Udsyn

Danmark er et landbrugsland. Læs bare i Højskolesangbogen, hvor besyngelsen af vores Danmark er besyngelsen af et kultiveret og opdyrket land. Hvis man stadig er i tvivl, kan man læse om de gode gamle dage, som lige efter 2. verdenskrig, hvor mere end 500.000 mennesker var ansat i landbrugssektoren. Man kan se på eksporttallene, på antallet af svin i Danmark, der langt overgår antallet af mennesker, eller på, at 62 % af vores samlede areal i dag er dækket af marker. Der er ingen tvivl: Vi er bønder her til lands.

Men måske er historien alligevel ikke så enkel. I det netop afsluttede kæmpeværk Vejen til velstand fortæller to historikere, Jeppe Nevers og Per Boje, den lange og komplicerede beretning om, hvordan vi egentlig blev så rige. For Danmark er ikke bare et meget lige samfund, vi er også et meget rigt samfund. Faktisk er vi det rigeste land i verden målt på BNP per indbygger, hvis man ser bort fra de olieproducerende lande og de lande, der fungerer som skattely.

I Udsyn i dag spørger vi historiker Jeppe Nevers, om indsigterne om Danmarks rigdom bør give anledning til, at vi i det hele taget reviderer historien om, hvem vi danskere overhovedet er.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Selvom man ikke kunne nå til enighed på COP 29 om at udfase fossile brændsler, peger alt kun i én retning for fremtiden - vedvarende energi. Der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en ny energipolitisk æra, som er ved at forandre verden og de magtrelationer, der blev opbygget gennem forhandlinger, krige, diplomati, alliancer og ikke mindst adgangen til fossile brændsler op gennem det 20. århundrede. Det hele kompliceres af, at vi befinder os i en overgangsfase, hvor olie og gas stadig i mange år vil spille en afgørende rolle - ikke mindst i opbygningen af grøn infrastruktur - men hvor alle samtidig tager bestik af og forsøger at positionere sig i kampen om fremtidens grønne industrier. Xi Jinping kalder ligefrem denne periode for den fjerde industrielle revolution. I Udsyn i dag forsøger vi, sammen med postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Jakob Dreyer, at forstå, hvilke konflikter energitransitionen skaber

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

"En tidlig julegave til boligejerne" kaldte flere medier Den Europæiske Centralbanks seneste sænkelse af renten. I de økonomiske vismænds nyeste prognose for dansk økonomi, opjusterer de også deres forventninger til boligmarkedet, som de forventer vil stige med over 3 procent i 2025. På landsplan koster den gennemsnitlige lejlighed nu mere end 36.000 kr. pr. kvadratmeter, hvilket er det højeste nogensinde. Og for første gang slår Region Hovedstaden rekord, med en kvadratmeterpris på over 50.000 - i hele regionen.

I dette program vil vi tage et skridt tilbage og spørge, hvorfor boligpriserne er steget så meget og tilsyneladende bliver ved med at stige. Boligbyrden, altså den del af vores disponible indkomst, som vi bruger på at bo i en bolig, er nu i København på over 46 procent, mens den er under halvdelen i resten af landet. Hvorfor er boliger i de store byer blevet så ufatteligt dyre, og hvorfor ser vi de samme prisstigninger i stort set alle storbyer i den industrialiserede verden? Denne tendens optræder i lande, der er vidt forskellige, både i lovgivning og samfundssystemer. Det vil vi diskutere i dag sammen med vores gæst, cand.scient.pol. og forperson i foreningen Gode Penge, Jonas Jensen-Dharmaratne.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

På bare ti dage har oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham indtaget Damaskus og jaget Assad i eksil. Bevægelsens 42-årige leder, Al-Jolani, har været i krig hele sit voksne liv. Først i Irak, hvor han tilsluttede sig Al-Qaeda, og senere som leder af Al-Nusra Fronten, en salafistisk og jihadistisk bevægelse, der kæmpede for befrielsen af Syrien fra Assad. Billeder fra dengang viser ham med turban, langt skæg, en riffel og et henført, drømmende religiøst blik - en klassisk jihadist. Men i dag fremstår han helt anderledes. Skægget er stadig langt, men velholdt, som en hipsters. Han bærer ikke længere turban, men en mørkegrøn skjorte og en kasket med høj kant, der leder tankerne hen på Che Guevara og Fidel Castro.

I et interview med CNN for nylig talte han om, at han har forandret sig siden sine unge år; at han er mindre idealistisk og mere pragmatisk. Han taler om opbygningen af nødvendige samfundsinstitutioner, og han siger, at minoriteter i Syrien intet har at frygte.

I Udsyn spørger vi postdoc og forsker i islamistiske oprørsbevægelser, Dino Krause fra DIIS, om Al-Jolani er en helt ny slags islamistisk leder, som kan vinde popularitet i Vesten? Og hvordan en pragmatisk jihadist navigerer i Syriens kludetæppe af politiske, religiøse og sekteriske interesser?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den grønne trepart er netop fremkommet med en aftale, som parterne ikke tøver med at kalde historisk. Omkring ti procent af produktionsjordene - eller 250.000 hektar, svarende til Lolland, Falster og Bornholm - skal omdannes til skov med en milliard nye træer. Nye naturnationalparker og mere beskyttet natur skal etableres, og for første gang nogensinde i verden indføres der en CO2-afgift på udledninger fra husdyr, som kan reguleres op med tiden. En del af finansieringen skal komme fra en arealfond på omkring 40 milliarder. Med regeringens egne ord vil aftalen "vise(r) vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer".

Alligevel har der været kritik af aftalen for at være for dyr, uambitiøs og svær at realisere i virkeligheden. For CO2-reduktionerne baserer sig på frivillige ordninger, på endnu ikke gennemførte aftaler med Tyskland og Sverige og vil ikke engang have nogen reel effekt på udledningerne før 2030, lyder det. Samtidig vil aftalen føre til jordprisstigninger, som kan gøre det hele væsentligt dyrere.

I denne udgave af Udsyn ser vi med lektor og magteliteforsker på CBS, Christoph Ellersgaard, nærmere på, hvordan den grønne trepartsaftale er skruet sammen, om det overhovedet er en trepartsaftale, og hvordan den skal fungere ude i den virkelige virkelighed.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Der er netop blevet afholdt COP29 i Baku, Aserbajdsjan. Mødet blev dømt som en skuffelse, allerede inden det begyndte. Hvert år danner COP'en rammen om politiske forhandlinger og aftaler, der skal reducere verdens udledninger af drivhusgasser. Men på trods af, at verden nu har mødtes 29 gange, ser 2024 ud til at blive det år i verdenshistorien med de højeste CO¶-udledninger.

Vi taler og taler, men der sker hverken nok eller hurtigt nok. Faktisk kan man få den tanke, at klimakrisen ikke kun forandrer landskaber, smelter is og udrydder arter, men også udhuler vores sprog. For hvordan kalder man til handling anden, tredje og fjerde gang, når ordene og løfterne ikke omsættes til konkrete handlinger?

I dagens Udsyn har vi besøg af tidligere klimaminister og EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, som for nylig var medunderskriver på en kritik af COP-systemet. Vi spørger hende, hvad der egentlig er galt med systemet, og hvad et alternativ kunne være.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Eliteskolerne er i modvind. Senest er Nikolaj Hübbe stoppet som balletmester på Det Kongelige Teaters Balletskole efter hård kritik af skolens håndtering af eleverne. Men det virker, som om kritikken af eliteskolerne rammer ekstra hårdt i disse år. Vi har vel alle vidst, at balletskolen var et elitemiljø med nådesløse krav. Vi har alle kendt til smerterne og skaderne og bekræftet hinanden i, at det var nødvendige lidelser for at opnå det sublime. Måske har vi endda idealiseret denne opofrelse?

Udsyn taler med professor i pædagogisk antropologi Eva Gulløv om, hvordan vi er begyndt at prioritere trivsel over resultater - selv i jagten på det sublime.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det er ikke, fordi vi ikke har talt om det før: Medierne er spækket med lidelse og død. De film, vi ser, er fyldt med vold, og de bedst sælgende bøger handler om mord og tortur, ofte beskrevet i minutiøse detaljer. Vores sociale medier viser optagelser af hverdagsvold og dødsulykker, som man ærligt talt kan undre sig over, at det er lovligt at offentliggøre. Vores samlede mediebillede har aldrig været mere brutalt og blodigt, og selvom tendensen ikke er ny - for "If it bleeds, it leads," som man siger - er det alligevel bemærkelsesværdigt.

Spørgsmålene, som trænger sig på, er: Hvad er det egentlig for et sært behov, vi har for at se andre lide? Hvad gør det ved os, når vi ser billeder af blødende børn i udbombede murbrokker, mens vi laver mad til vores egne børn i vores trygge tilværelser? Får det os til at handle, eller bliver vi kyniske?

Hver gang der er krig et sted i verden, ser vi utænkelige handlinger udspille sig: brutale nedslagtninger af civile, bestialske voldtægter, mord på børn. Krig synes at åbne op til et mørke, vi ikke kan benægte er en del af os - en del af det at være menneske. Udsyn ser ind i det menneskelige mørke sammen med Johannes Lang, der er seniorforsker ved DIIS, hvor han studerer psykologien bag politisk vold.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Nu skifter folk til BlueSky, fordi Musk tillader hvad som helst på X. Måske ser vi med denne "x-odus" begyndelsen på et nyt, diversificeret socialt mediemarked, hvor man vælger, hvor man vil være, og hvor de forskellige medier har klare og adskilte profiler. Allerede nu er Instagram for dem, der ikke interesserer sig for politik, de unge er på TikTok, de ældre er på Facebook, mens de højreorienterede og venstreorienterede holder til henholdsvis X og BlueSky. Men uanset hvilke medier vi vælger, undgår vi ikke deres effekter. De sociale medier påvirker os og vores samfund på måder, som er svære at gennemskue, men som vi alligevel er nødt til at analysere og forsøge at forstå. I Udsyn spørger vi i dag David Nicolas Hopmann, professor ved Institut for Statskundskab på SDU og en del af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0, hvordan vi kan øge sandsynligheden for, at verden med sociale medier bliver mere frisættende end kaotisk og hadefuld.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.