Radio Rackham

SUPERSTYRKE Amerikanske Allison Bechdel (f. 1960) er en af den såkaldte graphic novels definerende figurer, en af den selvbiografiske tegneseries mest betydningsfulde skabere og den nok højest profilerede skaber af tegneserier med LGBTQ+-tematik. Hun er nu aktuel med en stor tegneserie om… fitness?

Den hedder The Secret to Superhuman Strength og handler selvfølgelig om langt mere end det. Igen er der tale om selvbiografi, men fortalt gennem et langt livs besættelse af fysisk træning. Med grundlag i tidernes skiftende fitness-trends, såvel som de spejlinger i tidligere tiders litteratur og litterære skikkelser, vi kender fra hendes tidligere arbejder, bliver bogen ligesom hendes andre en refleksion over de menneskelige relationer, der har defineret hendes liv.

Hør hvordan i denne episode af Radio Rackham, der gæstes af Anne Mette Kjærulf Lorenzen, skaber af Skamlebben (2018), en autofiktiv tegneserie om at springe ud som lesbisk sent i livet, og Julie Paludan-Müller, redaktionschef på Gads forlag.

Som det oftest sker når vi anmelder, kommer vi rundt om hele den involveredes karriere, så vi får også kigget på den mangeårige stribe Dykes to Watch Out For (1983-2008), samt de tidligere erindringsbøger, bestselleren Fun Home (2006, da. Bedemandens datter) og Are You My Mother? (2012).

Tegneseriedanmark står overfor en akut krise. Bestyrelsen i Dansk Tegneserieråd går af i flok og efterlader sig et tomrum, der — hvis ikke det bliver fyldt ud — bl.a. kan betyde, at Pingprisen kæntrer, tegneseriesitet Nummer9 hensygner og fremtiden for Tegneseriemuseet i Danmark bliver mere uvis end nogensinde.

Radio Rackham, i form af Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm — alle tidligere involveret i Rådet — analyserer situationen og skitserer det triste scenarie om et Danmark uden Dansk Tegneserieråd. Vi diskuterer en kultur, der er stærkt afhængigt af frivilligt arbejde og de glæder og sorger der deraf følger. Vi udstikker ideer om den institutionalisering og professionalisering, der er brug for og som Dansk Tegneserieråd fra starten har haft sig som mål.

Vi præsenterer samtidig BREAKING NEWS i form af en mulig redningsplanke, men en der er afhængig af, at DU, kære tegneserieentusiast, melder dig ind, møder op til generalforsamlingen og måske endda stiller op til bestyrelsen. DEN DANSKE TEGNESERIE HAR BRUG FOR DIG

Generalforsamlingen er nu på torsdag, 2 september, i Litteraturhaus på Nørrebro i København. Hvis du ikke kan møde op personligt, kan du kontakte Dansk Tegneserieråd på [email protected] og høre om mulighederne for digital opkobling eller formidling af fuldmagt til præsentation af evt. kandidatur og afgivelse af din stemme. Husk, at du skal være tilmeldt for at kunne stemme. Det kan ske via Dansk Tegneserieråds hjemmeside https://dansktegneserieraad.dk/bliv-medlem eller på dagen.

Overvej også at skrive til os, hvis du planlægger at stille op. Det kan gøres på [email protected] eller via vores Facebook og Instagram.

Overvej også at blive ekstra godt klædt på ved at lytte til vores tidligere diskussion af situationen i Dansk Tegneserieråd og om problemstillingerne i forhold til Tegneseriemuseet i Danmark.

Om morgenen den 7 januar 2015 trængte to maskerede jihadister ind på redaktionslokalerne hos satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris. De myrdede 12 og sårede ligeså mange. Det blev det foreløbige nulpunkt i den såkaldte Muhammedkrise, i hvilken Charlie har ageret en central spiller siden de i 2006 publicerede Jyllands-Postens tolv tegninger.

Tegneren Luz, som havde sovet over sig og derfor overlevede, tegnede den følgende uge den uudgrundelige forside til “overlever”-nummeret af Charlie, der gik verden rundt. Det viser profeten i hvide sørgeklæder, der kniber en tåre. På et skilt med påskriften #jesuischarlie erklærer han solidaritet med bladet. Over ham står der skrevet “ALT ER TILGIVET”

Samme år tegnede Luz også en række associative forløb, i hvilke han bearbejdede sit traume som overlever. De er samlet i albummet Katarsis, som udkom på dansk fra Fahrenheit tidligere på sommeren. Vi på Radio Rackham, Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, kigger nærmere på bogen!

Dette bliver udgangspunktet for en videre granskning af Charlie Hebdos historie, særkende, personligheder og betydning som bannerfører for politisk satire og ytringsfrihed. Vi ser på undfangelsen ved Charles de Gaulles død, kampen mod den katolske kirke og den ekstreme højrefløj, de interne ballader tegnere og redaktører imellem og ja, de mange Muhammedtegninger.

Lyt med i endnu et eksplosivt afsnit af Radio Rackham!

Den engelske tegner Barry Windsor-Smith har været 35 år undervejs med tegneserien Monsters, som netop er udkommet. Vi diskuterer i dagens afsnit, om den har været ventetiden værd og giver en introduktion til manden bag. 72-årige Windsor-Smith regnes for at være en stilskabende fornyer af superheltegenren og er af de fleste danskere nok mest kendt for at have tegnet Conan i 70’erne og X-men serierne Lifedeath og Weapon X, om henholdsvis Storm og Wolverine, der udkom da firserne blev til halvfemserne. Siden årtusindeskiftet har outputtet ikke været så stort, der har været planlagte projekter og serier der ikke blev til noget, måske fordi han arbejdede på Monsters?

Tegneserien er et monster af en tegneserie, imponerende 360 krydsskraverede sider, tætpakket med dialog og den ene voldsomme scene efter den anden. Monsters er vokset fra en 32 siders Hulk-serie til … ja, hvad er den egentlig? Vi analyserer et værk, der indeholder både superhelte, græsk mytologi, horror, kunsthistorien, familietragedie, krig og kærlighed, og som blander genrerne på en måde der er sin helt egen. Det er ambitiøst, både litterært og visuelt, men lykkes det Barry Windsor-Smith at komme i mål med sit magnum opus?

Få svaret når Radio Rackhams stærkeste opstilling Henry Sørensen, Thomas Thorhauge, Matthias Wivel og Frederik Storm kigger nærmere på seriens specielle tilblivelsesproces, fortæller alt hvad der er værd at vide om Barry Windsor-Smith og vurderer om Monsters har været de 35 års ventetid værd. Og ja, der SPOILES big time! (Han dør til sidst).

Kurt Westergaard, tegneren bag den mest sete, gennemslagskraftige og notoriske bladtegning i verdenshistorien, døde d. 14 juli. Radio Rackham kigger i den anledning nærmere på hans tegning af Profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

Hvad er det den kan? Hvorfor er den så forkætret? Er den det indbegreb af vestens fjendskab overfor muslimer, den i manges øjne er bleve til? Det symbol på ytringsfrihed, den fremstår som for så mange andre? Begge dele? Andet og mere?

Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel kommer i diskussionen godt omkring i den såkaldte Muhammedkrise, den var med til at udløse som del af Jyllands-Postens 12 tegninger udgivet under rubrikken 'Profetens ansigt' i 2005. Vi diskuterer Profetens ikonografi gennem tiderne, det muslimske billedforbud, ytringsfrihed, identitetspolitik og meget andet.

Vi taler endvidere om, hvordan karikaturkrisen har påvirket os personligt og professionelt: Frederik, der var ansat som grafiker på Politiken dengang bølgerne gik højt, Thomas i sit hverv som bladtegner samme sted og os alle tre som redaktører af Rackham og den danske tegneserieantologi BLÆK, der udkom i 2006 og endte i en Muhammedkrise i diminutiv, da vi besluttede at fjerne en tegning af Egolands Ivar Gjørup.

Sidst, men ikke mindst fortæller Thomas om den tegning af Westergaard, han for nylig leverede til Weekendavisens hyldest til den bortgangne tegner -- publiceret i fredags og bygget op omkring Jyllands-Postens oprindelige karikaturside.

Er vold, død, lemlæstelse og eksistentiel skræk den rette læsning for tweens? Det mente japanske Kazuo Umezu, der publicerede sit mest berømte værk, The Drifting Classroom i børnebladet Shonen Sunday Jump fra 1972-74. Radio Rackham læser hans intense, desillusionerede og dybt rørende klassiker og overvejer spørgsmålet.

Umezu (f. 1936) er en af den moderne japanske skræktegneseries fædre og en af kunstformens store orignaler. The Drifting Classroom (Hyōryū Kyōshitsu) er historien om en skole med 862 elever, der pludselig forsvinder og dukker op i en fremdtid, hvor alt omkring den er blevet til støv. Og så starter mareridtet for alvor. Den ene livstruende krise følger den anden i nærmest hysterisk tempo mens børnene forsøger at organisere sig, overleve og bevare deres menneskelighed. Det går ikke lige godt for dem alle. Rottefængeren fra Hammelen møder Fluernes Herre på LSD.

Det er en kulørt fortælling, der byder på ufremkommeligt terræn, farlige planter, byldepest, muterede væsener og robotter, men også leverer et studie i magtdynamikker og konflikt-situationer. Samtidig krydklippes der til nutidsplanet, hvor vi følger de tabte børns forældre og Umezus genkommende ledemotiv om forholdet mellem forældre og børn fremstår tindrende klart, båret frem af en stærk visuel intelligens.

Frederik Storm, Henry Sørensen, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel diskuterer hvorfor vi her har at gøre med en tegneserieklassiker og hvorfor den måske alligevel er velegnet som læsning for (visse) børn.

The Drifting Classroom blev for nylig genudgivet på engelsk i tre veloproducerede, digre bind af Viz Media. Deruodver foreligger novellesamlingerne Scary Book 1-3 og Cat-Eyed Boy, mens man skal være mere end almindeligt heldig for at finde et eksemplar af den amerikanske udgave af Orochi: Blood, der er til at betale. I episoden nævner vi også det sene mesterværk Watashiwa Shingo ("Jeg er Shingo", 1982-86), som foreligger i en flot fransk udgave og forhåbentlig finder engelsk (eller måske endda... dansk?) oversættelse en dag.

En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.

Drømmen om at få et museum viet til tegneserien i Danmark er i akut fare for kollaps! Storm P.—museet markerede sig med ambitionen i 2012, da de overtog den enestående samling Anders Hjorth-Jørgensen siden 1993 havde bestyret under titlen Tegneseriemuseet i Danmark, men har nu kastet håndklædet i ringen. Fremtiden er uvis og skrækscenariet er opløsning og tab af vital kulturarv.

Radio Rackham vurderer situationen med en række af de involverede parter. Nikolaj Brandt, museumsinspektør ved Storm P.-museet fremlægger Frederiksbergmuseernes syn på sagen og forsvarer deres tolkning af museets overdragelsesaftale med Anders Hjorth-Jørgensen, der ligger til grund for deres beslutning om at udskille tegneseriesamlingen.

Han møder to af de stiftende medlemmer af Dansk Tegneserieråd, forlægger ved Cobolt Carsten Søndergaard og museumsinspektør ved Londons National Gallery, Matthias Wivel, som i rådets regi begge har deltaget samarbejdet omkring samlingens placering og rolle hos Storm P.-museet, samt tegner John Kenn Mortensen, der pt. er ansvarlig for sagen i Tegneserierådets snarligt afgående bestyrelse.

Slaget styres af Thomas Thorhauge, tegner, medstifter og tidligere formand i Dansk Tegneserieråd. Vi får kigget på samlingens historie og omfang, gennemgået forløbet siden 2012 og vurderet den nuværende krisesituation, hvor Frederiksbergmuseerne arbejder på at skille sig af med samlingen samtidig med, at Dansk Tegneserieråd, som man ellers kunne håbe på stod klar med en redningsplanke, også er truet af opløsning (for mere om det, lyt til vores episode om Rådet).

Hvad er fremtiden for drømmen om et tegneseriemuseum i Danmark? Og hvordan bør man overhovedet forestille sig et sådant? Få nogle kvalificerede bud i denne episode og overvej at involvere dig, hvis du brænder for sagen! Der er brug for friske, aktive kræfter, ideelt set i den nye, ambitiøse bestyrelse i Dansk Tegneserieråd, vi håber kan dannes ved generalforsamlingen i september.

Vi har sagt det før og gør det nu igen: DEN DANSKE TEGNESERIE HAR BRUG FOR DIG!

Will Eisners klassiker En kontrakt med Gud fra 1978 engagerer sig i en debat om racisme, køn og sex der i dag fortsat får folk op af stolene, og den gør det fra et ukomfortabelt men svært afviseligt kunstnerisk standpunkt.

I anledning af den nylige danske genudgivelse af Eisners klassiker, læser Radio Rackhams Henry Sørensen, Frederik Storm, Matthias Wivel og Thomas Thorhauge dens fire stærke tegneserienoveller. Det drejer sig om historier baseret på Eisners opvækst i depressionens Bronx, hvor hverdagens menneskelige drama udfoldes med teatralsk, indlevet energi.

Eisner kaldte selv bogen en graphic novel og selvom det ikke var første gang nogen gjorde det med en tegneserie står den som et vendepunkt indenfor det vi forstår ved begrebet i dag—noget i retning af tegneserier i bogform med litterære ambitioner og henvendt til et voksent publikum.

Radio Rackham gør sig tanker om Eisners æstetik og kunstneriske valg og finder også anledning til at kigge bredere på hans mangefacetterede karriere som pioner indenfor tegneserieformen. Det bliver til mange roser, men også kritisk malurt.

Radio Rackham er også på Instagram og Facebook. En særlig tak til Anders Schunk, som generøst har bistået udstyrsupgrade og skud til DJ Cars10 for musikken.

JUMBO En af den danske tegneseries populæreste udgivelser gennem tiderne, Jumbobogen, har netop rundet sin bog nummer 500. I den anledning stiller Radio Rackham skarpt på fænomenet, historien og indholdet af de små, fede Disney-tegneserier, der siden 1968 har været omdelt i danske kiosker og brugsforretninger og indgået som fast inventar i danske togkupeer og på bagsædet af biler i sommerlandet.

Rackhams Thomas Thorhauge og Matthias Wivel har sat Jumbobøgernes danske forlag, Egmonts Andeby-konsulent, Thomas Schrøder, samt Donaldist og Jumbo-connoisseur Niels Houlberg Hansen i stævne til en kortlægning af Jumbobøgernes historie — herunder deres udspring i 1930ernes Milano og den dynamiske italienske fortællestil, de repræsenterer — en analyse af deres særkende og en vurdering af deres særlige appel, samt et blik ind i maskinrummet bag Egmonts vægge, hvor vi giver et indblik i produktionsapparatet og -processen.

NEDSMELTNING d. 4 maj annoncerede bestyrelsen i Dansk Tegneserieråd, at de pr. 2 september i år træder tilbage i flok. Det er en eksistentiel krise for græsrodsorganisationen, som i sine 11 leveår har stået fadder til etableringen af tegneserieuddannelsen på Animationsskolen i Viborg, Ping-prisen, Nummer9, Bogforum Comics og meget andet. Radio Rackham tager en snak med to af de afgående bestyrelsesmedlemmer og det går ikke still af sig.

Næstformand, bibliotekar Morten Langkilde og bestyrelsesmedlem John Kenn Mortensen, som til dagligt er tegner, taler med Rackhams Thomas Thorhauge, medstifter af Tegneserierådet i 2009 og formand dets første fem år, Matthias Wivel, ligeledes medstifter og forhenværende bestyrelsesmedlem, samt Frederik Storm, som i sin tid designede organisationens logo.

Bølgerne går særlig højt i diskussionen af diverse splittelser i det danske tegneseriemiljø, men også andre presserende problematikker vendes, ikke mindst spørgsmålet om hvorfor bestyrelsen valgte at trykke på den røde knap. Billedet der tegner sig er af en frustreret, metaltræt bestyrelse, hvis passion for tegneserier dog fortsat er intakt, men også af en organisationsform, som det er vanskeligt at opretholde udelukkende på ildsjæles blus.

Vi kigger på Rådets historie, succeser og fejltagelser og på de pt. mest presserende indsatsområder: Tegneseriemuseet i Danmark, alias Anders Hjorth-Jørgensens samling, som i 2012 blev indlemmet i samlinge på Storm P.-museet ved Tegneserierådets mellemkomst, men som Frederiksbergmuseerne nu har besluttet sig frasortere i flugt fra en aftale, alle parter ellers troede var bindende; Ping-prisen, uddelt årligt siden 2012 men nu også udfordret af en afgående organisationsgruppe, og meget andet. Og, ikke mindst, den langsigtede plan om at oprettet et statstøttet sekretariat, der ville kunne sikre kontinuitet i den evigt omskiftelige danske tegneseriekultur.

Hvad er fremtiden for Dansk Tegneserieråd? Hvordan ser det ud med den overordnede vision om at institutionalisere dan danske tegneseriekultur? Hvem løfter handsken og gør fremtidens arbejde? Lyt med, reager og engager dig! DEN DANSKE TEGNESERIE HAR BRUG FOR DIG!