Udsyn

Hvert år den 24. december kl. 12 udlyses julefreden fra byen Turku i Finland - en tradition, der kan spores tilbage til 1300-tallet. Om det var denne udlysning af en julefredsånd, der nåede skyttegravene i Normandiet i 1914, vides ikke, men et faktum er det, at de stridende parter julenat spontant nedlagde våbnene og mødtes til en fælles skål i det udbombede ingenmandsland. Året efter gentog man begivenheden og tilføjede en fodboldkamp.

Hvis det var udlysningen af julefreden, der skabte de spontane våbenhviler for mere end hundrede år siden, kan man håbe, at denne fredsånd igen vil gøre sin virkning og bringe fred til Gaza, Ukraine, Sudan og alle andre steder, der er mærket af krig og ufred. I den anledning er det måske værd at reflektere over, hvad fred overhovedet vil sige. Hvordan opstår fred, og hvordan fastholdes den? Er fred blot et fravær af den vold og dramatik, som krigen består af, eller har freden sin egen logik, handlinger og begivenheder, som vi let kan overse, fordi de ikke i dramatik kan måle sig med krigens massakrer, heltedåd og historiske vendepunkter?

Udsyn spørger i dag Isabel Bramsen, leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, hvordan vi kan nærme os freden i en verden i brand.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Verden er i krise; der er krig i Europa, og vi er bange - og alligevel forventes det at julesalget vil slå alle rekorder. For selvom vi muligvis lever i de sidste tider, er den danske økonomi stærkere end nogensinde og stærkere end næsten alle andre økonomier i verden. Det skyldes ikke mindst den stille revolution, som det private erhvervsliv i Danmark har gennemgået de sidste 20 år. En revolution, hvis implikationer vi endnu ikke helt har forstået. Hvor Danmark tidligere bestod af mange mindre og mellemstore virksomheder, domineres vi nu af nogle få store, globale selskaber. Udsyn spørger Martin Jes Iversen, lektor på Institut for Strategi og Innovation på CBS, hvordan vi skal lære at forstå vores erhvervsliv, og hvilken betydning det har for vores demokrati og samfund som helhed, når få giganter får stadig større betydning for vores økonomi.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Modsætningerne mellem land og by er i stigende grad både udgangspunkt og konklusion på mange politiske diskussioner - således også ved det netop overståede kommunal- og regionsvalg.

Land-by-konflikten er en megatrend, der går igen i alle mulige sammenhænge, ikke kun i Danmark, men i hele verden, og konflikten er skarpt skåret op: Byerne vil have grøn omstilling og woke. Landet vil have infrastruktur, faste kønsroller, mere landbrug og lavere benzinpriser. Land og by er ikke bare fundamentalt forskellige, men et modsætningspar, der gensidigt definerer hinanden negativt. Men holder dette modsætningsforhold egentlig, når man undersøger det nærmere? Urbaniseringen fortsætter nemlig, og ikke kun som en tilstrømning til de største byer. Faktisk bor 60 % af danskerne i byområder med mindst 10.000 indbyggere - og hvilken status har de?

Udsyn spørger professor i bysociologi ved Aalborg Universitet, Anja Jørgensen, i hvor høj grad land/by-diskussionen overhovedet afspejler virkeligheden.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Som en del af den grønne trepart har regeringen pålagt mælkeproducenter at bruge "metanreducerende produkter", som Bovaer, der reducerer køernes udledninger. Men nu advarer landmændene om, at dyrene bliver syge af produktet, og hvis det er sandt, hvad gør vi så? Er dyrevelfærd vigtigere end klimaet? Dilemmaet viser, hvordan dyrevelfærd og klimapolitik ofte ikke går hånd i hånd, og det er samtidig et eksempel på, hvordan vi tvinges til at reflektere over vores forhold til de millioner af husdyr i Danmark, som lider under industrielle forhold, vi ofte ignorerer. I Udsyn spørger vi lektor i bioetik Mickey Gjerris, hvordan vi burde behandle husdyr, og om et meningsfuldt liv overhovedet er muligt for de dyr, vi opdrætter og slagter på en industriel skala.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alt for mange af os drømmer om store huse og lejligheder - stuer med stuk, smukt lysindfald, spisekøkken og adgang til det fri, hvor børnene kan løbe og lege. Og det bliver ikke ved drømmene - vi optimerer, bygger til og skaffer os mere plads. Men alle kvadratmeterne - alt nybyggeriet - koster dyrt på klimaregnskabet og kolliderer med de planetære grænser. Af hensyn til klimaet lægger regeringen derfor op til, at det skal være sværere at rive ned for at bygge nyt. Men samtidig står mange byer og skriger på nye boliger. Så hvad kan - og skal - vi overhovedet bygge til fremtiden? Det diskuterer vi med boligforsker ved Aalborg Universitet, Mette Mechlenborg.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De smiler venligt ned til os fra plakaterne på landets lygtepæle - politikerne. Ved folketingsvalget genkender vi mange af dem, men når det gælder kommunalvalget, er det faktisk de færreste kandidater, vi ved, hvem er. I det hele taget er det, som om kommunalpolitik ikke helt kan bære sin egen vægt - underligt nok. For vi bor jo alle i en kommune, hvor de kommunalpolitiske prioriteringer påvirker alt, hvad der vedrører vores børn og unge, ældre, trafik, boligforhold og meget mere. Alt sammen vigtige og nære ting.

I Udsyn i dag diskuterer vi sammen med lektor i statskundskab ved KU, Frederik Hjorth, hvad vores udbredte lokalpolitiske uvidenhed egentlig betyder for vores valg.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Kystsikring, oversvømmelser, stormflod. Uanset hvor lidt vi har lyst, kommer vi til at tale en hel del om den slags i de kommende år. For sikkert er det, at vandet kommer. Selv hvis hele verden stoppede med at udlede drivhusgasser i morgen, ville havet fortsat stige i mange år - endda århundreder - og forandre det verdenskort, vi har kendt, siden vi var børn. Her i flade Danmark er vi selvfølgelig særligt udsatte med vores lange, smukke kyststrækninger, der indtil for nylig var de mest attraktive steder at bo, men som nu risikerer at blive ubeboelige. Men hvor meget vand kan vi forvente, og hvor hurtigt vil det komme? Og hvad kan vi redde - og hvad må vi ofre? Det undersøger Udsyn i dag sammen med professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre. Vært: Kaspar Colling Nielsen

Nogle af dem kan knap nok komme ud af sengen, mens andre blot har trykket kortvarigt på pause, inden de tager næste skridt på vej ind i voksenlivet. Knap 45.000 unge mellem 15 og 25 år står i dag uden job og uddannelse - og ifølge et bredt politisk flertal på Christiansborg, er det alt for mange. Tilbage i 2017 vedtog man initiativer, der skulle halvere antallet af marginaliserede unge frem mod 2030, men den ambition har vist sig svær at realisere. Faktisk er antallet senest steget en smule. Nu forsøger man sig så med nye, målrettede tiltag og puljer under navnet "Ungeløftet." Spørgsmålet er, om det denne gang vil lykkes at få flere af de unge omdannet til aktive samfundsborgere? Det diskuterer vi med adjunkt og sociolog ved Aalborg Universitet, Helle Bendix Kleif.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Trump kaldte det den største begivenhed i Mellemøsten i 2000 år, da han præsenterede sin fredsplan. Jesu fødsel var altså trods alt en større begivenhed - men kun indtil dagen efter, hvor Trump nu kaldte aftalen for den største begivenhed i verdenshistorien. Uanset hvad man måtte mene om Trump og hans sans for selviscenesættelse, må man dog give ham, at det faktisk er lykkedes ham at forhandle en fredsaftale, som nyder bred opbakning. Indtil videre har planen resulteret i udvekslinger af gidsler og fanger samt en skrøbelig våbenhvile - som dog allerede er blevet brudt et par gange. Spørgsmålet er nu, om Trumps insisteren på fred faktisk også kan udvikle sig til en egentlig, langvarig fred i virkelighedens verden. Det - og meget andet - diskuterer vi i Udsyn med seniorforsker i sikkerhedspolitik i Mellemøsten ved DIIS, Helle Malmvig.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

A.I.-industrien er blevet en boble, der kan sprænge når som helst. Denne forudsigelse kommer ikke kun fra tech-skeptikere, men også fra nogle af branchens mest fremtrædende skikkelser: Altman, Bezos og Thiel. Og når boblen springer, er der tale om enorme beløb. De største teknologiselskaber i USA forventes at investere hele 400 milliarder dollars i udviklingen af kunstig intelligens alene i år. Det til trods for, at indtægterne fra salg af A.I.-baserede ydelser stadig er meget langt fra at kunne dække udgifterne. Men hvad er det, der gør det så svært at skabe en bæredygtig A.I., og hvilken slags A.I. vil stå tilbage efter et eventuelt kollaps? Det diskuterer vi med Anders Søgaard, der er professor på Københavns Universitet og leder af det splinternye Center for Philosophy of Artificial Intelligence.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.