Udsyn

Kun få kender til de dybereliggende og virkelige årsager til den franske revolution. Til gengæld kender alle Marie Antoinette-citatet om de sultende bønder: "lad dem spise kage". Selvom hun faktisk aldrig sagde det. Det kan minde om nogle af de historier, som florerer på de sociale medier i dag. Historier, som vækker en enorm vrede, men som ikke nødvendigvis er sande. Senest har vi i England set voldsomme optøjer efter et frygteligt knivoverfald til et dansearrangement for børn, som kostede tre piger livet. Angiveligt mobiliserede folk sig, fordi der florerede en historie om, at gerningsmanden var syrisk flygtning, hvilket dog hurtigt viste sig ikke at være rigtigt. Men som med Marie Antoinette-citatet er det ikke så vigtigt om historierne er sande, men mere hvordan de virker. Sammen med Line Nybro Petersen, lektor ved institut for Nordiske Studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på hvad det er, der gør visse falske historier så virksomme, og hvad det siger, om den virkelighed vi lever i.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Aldrig er der blevet skrevet og forsket mere om, hvordan dyr opfatter verden. Diskussionerne skriver sig ind i politiske spørgsmål om dyrevelfærd, klimakrisen og vores antropocentriske verdensopfattelse. For nylig har 288 forskere underskrevet den såkaldte New York-erklæring, der ud fra den nyeste forskning, slår fast, at bevidsthed ikke bare findes hos fugle og pattedyr, men at der er også er en realistisk mulighed for bevidsthed hos hvirvelløse dyr, som minimum hos insekter og krebsdyr. Fx har forskere kunne bevise, at bananfluer er mere utrygge, når de sover alene, og at de drømmer, når de sover. Sammen med lektor i anvendt etik ved Center for Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet, Jes Lynning Harfeld, ser vi på hvad denne relativt nye interesse handler om - hvorfor er vi begyndt at interessere os for dyr på den måde og hvilke konsekvenser kan det få?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Amerikansk politik har altid været underholdende, men de seneste uger har alligevel været de vildeste i lang tid. Først var vi vidner til en historisk underlig debat mellem Trump, der formåede helt at undgå at tale om politik og Biden, der fremstod mere gammel og svækket end nogensinde før. Så blev Trump forsøgt snigmyrdet, og knap havde vi indoptaget de historiske billeder af Trump med blod i ansigtet og knyttet næve foran det amerikanske flag, før historien måtte vige for en ny - nemlig at Biden trak sig som kandidat. Inden diskussionen om, hvem der skulle overtage var begyndt, havde Kamala Harris indtaget rollen som afløser, og det underlige var, at hvor ingen før troede på hende, så synes alle demokrater nu at elske hende. Det er alt sammen temmelig overvældende, men bag de kulørte overskrifter lurer spørgsmålet: hvorfor er amerikansk politik egentlig så ekstrem? Det forsøger Udsyn i dag at finde ud af, sammen med seniorforsker på DIIS med speciale i USA, Rasmus Sinding Søndergaard.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I gamle dage gik vi måske i biografen én gang om måneden - nu indtager vi hele sæsoner af serier, liggende i vores senge, mens vi som en form for børneherskere vurderer, om vi bliver underholdt hurtigt og effektivt nok. Vi har for længst vænnet os til, at musik stort set intet koster, og de seneste år er lydbogen slået igennem og er nu ved at udkonkurrere den fysiske bog. Problemet er bare, at som med alle de andre streamingprodukter er lydbøgerne så billige, at forfatterne stort set ingen betaling får. I dagens Udsyn diskuterer vi med lektor på RUC og ekspert i streaming, Rasmus Rex Pedersen, om vi er ved at nå en grænse for, hvor billige kulturprodukter kan blive, uden at hele det kulturelle økosystem kollapser.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Udsyn er gået på sommerferie, men vil anbefale alle at bruge sommeren på at lytte med på "Brev til 2050". Her skriver seks kendte danskere et personligt brev til folk i 2050 om, hvad vi gjorde for klimaet i 2024. Det er aktivist Selma Montgomery, skuespiller Nicolas Bro, forsker Eske Willerslev, klimaminister Lars Aagaard, forfatter Hanne-Vibeke Holst og fremtidsforsker Sara Skare.

Udsyn er tilbage 29. juli.

Hvis der er en ting, som de europæiske politikere har slået fast igen og igen, siden Ruslands invasion af Ukraine, så er det, at sammenholdet og samhørigheden i Europa aldrig har været stærkere og mere ubøjelig. Og på et vist niveau er det måske også sandt nok. Vi blev i hvert fald hurtigt enige om at indføre de mest vidtrækkende sanktioner nogensinde mod et land. Men hvor dybt stikker enigheden, solidariteten og idealismen egentlig? I hvert fald fyger det med historier om skyggeflåder og sanktionsbrud, mens eksporten til lande som Kirgisistan er steget voldsomt og uforklarligt. Kort sagt, når vi ikke må eksportere til Rusland, så eksporterer vi i stedet til nogle andre lande, som så kan sende varerne videre til Rusland. Sammen med Jens Ladefoged, lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, om sanktioner overhoved kan fungere i en globaliseret verden, der er forbundet på kryds og tværs?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi lever i en delvis virtuel verden. Vi er alle allerede cyborgs, hvis forståelse af os selv og verden er dybt påvirket af internettet og de sociale mediers omkalfatring af virkeligheden. Det betyder også, at vi alle danner holdninger og er blevet politisk bevidste på en anden måde end for bare fem år siden. Denne nye verden med dens enorme mobiliseringer på de sociale medier fungerer efter andre principper end dem, vi kendte i den analoge verden. Den kommunikative magtform har kraften til at overtrumfe vores retsstat, retslige principper, det politiske system og dermed vores demokrati. Det kan minde om, da nybyggerne rejste mod vest, mod et nyt liv fyldt med muligheder og drømme. Sammen med professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, Vincent Hendricks, ser Udsyn i dag på, hvordan vi kan gentænke rettigheder og selve demokratiet i denne nye virtuelle virkelighed.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

For to år siden samledes regeringschefer fra hele Europa på havnen i Esbjerg for at underskrive den historiske Esbjergdeklaration. Den betyder, at man vil opsætte 65 GW havvind i 2030 og hele 150 GW i 2050 i Nordsøen. Nok til at dække strømforbruget til halvdelen af alle husstande i hele EU og derudover tilføre Danmark løbende milliardindtægter. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det grønne energipotentiale i Nordsøen er da også blevet sammenlignet med Norges olierige undergrund. Man skulle tro, at der lige nu blev høvlet havvindmøller op i Nordsøen, men nej - desværre. Der sker næsten ingenting. Hvorfor formår vi ikke at gribe denne historiske mulighed? Det spørger Udsyn professor i økonomi og divisionschef ved DTU Vind, Lena Kitzing, om.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Build Your Dreams er navnet på det kinesiske firma, der på rekordtid er blevet en af verdens største elbilproducenter. Billige elbiler er godt for os forbrugere, men hvordan skal Volkswagen konkurrere med de nye kinesiske bilmærker, der ikke bare er smarte, men også sælges med massiv statsstøtte fra den kinesiske stat? I USA har man allerede taget konsekvensen og indført en afgift på 100% på import af kinesiske elbiler, mens EU nu ser ud til at følge efter med en lignende, lavere straftold, som EU-Kommissionen lige har foreslået. Sammen med Mette Thunø, Kinaekspert og lektor, ser Udsyn i dag på et problem, der er større end elbiler og også handler om kampen om den grønne omstilling og Europas overlevelse som stormagt i verden.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Europaparlamentsvalget er overstået, og resultaterne afspejler den nye og mørkere virkelighed, som Europa befinder sig i. For vores demokratier, den demokratiske debat og selv vores egne mest personlige holdninger har forandret sig grundlæggende i de senere år. De færreste havde troet, at Europas fremtid mere og mere ville komme til at ligne en overlevelseskamp mod en krigerisk og stadig mere selvsikker omverden, der ikke længere vil acceptere, at magten og privilegierne med historisk nødvendighed er vores. Europa befinder sig i et historisk vadested, hvor den interne samling eller splittelse vil afgøre vores videre skæbne. Udsyn ser i dag på EU efter valget sammen med Christine Nissen, der er chefanalytiker hos Tænketanken Europa.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.