Radio Rackham

Radio Rackham

By RackhamArts
Download on the App Store

Radio Rackham episodes

  • Fokus: Festivaler og frivillighed
    Radio Rackham stiller skarpt på projektarbejde i den danske tegneseriekultur, med særlig fokus på festivaler her i sæsonen. Vi taler med Mads Bluhm fra nys overståede Copenhell Con og Pingprisen samt Bogforum Comics, chef for tilbagevendende Copenhagen Comics Anthony Vernière og Arni Beck Gunnarsson fra Art Bubble. Udover et kig under kølerhjelmen, bliver det til en diskussion af den det frivillige arbejde, kulturen er så afhængig af.
    Jeres værter er Frederik Storm og Thomas Thorhauge, samt Matthias Wivel, der i dagens anledning også er til stede som formand for DanskTegneserieråd, som også har frivillighed som et af sine særlige fokusområder.
    Vi hører om Art Bubbles internationale ambitioner og dertil hørende udfordringer, Copenhagen Comics' corona-håndtering og acceleration imod en årlig festival og innovation Copenhell Comics, der sætter tegneserien i spil i et bredere (metallisk) kulturfelt. Vi diskuterer kulturens organisatoriske skrøbelighed og vigtigheden af kontinuitet, og ja, vi snakker om problemerne omkring internationale gæster.
    1 hr 11 min
  • Klassiker: Asterix
    FOKUS 385 millioner solgte eksemplarer tilgængelig på 111 sprog, den største europæiske tegneseriesucces, dixi! Et nyt album - seriens 39., ‘Asterix og Griffen’ er netop udkommet, og det anmelder Radio Rackhams Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm, som benytter udgivelsen til at kaste et kærligt og perspektivrigt blik på René Goscinny og Albert Uderzos superhit, fænomenet Asterix.
    Udsendelsen kommer omkring ophavsmændenes selvbevidste status som franske andengenerationsindvandrere, deres suværene beherskelse af både tekst og billede, kombinationen af satire, eventyr og exceptionelt veloplagte forviklinger og situationskomik og kigger på seriens forskellige faser og udvikling.
    Mange scener og albums vendes i forsøget på at indsnævre et egentligt højdepunkt (det er svært!), og så er der jo det nye team, Jean-Yves Ferri og Didier Conrad, der på meget kort tid har fået kadencen i Asterix-udgivelsesfrekvensen højt op, og som altså nu er aktuelle med deres femte nye eventyr, Asterix og Griffen - er det godt? Lyt med, der er for en gangs skyld ingen spoilere.
    1 hr 3 min
  • Analyse: Live fra Copenhagen Comics
    LIVE frisk fra den nys afholdte tegneseriefestival Copenhagen Comics, bringer vi tegneserieanalyse ved vores allesammens Onkel Mårdøn Smet, Karoline Stjernfelt -- der også lige havde vundet Pingprisen for bedste dansk tegneserie og følgelig ankom i bagbrandert -- samt kritiker og ven af pod'en Ida Dybdal. Wivel styrede slagets gang og udsatte panelet for UVENTEDE tegneserier, samt nogle på forhånd aftalte. Det blev en samtale på frihjul med masser af indsigt.
    Panelet foreviges her i Radioen, hvor du som bekendt kan lytte hvor og hvornår det passer! Vi diskuterede bl.a Carl Barks' "Think Box Bollix", André Juillards Spurvehøgen, Tillie Waldens On a Sunbeam, Ai Yazawas Nana, Mawils Kinderland, Keiler Roberts My Begging Chart og Cliff Sterrets Polly and Her Pals.
    Find billeder i vores opslag på Nummer9 eller i vores Instagram-feed.
    44 min
  • Klassiker: Den hermetiske garage
    KLASSIKER Det er intet mindre end tegneseriens hellige gral som er fokus for dette afsnit om Moebius’ ‘Den hermetiske garage’, der blev publiceret episodisk fra 1976-1978 i Metal Hurlant. ‘Garagen’ er kulminationen på hans ‘masturbatoriske periode’ og er en visuel udladning uden sidestykke, der regnes for hans hovedværk og som er uomgængelig hvis man interesserer sig for tegneserier og visuel kultur.
    Hvad er det der gør, at den fyrre år efter udgivelsen bliver ved med at fascinere og drage læsere? Hvad er det helt særlige Moebius kunne og som stadig inspirerer ti år efter hans død? Hvilken betydning havde ‘Garagen’ for Moebius’ eget værk? Og hvad er meningen med det hele?
    Både nye og gamle læsere kan begynde her, men det vil være en fordel at have tegneserien indenfor rækkevide, når Radio Rackham er rejseførere på ekspeditionen. Vi tager tropehjelmen på og bevæger os ned gennem de mange lag på jagt efter Major Grubert, Jerry Cornelius og Moebius/Jean Giraud, i et beruset forsøg på at forstå sammenhængene og finde nøglen til værket.
    Lyt med når vi kortlægger universet og kigger nærmere på den mytologiske konstellation af elementer, der reflekterer både Girauds westernserie Blueberry og foregriber hans senere værk Inkalen, men frem for alt er en hyldest til en uhæmmet skaberkraft. Vi garanterer, at det vil forårsage en defintiv forandring af virkeligheden!
    1 hr 31 min
  • Portræt: Julie Doucet
    Canadiske Julie Doucet vandt for nylig Grand Prix i Angoulême, almindeligvis betragtet som den største udmærkelse i den vestlige tegneseriekultur, og det synes Radio Rackham var umådeligt velfortjent. Sammen med Politiken-kritiker og tidligere Pingpris-høvding Ida Dybdahl ser vi på Doucets lille, men meget betydningsfulde karriere som tegneserietegner.
    Julie Doucet er en central pioner indenfor den autofiktive tegneserie, en genre, der som bekendt fortsat dominerer graphic novel-bølgen. Hun startede med selvpublicerede zines med titlen Dirty Plotte (1987-91), hvor hun hurtigt og selvsikkert udviklede grundelementerne i sit værk. Sit egentlige gennembrud fik hun, da hun lancerede sit tegneseriehæfte med samme titel - ‘Dirty Plotte’ - i 1991, en flagskibstitel for det nyetablerede og retningsskabende forlag Drawn & Quarterly.
    Også den samtidige etablering af det tilsvarende stilskabende franske forlag L’Association var Juice Doucet en del af, som den eneste kvindelige bidragyder i forlagets allerførste udgivelse, antologien Logique de guerre comix 1. Lidt skarpvinklet kan man sige, at Julie Doucet dermed var med til at etablere den autofiktive bølge i tegneserien, samt de to meget retningsskabende forlag i henholdsvis nordamerikansk og europæisk tegneserie, ikke dårligt.
    Hendes tegneseriekarriere er groft sagt de 12 numre af Dirty Plotte, som udkom 1991-1998 og ‘The Madame Paul Affair’ (2000) og 365 Days: A Diary by Julie Doucet (2007). Doucet forlod tegneserieproduktionen i slutnullerne, men har simultant med Radio Rackhams udsendelse udgivet come back-tegneserien Time Zone J.
    Doucets univers kredser ofte om en alter ego-figur, som både er og ikke er hende selv, meget som man kender det fra et af hendes forbilleder, Robert Crumb. Hun er humoristisk, skamløs ærlig og går direkte ind i klodset, mørk og barok menneskelig og kvindelig erfaring. Menstruationslevitation, syndigt rod, snifning af lattergas, undertrykkende og jamrende kærester samt en overlegen grafik og fortælleteknik er trademarks i ouevret, hvor hovedværket er autofiktionspionerværket ‘My New York Diary’, som kørte i Dirty Plottes sidste tre numre, og blev selvstændigt udgivet i 1999.
    Lyt med og bliv klar på en af tegneseriens store.
    1 hr 1 min
  • Anmeldelse: Javel, Hr. udenrigsminister
    I anledning af det franske valg kigger vi nærmere på tegneserien “Javel, Hr. udenrigsminister” af pseudonymet Abel Lanzac og mestertegner Christophe Blain. Samtalen afslører dybe uenigheder i Radio Rackhams studie!
    Lanzac hedder i øvrigt i virkeligheden Antonin Baudry og arbejdede som taleskriver for udenrigsminister Dominique de Villepin i de skæbnesvangre år op til invasionen af Irak. “Javel, Hr. udenrigsminister” - oprindeligt udsendt 2010-11, bl. a præmieret med prisen for bedste tegneserie på festivalen i Angoulême i 2012 og nu udgivet på dansk @forlaget_fahrenheit - er hans nøgleroman om den tid.
    Blain var med til at forny den franske mainstreamtegneserie i sluthalvfemserne og de tidligere nuller og er samtidig blevet en tegners tegner. Vi (Wivel, Storm, Thorhauge) kigger nærmere på hans kunst og håndelag, ligesom vi debatterer hvorvidt de tos fortælling er virtuos komedie, klarsynet satire eller næsegrust helteskrift. Vi er IKKE enige!
    Følg Radio Rackham på Instagram. Musik ved @djcars10. Radio Rackham er støttet af Statens Kunstfond.
    40 min
  • Analyse: Dan Clowes - Caricature
    Radio Rackham introducerer tegneserieanalyse i podcastform! I vores første forsøg kaster vi analyseapparatet efter Dan Clowes’ mesterlige tegneserienovelle ‘Caricature’,oprindeligt udgivet i Eightball nummer 15 (1995), og vi har tilkaldt ekspertbistand fra Andreas Gregersen. Andreas er til daglig lektor på Film- og medievidenskab på Københavns Universitet, og er tillige rackhamit fra Rackhams tidlige år, hvor han blandt andet bidrog med et essay om Dan Clowes.
    Det er ikke et must at lytteren selv har læst ‘Caricature’, en historie på kun 16 sider, men det øger sandsynligvis lytteroplevelsens kvalitet at have adgang til tegneserien undervejs i udsendelsen. Vi analyserer den på kryds og tværs af relevante parametre, og prøver at udtømme ‘Caricature’ maksimalt, hvorfor udsendelsen er ekstraordinær lang (vi håber man hænger på, der er guld mod slutningen). Der er baggrundsperspektiv, narrativ analyse, formanalyse og iagttagelser af alt, hvad der synes synes relevant for værdsættelse og forståelse af Dan Clowes’ mesternovelle. Lyt med!
    2 hr 17 min
  • Fokus: Krig i tegneserier
    FOKUS Der er krig i Europa, og pludselig føles podcasts om tegneserier uendeligt meningsløst. Men kan tegneserier alligevel på nogen måde bidrage bare med et eller andet? Radio Rackham har støvsuget tegneseriehistorien for krigstegneserier og fundet tre mesterværker, der på meget forskellige måder forholder sig til krigens væsen og den menneskelige undtagelsestilstand. Vi udpeger de egenskaber og eksistentielle rum som henholdsvis Raymond Briggs’ ‘Når vinden blæser’, Jacques Tardis ‘Skyttegravskrigen’ og Keiji Nakazawas ‘Barefoot Gen’ tilbyder og undersøger om der findes trøst, håb eller bare lidt perspektiv i tegneseriehistorien.
    1 hr 1 min
  • Fokus: The Batman
    20'ernes Batman blev i sidste uge præsenteret for verdenen, da Matt Reeves lange og længe ventede The Batman fik premiere overalt, undtagen Rusland. Dermed har næsten hvert årti siden 60’erne haft sin Batman-fortolkning på det hvide lærred, en lang og massiv populærkulturel fascination.
    Radio Rackham gæstes i den anledning af Troldspejlets Christopher Leo, som muligvis blev født den dag, Tim Burtons Batman fik premiere i 1989, og har siden været mere fascineret af Batman end nogen anden superhelt. Sammen med Christopher tegner vi et kludetæppe af af alle de stumper og stykker, den nye The Batman er gjort af, herunder både Adam West i den campede film og tv-serie fra 60erne, Miller og Mazzucchellis ‘Year One’, Jeph Loeb og Tim Sales The Long Halloween, Darwyn Cookes Ego, Arkham-spillene og ikke mindst Bruce Timms Batman: The Animated Series-tv-serie, som herhjemme kørte som hovedattraktion i Snurre Snups Søndagsklub i 90erne.
    Der bydes naturligvis på både analyse og dom over den nye store film, i vanlig Radio Rackham-stil med spoilere, for at kvalificere Bat-samtalen mest muligt. Lyt med!
    1 hr 5 min
  • Klassiker: Maus
    Det blev en international nyhedshistorie, da Art Spiegelmans Maus for et par uger siden blev strøget af pensumlisten og fjernet fra skolebibliotekerne i McMinn County, Tennesse. Historien fik markante konsekvenser, da Whoopi Goldberg øjeblikket efter blev suspenderet fra det store amerikanske debatshow ‘The View’ for i debatten om Maus at sige, at Holocaust ikke var et raceanliggende (og undskyldte i flere omgange). Maus nød godt af virakken og røg ind på Amazons boghitlistes førsteplads og i Danmark ryddede DR2s Deadline en hel udsendelse til rent Maus-fokus.
    Radio Rackham byder i den anledning på et dobbeltperspektiv – først diskuterer Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge censurproblematikken, som i USA er meget mere omfattende end sagen om Maus, men også baggrunden for trangen til censur, frygten for at forkerte ideer påvirker børn og svage sjæle.
    Andet perspektiv er klassisk værkfokus på Art Spiegelmans stadig helt friske tegneserie- og Holocausthovedværk, som diskuteres ud fra alle relevante synsvinkler - hvorfor lykkes den tilsyneladende primitive tegnestil så godt, hvorfor er portrættet af faren, Vladek Spiegelman, et af tegneseriehistoriens mest fascinerende og vellykkede, hvorfor mus og katmetaforik mod alle odds er et genialt træk - og naturligvis, til allersidst i udsendelsen (gemt bag spoilervæg), hvorfor slutningen i Maus er blandt de allermest følelsesfulde og bevægende slutninger i tegneseriehistorien, faktisk tårefremkaldende.
    1 hr 8 min

About Radio Rackham

From the publisher's feed

Improving comics culture since 2000

More shows like Radio Rackham

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

28 Listeners

Supersnak by Marvel-Morten og Kim Helt

Supersnak

2 Listeners

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

15 Listeners

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

6 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

10 Listeners

Arbejdstitel by Euroman

Arbejdstitel

4 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

26 Listeners

Genstart by DR

Genstart

97 Listeners

r8Dio - Undskyld vi roder by r8Dio

r8Dio - Undskyld vi roder

26 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Betacritic by Arkaden

Betacritic

3 Listeners

DOPAMINKLUBBEN by Anders Morgenthaler & Roald Bergmann

DOPAMINKLUBBEN

2 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners

Lang Distance by Mads Pedersen og Jakob Egholm

Lang Distance

18 Listeners