på at føle sig stresset og at “have stress”? Psykologen stiller spørgsmålstegn ved stressbegrebet som koncept og forsøger at finde ud af, hvad stress egentlig er for noget. Vi undersøger hvordan stress opstår, og hvilke faktorer man kan være opmærksom på fra et biologisk, et psykologisk og et socialt perspektiv.