Radio Rackham

TEGNERNE TALER Radio Rackhams Thomas Thorhauge var heldig at fange Bogforum Comics-scenens fjerde og sidste sæde i den store tegner-samtale med Maren Uthaug, Stine Spedsbjerg og Gitte Skov, som hermed transmitteres i nærværende podcast.

Diskussionen er rammesat af spørgsmål, der undervejs fiskes op af en bowlerhat, og kommer omkring både intime og kontroversielle hjørner - må humor virkelig ikke sparke nedad? Hvordan håndterer man som tegner krænkelsesparathed? Hvordan har tegnerscenen ændret sig de sidste fem år? Hvad er ‘doven flid’? Og hvordan oplevede Stine Spedsbjerg den bratte lukning af hendes Politiken-vinder ‘Vox Populi’?

Maren Uthaug tegner på 10. år ‘Ting, jeg gjorde’ i Politiken, hvor Thomas Thorhauge har tegnet siden 2009, i øjeblikket med den ordløse Mood. Stine Spedsbjerg har stor succes med bøgerne ‘Det bliver et langt liv’ og serien om ‘Myntes dagbog’. Gitte Skov begyndte sin karriere som bladtegner i Aktuelt og har i mange år præget Weekendavisen med sin syleskarpe pen.

Lyt med når nogle af landets dygtigste og mest erfarne tegnere diskuterer deres metier.

Cecilie ”Q” Maintz Thorsen, Silja Lin og Gabriel Tiedt Lange diskuterer med Matthias Wivel de professionelle udfordringer, man arbejder med som ung serieskaber i dag: Hvordan man gør det til en levevej og samtidig fastholder sin kreative identitet, forholdet mellem betalende jobs og con amore, om ambition og brød på bordet.

Kunst vs. Karriere hed panelet, da det blev afviklet på Bogforum 2022. Det var et samarbejde mellem Dansk Tegneserieråd og The Animation Workshop i Viborg, hvor de tre deltagere alle har gået på linjen for Grafisk fortælling. Lyt og lær mere om hvordan branchen ser ud fra fremtiden.

Silja Lin er den ene halvdel af tegnestuen Herman Ditte som hun deler med Thomas Vium. Sammen illustrerer de børnebøger og laver en fast ugentlig tegneserie til Ude og Hjemme, der også tilrettelægges som en animationsfilm til Ude og Hjemmes hjemmeside.

Gabriel Tiedt Lange udgav det episke science fantasy-album I Paladsets Skygge sidste år og er nu ved at lægge sidste hånd på sin nye bog - den første i en stort anlagt SF-trilogi - for BaggårdsBaronerne.

Cecilie Maintz Thorsen - alias Q - er del af tegnestuen Snackbag Studios, som udover hende består af Heidi Holmeå og Line Bechmann, med hvilke hun danner partnere både professionelt og i privaten. Deres store fælles projekt de sidst par år har været de pågående fantasy-serien Wayfinders: Off Course, som de nu også har udgivet på papir. Aktuelt forbereder de et projekt for en stor amerikansk kunde, samt en dansk grafisk roman med titlen Nymfe.

PORTRÆT Vi fejrer vores 50. podcast så stærkt og festligt som overhovedet muligt, og disker derfor op med en udsendelse om en af Danmarks mest elskede tegnere og tegneserietegnere, nemlig Claus Deleuran, der døde som kun 49-årig for et kvart århundrede siden.

Med os har vi en af landets skarpeste og mest dedikerede Claus Deleuran-kendere, selveste Anders Lund Madsen, der kyndigt og fyndigt fører os gennem Claus Deleurans oeuvre, fra Thorfinn over Rejsen til Saturn, Pirelli & Firestone og Mikkeline til den uafsluttede illustrerede Danmarks-historie - naturligvis med historier fra tiden på Ekstra Bladet i 90erne, hvor Deleuran og Madsen af og til samarbejdede om dagens tegning.

Det er blevet en af vores stærkeste og mest medrivende episoder, som man absolut ikke må gå glip af, hvis man bare er en lille smule til Claus Deleuran (og hvem er ikke det?)

Vi kigger nærmere på en af halvfemsernes store og skelsættende tegneserier, The Sandman af forfatter Neil Gaiman og en række kunsteriske samarbejdspartnere. I samtale med en af disse, tegner Teddy Kristiansen, samt Sandman-afficionado Lærke Fenger fra Faraos Cigarer vurderer vi - Thomas Thorhauge, Frederik Storm og Matthias Wivel - hvad det er den serie kan og hvorfor den har opnået klassikerstatus. Og ja, vi diskuterer også den aktuelle tv-serie fra Netflix.

Gaiman var del af den såkaldte “britiske bølge” af forfattere, der fandt arbejde indenfor den amerikanske tegneseriebranche i løbet af firserne. I slipstrømmen på Alan Moore, Dave Gibbons, Jamie Delano og andre, fandt han og landsmanden Dave McKean ansættelse på DC Comics under den fremsynede redaktør Karen Berger.

Det mest markante resultat blev en radikal genoplivning af en figur og et koncept, der strakte sig tilbage til fyrrerne: The Sandman, der debuterede som bladserie i 1989, skrevet af Gaiman, tegnet af Sam Keith og Mike Dringenberg og med stilskabende forsider af McKean.

I seriens syv leveår og 75 numre frem til 1996 blev den et vaskeægte fænomen, der bragte hundredetusindvis af læsere til tegneserieformen og meget markant udlignede den skæve kønsbalance blandt læsere af amerikanske tegneserier.

Det er fortællingen om Ole Lukøje, drømmenes og historiernes herre, og hans familie af såkaldt ‘Evige’ personifikationer af livsforhold, der på engelsk alle starter med D: Destiny, Death, Dream, Desire, Despair, Destruction og Delirium. Højtragende fantasy forankret i alment genkendelige følelser og hverdagssituationer.

Det er en fortælling, der strækker sig på tværs af hele universets historie, men primært koncentrerer sig om den menneskelige af slagsen de sidste par tusind år.

Den er vidt forgrenet og involverer et bredt og broget persongalleri af guder, feer, sagnfigurer, personificerede drømme og mareridt, obskure superhelte fra DCs bagkatalog og — vigtigst — en masse helt almindelige mennesker (herunder William Shakespeare), der som vi alle lever mindst en tredjedel af vores liv i Morfeus’ søvnrige. Også killingen, der drømmer om revolution.

I sidste ende er det en fortælling om fortællinger, om de historier vi fortæller os selv og hinanden og om hvordan de nærer vores eksistens.

Teddy Kristiansen tegnede et af kapitlerne i den store, samlende cyklus The Kindly Ones (1994-95), i hvilken Morfeus mødte sit endeligt, samt den overdådigt malede en spin-off, Sandman Midnight Theatre (1995), i hvilken den oprindelige pulp-version af Sandman fra fyrrerne møder Morfeus. Han fortæller om samarbejdet med Gaiman og de muligheder serien gav tegnere som ham, mens Lærke Fenger forklarer, hvorfor historien Brief Lives (1994) står helt centralt i sagaen med sin fortælling om, hvordan den Evige Morfeus bliver et sårbart menneske ved at påtage sig ansvar.

The Sandman gjorde Gaiman til den stjerneforfatter, han er i dag, med adskillige bøger på bestsellerlisterne; dens forsider blev for McKean platform for knæsættelsen af en skoledannende æstetik; og serien søsatte karrierer for en lang række tegnere, der med tiden har udviklet sig til markante skikkelser på området; og dens indflydelse mærkes stadig i alskens fantasy, ikke mindst indenfor tegneserier.

På godt og ondt, for serien var meget tekstungt forfatterdreven, præget af redundans mellem tekst og billede og plaget af et meget svingende visuelt udtryk. Og Gaimans flydende prosa kan for nogle temperamenter synes en kende indstuderet, hans næse for det populært fængende opportunistisk. Alt det diskuterer vi naturligvis også, ligesom vi kritisk vurderer den tv-serie, der med Gaiman selv som showrunner netop har afviklet sin første sæson på Netflix.

KLASSIKER Den store spanske mester Carlos Giménez er efter årtier atter aktuel på dansk med den stærkt ekspanderede udgave af ‘Vores kvarter’, som første gang udkom på dansk i 1981, året efter den oprindeligt udkom på spansk. Giménez vendte i nullerne tilbage til serien og udvidede den med yderlige tre bind. Hele herligheden er nu samlet i forlaget Zooms nye danske udgave.

‘Vores kvarter’ er midterdelen i Carlos Giménez’ store selvbiografiske projekt, som startede med den grufuldt uforglemmelige ‘Børnehjemmet’, som skildrede den meget unge Giménez’ alt for mange år på et spansk børnehjem med misrøgt, voldelig afstraffelse, sult og politisk undertrykkelse i Francos Spanien i 1940erne. ‘Vores kvarter’ skildrer tiden hvor Giménez’ alter ego endelig er kommet hjem til sin mor - hvis ansigt man aldrig ser - og opruller en lang række både muntre og knugende tragiske anekdoter og livsstykker i kvarteret omkring barndomshjemmet. Sidste del af projektet er den legendariske ‘De professionelle’, om den tidlige etablering af Giménez’ tegneseriekarrie på en vanvittig tegnestue. Temperamentet i ‘Vores kvarter’ befinder sig akkurat mellem den knugende ‘Børnehjemmet og den mere løsslupne ‘De Professionnelle’.

Det er naturligvis en selvbiografisk tegneserieklassiker af fineste karat, og Radio Rackham er stærkt begejstret for forlaget Zooms relancering, og håber at de komplette udgaver af både ‘Børnehjemmet’ og ‘De professionelle’ også bliver tilgængelige på dansk snarest. I udsendelsen fortæller vi om hele Giménez’ projekt og perspektiverer med både spansk tegneseriehistorie og ikke mindst den politiske baggrund og Giménez’ politiske indignation over Franco-årene i Spanien.

ANALYSE Side for side analyserer Radio Rackham og gæstestjerne Christoffer Zieler fra Weekendavisen en af tegneseriehistoriens mest legendariske noveller, der samtidig satte et visionært udgangspunkt for en masse science fiction (på den måde hvor verden havde set anderledes ud uden). Der er naturligvis tale om Moebius og Dan O’Bannons 16 sider lange THE LONG TOMORROW oprindeligt udgivet i Metal Hurlant 7 og 8 i1976, som også hedder sådan på dansk.

Novellen påvirkede blandt andet både Ridley Scotts Blade Runner og William Gibsons cyberpunk-romaner, og er samtidig den tydelige forløber for Alejandro Jodorowsky og Moebius mere berømte Inkalen-saga. Oprindeligt udført som en noir-parodi med privatdetektiv, femme fatale og voice-over, transcenderer Moebius’ nærmest guddommeligt veloplagte tegninger, farver og fortællestil det umiddelbart sparsomt ambitiøse udgangspunkt og bliver til en fuldstændig uforglemmelig vison om en både uhyggelig og komplet fascinerende fremtid.

I analysen kommer vi omkring stort og småt, alt fra fokus på streg over Moebius’ velkendte brud på almindelig kausalitet til både ophavet for novellen - den hårdkogte amerikanske kriminalroman og film noir fra 30’erne til 50’erne - samt de meget tydelige spor, novellen har sat i især filmhistorien.

Hav gerne novellen med under lytning, den er optrykt flere gange på dansk, først i bladet Total Metal nr. 1 (1984), igen i albummet ‘Er mennesket godt?’ (1991’9 og endelig i albummet ‘The Long Tomorrow’ fra 2015. Vi har hørt rygter om at man også kan finde novellen på internettet.

KLASSIKER Amerikanske Justin Green skabte i 1972 tegneseriehistorie med sin selvbiografiske tegneserie Binky Brown Meets the Holy Virgin Mary , om hans katolske opvækst og dens betydning for hans alvorlige tvangsneuroser. Han stod med den fadder til en introspektiv og virkelighedsbaserede tilgang til tegneserien, der måske mere end nogen anden har forandret den måde vi tænker og laver tegneserier på.

Green døde i april, halvtreds år efter han udgav sit hovedværk. Sammen med Lars Kramhøft, der de seneste år har markeret sig i det danske tegneserielandskab med sine autofiktive tegneserier, nærlæser vi—Frederik Storm og Matthias Wivel—Binky Brown, vurderer både dens begrænsninger og dens kvaliteter, der allerede da den blev udgivet fremstod med både programmatisk og nærmest profetisk kraft.

Vi diskuterer, hvordan Binky Brown markerede et litterært højdepunkt i tressernes og de tidlige havlfjerdseres amerikanske underground. Vi ser, hvorfor så forskellige skikkelser som Robert Crumb og Will Eisner oplevede den som et vendepunkt, hvorfor Art Spiegelmans Maus ville have været utænkelig uden den, og hvordan man ser den afspejlet i alt fra Jim Woodring til David B., Aline Kominsky til Fabrice Neaud.

Sidst, men ikke mindst, diskuterer vi selvbiografi og autofiktion i tegneserier i dag, med alle de muligheder genrerne giver for at engagere sig i samtiden og de udfordringer i forhold til autenticitet, den opstiller. Vi tager her udgangspunkt i Kramhøfts værker, Dagbog fra afgrunden (2019), Noget frygteligt er altid lige ved at ske (2020) og føljetonen Working Poor (2021–22), der til oktober udkommer samlet fra forlaget Fahrenheit under titlen Husvild.

En episode med masser af vitaminer! Lyt!

Du har sikkert set billederne på SoMe det seneste stykke tid. En astronaut der rider på en hest. Bamser der blander kemikalier som gale videnskabsmænd. Og fantastiskt malede imaginære landskaber. Det er kunstig intelligens der har genereret billederne ud fra et tekstligt input og på baggrund af andre billeder fundet på internettet.

Folk er både begejstrede men også bange. En af dem er tegneren Dave McKean der kalder det et paradigmeskift, hvor selve den kreative skabelse er truet af kunstig intelligens. Han har netop udgivet bogen ‘Prompt’ om sine erfaringer og bekymringer.

Radio Rackhams Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm kigger nærmere på fænomenet sammen med Torben Sangild, kunstanmelder og kunstteoretiker, der har skrevet phd om æstetikteori og for nylig også en artikel på Zetland om billeder skabt af kunstig intelligens hvor DALL·E 2 og Midjourney er de to mest udbredte.

Hvad er det her for et fænomen, hvad kan det, hvordan fungerer det og hvad er perspektiverne? Hvad er mulighederne og begrænsingerne? Vi taler om mennesket overfor maskinen, originalitet, satire, etik, bevidsthed og den menneskelige forestillingsevne. Og så prøver vi selvfølgelig også teknikken af live i studiet og laver billedet der illustrerer dette afsnit.

TUNG METAL Vold. Sex. Religion. Angst. Okkultisme. Styrke. Ekvilibrisme. Vanvid. Helte. Ondskab. Og humor. Heavy metal og tegneserier har meget til fælles, både æstetisk, tematisk og kulturelt. Vi kigger i dette afsnit nærmere på musikkens oprindelse og den gensidige inspiration der har været mellem musikere, tegnere og forfattere. Og så anbefaler vi de tegneserier der er allermest metal og den musik der vil være bedst egnet til tegneserielæsning.

Dine værter er Thomas Thorhauge og Frederik Storm, vores gæster er de tre apokalyptiske ryttere, tegneserie- og metaleksperterne Morten Schmidt, Peter Dyring-Olsen og John Kenn Mortensen. Der vil blive nørdet og namedroppet i et tempo hurtigere end dobbelte stortrommer og vi kommer bl.a. omkring Judge Dredd, Anthrax, Conan, Manowar, Kiss, Corben, Cannibal Corpse, Copenhell, Metal Hurlant og en masse andet. Lyt med og hør hvilket band der blandede deres eget blod i trykfarven til en tegneserie om dem selv!

Følg også med de kommende dage på Instagram, hvor vi lægger en masse billedmateriale ud og lister med anbefalinger.

ANBEFALING Det er sommer men Rackham er ikke gået i stå. Fra vores feriegemmer bringer vi anbefalinger! Tegneserier, film og andre kulturgoder, du bør overveje i din sommerrus!Jeres værter, Thorhauge, Wivel og Storm giver alle deres bud på værker, det er værd at kaste sig ud i, og de får selskab af Venner af Radioen: forfatter Benni Bødker og serieskaberne Thit Bitsch, Karoline Stjernfelt og Johan F. Krarup.

Vi kigger på Christian Skovgaards monumentale, nys udkomne Efter København, men snakker også om alt fra Crumbs Corona-konspirationsteorier til Jason Aarons run på Marvelserien Thor — en glimrende opvarmning til sommerens store tegneseriefilm, Taika Waititis Thor: Love and Thunder. Vi kigger på klassikere så forskellige som Miracleman af Alan Moore og Neil Gaiman m. fl., The Rose of Versailles af Ryoko Ikeda og nye værker af så forskellige skabere som Roz Chast, Tom King, Bilquis Evely og Joachim Trier. Vi når også omkring en klassiker af Franquin!

Sidst, men ikke mindst, har vi Ida Dybdal i studiet for at diskutere Julie Doucets længe ventede tilbagevenden til tegneserierne med Time Zone J, en opfølger til vores store episode om Doucet.

Gå en tur i skoven, luk dig inde på toilettet, tun kollegerne ud med dine hørebøffer og LYT!