INDSIGT med Cleoh - Samtaler om psykologi

INDSIGT med Cleoh - Samtaler om psykologi

Download on the App Store

INDSIGT med Cleoh - Samtaler om psykologi episodes

  • Under motorhjelmen i ACT - Relationer der skaber forandring
    Hvad gør den dygtige psykolog anderledes?

    Hvad er det, “superterapeuten” forstår om relationen, som andre overser – selv når de bruger de samme teknikker?

    I dette afsnit går vi helt ind i maskinrummet i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og undersøger den faktor, der igen og igen viser sig at være afgørende for effekt:

    Relationen mellem klient og terapeut. 

    Sammen med psykolog Morten Hedegaard og psykolog Philip Harrill Skovgaard taler vi om:
    • Hvad den kompetente ACT-terapeut konkret gør i rummet
    • Hvordan relationen bliver en aktiv intervention
    • De fælles faktorer bag succesfuld psykoterapi
    • Hvad man kan gøre forkert – og hvorfor selv små relationelle brud betyder noget
    • Hvordan man reparerer alliancen og bruger brud som drivkraft for udvikling
    ACT er kendt for sine metaforer og øvelser.

    Men uden en stærk terapeutisk alliance mister selv de bedste interventioner deres kraft. 

    Dette afsnit er til dig, der vil:

    ✔️ styrke din relationelle bevidsthed som terapeut
    ✔️ forstå, hvorfor dine interventioner nogle gange ikke “lander”
    ✔️ få indblik i, hvad der faktisk skaber forandring i terapirummet
    ✔️ kigge med under motorhjelmen på psykologens arbejde

    Samtalen tager afsæt i deres bog Den terapeutiske relation i ACT, som samler teori, praksis og konkrete greb til at arbejde mere relationelt og fleksibelt i ACT.

    Hvis du vil udvikle din praksis og bruge relationen som et aktivt terapeutisk redskab, kan du finde bogen her:

    Frydenlund: 
    https://www.frydenlund.dk/den-terapeutiske-relation-i-act-21574

    Saxo:
    https://www.saxo.com/dk/den-terapeutiske-relation-i-act_bog_9788776230357

    🎙️ Lyt med – og få et indblik i det vigtigste redskab i terapien: relationen.


    💫 Følg med på Instagram



    👉 Mortens klinik, Praxia: https://www.instagram.com/praxia.nu/
    👉 Cleoh Søndergaard @psykolog_cleoh

    👉 Phillip er på Linkedin her

    ------

    Husk at de gamle 'Indsigt med Cleoh'-afsnit er flyttet til andre platforme. 
    Du finder dem på e-reolen, Podimo, Nextory og Mofibo. 

    1 hr 7 min
  • Updates: 'Indsigt' er flyttet - Ny podcast: 'Sprækker af lys'!
    Velkommen til Sprækker af lys – en podcast, der inviterer dig med på en helingsrejse efter en dysfunktionel opvækst. Her kan du udforske, hvordan barndommens sår kan påvirke dit voksenliv, og hvordan du gradvist kan skabe frihed, styrke og nærvær i dit liv.

    Jeg, psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, guider dig gennem refleksioner, personlige fortællinger og konkrete øvelser, der hjælper dig med at forstå din historie, slippe gamle mønstre og finde de små sprækker af lys, hvor håb, mod og forandring begynder. Uanset om du har oplevet følelsesmæssig tilsidesættelse, lavt selvværd eller udfordringer i nære relationer, kan du her finde inspiration til at tage små og store skridt mod et liv, der føles som dit eget.

    📚 Læs bogen “Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst”: Saxo.com 🎤


    Podcastens hjemmeside: spraekkeraflys.dk
    Cleohs personlige hjemmeside: cleoh.dk
    Klinikken Innervention: innervention.dk/psykolog/cleoh-dharma-soendergaard 💫 Følg mig på Instagram: @psykolog_cleoh
    3 min
  • 🌿 En ny begyndelse – og en kærlig fortsættelse

    🎧 En ny begyndelse: Fra Indsigt til Sprækker af lys

    Fra midten af november flytter Indsigt med Cleoh over på de betalte platforme Podimo, Mofibo og eReolen.

    Så hvis du er i gang med et afsnit, du endnu ikke har hørt færdigt, er det nu, du kan nå at lytte til det her, inden flytningen 💛

    Men rejsen fortsætter – bare på en ny måde.

    Jeg har nemlig lanceret en ny podcast og en bog, der hænger tæt sammen:

    👉 Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst

    Sprækker af lys handler om, hvordan vi kan finde styrke, frihed og mening efter en barndom præget af svigt og utryghed.Hvor Indsigt med Cleoh har givet plads til samtaler om psykologi og menneskelighed, inviterer Sprækker af lys dig ind i din egen helingshistorie – med refleksioner, fortællinger og konkrete værktøjer til at slippe gamle mønstre og finde ro i kroppen.

    🎙️ Lyt til Sprækker af lys her:🌿 spraekkeraflys.dk🎧 Apple Podcasts🎧 Spotify

    📘 Bogen:Sprækker af lys – vejen til frihed og styrke efter en dysfunktionel opvækst udkommer den 3. november på Frydenlund.Du kan allerede nu bede dit bibliotek eller boghandler om at bestille den hjem.

    📅 Mød mig på BogforumJeg deltager på Bogforum i Bella Centeret den 8. november – kom endelig forbi og sig hej 🌸

    Tak for at lytte, dele og være en del af denne rejse.Jeg håber, du har lyst til at tage med videre –både på Indsigt med Cleoh på din nye platform,og i Sprækker af lys, hvor vi sammen fortsætter samtalen om heling, mod og nærvær.

    —🔗 Links:• Podcast & info: spraekkeraflys.dk• Instagram: @psykolog_cleoh• Forlag: frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654



    This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.spraekkeraflys.dk
    3 min
  • 64: Kom hjem til dig selv: Selvomsorg - efter kærestesorg og skilsmisse! Med Molly Mørch
    Kærestesorg og brud:

    Hvordan du kommer ovenpå og finder tilbage til dig selv, din selvomsorg og dine værdier. 

    Der har ikke før været en opskrift på, hvordan man egentlig kommer ovenpå, efter kærestesorg, skilsmisse eller andre brud. Men det er der nu! 

    I denne episode taler jeg med Molly Mørch, forfatter til bogen Tilbage til dig selv, om de følelsesmæssige udfordringer og muligheder, der følger med at komme sig efter et brud. Molly er psykoterapeut og forfatter, og har klinik i København. 

    Molly har specialiseret sig i at hjælpe mennesker med at finde tilbage til sig selv og genopbygge både selvværd og selvomsorg, når et kæresteforhold slutter. Hvad du kan forvente af denne episode:
    • En samtale om, hvorfor brud kan føles så altoverskyggende og hvordan vi kan finde ro i processen.
    • Hvordan Mollys bog guider os igennem en 100-dages rejse med praktiske og kærlige øvelser, for at genskabe kontakten til sig selv igen.
    • Værktøjer til at mærke og acceptere svære følelser, selv når de føles uoverkommelige.
    • Inspiration til at finde balancen mellem krop og sind og leve et mere meningsfuldt og selvkærligt liv.
    Lyt med og få indsigt i, hvordan du kan blive kaptajn på dit eget skib og finde tilbage til dig selv, skridt for skridt.


    Nyttige links: 

    Her finder du Molly Mørch: https://mollymorch.dk/

    Her kan du købe hendes bog: https://forlagetkom.dk/index.php/product/tilbage-til-dig-selv/

    Her finder du Mollys andre bøger: https://mollymorch.dk/koeb-boeger/



    Om bogen: 'Tilbage til dig selv'

    Molly Mørch har med Tilbage til dig selv skrevet en varm og omsorgsfuld bog til dem, der står i sorgens og fortvivlelsens midte efter et brud. Bogen er skabt som en daglig støtte og giver konkrete øvelser, der hjælper med at genopbygge selvværd og medfølelse for én selv.

    Den viser dig, hvordan du kan tage hånd om dig selv og komme styrket og mere selvkærlig ud på den anden side. Gennem egenomsorg, selvkærlighed og praktiske øvelser inviterer bogen dig til at skabe et liv, hvor du er med til at forme din egen lykke og finde tilbage til dig selv. Genfind dig selv efter et brud - en 100-dages rejse til selvomsorg og selvværd. 

    I bogen får du: 
    • Praktiske øvelser, der giver dig fodfæste
    • Værktøjer til at mærke og acceptere dine følelser
    • En realistisk tilgang, også hvis du er i krise
    Molly Mørch guider dig mod dybere selvforståelse og øget selvværd, så du kan tage styringen i dit liv igen.
    58 min
  • 63: ADHD: Vi er ikke syge. Vi er en neuropsykologisk minoritet - Del 2 - Med Charlotte fra 'Skab dig'
    Dette er 2. del af min samtale om ADHD med Charlotte Heje Haase i 'Skab Dig'.

    Har du endnu ikke hørt del 1 - så gå tilbage og hør det først.

    I dette afsnit sætter vi spot på både ADHD's styrker og udfordringer, men også ens syn på sig selv og fra omverdenens side.


    Hør Charlottes personlige podcast 'Skab Dig' (denne sæson om AHD) her:

    https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515

    Her kan du finde Charlotte Heje Haases blog om sin ADHD rejse. Skriv dig på maillisten og hør, når der er nyt om emnet:

    www.harjegadhd.dk



    Her er Charlottes shownotes fra det oprindelige afsnit:

    “Vi med ADHD er ikke syge - vi er en neuropsykologisk minoritet”, udtaler Cleoh i denne episode.

    Hun ønsker, at vi tager sygdomsbilledet væk fra ADHD, og det rammer lige i Charlottes hjerte og tårekanal.

    Cleoh understreger, at vores måde at tænke på er anderledes end flertallet, men vi er helt rigtige som vi er, OG vi har udfordringer i forhold til de krav og forventninger, der stilles i dagens Danmark.

    Tak for denne vigtige påmindelse.

    Dette er anden del af Charlotte Heje Haases samtale med klinisk psykolog, ekspert i traumer, self-compassion og selvværd Cleoh Søndergaard.


    Lyt også til den første del om Cleohs personlige rejse og hendes største blinde vinkel - sin egen ADHD.



    I denne episode ser vi på fordelene ved ADHD - giver det os nogle gaver?

    Men vi ser også ærligt på udfordringerne, og Cleoh guider til at eje og tage ansvar for vores ADHD, selvom den er besværlig.

    Hvis du også er kvinde og midt i livet, før du har fået mistanke om ADHD/ en ADHD diagnose, så er du også mester i at maskere og begå dig neurotypisk i verden. Og det har tjent dig godt. Men måske er du nu også udmattet - og træt af den selvkritiske indre snak eller at gemme dig selv væk og kamuflere. Så lyt med her!


    Hør mere om:

    ✔️ At maskere fordi det har haft en funktion.

    ✔️ Frygten for hvad andre folk vil tænke, hvis vi viser eller mærker hele os.

    ✔️ At anerkende og tage sine udfordringer seriøst.

    ✔️ At give slip på overansvar og ikke over-undskylde eller forklare

    ✔️ Den befriende humor

    ✔️ At lave strategier

    ✔️ At have helt unikke evner også.


    Links:

    Hør Charlottes personlige podcast 'Skab Dig' (denne sæson om AHD) her:

    https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515

    Her kan du finde Charlotte Heje Haases blog om sin ADHD rejse:

    www.harjegadhd.dk

    Innervention - Cleoh Søndergaards psykologihus og arbejde:

    https://innervention.dk/

    Hvorfor gik du ikke bare? Podcast om psykisk vold:

    https://cleoh.dk/hvorfor-gik-du-ikke-bare/
    1 hr 2 min
  • 62: Min personlige beretning om ADHD - Del 1 - Med Charlotte Heje Haase fra 'Skab dig'
    I dette afsnit medvirker jeg i Charlotte Heje Haases podcast 'Skab Dig' - om ADHD og selvmedfølelse.

    Meget personlig og ærlig deling, hvor du bliver klogere på både ADHD, compassion og ACT.

    Charlotte er på en åbenhjertig, personlig rejse, hvor hun gavmildt deler ud af sine inderste tanker - i sin undersøgelse af, om hun mon har ADHD. Det har ledt til selvransagelse - og til denne meget fine samtale.

    Her deler jeg, Cleoh Søndergaard, hudløst ærligt om mig selv og mit forhold til min ADHD-følgesvend.

    For selvom man er psykolog, kan man også være neurodivergent. Ved at turde dele mine sårbarheder håber jeg at jeg i dette afsnit kan være et forbillede - i at turde stå i sin usikkerheder, med selvtillid og selvomsorg.

    Undervejs i afsnittene kan du også høre Charlottes reaktioner, også når hun sårbart og kærligt møder nye erkendelser undervejs i samtalen. Derfor er det en meget fin og ærlig samtale.


    Du kan høre Charlottes podcast 'Skab Dig' her:

    https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515



    Her er Charlottes shownotes fra det oprindelige afsnit:

    Klinisk psykolog, ACT- selvværds- og traume-ekspert samt underviser Cleoh Søndergaard er gæst i denne episode.

    Cleoh fortæller om at blive udredt midt i 30´erne. Hun har selv arbejdet i psykiatrien og udredt drenge med ADHD, men havde aldrig mistænkt sig selv.

    Det var først, da en psykolog-kollega, der selv har ADHD, forsigtigt og empatisk påpegede, at hun måske skulle overveje at undersøge ADHD, at Cleoh opdagede, hvordan det kunne se ud hos kvinder, at det hele gav mening.

    Dette er første del i en serie af to, hvor Charlotte og Cleoh taler sammen om at være neurodivergent.

    Det er en samtale, der berører mig, Charlotte, dybt. Der er så meget genkendelse, og jeg håber, du kan lide den - uanset om du har (mistanke om) ADHD eller ej.

    Det handler om at være menneske og og også om at bevare nysgerrigheden, når andre deler noget, man kæmper med.

    I denne episode kan du høre mere om:

    ✔️ Cleoh Søndergaards personlige historie og at have ADHD som sin største blinde vinkel

    ✔️ Betydningen af at få en diagnose - og den uventede heling i at blive set

    ✔️ Hvordan det kan se ud for piger i skolesystemet, der går under ADHD-radaren, men bærer meget og har egne strategier ved afleveringer og i det hele taget for at holde opmærksomheden fast

    ✔️ Om at kompensere for udfordringer gennem intelligens

    ✔️ Hukommelsesudfordringer, distræthed, tidsblindhed og nedsat eksekutiv funktion

    ✔️ Om forskellen på sygdom og lidelse

    ✔️ Evnen til at gennemskue sammenhænge

    ✔️ Hvorfor der er brug for alle hjerner og om, at den kultur vi lever i, har stor betydning for, om det er en fordel eller problematisk

    Det er en samtale, der berører Charlotte dybt. Der er så meget genkendelse.

    Hvis du kan lide, hvad du hører, må du meget gerne sende en god anmeldelse efter den i Apple Podcast eller sende en tekst/lydfil til [email protected].
    Skriv også om det må deles i podcasten. Du kan godt være anonym.


    Links:

    Innervention - Cleoh Søndergaards psykologihus og arbejde:
    https://innervention.dk/

    Indsigt med Cleoh - samtaler om psykologi podcast:
    https://cleoh.dk/podcast/

    Hvorfor gik du ikke bare? Podcast om psykisk vold:
    https://cleoh.dk/hvorfor-gik-du-ikke-bare/

    Charlotte Heje Haases blog om sin ADHD rejse. Skriv dig på maillisten og hør, når der er nyt om emnet:
    https://ikkeheltnormal.substack.com/

    Lidt om ADHD og Island-teorien:

    "Havde vikingerne ADHD?"
    https://www.linkedin.com/pulse/my-ancient-vikingroyal-heritage-possible-adhd-connections-rigg/

    "Island - landet med mest brug af ADHD-medicin"
    https://icelandmag.is/article/icelanders-hold-world-record-consumption-adhd-medication
    57 min
  • 61: "Jeg hader at få taget billeder" - Sådan bliver du fotogen og selvsikker, selvom du ryster indeni!
    Joshua Andrew Gross er fotograf. En dygtig en af slagsen - den type som kan berolige og få en til at føle, at vi bare leger.

    I dette afsnit indviger han mig i, hvilke teknikker han bruger, til at få hans kunder til at føle sig godt tilpas, når de skal have taget billeder.

    Der er rigtig meget psykologi på spil og jeg, Cleoh, reflekterer med ham om, hvad det er, der kommer på besøg rent psykologisk, når man står der og skal se godt ud - alt imens man er nervøs og skal performe, i en opstillet situation.

    Gennem denne samtale om det gode fotoshoot bliver vi også klogere på beroligelse af nervesystemet, nervøsitet og regulering af følelser.

    Så lyt med - hvis du som mig heller ikke kan lide at få taget billeder.

    Eller hvis du - som alle andre - også gerne vil se godt ud på billeder!

    Du kan finde Joshua her:

    www.joshuatree.dk

    eller kontakte ham direkte på mail:

    [email protected]
    52 min
  • 60: Ny sæson - Nye planer. Hvad der venter i 2024!
    Velkommen til 2024 !

    I dette afsnit gør jeg status - hvordan går det og hvad er der på vej til at ske.





    • Innervention - Lokaleleje og verdens bedste arbejdsplads.
    • Nu har du mulighed for at blive en del af mit psykologhus!
    • Det kommende Vækstforløb for psykologer og sundhedspersoner
    • Hvordan det står til med podcasten og de kommende afsnit
    • Hvordan du kan træne selvomsorg og løfte din energi med den gratis e-bog
    • Mine tanker om et anerledes og relevant nyhedsbrev
    • Bogen, der er ved at blive skabt.

    Bliv en del af Innervention - Fremvisning af terapilokaler:

    Ønsker du kaffemøde mhp. at blive en del af Innervention, leje lokale og/eller starte i Vækstforløb:

    Skriv til [email protected]

    Indflytning fra 1. april eller senest 1. maj 2024.



    Gratis e-bog:

    Gå ind på www.innervention.dk eller www.cleoh.dk og tilmeld dig nyhedsbrevet. Så modtager du automatisk min e-bog med 10 worksheets om selvværd, selvomsorg og sund grænsesætning.


    Interesselisten til den kommende bog:

    Skriv til [email protected]

    Hvis du er interesseret på at blive skrevet op på listen over dem, der vil støtte og forudbestille.
    Så vil jeg tilføje dit navn og mail på listen og tage kontakt til dig, når bogen er på trapperne og kan bestilles.
    17 min
  • 59: Vigtigheden af at besøge sig selv. Om mindfulness, nærvær og retreats - Med Christa Jørgensen
    I dette afsnit møder du en af Psykologhuset Innerventions psykologer, nemlig Christa Jørgensen.

    Christa er autoriseret psykolog og har i over 10 år arbejdet med mennesker, som ønsker at leve på en anden måde. Det kan være et ønske om at få mere ro og balance i livet eller et ønske om at få skabt et mere bæredygtigt liv, med en højere grad af selvbestemmelse. Hun er desuden uddannet Yin yoga lærer og har arbejdet med mindfulness igennem mange år.

    I dette afsnit vil du høre mere om:
    - Christas egne oplevelser med mindfulness, på egen krop og i terapien
    - Hvad mindfulness egentlig er - og hvorfor det ikke er afspænding eller en pause.
    - Hvorfor det er vigtigt at besøge sig selv og skabe mere bevidst nærvær.
    - Hvad retreats er og de oplevelser vi har haft med at tage på retreats.
    - Christas eget retreat med yin yoga og mindfulness.

    I afsnittet fortæller vi om retreatet og har lovet at lægge links ud. Her er en kort beskrivelse og links + mail til tilmelding:

    Går det hele lidt for stærkt, og trænger du til at trække vejret dybt og bruge lidt tid på dig selv? På dejlige Kirsebærgården d. 9.-12. feb. 2023 kan du for en stund nyde naturen, spise nærende mad, koble af i sauna og vildmarksbad og blive forkælet med Yin yoga, mindfulness og ro.

    Kursusbeskrivelse:

    https://innervention.dk/kurser/yin-yoga-og-mindfulness-retreat/

    Tilmelding:

    [email protected]

    Du kan også udfylde blanketten på denne side:

    https://www.christajoergensen.dk/retreat

    For flere blogs, videoer og podcasts, samt booking af samtaler, kan du besøge vores klinik her:

    www.innervention.dk

    Husk at følge os på de sociale medier og giv meget gerne stjerner til podcasten - på forhånd tak!

    Facebook: Søg efter

    - Psykologhuset Innervention
    - Indsigt med Cleoh - Samtaler om psykologi
    - Psykologhuset Søndergaard

    Instagram: Søg efter

    Indsigt_med_Cleoh
    Psykolog_Cleoh
    Psykologhuset_Innervention
    1 hr
  • 58: Følelser: Opnå emotionel balance og lykke med ACT - Med Cleoh Søndergaard
    I dette afsnit er jeg kommet på besøg i psykolog Malene Hollmanns podcast 'Forbundet'. Måske kan du huske hende fra tidligere, om rekruttering, forventningsafstemning og narcissisme - hun har nemlig været tidligere gæst. Nu er hun selv ude med en spændende psykologi-podcast, som jeg varmt kan anbefale!

    I dette afsnit gør vi jer kloge på følelser og deres rolle i et stærkt selvværd.

    Vi taler i afsnittet om:

    -Hvordan det er let at snuble i (forskellen på) tanker og følelser
    -Hvordan følelser påvirker vores selvværd og vores oplevelse af lykke. De er vigtige vejvisere til vores behov og længsler, når vi har god kontakt til dem
    -Vi længes efter lykke og ro og søger at undgå ubehag. Derfor forsøger vi at undgå ubehagelige følelser….og så ender de med at kuppe os
    -Hvordan vi kan mærke, udtrykke og regulere vores følelser på måder, som styrker vores selvværd og relationer

    Du finder Cleoh her:

    https://innervention.dk/psykolog/cleoh-dharma-soendergaard/

    Du kan booke tid til samtaleterapi hos Malene her:

    https://innervention.dk/psykolog/malene-hollmann/

    Podcasten Forbundet kan du høre her:

    https://podcasts.apple.com/dk/podcast/forbundet/id1589789081?l=da

    Og her på Spotify:

    https://open.spotify.com/show/0gl3hZgtHv6TJbsGQOO38K?si=c035c31d05f84c86

    Husk at give podcasten stjerner og skriv meget gerne en anmeldelse - det gør en stor forskel! Tusind tak!
    1 hr 4 min

About INDSIGT med Cleoh - Samtaler om psykologi

From the publisher's feed

I denne podcast får du, på uformel vis, viden om psykologi og konkrete øvelser til din egen selvudvikling!

Din vært er Cleoh Søndergaard: Autoriseret psykolog, der til dagligt arbejder med…

More shows like INDSIGT med Cleoh - Samtaler om psykologi

Det, vi taler om by RADIO IIII

Det, vi taler om

44 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

353 Listeners

True Story by Martin Hylander

True Story

83 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Mord i Nord by Podimo

Mord i Nord

14 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

10 Listeners

Hvorfor gik du ikke bare by Cleoh Dharma Søndergaard

Hvorfor gik du ikke bare

0 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

4 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

57 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

13 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

4 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

54 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

5 Listeners

Lang Levetid Podcast by Emil Thorup

Lang Levetid Podcast

6 Listeners

Sagen Genåbnet by Jesper og Sanne, Podads

Sagen Genåbnet

41 Listeners