Udsyn

At situationen i Gaza er en tragedie af historiske dimensioner, er der ingen uenighed om. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er mere end 50.000 palæstinensere blevet dræbt siden krigens start for halvandet år siden - heraf 15.000 børn. Huse og infrastruktur er systematisk blevet smadret og FN anklager Israel for at bruge kontrollen og tilbageholdelsen af grundlæggende fornødenheder som våben i kampen mod Gazas beboere.

Om Israel i løbet af det seneste halvandet år har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller ligefrem folkemord, bliver for tiden undersøgt af uvildige eksperter, men sikkert er det at lidelserne i Gaza er enorme. Men hvad er det ved denne konflikt, der gør det så svært for danske og vestlige ledere generelt at forholde sig til situationen i Gaza som det, det helt åbenlyst er: En menneskelig tragedie af enorme dimensioner. Det spørger Udsyn i dag Lars Erslev Andersen, sektorleder og seniorforsker på DIIS, om.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ulven er tilbage i den danske natur, og det er både godt og skidt. Godt, fordi de fleste af os er fascinerede af ulve, og skidt, fordi det ikke virker sikkert at have den slags store rovdyr gående tæt på børn på vej hjem fra skole. Naturstyrelsen har netop betalt en bøde på 800.000 for at have mishandlet kvæg, udsat i Mols Bjerge, hvor de skulle passe sig selv, men hvor flere af dem endte med at dø.

Debatten om vild natur skriver sig ofte ind i en land/by-problematik, men under den ligger en anden og mere grundlæggende diskussion om vores forhold til dyr og til naturen som sådan. Udsyn ser, sammen med Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet, på, hvad den vilde natur, som vi skal have mere af i Danmark, egentlig betyder i et så lille og gennemkultiveret land som Danmark, hvor alle vilde dyr bliver en form for duer, der lever - om ikke af menneskelig aktivitet, så i det mindste tæt på vores byer, landbrug og infrastruktur.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Pave Frans døde for nyligt, og den katolske verden er i sorg. Faktisk var pavens sygdom og død den eneste internationale nyhed, som kunne trumfe de mange vilde historier fra USA. Selv i Danmark, der som bekendt er et protestantisk land, har pavens lidelser fyldt en hel del. I det hele taget synes trosspørgsmål og kristendom at spille en stadig større rolle. Mette Frederiksen, vores statsminister og formand for Socialdemokratiet, har netop udtalt, at hun altid har ment, at den danske folkekirke skal fylde mere i samfundet. En undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at 78 % af danskerne mener, at Danmark er et kristent land - en markant stigning. Også i England og USA viser store undersøgelser, at antallet af kristne stiger, efter at have været faldende i mange år.

I Udsyn i dag spørger vi adjungeret professor i religionshistorie på SDU, Tim Jensen, hvad denne fornyede interesse for det kristne egentlig handler om.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Afskaffelsen af slaveriet i 17- og 1800-tallet hører til et af de stolte øjeblikke i den moderne civilisations historie. Men med stoltheden følger - med en form for logisk nødvendighed - skammen over, at slavehandlen indtil da havde stået på i århundreder.

Under alle omstændigheder vækker diskussionen heftige følelser og splitter os som befolkning. Nu har en kommission under den engelske regering netop udgivet en rapport, der viser, i hvilket omfang slaveri slet ikke hører fortiden til. Faktisk anslår både de og FN, at der lige nu er omkring 50 millioner slavegjorte mennesker i verden. Til sammenligning anslår FN, at fortidens transatlantiske slavehandel omhandlede 15 millioner mennesker over en periode på 400 år. Udsyn ser - sammen med Marlene Spanger, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet - på, hvordan det moderne slaveri, også herhjemme i Danmark, ser ud, og hvorfor diskussionerne af vores slavefortid bliver så voldsomme, samtidig med at vi stort set ikke taler om nutidens slaveri.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Først satte Trump en straftold på Mexico og Canada, USA's nærmeste allierede. Derefter besluttede han at starte en handelskrig med hele verden, fordi vi ifølge ham i årevis åbenbart har udnyttet USA på den mest afskyelige vis. Aktiemarkederne i USA og resten af verden blødte, indtil Trump annoncerede, at han ville sætte straftolden på hele verden på pause, så man kunne forhandle med landene. Handelskrigen var altså en forhandlingsstrategi, skulle man nu forstå.

Nu ser det ud til, at USA koncentrerer handelskrigen mod Kina, og USA's finansminister, Scott Bessent, antydede for nylig, at USA muligvis endda er villige til at alliere sig med europæiske og andre lande i kampen mod hovedmodstanderen - Kina.

I Udsyn i dag vil vi - sammen med lektor i økonomi, Søren Hove Ravn - forsøge at forstå, hvad det egentlig er, Trump vil.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Netflix-serien Adolescence er nok den mest omtalte tv-serie for tiden. Den handler om den tilsyneladende helt almindelige 13-årige dreng Jamie, som har dræbt en jævnaldrende pige. Spørgsmålet, serien rejser, er, hvorfor Jamie gjorde, som han gjorde, og hvert afsnit er en undersøgelse af, hvad der fik en helt almindelig dreng fra en helt almindelig familie til at dræbe et andet menneske. Serien handler om maskulinitet i krise - og om, hvordan denne krise kultiveres, formes og forstærkes på nettet. For hvor den analoge verden ikke har tid til drengenes frustrationer og identitetskrise, findes der fora på nettet, der har. Fora fyldt med ligesindede, der både tilbyder omsorg og radikale forklaringer.

Udsyn vil - sammen med Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på RUC - forsøge at udfolde, hvad det er for en identitetskrise, mange drenge og unge mænd tilsyneladende befinder sig i.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Medierne diskuterer i disse dage, hvordan man kan opretholde navneforbud i sager, hvor offentlige personer anklages for alvorlige forbrydelser, som i Henrik Sass Larsen-sagen. Problemet er bare, at det i dag er fuldstændigt umuligt at holde folks identitet hemmelig, for få minutter efter at sagen har ramt medierne, har en eller anden hemmelig profil på Reddit offentliggjort navnet på den anklagede. I det hele taget synes de grundlæggende retsprincipper at være udfordret som aldrig før, særligt af sager på nettet, der underkender alle de retsprincipper, vores samfund er funderet på.

I Udsyn i dag spørger vi Frederik Stjernfelt, professor i semiotik, idehistorie og videnskabsteori ved Aalborg Universitet København, hvorfor stadig flere ikke længere synes at ville respektere de grundlæggende retsprincipper, og hvad det egentlig er for et samfund, vi bevæger os i retning af.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

EU-Kommissionen er netop fremkommet med et forslag, der vil skabe et juridisk fundament for, at europæiske lande kan etablere såkaldte "return-hubs" i tredjelande for afviste asylansøgere. Hvis forslaget bliver vedtaget i parlamentet, vil det blive muligt for europæiske lande at udvise de mindst 400.000 afviste asylansøgere, der opholder sig på kontinentet. Flygtninge- og migrantområdet har i årevis opdelt Vesten i to stadig mere radikale fløje, og aldrig har splittelsen været tydeligere end i dag. AfD er Tysklands næststørste parti, og på sikkerhedskonferencen i München gjorde JD Vance det klart, at USA's regering står på den yderste højrefløjs side i Europa. Mette Frederiksen var ikke sen til at give Vance ret i, at migration er Europas største udfordring - dog for nuværende overgået af Rusland.

I Udsyn i dag vil vi, sammen med Andreas Kamm, tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og nuværende forperson for Institut for Menneskerettigheders bestyrelse, forsøge at udfolde, hvordan return-hubs konkret kunne se ud, og om den slags projekter overhovedet er mulige, når de rammer verdens komplicerede virkelighed.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle ved, at vi skal til at opruste militært for at kunne forsvare os selv i en stadig mere truende og usikker fremtid. Men hvad med resten af samfundet og os? Hvad skal vi gøre? Jo, vi skal preppe og forberede os på hybridkrig, men hvordan reagerer vi mennesker egentlig i krisetider, både på et personligt plan og som samfund? Krisetider ændrer vores forhold til fremtiden. Ikke blot forbereder vi os på en ny slags fremtid, konkret ved at fylde kælderen op med vand, dåser og batterier, men også mentalt og analytisk forsøger vi at forstå de forskellige mulige fremtider.

Trump og Xi er gode til at udfolde glorværdige fremtider for deres nationer, men hvem kan og skal udfolde Europas vidunderlige fremtid? Sammen med Tine Damsholt, professor i europæisk etnologi ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan kriserne er ved at forandre vores samfund, vores hverdag og vores forestillinger om fremtiden og måske endda fortiden.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

"Uanset hvad der sker med de store partier, kan de ikke sige, at de har folket bag sig. Men det har Naleraq", lød det fra Pele Broberg, lederen af det grønlandske selvstændighedsparti Naleraq. I årevis har vi set populismen på fremmarch i USA, Sydamerika, gennem det meste af Europa og nu altså også i Grønland.

'Folket', som politikere så ofte henviser til, mødes ikke længere en gang om året til en demonstration og i debatspalterne i papiraviser, men er konstant forsamlet på de sociale medier, hvor vi mobiliserer os, opildner og radikaliserer hinanden. Sammen med Christian Rostbøll, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan vi skal forstå denne nye digitale folkelighed, og hvad det vil sige at appellere til fænomen gennem politisk populisme. Er populismen ved at styrke eller omstyrte demokratiet?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.