Udsyn

Europa er verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA, men vores politiske indflydelse er til at overse. Hvad skal der til for at Europa kan forløse sit politiske potentiale? Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det tredje program i Udsyns serie om Europas fremtid.

Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hvordan går det med økonomien i Europa? På den ene side har vi relativt lav ulighed, regulerede og nogenlunde velfungerende samfund med høj grad af tryghed, men samtidig går det mindre godt med produktiviteten og innovationen. Står vores værdier i vejen for den nødvendige økonomiske vækst, eller er det netop vores særlige værdier, der skal sikre os overlevelse i en verden præget af ustabilitet og stormagtsrivalisering?

Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det andet program i Udsyns serie om Europas fremtid.

Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Danmark har overtaget EU-formandskabet, og i den forbindelse er det værd at overveje, hvordan det egentlig går i Europa og med EU. For Europa befinder sig i en helt ny og mere rå geopolitisk virkelighed. Men hvad betyder det egentlig? Hvilke konsekvenser vil det få for Europa og for EU, og hvad skal vi gøre for ikke bare at overleve, men for at sandsynliggøre, at Europa går en storslået fremtid i møde? Dette er det første program ud af fire i Udsyns sommerserie: Kampen for Europas fremtid.

Gæsterne er Cecilie Banke, seniorforsker på DIIS, Thomas Barnebeck, professor i økonomi på SDU og Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det netop overståede NATO-topmøde var svært at blive klog på. På den ene side var mødet en succes, for Trump bekendte sig til artikel fem, og hele Europa er gået med til at bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt i en historisk oprustning af kontinentet. På den anden side synes amerikanernes engagement i NATO ekstremt skrøbeligt. Alle frygter, hvad Trump kan finde på, hvis noget eller nogen uforvarende provokerer ham, og den fortløbende handelskrig mellem USA og Europa gør det ikke mindre uforudsigeligt og nervepirrende. Udsyn spørger Sten Rynning, professor i statskundskab på SDU, hvordan NATO-topmødet egentlig gik, og hvilke udfordringer der venter for verdens stærkeste militære alliance.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Landets førende forskere er i gang med den store magtudredning af det danske samfund, der skal være færdig i 2028, men som allerede har valgt at dele nogle foreløbige konklusioner. Den første magtudredning udkom i 2003, og når man ser tilbage til tiden for tyve år siden, er det ret vildt, hvor meget der egentlig er sket - og endnu mere svimlende, hvad der synes i vente.

Hvad betyder alt dette for magtens fordeling i Danmark og vores demokratis tilstand i 2025, og hvordan i alverden kan man overhovedet undersøge effekterne af så grundlæggende forandringer, der sker overalt på samme tid, og som ofte er filtret ind i hinanden?

Foreløbig kan man i hvert fald konstatere, at demokratiet er udfordret.

Udsyn taler med Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Magtudredningen 2.0, om det danske demokratis tilstand.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mette Frederiksen har sammen med Italiens Giorgia Meloni taget initiativ til et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som de mener forhindrer medlemslandene i at kunne hjemsende udenlandske kriminelle. Kritikken af domstolene - både de nationale og internationale - synes mere massiv end nogensinde og kommer nu også fra den politiske mainstream. Udsyn spørger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet, om denne kamp er et demokratisk sundhedstegn, en mindre justering af forholdet mellem den dømmende og den lovgivende magt, eller om vi begynder at se konturerne af en mere grundlæggende krise.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mette Frederiksen sagde i sin grundlovstale, at skærmene i vores liv har været en fejl - og det har hun måske ret i. Men det er samtidig lidt som at beklage, at atombomben blev opfundet, for nu er de her jo - skærmene - og det eneste relevante spørgsmål bør være: Hvordan kan vi leve på en ordentlig måde alligevel? Vi kender historien, for alle skriver om det konstant: Vores digitale infrastruktur er ejet af private, amerikanske techselskaber. Prisen for denne deponering er ikke blot de millioner, som vores kommuner hvert år betaler til Microsoft, eller at private selskaber ejer vores data. Det er heller ikke den håbløshed og kolossale politiske forandring, de sociale medier har skabt, eller at nogle få techmilliardærer er blevet så rige, at de ejer mere end hele europæiske stater i privat formue. Nej, prisen er langt højere: Prisen er en næsten total magtesløshed, der omfatter alle områder af vores liv - både privat, socialt og politisk. Uden at vi lagde mærke til det, har vi underkastet os, som ingen før har underkastet sig i historien.

Udsyn taler med Mikkel Flyverbom, professor ved CBS, om hvordan det egentlig er sket - og om der findes en vej ud af vores selvpåførte stavnsbånd.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Fredsforhandlingerne i Tyrkiet virker ikke lovende. Faktisk kan det se ud, som om Rusland og Ukraine aldrig har været længere fra hinanden. Det handler nemlig ikke kun om udviklingen på slagmarken, og hvilke landområder Ukraine eventuelt ville kunne acceptere at miste - det handler også om landenes fremtidige sikkerhed. En sikkerhed, der for Ukraines vedkommende er afhængig af vestlige alliancer og militærstøtte - hvilket er præcis dét, Rusland på ingen måde vil acceptere. Samtidig ser det ud til, at Trump er ved at miste tålmodigheden, og flere eksperter vurderer nu, at USA vil trække sig helt ud af konflikten.

Imens fortsætter krigen, der i stigende grad ligner en udmattelseskrig, hvor fronterne ikke flytter sig væsentligt, men hvor økonomi, kampgejst og mobilisering får større og større betydning.

Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan man overhovedet kan forestille sig en varig fred.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi hører mere om efterretningstjenesterne, end vi plejer. FE-sagen har fyldt i medierne, og jævnligt kan man læse historier om mystiske likvideringer, påvirkningsagenter eller afslørede spioner - som de to russere, der vendte hjem til Rusland med deres to børn, der ikke anede, at de var russere. Senest har den nationale sikkerhedschef i USA bedt CIA om at intensivere deres aktiviteter i Grønland. Hver gang vi læser disse historier, får vi et lille indblik i en verden, hvor lande samarbejder og bekriger hinanden efter helt andre regler end dem, der gælder på samfundets overflade. Men hvordan driver man egentlig en efterretningstjeneste i en verden, der forandrer sig med lynets hast? Hvor vores venner og tætteste allierede pludselig viser sig at være vores fjender, og hvor selv de mest intime informationer er blevet til data? Hvordan udkæmpes den hemmelige kamp om informationer egentlig i dag?

I dagens Udsyn vil vi - sammen med Kira Vrist Rønn, lektor på Institut for Statskundskab ved SDU - forsøge at undersøge, hvordan vores efterretningstjenester navigerer i en verden i hastig og grundlæggende forandring.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mange drog et lettelsens suk, da Polen og Rumænien ved weekendens valg lige akkurat undgik at falde til deres nationalistiske højrefløjspartier. Sejrsglæden kan dog vise sig kortvarig, for overalt i Europa vokser den yderste højrefløj frem. I USA er skiftet allerede sket, og det er ikke usandsynligt, at flere europæiske lande med tiden vil følge trop, for der er en voksende tendens i tiden - en tendens, der næres af en afsky for det elitære og etablerede.

På sin vis er det ikke noget nyt, for det har altid kostet dyrt at sidde i regering - og sådan bør det også være. Magthaverne skal kritiseres i et demokrati. Det er endda et demokratisk sundhedstegn, at det forholder sig sådan. Alligevel er det, som om tingene fundamentalt er ved at forandre sig. Protestpartierne - især på højrefløjen - vokser i hele Europa og udfordrer ikke blot de enkelte siddende regeringer, men det politiske centrum som sådan.

I Udsyn i dag taler vi med lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Frederik Hjorth, om hvor denne antielitære tendens stammer fra, og om det politiske centrum vil være i stand til at fastholde grebet om magten på længere sigt.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.