EU-Kommissionen er netop fremkommet med et forslag, der vil skabe et juridisk fundament for, at europæiske lande kan etablere såkaldte "return-hubs" i tredjelande for afviste asylansøgere. Hvis forslaget bliver vedtaget i parlamentet, vil det blive muligt for europæiske lande at udvise de mindst 400.000 afviste asylansøgere, der opholder sig på kontinentet. Flygtninge- og migrantområdet har i årevis opdelt Vesten i to stadig mere radikale fløje, og aldrig har splittelsen været tydeligere end i dag. AfD er Tysklands næststørste parti, og på sikkerhedskonferencen i München gjorde JD Vance det klart, at USA's regering står på den yderste højrefløjs side i Europa. Mette Frederiksen var ikke sen til at give Vance ret i, at migration er Europas største udfordring - dog for nuværende overgået af Rusland.

I Udsyn i dag vil vi, sammen med Andreas Kamm, tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og nuværende forperson for Institut for Menneskerettigheders bestyrelse, forsøge at udfolde, hvordan return-hubs konkret kunne se ud, og om den slags projekter overhovedet er mulige, når de rammer verdens komplicerede virkelighed.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle ved, at vi skal til at opruste militært for at kunne forsvare os selv i en stadig mere truende og usikker fremtid. Men hvad med resten af samfundet og os? Hvad skal vi gøre? Jo, vi skal preppe og forberede os på hybridkrig, men hvordan reagerer vi mennesker egentlig i krisetider, både på et personligt plan og som samfund? Krisetider ændrer vores forhold til fremtiden. Ikke blot forbereder vi os på en ny slags fremtid, konkret ved at fylde kælderen op med vand, dåser og batterier, men også mentalt og analytisk forsøger vi at forstå de forskellige mulige fremtider.

Trump og Xi er gode til at udfolde glorværdige fremtider for deres nationer, men hvem kan og skal udfolde Europas vidunderlige fremtid? Sammen med Tine Damsholt, professor i europæisk etnologi ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan kriserne er ved at forandre vores samfund, vores hverdag og vores forestillinger om fremtiden og måske endda fortiden.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

"Uanset hvad der sker med de store partier, kan de ikke sige, at de har folket bag sig. Men det har Naleraq", lød det fra Pele Broberg, lederen af det grønlandske selvstændighedsparti Naleraq. I årevis har vi set populismen på fremmarch i USA, Sydamerika, gennem det meste af Europa og nu altså også i Grønland.

'Folket', som politikere så ofte henviser til, mødes ikke længere en gang om året til en demonstration og i debatspalterne i papiraviser, men er konstant forsamlet på de sociale medier, hvor vi mobiliserer os, opildner og radikaliserer hinanden. Sammen med Christian Rostbøll, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan vi skal forstå denne nye digitale folkelighed, og hvad det vil sige at appellere til fænomen gennem politisk populisme. Er populismen ved at styrke eller omstyrte demokratiet?

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Donald Trump og Elon Musk har midlertidigt lukket USAID fra den ene dag til den anden. Samtidig har Keir Starmer sagt, at han vil finansiere det øgede britiske forsvarsbudget ved at skære i udviklingsbistanden. I forvejen går en stor del af Vestens samlede bistand til Ukraine, og en del går også til os selv for at hjælpe med at betale omkostningerne ved at modtage flygtninge. Samlet må man sige, at de seneste dages begivenheder er dårligt nyt for de fattigste lande i verden. På den anden side ved ingen, hvad konsekvenserne vil blive, for noget lignende er slet ikke set før.

Sammen med Lars Engberg-Pedersen, enhedsleder og seniorforsker ved DIIS, vil Udsyn i dag forsøge at blive klogere på, hvad der mere fundamentalt ligger til grund for, at ikke blot USA, men også andre vestlige lande, trækker eller reducerer deres udviklingsbistand, og hvad implikationerne af dette eksperiment vil blive.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Trump har foran den samlede verdenspresse kaldt Zelenskyj for en diktator og placeret skylden for krigen hos Ukraine. Han ønsker at udvide sit territorium og ser stort på de diplomatiske normer, som verden har levet efter i årtier. Det er svært at følge med i strømmen af kommunikation fra Det Hvide Hus. Ingen i Europa har dog kunnet overse, at USA ikke længere vil garantere Europas sikkerhed. Det er et nybrud i sikkerhedspolitikken siden Anden Verdenskrig, som først udløste panik i Europa, siden en hel del mødeaktivitet og en række tvetydige udtalelser fra kontinentets statsledere. Noget nyt og eksistentielt er sket. Men hvad er det helt præcist, Europa skal gøre?

Sammen med Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, hvorfra og på hvilke måder vi er truede - og om vi kan løse den formodentlig enorme opgave uden at revidere det europæiske samarbejde.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det er ikke, fordi det skorter på negative overskrifter om Tyskland op til valget på søndag. Med historier om uhyggelige terrorhandlinger, faretruende lav produktivitet og radikal højreekstremisme er det, som om Tyskland er blevet billedet på Europas samlede elendighed. Christian Lindner, formand for det liberale parti FDP, beskrev da også for nylig Tyskland som en træt mand, der bare gerne vil have en kop kaffe. Tyskland - den største økonomi på kontinentet, Europas vækstmotor og EU's naturlige centrum - er i dyb krise. Lederen af CDU og den sandsynlige kommende kansler, Friedrich Merz, udtalte til The Economist forleden, at "selve Tysklands forretningsmodel er gået i stykker". For USA leverer ikke længere sikkerheden, den billige gas fra Rusland er væk, og i Kina producerer de ikke bare billigere, men bedre elbiler. Samtidig ser AfD, som ingen af de andre partier vil samarbejde med, ud til at få over 20 procent af stemmerne. I Udsyn i dag vil vi sammen med analytiker hos DIIS, Alberte Bové Rud, forsøge at blive lidt klogere på de udfordringer, Tyskland står overfor, og hvad der egentlig er på spil, når et splittet Tyskland skal stemme til forbundsvalget.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USA står i en forfatningskrise - måske endda et kup - ifølge visse iagttagere. Trumps dramatiske udmeldinger fra præsidentkontoret gør det da også fristende at pege på ham for at forstå, hvordan demokratiet i dag ikke blot er truet udefra af fremmede diktaturer, men også indefra. Men måske er bevægelsen endnu større, og tendenserne tydelige - ikke kun på højrefløjen, men på hele det politiske spektrum? I hvert fald virker det, som om flere og flere beslutter, at de ikke længere gider at følge demokratiets langsommelige og lovbaserede processer til fordel for en ny aktivisme, hvor målet helliger midlerne. Sammen med Jacob Gerner Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, undersøger Udsyn i dag, om demokratiet i den vestlige verden er truet - og hvorfor stadig færre tror på, at demokratiet og de demokratiske institutioner kan løse vores problemer.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

AI-kapløbet er begyndt, og det er ustoppeligt. For det handler ikke kun om arbejdsmarkedet og hvilket samfund vi ønsker os - det handler også om sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Europa allerede er så håbløst langt efter Kina og især USA, at vi ikke kan nå at indhente dem. Udsyn taler i dag med Anders Søgaard, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, om, hvad der egentlig skal til for, at Europa kan tage kampen op.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

(Sendes også 3.03).

Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik.

Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.