Udsyn

I avisspalter, tv-programmer og podcasts træder flere og flere prominente kvinder frem og taler om deres oplevelser med overgangsalderen, men hvad med mænd? Sker der noget tilsvarende med mænd, når de bliver ældre? Den sure, gamle mand er nærmest en kliché, men måske skyldes det dårlige humør hormonelle forandringer? Mænds hormonniveauer ændrer sig nemlig også dramatisk over tid - så meget, at nogle mener, vi skal vænne os til at tale om en overgangsalder for mænd. I dag ser Udsyn på mænds overgangsalder sammen med Svend Lindenberg, leder af Copenhagen Fertility Center og tidligere professor i human reproduktion.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønsker at gennemføre store og gennemgribende reformer, som ifølge dem skal sikre vores velstand og velfærd i fremtiden. Måske er det ligefrem dette reformønske, der er den egentlige grund til, at vi har en bred regering henover midten af dansk politik. Nu er tiden kommet til uddannelsesområdet, og som forventet er det ikke småændringer, der lægges op til. Christina Egelund, vores Uddannelses- og Forskningsminister, udtaler ligefrem, at det er: "...sjældent og ikke uden en vis ærefrygt, at man som politiker er med til at lave reformer af den her størrelse, der rækker så langt ud i fremtiden og dybt ind i samfundets fundament." Men hvordan vil regeringen konkret forandre vores uddannelsessystem, og hvad håber de på at opnå? Er det overhovedet muligt at gennemføre gennemgribende forandringer af noget så komplekst som vores uddannelsessystem uden at risikere, at det hele ender med at blive meget værre? Alt dette vil vi forsøge at blive klogere på i Udsyn i dag. Vores gæst er Lise Degn, som er Ph.D. og lektor på Dansk Center for Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den politiske aktivisme er tilbage. Hver dag kan man læse om happenings, civil ulydighed og det, der er voldsommere, fra hele verden. Unge sultestrejker for klimaet foran Christiansborg. I England lukker klimaaktivister den mest befærdede indfaldsvej til London, mens andre smider suppe på Van Goghs solsikker. Dertil kommer de store politiske mobiliseringer på de sociale medier som #MeToo, BLM osv., der ønsker omfattende kulturelle og strukturelle forandringer. Som i 1970'erne er alt igen politisk. Udsyn taler i dag med lektor i samfundsvidenskab på RUC, Silas Harrebye, om, hvad der ligger til grund for den aktivistiske opblomstring, og om de problemer, aktivisterne adresserer, overhovedet kan løses inden for rammerne af vores liberale demokratier.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De seneste uger har været de vildeste i mange år i Mellemøsten. Først sprænger IDF stort set hele ledelsen af Hizbollah i luften med sprængstoffer i pagere og walkie-talkies, derefter bomber de det sydlige Libanon, hvorefter de dræber Hassan Nasrallah, lederen af Hizbollah, få øjeblikke efter, at Netanyahu har stået på talerstolen i FN i New York. Så går Israel i gang med en reel invasion af Libanon, stort set uden at nogen reagerer. Iran sender ganske vist missiler af sted mod Israel som modsvar, men slet ikke med den styrke, mange havde forventet. I det hele taget er fraværet af modstand måske det mest spektakulære ved den seneste israelske offensiv. I dag taler vi i Udsyn med professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet, Sune Haugbølle, om hvordan de voldsomme, aktuelle begivenheder er ved at forskyde magtbalancerne i regionen så meget, at et helt anderledes Mellemøsten er ved at forme sig.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I sidste uge var Zelenskyj på besøg i USA, hvor han bl.a. mødtes med Trump, som udtalte, at det var på tide at afslutte krigen. Hvad der præcist ligger i det, ved ingen, men det var næppe, hvad Zelenskyj håbede på at høre. Det Europæiske Råd var til gengæld klare, da de i juni gav sit "urokkelige tilsagn" om fortsat støtte til Ukraine "så længe det er nødvendigt, og så intenst som muligt". Men på trods af officielle erklæringer er det alligevel, som om der begynder at vise sig sprækker i det europæiske sammenhold. Senest har den tjekkiske præsident sagt, at en mulig fred vil kræve indrømmelser fra begge sider. Scholz har udtrykt behov for hurtigere at komme ud af den "krigssituation", Europa befinder sig i. Selv Macron, der for få måneder siden ikke ville afvise europæiske tropper i Ukraine, lyder nu anderledes pragmatisk. I Udsyn i dag diskuterer vi krigen i Ukraine med direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, Charlotte Flindt Pedersen, og vi spørger: Er vi ved at blive krigstrætte i Europa, og hvis en fred overhovedet er mulig, hvordan vil den så se ud?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Verdens ledere har netop været samlet til FN's generalforsamling i New York. Men det er ikke kun præsidenter og premierministre, der mødes for at diskutere verdens tilstand og mulige løsninger - flere og flere rigmænd og filantropiske fonde har også plads ved bordet. I det hele taget spiller private filantropiske fonde en stadig større rolle i hele verden, selv når det kommer til finansiering af politiske organisationer og institutioner. Bill og Melinda Gates Foundation donerer f.eks. 546 millioner dollars til WHO hvert år. Til sammenligning giver Europa-Kommissionen 330 millioner dollars. Faktisk kommer 80 % af WHO's finansiering fra private donorer, mens kun 20 % kommer fra medlemslandene. Verdens største fond er Novo Nordisk Fonden, der sidste år udbetalte 12,5 mia. kroner til velgørende formål, herunder forskning. Faktisk finansierer Novo Nordisk Fonden 14 % af alle forskningsprojekter på danske universiteter. Udsyn spørger i dag seniorforsker i bæredygtig udvikling på DIIS, Adam Moe Fejerskov, hvad det egentlig betyder, at private fonde fylder stadig mere i vores samfund.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Efter tv-debatten mellem Donald Trump og Kamala Harris blev deres udsagn faktatjekket. Det viste sig, at Trump kom med 33 "false claims" eller usande påstande, mens Harris kun lavede en enkelt. At Trump bruger usande påstande, er ikke nyt, ligesom det heller ikke er usædvanligt, at han nedgør ikke blot sine politiske modstandere, men også hele vælgergrupper. Ingen andre præsidentkandidater i USAs historie ville have overlevet bare halvdelen af de skandaler, som Trump har overlevet. I denne udgave af Udsyn vil vi forsøge at forstå Donald J. Trump som et politisk fænomen. Vi taler med Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, om hvordan det kan være, at Trump kan gøre alt det, man normalt ikke må som politiker, og stadig bevare sin popularitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

En ny DR-dokumentarserie, "Velkommen til frontlinjen", ser nærmere på de missioner, Danmark har været involveret i gennem de sidste 30 år, og det er ikke et glansbillede, der tegnes. Der findes mere end 40.000 veteraner i Danmark, og omkring hver tiende udvikler efter udsendelsen psykiske lidelser. Men det er kun 60 %, der kan drage nytte af den behandling, de bliver tilbudt.

Udsyn taler i dag med Lars Williams, postdoc i forskningsprojektet Wars, Pandemics and The Human Mind på DIIS, om krigens eftervirkninger, om PTSD og om et nyt begreb, man inden for veteranforskningen kalder "Moral Injuries".

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

For bare få år siden, havde ingen troet det muligt, men Alternative für Deutschland er nu Tysklands næststørste parti. Ifølge de seneste meningsmålinger ville hver femte tysker stemme på AfD, hvis der var valg i dag, og ved de netop afholdte valg i delstaterne Sachsen og Thüringen fik partiet over 1/3 af stemmerne. I Brandenburg, som afholder valg på søndag, står AfD også til at vinde stort.

AfD's fremgang er en reaktion på Tysklands liberale flygtninge- og indvandrerpolitik, som er og altid har været funderet i landets nationale skyldkompleks over holocaust. Et skyldkompleks, der har forhindret Tyskland i at træffe de svære, men nødvendige beslutninger på området. Sådan nogenlunde lyder mange af de danske analytikeres forklaringer på AfD's fremgang. Udsyn taler i dag med Moritz Schramm, lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet, om det nu også er så simpelt, eller om der er helt andre ting, vi bliver nødt til at forstå, for at forstå fænomenet AfD?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle statsledere taler om det. Lars Løkke har talt om det. Mette Frederiksen nævnte det i sin nytårstale, og igen, da ministerrokaden blev præsenteret forleden: Vi får for få børn. Det betyder at en stadig mindre arbejdsstyrke, skal skabe vækst og finansiere velfærden, herunder en voksende ældre del af befolkningen, fordi vi lever længere. Danmark står langtfra alene med dette problem, faktisk kæmper hele den industrialiserede verden med lave fødselsrater. Værst står det til i Sydkorea, som får 0,7 børn i gennemsnit, mens fødselsraterne i Danmark og resten af Europa ligger på omkring 1,5 barn. Fødselsraterne har været stødt faldende siden 1960'erne. Det kan umiddelbart se ud som om, at jo rigere vi er, jo færre børn får vi. Udsyn spørger i dag Cecilia Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi på Aarhus Universitet, hvad det er ved vores moderne, rige og bekvemmelige samfund, der gør at flere og flere af os vælger børnene fra?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.