Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet? 

Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører.

Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet. 

Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt? 

Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde ud af bl.a. ved at MR-scanne folks hjerner, mens de lytter til dansevenlig musik. 

Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. 

Peter Vuusts essay hedder: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet

Du kan læse essayet her

Forsker, forfatter og oplæser: Peter Vuust, professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen 

Producer: Johanne Hoffmeyer 

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Musik: 

‘Still Crazy’ – James Brown (1974), Polydor Records

‘Get Up (I Feel Like Being a) Sex Machine’ – James Brown (1970), King Records