Supersnak

Spoiler-FYLDT filmsnak om SUPERMAN og FANTASTIC FOUR med filmredaktør Christian Monggaard som gæst

Den første familie får en ny start

Vi lavede en hurtig overflyvning af Superman (det der på nudansk hedder en 101) i forbindelse med den nye film, og da den nye MCU-udgave af Fantastic Four også virker som en form for genstart, så var det oplagt at gøre det samme for den første, største og bedste af alle Marveltegneserier.

Men først en lille spoiler-fri anmeldelse...

Den nye MCU-film, nummer 37 i rækken, er på mange måder forskellig fra de 36 første i både tone, stil og form.

The Fantastic Four var den tegneserie, som startede selve Marvel-universet tilbage i starten af 60’erne, og denne nye filmudgave af Stan Lee og Jack Kirbys grundlæggende klassiker er også på mange måder starten på noget nyt og et håb om genfødsel.

Matt Shakman er instruktør, og sammen med Pascal, Kirby, Moss-Bachrach og Quinn – som spiller henholdsvis Reed Richards, Sue Storm, Ben Grimm og Johnny Storm, står han i spidsen for en film, der i høj grad lykkes med sin mission om fornyelse.

Vi er på Jord-828, og altså ikke den kendte MCU-jord, hvor vores fire helte er de eneste superhelte og hyldes som globale superstjerner.

På denne parallelverden er vi tilbage i 60’erne, i en fuldstændig fantastisk og overvældende retro-teknologisk udgave, som på mange måder er filmens største succes.

Feige & Co. har lagt de tidligere MCU-films ”realisme” bag sig og fortæller historien om Galactus, den almægtige planetæder, hans bebudede ankomst til Jorden med store, farvestrålende armbevægelser, og det er langt mere tegneserieagtigt, end vi før har set.

Normalt bryder jeg mig ikke om det udtryk, men lige præcis her passer det perfekt til filmen.

Hele skuespillerensemblet er, som altid, virkelig velfungerende, men det er Vanessa Kirby som Sue Storm, Den Usynlige Kvinde, der virkelig skiller sig ud.

Hun er alt andet end usynlig …

Faktisk er hun filmens dramatiske og følelsesmæssige kerne, hvorom alt drejer.

Min største anke (forestil dig nu gatekeeper Søndergårds misbilligende stemme) er, at de har kaijuficeret Galactus, og at slutningen på mange måder ligner alle de andre film i MCU-serien.

Så jeg er ikke helt oppe at ringe, jeg er måske mere lettet end begejstret, men det skal ikke forhindre mig i at anbefale denne film som et yderst underholdende og meget charmerende skridt i den rigtige retning for MCU.

Jeg tror det lykkedes ”To-Gear Søndergård”, at finde et mellemliggende gear, så jeg er spændt hvad du syntes?

Rigtig god lyttehygge.

Fang os på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Skriv til os på:

Denne sommer forsøger filmdivisionerne hos både Marvel og DC at genopfinde sig selv.

Marvel gør det med den nye FF-film, som de endda kalder ”De første skridt”, og DC med en ny Superman-film.

Marvel-universet begyndte jo netop med Fantastic Four nr. 1, og DC startede , som du jo nok ved, med Action Comics nr. 1, hvor Superman blev introduceret for allerførste gang.

Så Kim og jeg tænkte, at det måske var på sin plads at gennemgå de to ”grundlæggende” serier og bruge det som optakt til de nye film.

Jeg har faktisk allerede været inde og se den nye Superman, så her kommer en anmeldelse...

James Gunn har fået nøglerne til at skabe et nyt DC-univers på film og efter alt for mange år med sturm und drang og kryptofascistiske undertoner var vi alle spændt på resultatet.

Efter nogle lovende bobler som Peacemaker og den animerede Creature Commandos kommer vi nu til den endelige svendeprøve: Superman.

Gunn har taget den tidlige Supermans anarkistiske naivitet, 60’ernes fjollede legesyge, 80’ernes ”nye” look og mere end et par kærlige nik til Richard Donners Superman med Christopher Reeve og blandet det hele sammen i den kreative trykkoger, han kalder sin hjerne.

Resultatet er efter min mening. Den første rigtige Superman-film.

En sand triumf!

En film der er som snydt ud af næsen på et DC-hæfte.

For dette er ikke kun en Superman-film, det er en film om hele det kaostiske DC-univers. Vi møder en perlerække af figurer, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle få at se på det store lærred.

Superman, fantastisk spillet af David Corenswet, må sammen med Lois Lane, spillet med overskud af Rachel Brosnahan, kæmpe imod Luthors (øretæveindbydende spillet af Nicholas Hoult) nedrige, egomaniske og ekstrem modbydelige planer.

Men i sin kerne er filmen en fortælling om den ultimative immigrant og hans søgen efter et ståsted i en verden, han ikke er født af – men født ind i.

Som du kan læse, så er jeg meget begejstret (jeg har kun to gear), så jeg krydser nu fingre for, at jeg bliver lige så begejstret når jeg om et par uger skal ind og se den nye FF.

Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger.

Følg os og kom med forslag til kommende afsnit på:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

En teknisk fejl gør, at vi desværre må udskyde det planlagt afsnit - vi vender tilbage efter en kort sommerferie og forsøger at genskabe afsnittet

En teknisk fejl gør, at vi desværre må udskyde det planlagt afsnit - vi vender tilbage efter en kort sommerferie, når vi har fået genskabt afsnittet.

Kim fandt en liste på nettet. Ja, jeg ved godt, det lyder usandsynligt, men hvis man leder grundigt nok, kan man faktisk finde lister på det store internet. Og denne her handlede om de 25 værste og dårligste superhelte-tegneserier ever!

Brugeren IAmCedricTheHedgehog på Reddit havde samlet alle de “de værste tegneserier nogensinde”-lister, han har kunne finde på de større tegneseriesites som f.eks. Comic Book Ressources, Comic Vine og Comics Alliance, og sammenkørt dem for at lave sin “ultimative” det værste bras-liste. Det gjorde han for sjov, i anledning af en første april. Vi gør det selvfølgelig også kun for sjov. Og for at sparke lidt til os selv. Desværre er det oprindelige opslag taget ned igen, så vi ikke kan linke til det, men her kommer listen:

1 Ultimatum - Jeph Loeb & David Finch (Marvel)

2 Marville - Bill Jemas & Mark Bright (Marvel)

3 One More Day - J. Michael Straczynski & Joe Quesada (Marvel)

4 The Ultimates 3 - Jeph Loeb & Joe Madureira (Marvel)

5 Countdown To Final Crisis - Paul Dini & Various Artists (DC)

6 All Star Batman & Robin, the Boy Wonder - Frank Miller & Jim Lee (DC)

7 The Clone Saga - Various Writers & Artists (Marvel)

8 Sins Past - J. Michael Straczynski & Mike Deodato Jr. (Marvel)

9 Amazons Attack - Will Pfeifer & Pete Woods (DC)

10 The Dark Knight Strikes Again - Frank Miller & Lynn Varley (DC)

11 The Avengers No. 200 - Jim Shooter, Bob Layton, David Michelinie & George Pérez (Marvel)

12 Trouble - Mark Millar & Terry Dodson (Marvel)

13 Holy Terror - Frank Miller (Legendary Comics)

14 Avengers: The Crossing - Bob Harras & Various Artists (Marvel)

15 Chuck Austen's X-Men - Chuck Austen & Various Artists (Marvel)

16 Identity Crisis - Brad Meltzer & Rags Morales (DC)

17 Youngblood - Rob Liefeld (Image)

18 JL: Cry for Justice - James Robinson & Mauro Cascioli (DC)

19 Civil War II - Brian Michael Bendis & David Marquez (Marvel)

20 The Rise of Arsenal - J.T. Krul & Geraldo Borges (DC)

21 Convergence - Jeff King & Various Artists (DC)

22 Spider-Man/Black Cat: The Evil That Men Do - Kevin Smith & Terry Dodson (Marvel)

23 Tarot: Witch of the Black Rose - Jim Balent (Broadsword Comics)

24 Heroes Reborn - Various Writers & Artists (Marvel)

25 Secret Wars II - Jim Shooter & Various Artists (Marvel)

Da vi gennemgik listen, måtte vi begge to erkende, at vi faktisk havde læst det meste på “dødslisten”. 

Så det store spørgsmål melder sig:

HVORFOR LÆSER VI ALT DET BRAS?

Hvis du også har undret dig over, hvorfor to mænd (den ene gammel, den anden midaldrende) bruger en ikke uvæsentlig del af deres liv på at vælte sig i det lavkulturelle søle, så er dette podcasten, du har ventet på.

Rigtig god lyttehygge!

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

En af amerikansk tegneseries mest aktive forfattere (og alt-muligt-andet) gik bort for et par uger siden.

Peter David blev 68 år og døde efter længere tids sygdom. Det er selvfølgelig alt for tidligt, og alt for trist, men der var intet trist over hans lange og særdeles produktive karriere.

Kim og jeg vidste godt, at Peter David havde skrevet meget, og vi har bestemt begge læst en ikke ubetydelig del af det.

Men det var alligevel noget af en øjenåbner at se, hvor meget han faktisk nåede at skrive, hvor forskelligt han kunne skrive, og hvor langt hans bundløse fantasi rakte ind i utallige kendte og ukendte verdener.

Peter David sagde engang om sig selv, at han var "a writer of stuff", og det næste års tid bliver helt sikkert en tid, hvor jeg får genlæst a lot of stuff.

God lyttehygge og vi ses om to uger!

Fang os på Copenhagen Comics i weekenden og på:

instagram.com/supersnakpodcast

facebook.com/supersnakpodcast

Lydklip i afsnittet er fra:

https://www.facebook.com/share/r/195gXakygr/?mibextid=wwXIfr

https://youtu.be/gGo9a6IaBg4

https://youtu.be/TFJDRCASZEE

New Avengers, formerly known as Thunderbolts.

Okay, så er vi nået til MCU-film nr. 36 og den var faktisk rigtig, rigtig god.

Den virkede frisk og opfindsom, samtidig med at den lagde op til de næste par års super-sommer-blockbusters. Men det var også en lille historie om en flok utilpassede ”helte”, som prøver at finde deres plads i en ny og anderledes verden.

Kim og jeg snakker om de byggeklodser fra det rigtige Marvel-univers, som er blevet brugt til den nye film – selvom de oprindelige Thunderbolts ikke har meget til fælles med filmens figurer.

Og det er helt okay i min bog (især så længe de ikke træder på mine sarte nørdtæer).

En af de sjove ting ved MCU er, hvordan de bruger elementer fra tegneserierne og sætter dem sammen på nye og uventede måder.

Det virker ikke altid, men det er også okay.

Det gælder dog IKKE for den kommende Fantastic Four-film.

Her kan jeg virkelig mærke, at min indre gatekeeper er ved at stikke hovedet frem...og det er ikke noget kønt syn.

God lyttehygge – og vi ses om to uger!

Find os på diverse sociale medier eller send en mail

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Så er det atter blevet tid til lidt forbrugeroplysning.

Hvad propper vi egentlig i posen (og i hovedet), når vi slæber nyt med hjem fra tegneserie- og bogbutikkerne?

Jeg har i over 60 år slæbt poser hjem fra boghandlere, og det er stadig en stor glæde at bladre stakken igennem, pille prismærkerne af (og plastikken) og sætte på plads.

Hvornår de så bliver læst, er en helt anden sag for jeg lider nemlig af Tsundoku.

Tsundoku er japansk og det betyder, at man køber flere bøger, end man når at læse.

“Selvfølgelig får jeg da læst den uforkortede udgave af Greven af Mondocristo på 1400 sider.”

“Dark Justice Legion-omnibussen på 1800 sider? Den er jeg da færdig med i morgen!”

Hvis det her lyder bekendt, så lider du også af Tsundoku.

Menneske, dit navn er selvbedrag.

God lyttehygge – og vi ses om to uger!

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

Omkring årtusindskiftet var Marvel endelig på vej ud af sit økonomiske og kreative dødvande.

Ultimate-universet blev skabt, mange af de gamle serier fik en saltvandsindsprøjtning, og underforlaget Marvel Knights begyndte at lave serier til et lidt ældre publikum (bandeord og lidt mere sex).

Og det var netop hos Marvel Knights, at Sentry pludselig dukkede op.

Hvis du troede, at det nuværende Marvel-univers startede med Fantastic Four, så tager du fejl...

Før FF, Spider-Man, Hulk og alle de andre, havde der været Sentry: Superhelten over alle superhelte.

Sentry kunne flyve, var usårlig og havde superkræfter … han var praktisk talt Superman – og han havde hele tiden været en del af Marvel-universet...

Det var bare det lille problem, at alle havde glemt alt om ham.

Det var den ultimative retcon – som blev puttet væk igen … og dukkede op igen … og igen.

Bare rolig – Kim og jeg bruger hele podcasten på at rede trådene ud og forsøger at forstå, at han nu dukker op i MCU om ganske få uger.

FIND OS PÅ:

facebook.com/supersnakpodcast

instagram.com/supersnakpodcast

E-mail: