Udsyn

Udsyn

By DRNews
Download on the App Store
  • Favorites

    108

    Followers

  • Typical duration

    52 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Udsyn episodes

  • Akut nødhjælp til udviklingsbistanden
    Donald Trump og Elon Musk har midlertidigt lukket USAID fra den ene dag til den anden. Samtidig har Keir Starmer sagt, at han vil finansiere det øgede britiske forsvarsbudget ved at skære i udviklingsbistanden. I forvejen går en stor del af Vestens samlede bistand til Ukraine, og en del går også til os selv for at hjælpe med at betale omkostningerne ved at modtage flygtninge. Samlet må man sige, at de seneste dages begivenheder er dårligt nyt for de fattigste lande i verden. På den anden side ved ingen, hvad konsekvenserne vil blive, for noget lignende er slet ikke set før.
    Sammen med Lars Engberg-Pedersen, enhedsleder og seniorforsker ved DIIS, vil Udsyn i dag forsøge at blive klogere på, hvad der mere fundamentalt ligger til grund for, at ikke blot USA, men også andre vestlige lande, trækker eller reducerer deres udviklingsbistand, og hvad implikationerne af dette eksperiment vil blive.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    57 min
  • Europas forenede forsvar
    Trump har foran den samlede verdenspresse kaldt Zelenskyj for en diktator og placeret skylden for krigen hos Ukraine. Han ønsker at udvide sit territorium og ser stort på de diplomatiske normer, som verden har levet efter i årtier. Det er svært at følge med i strømmen af kommunikation fra Det Hvide Hus. Ingen i Europa har dog kunnet overse, at USA ikke længere vil garantere Europas sikkerhed. Det er et nybrud i sikkerhedspolitikken siden Anden Verdenskrig, som først udløste panik i Europa, siden en hel del mødeaktivitet og en række tvetydige udtalelser fra kontinentets statsledere. Noget nyt og eksistentielt er sket. Men hvad er det helt præcist, Europa skal gøre?
    Sammen med Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, hvorfra og på hvilke måder vi er truede - og om vi kan løse den formodentlig enorme opgave uden at revidere det europæiske samarbejde.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    56 min
  • Welt-Merz
    Det er ikke, fordi det skorter på negative overskrifter om Tyskland op til valget på søndag. Med historier om uhyggelige terrorhandlinger, faretruende lav produktivitet og radikal højreekstremisme er det, som om Tyskland er blevet billedet på Europas samlede elendighed. Christian Lindner, formand for det liberale parti FDP, beskrev da også for nylig Tyskland som en træt mand, der bare gerne vil have en kop kaffe. Tyskland - den største økonomi på kontinentet, Europas vækstmotor og EU's naturlige centrum - er i dyb krise. Lederen af CDU og den sandsynlige kommende kansler, Friedrich Merz, udtalte til The Economist forleden, at "selve Tysklands forretningsmodel er gået i stykker". For USA leverer ikke længere sikkerheden, den billige gas fra Rusland er væk, og i Kina producerer de ikke bare billigere, men bedre elbiler. Samtidig ser AfD, som ingen af de andre partier vil samarbejde med, ud til at få over 20 procent af stemmerne. I Udsyn i dag vil vi sammen med analytiker hos DIIS, Alberte Bové Rud, forsøge at blive lidt klogere på de udfordringer, Tyskland står overfor, og hvad der egentlig er på spil, når et splittet Tyskland skal stemme til forbundsvalget.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    55 min
  • Et demokratisk kup?
    USA står i en forfatningskrise - måske endda et kup - ifølge visse iagttagere. Trumps dramatiske udmeldinger fra præsidentkontoret gør det da også fristende at pege på ham for at forstå, hvordan demokratiet i dag ikke blot er truet udefra af fremmede diktaturer, men også indefra. Men måske er bevægelsen endnu større, og tendenserne tydelige - ikke kun på højrefløjen, men på hele det politiske spektrum? I hvert fald virker det, som om flere og flere beslutter, at de ikke længere gider at følge demokratiets langsommelige og lovbaserede processer til fordel for en ny aktivisme, hvor målet helliger midlerne. Sammen med Jacob Gerner Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, undersøger Udsyn i dag, om demokratiet i den vestlige verden er truet - og hvorfor stadig færre tror på, at demokratiet og de demokratiske institutioner kan løse vores problemer.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    56 min
  • AI - Alt eller Intet
    AI-kapløbet er begyndt, og det er ustoppeligt. For det handler ikke kun om arbejdsmarkedet og hvilket samfund vi ønsker os - det handler også om sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Europa allerede er så håbløst langt efter Kina og især USA, at vi ikke kan nå at indhente dem. Udsyn taler i dag med Anders Søgaard, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, om, hvad der egentlig skal til for, at Europa kan tage kampen op.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    (Sendes også 3.03).
    56 min
  • Ny europæisk frihed?
    Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik.
    Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    57 min
  • Hvad er vi fælles om i rigsfællesskabet?
    Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    58 min
  • Broligarkernes tid
    Når Trump lige straks bliver indsat som USA's præsident, sker det med flere milliarder bag sig, end vi nogensinde har set før. Mediet US News har talt sig frem til, at der i hans regering er samlet formuer for mindst 380 milliarder dollars. Med på sit hold har han bl.a. en lang række af verdens rigeste, nemlig techmilliardærerne, hvis rigdom er vokset så voldsomt de seneste år, at der nu er tale om en helt ny klasse af superrige med formuer, der overstiger de fleste landes statsbudgetter. Udsyn ser i dag, sammen med Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker på DIIS, på, hvad denne nye klasse betyder for vores samfund, når de ejer de platforme, vores demokratier udfolder sig på, og endda får tildelt formel politisk magt.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    57 min
  • Know your enemy
    "Vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi," sagde vores statsminister i sin nytårstale, og hvem det er, der truer os, nævnte hun helt konkret. Det er Rusland, Iran og Nordkorea, som på hver deres måde støtter Rusland direkte, og så Kina, der støtter Rusland indirekte. Statsministeren mener, at "vi skal opruste i Europa for at undgå krig og for at sikre fred og frihed." Regeringen har da også besluttet, at vi skal bruge 150 milliarder på vores forsvar i de kommende år. Som borgere skal vi alle forberede os på hybridangreb, som kan betyde, at vi skal kunne overleve i perioder uden internet, strøm og vand. Der er vel ingen tvivl: Vi lever i urolige tider, og vi skal forberede os på scenarier, som ingen troede var mulige for bare få år siden. Og for at det ikke skulle være nok, så er der senest sket det opsigtsvækkende, at Trump har proklameret, at han vil erhverve sig Grønland og, hvis Danmark modsætter sig, bruge sanktioner og endda militærmagt for at nå sit mål. Hvem havde troet, at USA ville true en NATO-allieret? I Udsyn i dag snakker vi med seniorforsker på DIIS Mona Sheikh om, hvad det egentlig er for dynamikker, der tvinger verden i en mere ustabil retning, og ikke mindst hvordan vi agerer bedst muligt i en stadig usikrere og farligere verden.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    57 min
  • De unges sårbarhed er en styrke
    Alle diskuterer det for tiden. Regeringen taler jævnligt om det med bekymring, og selv kongen nævnte det i sin første nytårstale: De unge mistrives. Spørgsmålet er, om vi, på trods af al snakken, er blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør, at de unge har det svært. Det hele er da også meget mystisk. Rent materielt har børn og unge aldrig haft det bedre. I hvert fald er der færre, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark, færre, der begår kriminalitet, og flere, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Et andet mystisk forhold er, at den dårlige udvikling begynder ret præcist i 2010, hvor de unges mistrivsel pludseligt og uforklarligt begynder at stige markant. Siden da er antallet af børn og unge med ADHD, depression og angst tredoblet, mens antallet af unge med spiseforstyrrelser er fordoblet. Måske fordi udviklingen begynder så pludseligt, er det besnærende at komme med simple forklaringer, som for eksempel at det hele er skærmenes skyld. Men så enkle er tingene jo desværre sjældent.
    Udsyn snakker i dagens episode med Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning på Aalborg Universitet i København og leder af Center for Ungdomsforskning, som er en af de forskere i Danmark, der har beskæftiget sig mest og i længst tid med ungdommen herhjemme, og sammen med hende vil vi forsøge at blive klogere på, hvad det egentlig er for kræfter, der påvirker de unge så voldsomt.
    Vært: Kaspar Colling Nielsen.
    55 min

About Udsyn

From the publisher's feed

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært…

Best of Udsyn

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Udsyn

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

8 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

25 Listeners

Baglandet by DR

Baglandet

1 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

3 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

13 Listeners

Ugens gæst by DR

Ugens gæst

6 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

28 Listeners

Ring til regeringen by DR

Ring til regeringen

0 Listeners

Genstart by DR

Genstart

105 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

18 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

3 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Kapitalisterne by DR

Kapitalisterne

1 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

25 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

9 Listeners

Radioavisen by DR

Radioavisen

3 Listeners

Sommeren '21 by DR

Sommeren '21

0 Listeners

Stafetten med Clement by DR

Stafetten med Clement

0 Listeners

Svingdøren by DR

Svingdøren

2 Listeners

Sørine & Kærligheden by DR

Sørine & Kærligheden

1 Listeners

Brev til 2050 by DR

Brev til 2050

0 Listeners

Moskva-kontoret by DR

Moskva-kontoret

3 Listeners

Indersiden med Viktor Fischer by DR

Indersiden med Viktor Fischer

0 Listeners

Kejserens nye klub by DR

Kejserens nye klub

0 Listeners

Dårlig stemning by DR

Dårlig stemning

1 Listeners