Radio Rackham

Autofiktion er tidens hotteste genre og er en slags fundament i graphic novel-bevægelsen, og derfor har Radio Rackham Johan Krarup og Matilde Digman i studiet for at snakke om deres aktuelle udgivelser ‘Det må du selv om’ og ‘Pseudo’

Matilde Digman er aktuel med sin omfangsrige debut, den 366 sider autofiktive ‘Pseudo’, hvor den kærligheds- og sexhungrende kat Cat oplever datinglivets dystre sider gennem en række samspilramte dates, og kigger ind i det underliggende eksistentielle morads gennem samtaler med kattekatten Ted og en edderkop. På ‘Pseudos’ udgivelsesdag kom også Johan Krarups ‘Det må du selv om’, som handler om Johan i Middelfart i slutfirserne, og som især skildrer sociale dynamikker i en kernefamilie, men som også har et karatetema på sidelinjen.

De to tegneserier understreger at autofiktion er kommet for at blive, at fascinationskraften i det ægte levede liv er meget stærk, men måske også den kildrende fornemmelse af at komme ind i snavset og få afsløringer og ægte anklager på bordet.

Allerede Töppfer tog livtag med den selvbiografien, som siden har haft en eller anden form for tilstedeværelse i tegneseriens ellers mere fiktionskulørte historie, men i de senere årtiers graphic novel-boom er den selvbiografiske udforskning eksploderet, hvorfor hovedværker som ‘Maus’, ‘Persepolis’, ‘Det store onde’ og mange flere fremragende og markante tegneserier har det autofiktive træk til fælles.

Radio Rackham spørger Digman og Krarup om formens attraktioner og faldgruber, om grænser og om faren for at spille offerkort og dyrke usund narcissisme, og samtalen kommer så vidt, at Johan Krarup undervejs erklærer han har fortrudt alt have kastet sin tid og kærlighed over tegneserieformen.

Særlig tak til Anders Schunk for udstyrsupgrade!

Vi befinder os kun lidt mere end tre år efter det skizofrene blokbustende delklimaks på DCs serie af superheltefilm, Justice League, til de flestes forvirring fik premiere i 2017. Alligevel besluttede moderselskabet Warner Bros for en måneds tid siden i deres visdom for at lancere en fire-stive-timer lang -- og meget anderledes -- nyudgave via deres streamingkanal HBO Max.

Den har 70 nye millioner $ i ryggen, er suverænt orkestreret af filmseriens pixelarkitekt Zack Snyder, som måtte springe fra den oprindelige produktion, da hans datter tog sit eget liv. Tøjlerne blev givet til den nu #MeToo+-vanærede Joss Whedon, som havde slået guld på Marvels Avengers-film og resultatet blev mere en almindeligt rodet.

Snyders tilbagevenden var til dels inspireret af en imponerende fan-dreven kampagne for at yde Snyders "vision" retfærdighed. Forløbet har været hæjst usædvanligt og resultatet er da også en meget underlig film. Måske en film, der kun kunne eksistere i denne, pandemiens tidsalder.

Radio Rackham diskuterer og vurderer det såkaldte SnyderCut. Er den så ulidelig at den er fed? Er Snyder en auteur? Hvad er det han har set i DC-universets superhelte? Kan man lave filmkunst af superhelte? Og hvad skal vi med Whedon?

Lyt med og hør Matthias Wivel, Thomas Thorhauge, Frederik Storm og vores søstercast Supersnaks helt egen Kim Schou give nogle bud på det hele og mere til. (Kim diskuterede i øvrigt også filmen med Morten ovre i vores søstercast Supersnak i sidste uge).

Til sidst i episoden anbefaler vi nogle tegneserier, der har inspireret Snyder og i øvrigt hjulpet ham med at slå tonen an. Det drejer sig om Frank Millers The Dark Knight Returns, som Thorhauge over julen dissekerede sammen med Kim og Morten og om Jack Kirbys såkaldte Fourth World-cyklus, som Wivel også var ovre hos vores venner og diskutere sidste år. Dertil kommer Grant Morrison og Howard Porter med flere andres run på JLA fra sidst i halvfemserne, samt Alex Ross og Mark Waids episke Kingdom Come.

Radio Rackham kigger nærmere på Jonathan Hickmans ambitiøse genfødsel af Marvel-serien X-Men fra 2019, der løb over 12 hæfter i ‘House of X’ og ‘Powers of X’. Serien kaldes af fans for ‘hoxpox’ og trækker både tråde til seriens fortid og tegner en ny begyndelse.

Henry Sørensen, Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge diskuterer ‘hoxpox’, opsummerer serien og anbefaler hvor man skal starte hvis man skal læse X-Men.

Radio Rackham diskuterer hvorfor 'Fremtidens araber' af fransk-syriske Riad Sattouf både er bestseller og kontroversiel og hvorfor det er den vigtigste oversatte tegneserie på det danske marked lige nu.

Med udgangspunkt i det i Danmark nys udkomne bind, diskuterer Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm Sattoufs store erindringsfortælling om en barndom mellem især Frankrig og Syrien, om kulturel splittelse og om nationalisme og ideologi som identitetsbærende, og nedbrydende faktorer. Det er et vodlsomt, grænsende til udforsonligt, men samtidig også stilfærdigt nuanceret og i sidste ende tragisk portræt af en arabisk far, der fuld af interne modsætninger gør livet til et helvede for sig selv og sin familie.

Men det er også en morsom, livsnær og kommunikerende tegneserie, der ikke overraskende er blevet en bestseller. Og sidst, men ikke mindst, er det en potentielt kontroversiel kritik af især muslimske samfund, der ikke passer ind i de gængse ideologiske kasser, der dominerer debatten om invandring, integration og kultur i Danmark og resten af Europa.

Radio Rackham har besøg af PETER SNEJBJERG og MÅRDØN SMET i anledning af den legendariske gyser- og undergrundstegner Richard Corbens død for få måneder siden.

Richard Corbens univers og visuelle udtryk er vævet uadskilleligt sammen og er intenst genkendeligt på lang afstand. Særligt de markant airbrushede svulmende kropsformer på voluptiøse kvinder og muskelpumpede mænd med sitrende blodårer i yderste hudlag er kvintessentiel Richard Corben, men hvad byder værket ellers på?

Radio Rackham har to engagerede eksperter i studiet, der har fulgt Richard Corbens karriere gennem det meste af deres liv: det er de to danske tegnere Mårdøn Smet og Peter Snejbjerg, som i udsendelsen sammen med Frederik Storm og Thomas Thorhauge diskuterer, hvilke kvaliteter Richard Corbens efterladte oeuvre har at tilbyde.

Snejbjerg og Smet har forskellige opfatttelser af Corben, og det viser sig at at være mere vanskeligt end man umiddelbart kunne tro at karakterisere den afdøde tegner, der ellers er bredt anerkendt som en kæmpe i både den amerikanske horror og underground, men Corben var en ener, en loner, der aldrig for alvor blev en del af de bevægelser, han ellers udtrykte sig i.

I udsendelsen har Smet medbragt en stor stak Corbenudgivelser, og byder undervejs på tre nærstudier af det særligt Corbenske. På dansk er ‘Mutanternes verden + Søn af Mutanternes verden’ af Richard Corben og Jan Strnad netop genudgivet (oprindeligt udgivet hhv 1983 og 1990) af forlaget E-Voke.

Radio Rackham har to af tidens førende SoMe-tegnere i studiet, Line Jensen og Stine Spedsbjerg, og forsøger at undersøge om online tegneserier med høj følger-interaktion er fremtidens tegneserier.

Den store tegneseriemainstream er en skygge af sig selv. Oplag på selv supertitler som X-Men i USA, Lucky Luke i det fransktalende Europa og herhjemme er med årene blevet ufatteligt meget mindre siden formens peak i 1980erne.

Den episke tegneserie, eller den med lange historier, har det svært blandt andet fordi den trods tablets og apps som Comixology aldrig helt har fundet sig til rette i digitale klæder. Men en af den fortællende tegnings allerældste formater - cartoonen - er stærkere som aldrig før, især på de sociale medier. En tegning, en tekst og eventuelt en taleboble er bestanddelene i hvad der muligvis er tegneseriens bedste bud på en fremtid, især hvis man rammer en form, der skaber engagement hos læserne, eller rettere, hos følgerne.

Stine Spedsbjerg er den danske pioner ud i denne form, som hed webtegneserier, da hun i 2008 startede sin blog ‘Stinestregen’. Hun fortæller om udviklingen fra dengang og til nu, fra et personligt perspektiv. Line Jensen er blevet stor på instagram, som hun startede på under en barsel i 2016, og har i dag en butik med sine produkter. De har det til fælles at de begge fortæller om deres eget liv gennem tegninger med figurer af dem selv - tegnet autofiktion, og får reaktioner og kommentarer fra deres følgere, og det dykker Radio Rackham ned i denne gang.

Stine Spedsjerg er i øvrigt aktuel med bøgerne ‘Det bliver et langt liv’ og ‘Corona’, og Line Jensen med ‘Tove’.

Tak til Morten Søndergård og Kim Schou. Skud til DJ Cars10 for musikken.

Radio Rackham stiller skarpt på den måske største nulevende tegneseriekunstner, amerikanske Robert Crumb (f. 1943) -- manden der måske mere end nogen anden i tresserne konsoliderede tegneserien som personlig udtryksform. Karrieren er lang og varieret, manden har været hædret og forkætret og hans tegneserier konsekvent delt vandene.

Dette ikke mindst i dag, hvor identitetspolitiske strømninger på især venstrefløjen har bragt hans ofte grænseoverskridende arbejde op til fornyet diskussion, samtidig med at en ny generation af tegnere i stigende grad sætter spørgsmåltegn ved hans fremtrædende status som pioner og forbillede.

Med andre ord et godt tidspunkt at stille skarpt på manden og hans kunst: hvad er det Crumb kan? Hvorfor er han betydningsfuld? Hvordan kan man forholde sig til hans misantropiske, racistiske og misogyne værker? Er han satiriker eller pornograf? Hvad er det, der gør ham til så enestående en tegner?

Den konkrete anledning til afsnittet er bogen I Can't Do Pretty af Christian Monggaard, filmredaktør ved dagbladet Information. Bogen, der udkom før jul, indeholder to interviews med Crumb, foretaget under forrige års Louisiana Literature-festival, som Crumb gæstede sammen med sin kone, den fantastiske tegneseriekunstner Aline Kominsky-Crumb. Monggaard ledsager interviews'ne med en personligt-biografisk tekst om Crumb og et introducerende essay ved Rackhams egen Matthias Wivel. Den kan erhverves fra Monggaards Barbar Bøger eller i enhver velassorteret boghandel.

Moggaard gæster derfor Radio Rackhams corona-virtuelle studie. Oplev ham i samtale med Frederik Storm, visuel redaktør på DR, tegner Thomas Thorhauge og førnævnte Wivel.

REMEMBER ALL CAPS WHEN YOU SPELL THE MAN NAME. På Halloween sidste år døde MF DOOM, government name Daniel Dumile, i en alder af 49. Det annoncerede hans enke kort før nytår. Han var en af alle tiders største lyrikere i hip hop og en rapper af guds nåde, men vi ved meget lidt om ham personligt.

Han gemte sig bag en maske, både symbolsk og bogstavelig forstand. Den maske havde han hentet fra Marvels Fantastic Fours ærkefjende Doctor Doom.

"He wears a mask just to cover the raw flesh, A rather ugly brother whose flows is gorgeous"

Radio Rackham stiller skarpt på MF DOOMs musik og på det kildevæld af populærkultur han trak på, først og fremmest de tegneserier som han trak så flittigt på. Vi fortæller historien om Viktor von Doom, hans skadede ansigt, splittelsen i hans sind og hans drøm om verdensherredømmet. Og vi diskuterer hvad DOOM tilføjede figuren og hvad den metalmaske han altid bar i offentligheden fortæller os om hvem han var.

"When I hit her, slit her to the shitter, thought I killed her goose, Her power use was pure Brita water, filtered juice"

Til hjælp har vi denne gange Peter Trier Aagaard, alias PTA, hip hop-, Simpsons- og wrestlingekspert, Danmarks bedste hip hop-formidler. Han bidrager orakulært til en samtale om alt fra DOOMs rimstrukturer til tegneseriens betydning for hip hop-kulturen.

"The rocket scientist with the pocket wine list, Some even say he might need some pus-sychiatrist"

I afsnittet anbefaler vi noget musik og nogle tegneserier. Vi nævner i den forbindelse MF DOOMs albums Operation Doomsday! (1999), Viktor Vaughn - Vaudeville Villain (2003), Madvillainy (2004) og MM...Food (2004).

De Doctor Doom-historier, vi fremhæver er det klassiske forløb fra The Fantastic Four nr. 57-60 (1966-67 - senest samlet i Epic Collection vol. 4) af figurens skabere Jack Kirby og Stan Lee, hvor Doom stjæler den kosmiske engel Silver Surfers enorme kræfter og truer hele verden, samt -- som noget nyere -- Jonathan Hickman og Esad Ribic' store crossover-event Secret Wars (2015 - køb i Fantask eller Faraos), hvis hovedperson er en Doom, der har opnået gudestatus men alligevel lader sin utopi krakelere. Vi nævner endvidere en nøglescene i den klassiske hip hop-film, Wild Style (1982) - se det ovenfor.

"Gone are the days when he used to wear glasses, Now he wear contacts, unfrozen caveman look over the contracts"

Radio Rackham er også på Instagram og Facebook. Tak til Morten Søndergård og Kim Schou. Skud til DJ Cars10 for musikken.

"On Doomsday, ever since the womb til I'm back where my brother went, That's what my tomb will say, Right above my government Dumile, Either unmarked or engraved, hey, who's to say?"

Hvorfor skal man læse en sort/hvid tegneserie om indianere og udvindning af naturresourcerne i Nordamerika? Det skal man fordi Joe Saccos ‘Paying the Land’ fra 2020 er en uomgængelig tegneserie. Der kommer ikke mange værker som rummer samme menneskelige, politiske og geopolitiske kompleksitet og minder læseren om hvad man kan med en tegneserie.

Klima, kolonialisme, kulturmøder og menneskeskæbner tages under behandling i denne fortælling som går helt tæt på virkeligheden. Joe Sacco er journalist men arbejder i tegneserieform og han bruger mediet på en måde som ikke ligner noget andet.

Tune ind på Radio Rackham og hør tegner Thomas Thorhauge, visuel redaktør Frederik Storm og kunsthistoriker Matthias Wivel diskutere hvad det er som er det helt specielle ved Sacco.

Skud til DJ Cars10 for musikken.

Sofie Louise Dam er en af tidens mest markante yngre danske tegnere.

Hun deler ud af sin erfaring som dimittent fra linjen for Grafisk fortælling på The Animation Workshop i Viborg, som debutant på det store amerikanske bogmarked og som driftig freelancer på vej frem med både ambitioner og selverkendelse i baggagen. Hun fortæller om hverdagen som tegner, om planer for fremtiden og om at spille på flere strenge som kunstner og viser sågar hvordan man kan planlægge sin økonomi som freelancer og om vigtigheden af at have en agent.

Dam (f. 1992) var del af første årgang på Grafisk Fortælling og tog i 2017 afgang med den autofitkive tegneserie Fortress, der omhandlede Danmarks fortid som kolonimagt i Vestindien. Hun signerede derefter børnebogen Stur Stur Nummer (2018), forfattet af Kim Fupz Aakeson, før hun reelt debuterede som tegneserieskaber med This Land Is My Land (2019), en historisk gennemgang af utopiske samfund, reelle såvel som urealiserede, lavet i samarbejde med Andy Warner. Senest har hun signeret billednovellen #Parisjetaime (2017/2019). Hun har arbejdet i såvel undergrundssammenhæng som for Gyldendal og hendes debut er udgivet på det store amerikanske forlag Chronicle Books, så hun har allerede prøvet lidt af hvert.

Dam diskuterer alt dette og mere med tegner Thomas Thorhauge, visuel redaktør Frederik Storm og kunsthistoriker Matthias Wivel.

Tak til Morten Søndergård og Kim Schou. Skud til DJ Cars10 for musikken.