Videnskab.dk Podcast

S5 Ep1: Den glemte lungesygdom: tuberkulose dræber – stadig – millioner


Listen Later

Tuberkulose. Det lyder måske lidt gammeldags.  

Som noget fra 1800-tallet hvor russiske forfattere beskrev kolde og klamme byer med uhumske kvarterer, hvor de fattige døde hostende og febervilde i hobetal. 

Men sådan er det ikke. Tuberkulose er fortsat et gigantisk problem. 

10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose – og af dem dør 1,5 millioner. 

Alle de dødsfald sker på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Den beskytter nemlig primært spædbørn fra at dø eller blive alvorligt invalideret af tuberkulose. Men teenagere og voksnes lunger er fortsat modtagelige over for den smitsomme bakterie. 

Det skal forskningsenheden TB-vaccine på Statens Serum Institut med ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen i spidsen forhåbentlig lave om på. Enheden forsker nemlig i at lave en vaccine, der kan supplere den allerede eksisterende vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose. 

Hvordan gør man så det? 

Jo, det er ikke så ligetil, og det er immunforsvarets skyld. 

Når kroppen angribes af tuberkulose, og infektionen finder vej gennem luftvejene og dybt ned i lungerne, danner kroppen en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler. 

Det kan sammenlignes med den måde et løg er delt i lag. Granolomlagene dannes uden om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret.

Og her har vi problemet. 

»Det er et tveægget sværd: kroppen forsøger at beskytte sig selv fra yderligere infektion med de her bakterier, men det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet,« siger Rasmus Mortensen i podcasten. 

Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. T-celler er de celler, der fortæller immunforsvaret, hvem, hvad og hvornår nogle celler skal dræbes. 
Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne. 

»Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler, så de kan snakke med de inficerede celler, som man kan sige er alene hjemme inde i midten af granolomet,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg. 

Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter.

Lyt med og blive klogere på, hvordan Rasmus Skaarup Mortensen og resten af forskningsenheden kan komme i mål med deres vaccine - og få desuden svar på, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft, og ikke mindst hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er.

Medvirkende: 
  • Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut
Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk PodcastBy Videnskab.dk


More shows like Videnskab.dk Podcast

View all
Hjernekassen på P1 by DR

Hjernekassen på P1

22 Listeners

24 spørgsmål til professoren by Weekendavisen

24 spørgsmål til professoren

20 Listeners

Supertanker by DR

Supertanker

8 Listeners

Transformator by Ingeniøren

Transformator

5 Listeners

Videnskabeligt Udfordret by Mark Lyng, Flemming Damgaard Nielsen, Nikolaj V. Hansen

Videnskabeligt Udfordret

4 Listeners

Brainstorm by Videnskab.dk

Brainstorm

2 Listeners

RumSnak by Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

RumSnak

10 Listeners

Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Den yderste grænse

6 Listeners

Flyvende tallerken by DR

Flyvende tallerken

14 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

23 Listeners

Ubegribeligt by DR

Ubegribeligt

4 Listeners

Vildt Naturligt by DR

Vildt Naturligt

0 Listeners

Kongerækken by Hans Erik Havsteen og Anders Olling

Kongerækken

17 Listeners

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar by Videnslyd

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

2 Listeners

Historien om alt by Podimo

Historien om alt

19 Listeners