Radio Rackham

Tintin, endelig! Det forpligter at navngive sit podcast efter Hergés opus magnum, og selvom det kun er et tilløb, disker vi op med aha-oplysninger, perspektiv og et mere kunstnerisk syn på to udvalgte, Tintin-titler. Det drejer sig om Tintin i Sovjetunionen (1929-30) og Tournesol-mysteriet (1955-56), som vi har valgt som en art åbning for vor udforskning af Hergés storværk.

Tintin i Sovjetunionen og Tournesol-mysteriet er meget velegnede både som udgangspunkt og sammenlignende øvelse, fordi den førstnævnte åbenlyst er det allerførste Tintin-eventyr, som ofte betragtes som primitivt, mens sidstnævnte muligvis er seriens fortælletekniske højdepunkt. Derudover deler de to titler et desværre meget aktuelt tema - Rusland, Sovietunionen og varm såvel som kold krig. Det er begge politisk satirer over totalitaristiske styrer, den første mere åbenlyst propangadistisk end den anden, der så til gengæld berører propagandaens virkelighedsfordrejende natur. De udgør pejlemærker i en personlig og kunstnerisk udvikling hos deres skaber, samtidig med at de markerer konstanter, såsom hans fascination af biler, fly, helikoptere og diverse militære installationer.

Kernen i episoden er værkets grundlæggende værdier: søgen efter erkendelse, udviklingen fra en hovedfigur, der kæmper for global retfærdighed, til en der i højere grad prioriterer det nære venskab; den tydelige såkaldte ligne claire-stils besnærende, klarsynede overflade og de ideer, det ukendte, der synes at boble under overfladen. Så selvom vi som sagt kun berører to af Tintins oplevelser, kommes der godt omkring i Hergés’ ouevre. Lyt med!

INTERVIEW Thomas Thorhauge fortæller kort og koncentreret om sin Mood-serie, der kørte i Politiken Ibyen i 120 uger, indtil tillægget lukkede for nylig. I den anledning er Politikens Felix Rothstein hevet ind som gæstevært, så der ikke er rod med kasketterne.

I løbet af samtalen bladrer de to sig gennem 10 udvalgte Mood-tegninger, heriblandt den allerførste og den uigenkaldeligt sidste. De samme ti tegninger kan ses på nummer9.dk eller på vores instagramprofil. Find tegningerne og hop med fra Mood til Mood, hver gang der høres et ‘pling’.

I samtalen kommer Rothstein og Thorhauge rundt om forskellige aspekter, herunder Mood-tegningernes ‘woke-venlige’ natur, Thorhauge og hans redaktørs udviklingssamtale inden Mood startede, ‘autenticitetskontrakten’, de ugentlige selektionsprincipper, Politikens mediestrategi, æstetiske regler og rationaler og inspirationen fra japanske træsnit, amerikansk realisme-malerkunst, ligne claire og The New Yorker - og meget mere.

FOKUS Manga er atter ‘mainstream’, og muligvis den sidste mainstream tegneseriemediet kan smykke sig med. Hver syvende solgte bog i Frankrig er en manga-pocketbog, og den nordamerikanske tegneserieindustri er massivt domineret af manga. De fleste store hits læses ellers gratis, enten som legitime freebies eller bare som piratprodukter. Manga og dens levende billeder-tvilling anime fanoversættes og -tekstes nemlig lynhurtigt i den vestlige verden. Hvilket tilsyneladende er en del af formens ekspansive kommercielle strategi, ikke en trussel.

Radio Rackham stiller skarpt på nogle af tidens allerstørste shonen-mangaer (mangaer til drenge, men reelt med en mere divers læserskare) : Eiichiros Odas One Piece - den største af dem alle, angiveligt med 516 millioner fysiske eksemplarer fordelt på 61 lande, Hajime Izayamas Attack on Titan - en af dem, der får fansene helt op at køre foruden også en af de allerstørste sællerter, og den nyere Chainsaw Man af Tatsuki Fujimoto - som værterne på Radio Rackham har et svagt punkt for.

I studiet har Radio Rackham besøg af to tændte eksponenter for mangaens ‘generation 1’ i Danmark - dem, der voksede op med Naruto og Dragon Ball i Danmarks Radio og  Carlsens manga-pocket-bøger i Bog &Ide til ægte lommepengepriser. Det er datalogi-studerende Jakob ‘Manga’ Karrer og psykologistuderende Andreas Thorhauge (søn af Thomas), som med stort overblik gør Radio Rackham og lytterne kloge på hvad der er på spil i moderne manga - og vi dykker dybt ned i de tre nævnte serier - og hvorfor afhængigheden af næste kapitel af yndlingsmangaerne  føles så intens. Og, ikke mindst, hvorfor Attack on Titan er BEDRE end Watchmen, Akira og Dune.

Lyt med i det seneste hæsblæsende afsnit af Radio Rackham og bliv klogere på tegneseriefænomenet, der bare vokser og vokser mod total verdensdominans.

STATUS do you ever wonder why the publishing industry never discloses print runs and sales figures? Why is everything such a secret? I this episode we focus on the biggest market for comics in Europa with X-ray vision provided by French comics specialist and -market analyst Xavier Guilbert, who for years has been a thorn in the side of those in the French comics business who want to keep things under wraps or perpetuate myths.

For instance, did you know that:

- Every fourth book sold in France is a comic?

- The best selling BOOK on the French market last year is a comic. From 2021?

- That total earnings of the French comics industry doubler between 200 and 2021, entirely because of manga?

- That neither manga nor the many woman creators who have entered the industry in recent years have changed the gender distribution of comics readers, which has been consistent since the eighties?

- That Asterix is no longer the biggest franchise in French-language comics?

We delve into these and many other surprising facts about the French market with one of its sharpest and most experienced analysts.

Guilbert, who works with world building for Ubisoft, is the founder and chief editor of the comics website du9.org, which he has run for over twenty years, he is a columnist for the manga magazine Atom, and the curator of a series of retrospective exhibitions on Japanese comics masters Osamu Tezuka, Shigeru Mizuki, Yoshiharu Tsuge, Taiyō Matsumoto and Ryōchi Ikegami, all for the great comics festival in Angoulême, which by the way he also discusses here.

Fair warning: dette er Radio Rackhams første episode på engelsk!

STATUS undrer du dig også over hvorfor bogbranchen aldrig afslører oplags- og salgstal? Hvorfor er alt så ‘hemmeligt’? I dette afsnit stiller vi skarpt på Europas absolut største marked, og har røntgensynet på i form af den franske tegneserieanalytiker Xavier Guilbert, der i årevis har irriteret den franske tegneseriebranche med sine årlige rapporter om ‘virkelighedens verden’.

Vidste du for eksempel at:

- Hver fjerde bog solgt i Frankrig er en tegneserie?

- Der blev solgt 85 mio. tegneserier i Frankrig i 2022?

- Der blev solgt for 920 mio. € i 2022?

- Den bedst sælgende BOG på det franske marked sidste år er en tegneserie. Fra 2021?

- Det franske tegneseriemarkeds omsætning blev fordoblet mellem 2020 og 2021, udelukkende på grund af manga?

- At hverken manga eller de mange kvindelige skabere, der er kommet til faget de seneste år, ikke har rykket på kønsfordelingen blandt læsere. Den har været konstant siden firserne?

- At Asterix ikke længere er den største franchise indenfor fransksprogede tegneserier?

Vi kigger nærmere på disse og mange andre forhold på det franske marked i selskab med en af dets skarpeste og mest erfarne analytikere.

Guilbert, der arbejder med world building hos Ubisoft har siden årtusindskiftet drevet det kritiske tegneseriewebsite du9.org, er klummeskribent i mangamagasinet Atom, kurator på en række store retrospektive udstillinger af de japanske mestre Osamu Tezuka, Shigeru Mizuki, Yoshiharu Tsuge, Taiyo Matsumoto og Ryochi Ikegami på den store tegneseriefestival i Angoulême. Den fortæller han i øvrigt også om her.

Aline Kominsky-Crumb døde 29 november sidste år i en alder af 74. Hun var en nøglefigur i den amerikanske underground, gudmor til den selvbiografiske og autofiktive praksis, som i dag er blevet en af de dominerende genrer indenfor tegneserier og en ledestjerne for ikke mindst kvindelige tegneserieskabere de sidste godt 30 år.

Hendes arv har beåndet alt fra halvfemsernes normbrydende, konfessionelle tegneserier til nutidens SoMe-bårne dagbogstegninger og hun har med eftertrykt vist, at det kan være en kunstnerisk fordel at tegne grimt.

Radio Rackhams Frederik Storm og Matthias Wivel har inviteret de uforlignelige tegneserieskabere Mårdøn Smet (Stig og Martha) og Rikke Villadsen (Tatovøren og klitoris) i studiet for at diskutere, vurdere og værdsætte Kominsky-Crumbs værk.

Vi diskuterer hendes hudløst direkte, vitalt hæslige grafik, hendes filterløse selvudlevering og -fiksering, samt naturligvis elefanten i rummet: hendes berømte mand Robert og den betydning, de tos forhold har haft for begges kunst.

Vi kommer omkring barndommen i en samspilsramt jødisk familie på Long Island, underground-tegneseriens fremkomst i tresserne, hendes bidrag til og problemer med tidens feministiske tegneserier og hendes betydning og voksende anerkendelse som historisk figur i dag.

KLASSIKER Jacques Tardi har netop afsluttet sin store serie om Adèle Blanc-Sec efter ti bind og 46 år. Vi kigger nærmere på en af den franske tegneseries mere besynderlige genreværker og dens rejse fra parisisk belle époque-horror med overtoner af parodi til excentrisk vaudeville.

Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge har til lejligheden inviteret forfatter og mangeårig tegneseriekritiker Benni Bødker i studiet. Bødker, der har en længere stribe romaner og noveller i de fantastiske genrer bag sig, har flere gange huseret i Tardis baghave, ikke mindst i romanen Occidentens stjerne, om okkulte sammensværgelser i det tidlige tyvende århundredes Paris (Thorhauge har i øvrigt dekoreret omslaget). Den udbygges i Bødkers første arbejde som tegneserieforfatter, serien Homunculus, tegnet af Rune Ryberg.

Sammen kigger vi tilbage på den unge Tardis genrebrydende arbejde i grænselandet mellem retro-science fiction, mareridtssurrealisme og grotesk humor, frem mod lanceringen af hans populære gennembrud Adèle og uhyret i 1976. Steampunk før der var noget der hed det, med en skarpt tegnet, feministisk præget protagonist.

Tardis balancegang mellem kærligt fjolleri, intense skrækscenarier og indigneret historisk fiktion skabte en moderne klassiker, der alle dage var hans bedst sælgende arbejde, men med tiden blev en sidebeskæftigelse i en enorm produktion af alt fra krimi-versioneringer og socialkritisk samtidsfiktion til det emne, der mere end noget andet har defineret hans forfatterskab: Første verdenskrig.

Nu har han så afsluttet serien om Adèle, som siden 1994 har udfoldet sig yderst sporadisk og i stigende grad excentrisk, med tiende og sidste bind, Babyen fra Buttes-Chaumont. Vi vurderer albummet og værket som helhed og forsøger at indkredse, hvad hans ærinde med serien var og blev. Et besynderligt hovedværk i europæisk tegneserie.

ANALYSE Radio Rackham nærstuderer Spirit-historien “Ten Minutes” af Will Eisner og Jules Feiffer, blandt de mest mindeværdige episoder af den legendariske avistegneserie, der i sin godt tiårige levetid satte nye standarder for hvad en tegneserie kan fortælle, hvordan den gør og hvorfor den er sin egen kunstform.

“Ten Minutes” blev oprindeligt publiceret i The Spirit Section 11 september 1949, mod slutningen i seriens absolutte storhedstid, ca. 1946-49, hvor Eisner med bl.a den unge Jules Feiffer (senere legendarisk tegner og forfatter i egen ret) viste verden hvad tegneserier kunne. The Spirit Section, i hvilken The Spirit havde udfoldet sig siden 1940 var et avistillæg med tegneserier produceret af Eisners tegnestue og solgt til aviser landet over. Det havde millioner af læsere.

Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel læser historien billede for billede for at blive klog på, hvordan Eisner og Feiffer iscenesætter en lille skæbnesfortælling fra New Yorks lejekaserners slum: En bottle episode som det i dag hedder på TV, som udfolder sig i realtid—de ti minutter, det (cirka) tager at læse den, udfolder de ti sidste minutter i hovedpersonens Freddys liv. Kvasi-superhelten The Spirit, seriens angivelige hovedperson, optræder kun i margin.

Læsningen af “Ten Minutes” giver anledning til en bredere diskussion af The Spirit, herunder Eisners litterære ambitioner og hvor godt—eller måske mangelfuldt—de indfries, herunder hans livslange optagethed at tidens natur og skæbnens rolle i vore liv. Udvalgte klassiske historier inddrages, ligesom paralleller trækkes til andre dele af Eisners livsværk og vi lokaliserer måske hans kunst et andet sted, end han selv havde forestillet sig.

Læs selv med mens du lytter, “Ten Minutes” kan findes på dansk i Spirit nr. 4 eller i The Spirit Archives VOL 19 og endelig kan du også finde den på Radio Rackhams Instagram

STATUS Tegneserieåret 2022 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også den nye netbårne mainstream, satiretegningens aktualitet og krise, samt den seneste pædofili-shitstorm fra Frankrig.

Og ja, vi diskuterer selvfølgelig året der gik i den danske tegneseriekultur: det stigende hjemlige udbud af tegneserier for børn og unge, herunder ikke mindst tilbagekomsten af manga på dansk; den dynamiske fremkomst af små ildsjæleforlag, samt ikke mindst kulturen på græsrodsområdet—alt fra Zinefest og Copenhagen Comics til Pingprisen og Copenhell Comics vendes.

Og vi har inviteret til nytårskur: studiet bugner formelig af kapaciteter! Med os har vi således Mads Bluhm, mangeårig tegneserieaktivist og for nuværende projektleder for Pingprisen, nørdkonsulent for Copenhell, podcaster på Tosset med tegneserier, samt ikke mindst tiårsjubilar som organisator på Bogforum Comics. Vi har også koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, samt litteraturformidlere og kritikere ved Politiken Ida Dybdal og Felix Rothstein. Tegner Stine Spedsbjerg måtte desværre melde afbud, så hende savnede vi enormt!

Dertil kommer gæsteoptrædender af serieskaberne Christine Reinwald samt Heidi Holmeå og Cecilie Maintz Thorsen alias Nat og Q fra Snackbag Studios og satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri. Dertil kommer manden og myten Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og multitalenterne Sandra Sundquist og Anders Fjølvar, der udover selv at skabe tegneserier er hovedorganisatorer på Zinefest, nu både i Blågården og Odense samt, for sidstnævntes vedkommende, leder af forlaget Afkom.

Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Jam Adens Åndemaner-trilogi, Kate Beatons Ducks, Thit Bitschs Den lille djævel, Steve Brodners Living and Dying in America, Jordan Cranes Keeping Two, Julie Doucets Time Zone J, Nick Drnasos Acting Class, Al Ewing og Javier Rodriguez’ Defenders Beyond, Liana Fincks instragram-serier, Tatsuki Fujimotos Chainsaw Man, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Greg Smallwoods Human Target samt førnævnte og Phil Hesters Gotham Year One, KPs Fairmeadow, Lars Kramhøfts Byens lys, Christine Lykkes Frisører i farver, Christian Skovgaards Efter København, S.I.U.'s Tower of God, Stinestregens Vox Populi, Sandra Sundquists Usikker selvudlært ikke-kunstner, Skottie Young og Humberto Ramos’ Strange Academy, Connor Willumsens Gray Greene, George Wylesols 2120, Chip Zdarsky og Carmine Di Giandomenicos Batman: The Night og Christoffer Zielers B’læst. Nåja, Charlie Hebdos seneste bredside mod Irans mullaher, samt de seneste udgaver af Svikmøllen og Cirkusrevyen kommer vi også ind på!

Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2023!

KLASSIKER Frank Miller og David Mazzucchelli signerede i 1985–86 deres julemirakel med Daredevil: Born Again. Radio Rackham bringer dig ind i det nye år med historien om Matt Murdocks og Karen Pages spirituelle genfødsel: en bittersød hyldest til hverdagens forfald, der på sin vis markerer superheltens endeligt.

Wivel, Thorhauge og Storm gæstes af forfatter og dramatiker Jokum Rohde, der med behørig passion udlægger sin tolkning af den djævleklædte selvtægtshelt Daredevils galskab, ultravoldens kaos og den indre nødvendighed, der karakteriserer Miller og Mazzucchellis uperfekte arbejde på serien og måske gør den mere vedkommende end deres efterfølgende mesterværk, Batman: Year One (1987).

Daredevil: Born Again blev oprindeligt bragt som føljeton i Daredevil 277–231. Som Rohde forklarer var den kulminationen på en længere historie, der strækker sig helt tilbage til de tidligste Daredevil-hæfter af Stan Lee, Bill Everett, Joe Orlando og Wally Wood fra debuten i 1964 og frem, men i ganske særlig grad foregribes af Millers første run på serien fra 1979–83 og forbilledet Denny O’Neill’s underkendte, efterfølgende bidrag.

Vi diskuterer Mazzucchellis helt særlige, stoflige tilgang til skildringen af New York og de følelsesmæssige, han bibringer Millers manuskript, men negligerer i skyndingen desværre Christie Scheeles og Richmond Lewis’ sanselige og til tider ekspressive farvelægning. Og så kigger vi på, hvorledes Miller her knæsatte Daredevil som den første eksplicit religiøse superhelt, iscenesat i en fortælling med åbenlyst kristne overtoner, der tilføjer Julens djævleuddrivelse Påskens genopstandelsesmotiv og ender med at erklære helten for Guds spydspids på Jorden.

Vi kigger på Millers komplicerede og ikke uproblematiske kvindesyn, hans ambivalente politiske overbevisning et sted mellem liberal og fascistisk dyrkelse af individet, og mellem et reaktionært kultursyn og en progressiv imperialisme- og kapitalismekritik. Et afsnit med masser af vitaminer og endnu mere entusiasme. Snyd ikke dig selv for dette nytårsbrag af en udsendelse.

Godt nytår!

I 2012 begik Jim Woodring en alvorlig fejl. Han gav sin uudgrundelige cartoonfigur Frank en mage. Det skulle han ikke have gjort. Pludselig var han afskåret fra The Unifactor – den okkulte instans, der tildeler ham hans magisk-symbolske historier. Han gjorde det eneste, han kunne: han tegnede sig ud af det i håb om at genoprette balancen.

Radio Rackham i form af Thomas Thorhauge, Frederik Storm og Matthias Wivel kigger nærmere på den amerikanske serieskabers nyligt udkomne storværk One Beautiful Spring Day, som er en slags bodsarbejde for den selverklæret visionære serieskaber. En tegneserie, der søger kosmisk balance. Lykkes det?

One Beautiful Spring Day er i udgangspunktet en opsamling af Woodrings tre tidligere bøger om Frank: Congress of Animals (2011), Fran (2013) og Poochytown (2018). Det var i førstnævnte, at Frank mødte sin mage Fran, efter Woodrings eget udsagn første gang han bevidst havde påtvunget Frank-historierne sine egne ønsker. Det begyndte allerede at vise sig skæbnesvangert for hans univers i opfølgeren Fran, og i Poochytown forsøgte han at skrue tiden tilbage og genetablere det status quo, der er så afgørende for hans sureelle univers.

Det lykkes ikke, for der opstod straks nye problemer og han var stadig ikke i pagt med The Unifactor. Han tegnede derfor hundrede nye sider til og skabte en rammefortælling, der omslutter de tre bind i One Beautiful Spring Day. Det lader til at have virket, men nu er han til gengæld måske endegyldigt færdig med den figur, der mere end nogen anden har defineret hans karriere.

Vi ser på, hvad det er der gør Woodrings tegneserier så unikke og vi mindes i den sammenhæng vores egne oplevelser med at udgive en af hans tidlige, mesterlige Frank-historier i bogen Forandringstegn i 2004. Lyt med og få del i de indsigter, vi måtte have, i en af de mest dragende tegneserieverdener nogensinde.