Udsyn

Medierne er fyldt med historier om Moderaternes folketingsgruppe, hvor der angiveligt har været et arbejdsmiljø, hvor folk blev mobbede, nedgjorte og ofte måtte gå grædende hjem. At nystartede partier tiltrækker sig uheldig opmærksomhed er ikke usædvanligt, men det er nyt, at kritikken handler om ledelseskultur. Historier om krænkelser og magtmisbrug, som før blev tysset ned, rammer nu forsiderne med store konsekvenser for de implicerede. Hvad er det egentlig, der sker? Udsyn spørger professor i statskundskab, Lotte Bøgh Andersen om det alene er det den unge generation, der ikke længere vil finde sig i fortidens undertrykkelse? Eller om ledelse som sådan er under reel forandring?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

500 millioner europæere har valgt deres repræsentanter til EU-parlamentet. Ursula von der Leyen er netop blevet genvalgt som formand for kommissionen og de enkelte medlemslande har indstillet deres kommissions kandidater. Alt er som det plejer i EU, men alligevel er alt forandret. Europa bliver mere og mere involveret i krigen mod Rusland og kan risikere at skulle kæmpe kampen uden USA. Højrefløjen vinder frem i Europa, spændingerne mellem de østlige og vestlige medlemslande øges og den sociale ulighed på kontinentet vokser. I sin nylige tale i EU-parlamentet lagde Ursula von der Leyen da heller ikke skjul på, at det er dramatiske tider for EU, der både trues af ydre kræfter og indre spændinger. Udsyn spørger i dag professor i statskundskab på Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen, om EU i krisens stund vil vokse sig stærkere, eller om de nationale interesser vil overtage?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det kom som noget af en overraskelse, da den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) for nylig besluttede ikke at anerkende kombinationen af samtaleterapi og MDMA til behandling af PTSD. Afslaget kan betragtes som et tilbageslag for psykedelisk terapi, som ellers befandt sig i en renæssance, der kunne trække LSD, psilocybin, MDMA og andre psykedeliske stoffer ud af deres problematiske fortid. Der forskes dog stadig intenst på området i hele verden, også her i Danmark. Udsyn har besøg af Dea Siggaard Steenbæk, leder af Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning for at få svar på, hvordan forskningen foregår og om psykedeliske stoffer nogensinde kan blive til medicin?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hele sommeren er unge kenyanere gået på gaden i frustration over, hvad de selv kalder "de gamle regimer". Optøjerne har efterfølgende bredt sig til Uganda og Nigeria, der også rummer store frustrerede ungdomsgenerationer, som på trods af et relativt højt uddannelsesniveau, kan se frem til arbejdsløshed. Og der bliver stadig flere unge på kontinentet: I dag er 400 mio. afrikanere mellem 18 og 35 år, og i 2050 vil tallet være over det dobbelte. Det er bl.a. på den baggrund, at regeringen herhjemme netop har præsenteret sin nye Afrika strategi, "Afrikas Århundrede", der plæderer for mere samarbejde og flere investeringer på kontinentet, frem for den moraliserende og humanitære tilgang, Danmark traditionelt har haft. Sammen med Jacob Rasmussen, ph.d. og lektor på Institut for Samfundsvidenskab på RUC, undersøger Udsyn hvilke konsekvenser denne voldsomme demografiske udvikling vil have for Afrika og vores forhold til kontinentet?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I Rusland har litteraturen traditionelt spillet en kæmpe rolle. Dostojevskij, Tolstoj, Tjekhov, Gogol o.a. - var med til at forme den russiske nationale identitet og tegne billedet af Rusland i udlandet. I dag kan de færreste nok nævne bare tre nulevende russiske forfattere. Udsyn undersøger sammen med tidligere Moskvakorrespondent og Ruslandskender Flemming Rose, hvad der egentlig skete med den russiske litteratur. Hvordan kunne en så stor og rig tradition skrumpe ind til næsten ingenting, og hvorfor spiller litteraturen en så lille rolle for den russiske selvforståelse i dag?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mens hele verden holder vejret efter Hizbollahs angreb på Israel i weekenden, forsøger alle at tale både Israel og Iran fra en yderligere eskalation, der vil kunne få krigen til at brede sig til hele regionen. Iran har selv truet Israel med et voldsomt modsvar på drabet af Hamas' politiske leder Haniyeh, der blev slået ihjel i Teheran. Iran spiller en slags tilbagetrukket hovedrolle i Mellemøsten, men hvad er Irans strategi egentlig? Hvilken position ser de sig selv indtage nu og i fremtiden og hvad håber de på at opnå? For at forstå det, ser vi nærmere på Irans nyere politiske historie sammen med Rasmus Elling, ph.d. i Iran-studier og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Halvdelen af verdens befolkning går til valg i år, men mange steder er valgene skæmmet af den ene historie efter den anden om fusk, svindel og tvivlsomme metoder. Organisationen International Institute for Democracy and Electoral Assistance, der er støttet af bl.a. FN og EU, viser i deres seneste årsrapport, at halvdelen af verdens lande lider under demokratisk tilbagegang - og for sjette år i træk, er der tilbagegang i flere lande end der er fremgang. Men hvad er det der gør, at demokratiet som styreform tilsyneladende er i krise og hvad skal der til for at gøre det stærkt igen? Udsyn har i dag besøg af professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Christian Rostbøll.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi skal have meget mere skov i Danmark. 250.000 hektar, svarende til et areal på størrelse med Fyn. En del af skovene skal være vilde. Altså ikke plantageskove, sået i rækker og efter sorter, som dem vi har i dag, men rigtig vild skov, hvor træerne får lov til at formulde og give liv til mos, svampe og et væld af insekter, og hvor langt flere fugle og pattedyr vil kunne trives. Det lyder smukt og besnærende, men hvad hvis vi ikke kan lide det, der kommer frem? Og hvis det er os, der skaber skoven, er den så overhovedet rigtig vild? Det undersøger Udsyn sammen med Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Verden har aldrig været mere lige, når man måler på BNP. Især udviklingen i Kina og Asien har været med til at skabe en mere lige verden. Men samtidig med at den globale ulighed falder, stiger uligheden internt i de enkelte lande, hvor en lille elite stadig ejer større dele af de samlede midler. Det er ikke længere kun NGO'er og aktivister, der mener, at uligheden er et problem - selv G20 landene har netop besluttet, at der, principielt set i hvert fald, bør indføres en global skat for de allerrigeste i verden.

Udsyn spørger i dag adjunkt i politisk økonomi ved CBS, Rune Møller Stahl, hvordan uligheden i det 21. århundrede er opstået og hvilke konsekvenser den kan få?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Xi Jinping vil have at Kina skal blive en ny stormagt inden for teknologi og videnskab i de kommende år. Ifølge kinesisk selvforståelse, er det kun naturligt, at Kina med sin fascinerende årtusinder lange historie, kommer til at spille en endnu mere fremtrædende rolle i verden end de gør i dag. Men de kinesiske drømme om en storslået fremtid, bunder også i erindringen om en mørk og ydmygende fortid, som man for alt verden ikke vil opleve igen. Vi er vant til at betragte verden fra et vestligt perspektiv, men hvordan ser det hele egentlig ud set fra Kina? Det vil Udsyn i dag - sammen med Andreas Bøje Forsby, seniorforsker på DIIS - forsøge at komme nærmere.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.