Udsyn

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Hooliganen og anti-islam-aktivisten Tommy Robinson trak for nylig mere end 100.000 utilfredse borgere på gaden. Vreden mod den traditionelle politiske midte er til at tage og føle på, og ser man på de britiske meningsmålinger, brager Nigel Farages parti Reform UK frem med løfter om massedeportationer. I Tyskland er det AfD, i Frankrig Le Pen - og sådan fortsætter det. Næsten uanset hvor man kigger hen, vokser den europæiske højrefløj sig større og stærkere. Den del af højrefløjen vi ofte omtaler som højreradikale eller højreekstreme. Men i dagens Udsyn spørger vi ph.d. og analytiker hos Tænketanken Europa, Alberte Bové Rud, om vi måske skal til at finde et bedre navn - nu hvor den her fløj har vokset sig så stor, at den faktisk nærmer sig majoriteten i flere lande. Hvis altså den ikke allerede er størst.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi forstår først de krige, vi udkæmper, når vi står midt i dem. Under Første Verdenskrig tog det måneder og hundretusinder af menneskeliv, før hærene omstillede sig til den nye slagmark, som tungt artilleri og maskingeværer skabte. Hverken Ukraine, Rusland eller NATO var klar over, at krigen i Ukraine ville blive en dronekrig. I hvert fald producerede ingen af de stridende parter droner i det omfang, de gør nu, da krigen brød ud. Så hvordan forestiller man sig den næste krig - og hvordan forbereder man sig på den? I dagens Udsyn udforsker vi fremtidens krig sammen med Andreas Graae, adjunkt ved Forsvarsakademiet, og spørger, hvordan man opruster til en krig, hvis art man endnu ikke kender.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Man er egentlig tilhænger af grønne projekter; man vil bare ikke være nabo til dem. "Ikke i min baghave" - eller NIMBY-effekten (Not in my back yard) - har de seneste år vundet momentum. Over hele landet samler vrede borgere sig i protest mod lokale anlægsplaner, og ofte lykkes det dem faktisk at få stoppet projekterne. Baggrunden for modstanden er, at Folketinget for fire år siden besluttede, at Danmarks energiproduktion fra landvind og solceller skal firedobles frem mod 2030. Derfor skal der opføres gigantiske vind- og solcelleparker på flere hundrede hektar - svarende til flere millioner kvadratmeter, og langt de fleste af dem skal ligge i Jylland. Mens mange lokalpolitikere ser muligheder i de grønne projekter, opfatter mange naboer dem som en potentiel altødelæggende trussel for deres lokalmiljø. I dag taler vi med lektor ved Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, om hvordan NIMBY-effekten har udviklet sig til et af de mest følelsesladede spørgsmål frem mod de kommende kommunalvalg.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De hører ikke efter, råber luder efter læreren, smadrer møbler og ødelægger undervisningen for alle de andre børn. Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er de her børn et af de største problemer, vi har i den danske folkeskole. Børn, han har døbt PDO-børn. "PDO" er ikke en ny diagnose, men en forkortelse for: Pisse Dårligt Opdragede børn. Tesfaye foreslår samtidig, at man i højere grad skal kunne sanktionere disse "uopdragne" børn, smide dem uden for døren eller sende dem helt hjem. I dagens Udsyn spørger vi cand.psych. og lektor i pædagogik på DPU, Grethe Kragh-Müller, om sanktioner som disse vil få bugt med de svært uhåndterlige unger.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I denne uge gav regeringen for fjerde gang på seks år en officiel undskyldning på vegne af Danmark. Den blev givet til de grønlandske piger og kvinder, der uden samtykke fik opsat spiral som led i den såkaldte spiralsag.

Vi lever i en tid, hvor vores historie synes at aktualisere sig på nye måder. Heroiske og opbyggelige fortællinger om vores fælles fortid erstattes af historier om overgreb, tvang, racisme og seksisme, der er så voldsomme, at vi tvinges til at tage stilling - og i visse tilfælde altså undskylde.

Men hvad betyder det egentlig, når vores statsminister undskylder på nationens vegne i spiralsagen eller i sagen om Godhavnsdrengene? Udsyn taler med Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, om, hvordan vi skal forstå disse offentlige syndsbekendelser, og hvilke konsekvenser de har.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Da Trump forleden tog hjerteligt imod Putin på den røde løber, var det ikke til at se, at den russiske præsident er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser. Når man ser billeder fra Gaza af sårede børn i et hav af murbrokker, hvor over 60.000 mennesker ifølge internationale nødhjælpsorganisationer er blevet slået ihjel, kan man få indtryk af, at respekten for folkeretten for tiden kan ligge på et meget lille sted.

I det hele taget er det, som om vi tager lettere og lettere på de internationale regler og normer, som vi før tog meget alvorligt. Eller er det i virkeligheden omvendt - at vi for første gang ser hykleriet og magtpolitikken, som altid har luret under folkerettens regler, forordninger og institutioner, og nu endelig ser tingene, som de virkelig er?

I Udsyn diskuterer vi med professor i international politik, Ole Wæver, om folkeretten er ved at transformere sig eller afgå ved døden.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ørsted har akut brug for 60 milliarder kroner. Årsagen er ifølge Ørsted selv, at Trumps regering har sået tvivl om nogle planlagte havvindprojekter i USA, som ellers allerede var myndighedsgodkendte. At Trump ikke giver meget for klimaforandringer og den grønne omstilling, er ikke nogen nyhed, men lidt mystisk er det alligevel. Forleden, da han var på besøg i Skotland, harcelerede han over vindmøller og sagde, at de var grimme, dræbte vilde fugle og endda gjorde hvaler sindssyge.

Han har fjernet de statslige ordninger, der understøttede opførelsen af vedvarende energiprojekter i USA, samt støtten til nogle af de institutioner, der monitorerer vejret, temperaturerne i verdenshavene og mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Derudover har han naturligvis trukket USA ud af Paris-aftalen som det eneste land i verden. Selv ud fra det mest kyniske perspektiv kan det være svært at forstå, hvad der foregår i USA på dette område.

Udsyn spørger Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, om hvorfor Trump ser helt anderledes på klimaforandringer og den grønne omstilling end resten af verden - og hvilke konsekvenser det har for Europas grønne engagement.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Danmark, Sverige og Norge har netop besluttet at gå sammen om et NATO-indkøb af våben fra USA til Ukraine. Den samlede pris er omkring 430 millioner euro. Det nordiske initiativ kommer kort tid efter, at Holland meldte ud, at de vil bruge 500 millioner euro på amerikansk militærudstyr - herunder Patriot-missiler - også til Ukraine. Rammen for opkøbene er et amerikansk NATO-initiativ, som kan levere amerikanske våben og våbensystemer hurtigt.

Oprustningen i Europa er begyndt, men debatten om de dilemmaer, en så massiv og ikke mindst hastig oprustning medfører, er aldrig rigtig kommet i gang.

I Udsyn i dag vil vi - sammen med forsker ved DIIS, Trine Rosengren Pejstrup - forsøge at undersøge, hvilket verdenssyn oprustningen i Europa er funderet i, og hvilke implikationer det egentlig har, når et så stort og rigt område som Europa pludselig opruster så voldsomt.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Går Europa en glorværdig fremtid i møde eller er vi på vej mod et sammenbrud? Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det fjerde og sidste program i Udsyns sommerserie om Europas fremtid.

Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.