
Sign up to save your podcasts
Or


I denne episode taler jeg med Lasse der er nattevagt på botilbuddet Skovgården. Lasse har mange års erfaring bag sig, og vi taler om hans vigtigste opgaver og redskaber i løbet af en vagt og om hvad det er der gør, at Lasse aldrig oplever at to nætter er ens.
Lasse fortæller blandt andet om Low Arousal, som er en metode, han bruger, når han skal berolige borgere der er i high arousal, altså er ophidsede eller vrede. Hvis du vil høre mere om Low Arousal, kan du lytte til dette leksikonafsnit i Specialpsykiatrisk podcast, der er dedikeret til netop den metode.
Vi vil meget gerne høre din tilbagemelding på episoderne. Dem kan du til os på mail til [email protected], her kan du også sende idéer til kommende episoder.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.
I anden episode af Socialpædagog, kend dit job trykprøver vi en fordom, som jeg - Katrine - går rundt med. Dagens fagperson, Andreas, og jeg har talt sammen i telefon, forud for vores snak her. Og Andreas har venligt lavet lidt sjov med min præmis, som jeg da også godt kan se, ikke er særlig 2024-agtig. Men jeg går alligevel rundt med den her fordom – at Socialpædagog er en titel som flest kvinder bærer.
Heldigvis vil Andreas gerne tale med mig om emnet, selvom han ikke helt køber mit udsagn. I hvert fald ikke i forhold til Granhøjen, hvor han er ansat.
Andreas er netop blevet færdiguddannet, socialpædagog, og har erfaring med at arbejde indenfor det socialpædagogiske felt, fra lang tid før han startede uddannelsen. Da vi mødtes, var han endnu ikke færdiguddannet, så vi havde en god anledning til at afprøve mit udsagn på has aktuelle oplevelser fra både studiet og hans nuværende stilling i Granhøjen.
Kilder til episoden:
1. Uddannelses og Forskningsministeriet der har samlet statistik om ny-optagede pædagogstuderende her: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/grundtal-om-sogning-og-optag/ansogere-og-optagne-fordelt-pa-kon-alder-og-adgangsgrundlag
2. Og presseafdelingen i fagforeningen Socialpædagogerne har leveret tal om regionalt og kommunalt ansatte socialpædagoger
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.
Velkommen til første episode af, Socialpædagog, kend dit job – en podcastserie der er produceret af koncernen Gran Recovery and Health, der hver dag beskæftiger mere end 300 medarbejdere indenfor socialpsykiatrien.
Sammen med pædagogfaglige medarbejdere fra koncernen, kommer du i hver episode tæt på praksis, og hører om hvordan socialpædagoger, hver dag går til arbejdet med at støtte voksne der lever med socialpsykiatriske problemstillinger.
I første episode møder vi Josephine, der fortæller om hendes dagligdag i botilbuddet Granhøjens Skæve Boliger. Josephine taler særligt om to begreber: relationsarbejde og kontekstafklaring. Det er begreber Josephine bl.a. bruger til at aftale udveje fra situationer, der kan være svære for beboere at indgå i.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.
Velkommen til en ny og helt anderledes sæson af Specialpsykiatrisk podcast, Socialpædagog, kend dit job. Denne podcastserie er særlig målrettet dig, der enten overvejer at blive, eller allerede arbejder med det socialpædagogiske og det socialpsykiatriske felt, uanset hvor du er ansat i dag. Hver episode giver et indblik i det alsidige arbejdsliv, som socialpædagoger har, og håbet er at gøre flere nysgerrige på faget.
I hver episode inviteres en socialfaglig medarbejder fra koncernen Gran Recovery and Health, til at tage fat på et dilemma, en fordom, udfordringer fra eller et spændende spørgsmål om arbejdet indenfor det socialfaglige område. Vi zoomer blandt andet ind på grundlæggende arbejdsglæde, det at være mand i branchen, natarbejde og mange andre emner, som kan være med til at belyse lige de aspekter af arbejdet, som enten tiltaler dig eller måske får dig til at tvivle.
Vi vil meget gerne høre din tilbagemelding på episoderne. Dem kan du give os ved at sende en mail til [email protected], her kan du også sende idéer til kommende episoder.
Rigtig god fornøjelse!
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.
Kom helt tæt på 30 års succesfuldt arbejde i en social virksomhed! Du kan nu gratis lytte til bogen Omsorg gør det ikke alene – et branchemanifest skrevet af Grete Mikkelsen, den nuværende direktør for den psykiatriske koncern Gran Recovery and Health – og her får du en kort smagsprøve.
I Omsorg gør det ikke alene giver Grete Mikkelsen sit bud på, hvordan vi kan skabe beskæftigelse og behandling, der bygger på ligeværd, samarbejde og fællesskab. Hun mener, at der er brug for, at vi som samfund forholder os kritisk til den omsorgskultur, som dominerer store dele af socialsektoren. Hendes bud er i stedet, at vi skal samarbejde med borgerne og få dem tilbage i fællesskabet frem for at leve livet for dem.
Du finder lydbogen lige der, hvor du normalt lytter til podcast – bare søg på Omsorg gør det ikke alene. Alle kapitlerne ligger klar til lytning lige nu.
Bogen er indtalt af: Ditte Elisa Holm Nielsen.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health
Musik: Johan Jansen, Planet 9 Media.
Hvad er forskellen på domsanbringelse, tilsynsdom, foranstaltningsdom og behandlingsdom? Hvordan fungerer de fem forskellige typedomme og udgangsbekendtgørelsen? Og måske allervigtigst - hvad er den bedste måde at "gøre det på", når vi taler om tilsynsdomme og mennesker med udviklingshæmning eller mental retardering?
Få svar på spørgsmålene og kom med indenfor på botilbuddet Twillingegården, som har mulighed for at håndtere netop udgangsbekendtgørelsen, i denne anden episode under temaet udviklingshæmning og tilsynsdomme.
Læs mere på www.grh.dk og husk at trykke ‘abonnér’ på podcasten, så du får besked om nye episoder.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health
Musik: Johan Jansen, Planet 9 Media.
Hvad er forskellen på udviklingshæmning og mental retardering? Hvordan ser diagnosen ud, og hvordan stilles den? Og hvorfor er det, at retssystemet giver en særlig type dom til denne gruppe mennesker, hvis de ender i kriminalitet? Det og endnu mere svarer psykolog på Skovhus Privathospital Betina Evald på i denne første episode under temaet udviklingshæmning og tilsynsdomme.
Læs mere på www.grh.dk og husk at trykke ‘abonnér’ på podcasten, så du får besked om nye episoder.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health
Musik: Johan Jansen, Planet 9 Media.
En leksikon-episode af Specialpsykiatrisk Podcast, der på få minutter giver dig overblik over et psykiatrisk begreb. I dag tager vi fat i Low Arousal, som ofte bliver nævnt her – simpelthen fordi det er noget, vi bruger hver eneste dag i vores arbejde med at forebygge og undgå situationer, hvor en magtanvendelse kan føles som sidste udvej.
Vi gennemgår den metodiske tilgang Low Arousal som et mindset, der går forud for potentielt konfliktfyldte situationer. Og dernæst som fem principper i en værktøjskasse, som vi netop kan inddrage, når vi står i situationer, der er eller potentielt kan blive konfliktfyldte. Det gør vi særligt ud fra det socialpsykiatriske voksenområde, som vi arbejder med i Gran Recovery and Health.
I episoden nævnes Jakob Kjærby Lentz og Bo Hejlskov Elvén som to, du kan finde mere materiale hos, hvis du skulle have lyst til at dykke endnu længere ned i dette brugbare begreb.
Research og tekst: Katrine Brædder Andersen, Gran Recovery and Health.
Speak, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health.
Musik: Johan Schou Jansen, Planet 9 Media.
Hvilke lidelser ligner skizofreni, og hvordan kan vi skelne dem fra hinanden? Hvad er forskellen på vrangforestillinger og hallucinationer? Hvordan forløber et typisk forløb for en patient med skizofreni i Danmark, og hvordan ser et forløb ud for de af Granhøjens beboere, som er ramt af skizofreni? Hugo Jørgensen, overlæge og speciallæge i psykiatri, og Vinni Holst, pædagog og faglig pædagogisk konsulent, begge i koncernen Gran Recovery and Health, får her en halv time ekstra til at svare på de spørgsmål, der ikke blev plads til i de to første afsnit under temaet skizofreni.
Læs mere på www.grh.dk og husk at trykke ‘abonnér’ på podcasten, så du får besked om nye episoder.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health
Musik: Johan Jansen, Planet 9 Media.
Hvordan ser den faglige – men også menneskelige – indsats ud på et botilbud, hvor der bor mennesker, som er ramt af skizofreni? Hvilken effekt har diagnosen på den enkeltes dagligdag, deres liv og på deres billede af sig selv? Kan det pædagogiske og terapeutiske arbejde også bruges sammen med de pårørende? Dette og meget mere svarer pædagog og faglig pædagogisk konsulent i Granhøjen Vinni Holst på i dette andet afsnit under temaet skizofreni. Der er to afsnit mere af temaet.
Læs mere på www.grh.dk og husk at trykke ‘abonnér’ på podcasten, så du får besked om nye episoder.
Tekst, klip og tilrettelæggelse: Helene Hansen, Gran Recovery and Health
Musik: Johan Jansen, Planet 9 Media.
From the publisher's feed
Interviews og viden om specialpsykiatriske emner på voksenområdet. Præsenteret af koncernen Gran Recovery and Health, der har 38 års erfaring på området. Vi kommer omkring borderline og…

29 Listeners

353 Listeners

1 Listeners

2 Listeners

0 Listeners

7 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

57 Listeners

24 Listeners

4 Listeners

10 Listeners

0 Listeners

1 Listeners

41 Listeners