Radio Rackham

Den 3. januar ville den store belgiske mestertegner André Franquin være fyldt 100 år. Det markerer Radio Rackham naturligvis, og vi har fået selveste Peter ‘Valhalla’ Madsen til at hjælpe os med en grundig, skarp og lun karakteristik af værket. Peter Madsens egen streg var tidligt særdeles påvirket af Franquins, og fascinationen af især de tre hovedværker Splint & co, Vakse Viggo og Sorte Sider er ikke aftaget. Der diskuteres streg, misantropi, eventyr, kaotisk dynamik og der bydes på en analyse af albummet Kvik i knibe, som direkte sammenlignes med Tintin i Tibet af den anden store belgier, Hergé.

Nybegyndere ud i Franquin kan trygt stige på her, men der vil også være nye vinkler - og anekdoter! - for garvede fans. Vi kommer omkring alt det gode – man vil ikke misse denne episode!

Som en særlig bonus bringer vi derudover et interview fra 1985 med Franquin selv, venligst delt af Mads Stoumann, medstifter af forlaget Zoom, der dengang kun var 10 år gammel. Vi håber at interessen for Franquin overstiger den manglende lydkvalitet, det er et historisk dokument!

STATUS Tegneserieåret 2023 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig traditionen tro tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også Koranlov, Nordisk råds litteraturpris, det stadigt aktivere danske marked, græsrødderne, aktivistiske tegneserier, tegneserieåret på det fransksprogede marked og kunstig intelligens.

Og vi holder stilen med champagne og kransekage i venligt lag! Nytårskuren gæstes i år af gamle kendinge som koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, litteraturformidler og kritiker ved Politiken Felix Rothstein -- en anden ven af pod'en Ida Dybdal lagde sig desværre syg, men indsendte et bidrag. Sidst, men ikke mindst, har vi tegner Christine Reinwald i studiet.

Dertil kommer gæsteoptrædender af satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri, debutanten bag mastodonttegneserien Ørn, Jeppe Sandholt, subkulturikonet Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og sidst, men ikke mindst, vor mand i Frankrig, den uforlignelige Xavier Guilbert.

Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Ed Brubaker og Sean Philips' Where the Body Was, Thomas Bugges Fars kamp, Daniel Clowes Monica Joanna Rubin Drangers Ihågkom oss till liv, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Phil Hesters Gotham City: Year One, Johan F. Krarups Robin får et arbejde, Fabrice Neauds Le dernier sergent 1, Karla Palomas zines, Yongje Parks God of High School, Oliver Schrauwens Sunday, Mary Catherine Starrs Mom Life Comics, Klara Nordin Stensös Den perfekte mor, Jakob Martin Strids Den fantastiske bus, Liv Strömquists Astrologi, Jillian og Mariko Tamakis Roaming, Tsuge Yoshiharus Nejishiki, Miguel Vilas Milky Way, Daniel Warren Johnsons Transformers Bill Watterson og John Kaschts The Mysteries og Anders Worms Cassiopeias nye stjerne samt antologien Fortællinger fra Kærshovedgård og Christian Monggaard og Thomas Thorhauges monumentale Claus Deleuran-monografi.

Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2024!

Dette afsnit kan også ses som videocast på YouTube, søg på @VideoRackham

Chris Claremont har skrevet superhelteserien X-Men on-off siden 1975: i perioden frem til 1991 kontinuerligt. Han er således en af Marvel-universets hovedarkitekter, blandt de fem måske mest betydningsfulde i forlagets historie.

X-Men-universet, etableret i 1963 af Jack Kirby og Stan Lee, blev under Claremont og hans mange kunstneriske samarbejdspartnere helt centralt i forlagets udgivelseslinje og med tiden et bredt populærkulturelt fænomen, også hinsides tegneserierne, bl.a med Fox Studios’ X-Men-film, der var med til at starte den bølge af superheltefilm, der de seneste år er kulmineret med de store Marvelfilm, i hvilke the X-Men nu er ved at gøre deres entré. Intet af dette ville have været muligt uden Claremonts toneangivende run på tegneserien.

Radio Rackhams Matthias Wivel interviewede Claremont til efterårets Bogforum Comics og satte mellem jul og nytår, sammen med Rackhamit Henry Sørensen, Claremont i stævne til et dybdegående interview om hans liv me serien. Hør hans tanker om de nye X-Mens oprindelse i 1975, om klassiske historier som The Dark Phoenix Saga, Days of Future Past og Lifedeath. Hør om hans samarbejde med toneagivende skikkelser som John Byrne, Frank Miller, Bill Sienkiewicz og Barry Windsor-Smith og om hvorledes andre kræfter på Marvel med tiden undergravede hans vision for X-Men.

Og for de inkarnerede fans: hør hans tanker om Phoenix’s endeligt, om hvorfor hendes alter-ego Jean Grey sammen med Wolverine udgør X-Men-universets guder; hvordan den uafsluttede Lifedeath-trilogi skulle have været afsluttet; hvem Nightcrawlers og Wolverines virkelige forældre er; og hvordan Claremont ville have afsluttet hele X-Men-sagaen — en saga, som han beskriver som een stor, episk historie - hvis han havde haft den kreative kontrol over den, som han med tiden tabte.

Nåja, du kan også høre hans reaktion by at blive konfronteret med de markante BDSM-motiver og de generelle seksuelle undertoner, hans arbejde præges af. Sig ikke, at Radio Rackham ikke søger dybden! God lyttehygge!

ANALYSE Årets mest sensationelle bogudgivelse er Jakob Martin Strids ‘Den fantastiske bus’. Den handler tilsyneladende om en fantastisk bus, en syg dreng, der bliver rask ved hjælp af en sjælden blomst og om hvordan musik kan medvirke til at bekæmpe forurening. Men læser man dybere, opdager den opmærksomme læser en række andre tegn, som peger i en anden, langt mere dyster retning. Ja, faktisk viser det sig, at ‘Den fantastiske bus’ i virkeligheden er intet mindre end …en rejse mod døden hvor ingen overlever. Langt ude? Lyt med og bedøm selv, når Radio Rackhams faste opstilling med Frederik Storm, Matthias Wivel og Thomas Thorhauge finder de gemte tegn, og fremlægger beviserne for påstanden. Måske er du ikke enig, men efter endt lyt vil du vil aldrig se på ‘Den fantastiske bus’ med de samme øjne igen.

INTERVIEW Svenske Joanna Rubin Dranger blev sidste måned tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for Ihågkom oss till liv — det er første gang denne, nordens fineste litteraturpris, tilfalder en tegneserie.

I dette dybdegående interview med Dranger diskuterer vi bogens skildring af Drangers svensk-jødiske families historie, der samtidig bliver til historien om jødeforfølgelsen i det tyvende århundrede, samt dens uhyggelige aktualitet i en krisetid, hvor antisemitismen her i Vesten igen er stigende.

Dranger har tideligere gjort sig i livlig hverdagshumor, ikke mindst i bøgerne Fröken Livradd & kärleken (1999), Fröken Märkvärdig och karrieren (2001, dansk udgave 2010) og Alltid redo att dö för mitt barn (2008) og har også en stribe populære børnebøger i bibliografien. Hun underviste også en årrække i illustration, tegneserier og grafisk fortælling som professor på Konstfack i Stockholm.

Ihågkom oss till liv er et betydeligt gearskifte, en genealogisk og historisk gennemresearchet bog på 428 sider, der i sin fortælling om en vidt forgrenet jødisk familie fra Rusland og Polen over Norge og Sverige til Israel og USA. Drangers ambition synes at opløfte sin detaljerede skildring af specifikke liv til en universel, nærmest episk skildring af det tyvende århundredes jødiske historie.

Jeres udsendte Matthias Wivel og Frederik Storm mødte Dranger på den Jødiske litteraturfestival i det Jødiske kulturhus i København, søndag d. 19 november. Vi vil gerne rette en stor tak til Lizette Ottensten, Michael Rachlin og hele holdet bag festivalen for at have faciliteret interviewet, og naturligvis til Joanna for at have delt af sin tid og tanker.

KLASSIKER Hvordan blev Frank Miller den toneangivende tegneserieskaber han var i 80erne? Hvad gjorde ham i stand til at signere hovedværker som The Dark Knight Returns, Elektra Assassin og Batman Year One? Svaret er RONIN!

Ronin var et personligt prestigeprojekt, udgivet i seks numre af DC Comics i 1983-84. Forlaget havde lokket den populære skaber af Marvels Daredevil væk med lovning på medejerskab, kvalitetstryk og -papir, massiv PR og stjernegage. Miller så det som en enestående chance for at frigøre sig for det snævre genreudtryk han havde udviklet som skaber, et eksperimentarium af den anden verden, hvor han i selvskab med sin

kommende hustru, farvelægger Lynn Varley, formulerede en række nye måder at tegne og fortælle på.

Ronin handler (tilsyneladende) om en middelalderlig herreløs samurai, en ronin, og hans dæmoniske modstander reinkarneres i en nær fremtid, hvor den sociale orden er brudt sammen og en kunstig intelligens truer med at omdanne verden i sit nanoteknologiske billede. Japansk jidei-geki (periodedrama) møder cyberpunk.

Det er Millers mest oversete hovedværk, en lidt vanskelig og vel egentlig også undervurderet tegneserie. I selskab med lektor i Film- og medievidenskab på KU Andreas Gregersen diskuterer vi hvor Ronin fejler, hvor den lykkes, hvorfor den ser ud som en mutation over så forskellige skabere som dem Goseki Kojima, Steve Ditko, Hugo Pratt, Gahan Wilson og Moebius. Vi argumenter for hvorfor den, alt dette til trods, er det måske mest rendyrket personlige værk, MIller har signeret.

Anmeldelse: Daniel Clowes' Monica by Rackham

FOKUS Hvad kan vi lære af tegneserier? Hvordan kan de bruges i undervisningssammenhæng? Hvilken forskel gør de for børns læring? Øger de læselysten? Er de fordummende? Hvordan passer i ind i et bredere felt af billedlitteratur, der omfatter alt fra billedbøger til instruktionsmanualer? Og, ikke mindst, har billedlitteraturen en rolle at spille i en tid, hvor den visuelle massekultur udfoldes i andre medier og opleves på andre platforme?

Vi har sat Marianne Eskebæk, formidler, forsker og aktivist på området, i stævne til en livlig diskussion af disse emner. Vi kommer ind på spørgsmål som sprogets fortsatte hierakiske dominans i undervisningen på snart sagt alle niveauer, tegneserien og billedlitteraturens egenskaber som kommunikationsform, hvor verdensfjern kulturen omkring billedbøger egentlig er, hvorvidt børn selv vælger billedlitteratur fremfor sociale medier og hvad billedlitteraturen kan bibringe undervisningen af såkaldt visual literacy, evnen til at forholde sig kritisk til visuelle medier. Sidst men ikke mindst stiller vi os selv spørgsmålet om, hvor læsningen ligger i forhold til nutidens børns (tsk tsk) på altoverskyggende vis foretrukne medie, SKÆRMEN!

Marianne er lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og tilknyttet National videnscenter for læsning; hun er medstifter og tidligere forkvinde for Dansk Tegneserieråd og har siddet i en længere række udvalg og juryer på området; hun har en række pædagogiske bøger i bibliografien, senest Bogen om billedlitteratur (2022) og hun blev tidligere i år hædret med Pingprisens Ærespris for sit omfattende, energiske og innovative arbejde i kulturen.

I studiet har vi som sædvanlig også Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, mens Frederik Storm kun taler med sine hænder. Dette bringer koncentrationen af forhen- og nuværende forpersoner for Tegneserierådet op på 75% -- sig ikke vi ikke er indspiste! -- og den håbløst ucheckede forældrefaktor op på 100% -- sig ikke, at vi ikke prøver at følge med de unge!

Lyt og hør hvad godt tyve års miljøskade gange tre kan føre til!

Joe Matt var i 90erne med til at gøre selvbiografi og autofiktion til centrale genrer indenfor tegneserien. Han døde pludseligt af et hjertetilfælde 18 september, kun 60 år gammel. Den 22 september udsendte Matilde Digmann Bad Boys, andet bind i hendes monumentalt anlagte autofiktive trilogi om selvdestruktiv afhængighed og vejen ud på den anden side. Vi snakker med hende om Joe Matt, tegneserier som afspejling af livet og kunst som ’skyggearbejde’.

Matt var amerikaner, men udfoldede primært sit talent i en længere periode hvor han primært boede (ulovligt) i Canada. Det skete med serien Peepshow (1987–2006), i hvilken han på grænseoverskridende vis tegnede et dybest set sandfærdigt, humoristisk vrangbillede af sig selv som neurotisk, pornoafhængig taberkunstner på fattigdomsgrænsen. Sammen med vennerne Seth og Chester Brown, og i forening med ligesindede skabere som Julie Doucet, var han med til at forandre tegneserielandskabet for bestandig. De fleste, der tegner serier om eget liv i dag, skylder ham meget.

Digmann er blandt Danmarks fremmeste udøvere indenfor netop tegneserier baseret på eget liv. Bad Boys følger Pseudo, som udkom i 2022, og med et cementerede hende som en markant stemme indenfor dansk tegneserie, med stærkt grafisk udtryk, et mod på selvudlevering og en social engageret ambition om at opbløde fasttømrede forestillinger om køn og seksualitet.

Gå ikke glip af denne samtale på tværs af generationer, mellem død og liv.

DEBAT Ordet ‘utilbørlig’ har fået et massivt comeback i kølvandet på regeringens lovforslag om at forbyde koranafbrændinger. Hvornår er provokerende omgang med religiøse genstande ‘utilbørlige’? Er loven et angreb på ytringsfriheden? Hvad kan konsekvenserne af loven blive, for både tegnere og helt almindelige mennesker? Vi har satireforsker Dennis Meyhoff Brink og tegner og bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere Stine Spedsbjerg i studiet til en diskussion om sagen, og søger bredt perspektiv.

Radio Rackham har i flere andre podcasts sat fokus på satirens vilkår - lyt fx til vores afsnit om Kurt Westergaard, vores afsnit om religionssatire - Frækhedens evangelium - og naturligvis vores afsnit om Charlie Hebdo.